Børne- og Ungepanelet

Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger Udarbejdet for Børnerådet af UdviklingsForum september 2009

Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger UdviklingsForum september 2009 UdviklingsForum I/S, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg, tlf. 70 26 03 19, e-mail: info@udviklingsforum.dk Pjecen er udarbejdet for Børnerådet af UdviklingsForum v/john Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen Børnerådet, Vesterbrogade 35A, 1620 København V, tlf. 33 78 33 00, e-mail: brd@brd.dk Udgivet i København 2009 Layout: Tegn og Hund Kopiering er tilladt med tydelig kildeangivelse Kan downloades på www.udviklingsforum.dk og på www.brd.dk ISBN-nr. 978-87-91535-33-8 UdviklingsForum er et konsulentfirma, der er specialiseret inden for det pædagogiske, psykologiske og sociale område. UdviklingsForum arbejder både for ministerier, kommuner, organisationer og institutioner med en lang række opgaver inden for evaluering, dokumentation, brugerundersøgelser, metodeudvikling, pædagogiske forløb og undervisning. Udviklingsforum har stor erfaring i dataindsamling, analyser, rapporteringer. Se også www.udviklingsforum.dk 2 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger Udarbejdet for Børnerådet af UdviklingsForum september 2009 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 3

Indhold Resumé... 7 Børnerådet... 9 Børnerådets lovgrundlag.....................................................................9 Børnerådet og FN s Børnekonvention..........................................................9 Børne- og Ungepanelet...................................................................... 11 Børne- og Ungepanelet - et satspuljeprojekt...11 En unik mulighed...11 Fremgangsmåde for Børne- og Ungepanelet................................................. 11 Dokumentation af Børne- og Ungepanelet.... 13 Formål...13 Dokumentationens metode og datagrundlag................................................13 Undersøgelser og rapporter, der indgår i dokumentationen...................................13 Barnets liv i familien... 17 Det primære fokus...17 Børns opdragelse...17 Skilsmisser...17 Omsorgsdage...18 Ideer til det videre arbejde...18 Børnerådets rapporter om barnets liv i familien...18 Barnets liv i skolen.... 19 Det vigtige skoleliv...19 Et godt skolemiljø...19 Der er også negative oplevelser...19 Skoletoiletter...20 Ideer til det videre arbejde...20 Børnerådets rapporter om barnets liv i skolen...20 Børnenes eget liv............................................................................ 21 Børnelivet uden de voksne...21 Chat og computerspil....................................................................... 21 Alkohol og tobak...21 Fællesskaber...21 Ideer til det videre arbejde...22 Børnerådets rapporter om børnenes eget liv...22 Forskelligheder og fællesskab................................................................ 23 De vigtige forskelle..........................................................................23 Venskaber..................................................................................23 Drenge og piger............................................................................23 Ideer til det videre arbejde...23 Børnerådets rapporter om forskelligheder og fællesskab......................................24 Medbestemmelse og rettigheder............................................................. 25 Medbestemmelse og rettigheder en helt central opgave...25 Medbestemmelse...25 Børns rettigheder............................................................................25 Ideer til det videre arbejde...26 Børnerådets rapporter om medbestemmelse og rettigheder..................................26 4 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

Mobning... 27 Fokus på arbejdet mod mobning............................................................27 Mobning er udbredt blandt børn...27 Hvad er mobning...........................................................................27 Digital mobning..........................................................................27 Følger og omfang af mobning............................................................27 Hvem er det, der mobber...28 Mobningen er mindre udbredt...28 Lærere og mobning...28 Positive relationer mellem lærere og elever................................................28 Negative relationer mellem lærere og elever..............................................28 Samarbejdet med andre organisationer...29 Ideer til det videre arbejde...29 Børnerådets rapporter om mobning...29 Sundhed... 31 Et sundt liv...31 Alkohol...................................................................................... 31 Overvægt...31 Mad i skolen................................................................................ 31 Aktivitet/inaktivitet........................................................................... 31 Mental sundhed...31 Ideer til det videre arbejde...32 Børnerådets rapporter om sundhed...32 Unges holdninger.... 33 De unge har holdninger.....................................................................33 Rigtigt og forkert...33 Politik.......................................................................................33 De vigtige fællesskaber...33 Ideer til det videre arbejde...33 Anvendte rapporter.........................................................................34 Børne- og Ungepanelets tilgængelighed... 35 Børne- og Ungepanelets resultater og gennemslag............................................ 37 Samarbejdsflader om Børne- og Ungepanelet... 39 Konklusion og sammenfatning.... 41 Anbefalinger til videreudvikling af Børne- og Ungepanelet...................................... 43 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 5

6 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

Resumé Børnerådets Børne- og Ungepanel er finansieret af satspuljemidler ved bevilling i 2006-2009 på i alt kr. 2,7 mio. Formålet med Børne- og Ungepanelet er at inddrage børn og unges synspunkter og herigennem give dem bedre mulighed for at deltage i debatten og påvirke samfundsudviklingen. Børne- og ungepanelet giver et helt unikt indblik i børn og unges liv set ud fra deres eget perspektiv. Panelet består i dag af ca. 85 klasser med ca. 1.700 skolebørn repræsentativt fordelt over hele landet. Flere gange om året gennemfører Børnerådet en undersøgelse i samarbejde med panelet. I bevillingsperioden er der gennemført 18 undersøgelser. Børns egne beskrivelser af deres tanker, meninger og oplevelser er vigtige bidrag til udviklingen af samfundets syn på børn og inddragelse af dem som fuldgyldige samfundsborgere. Børns holdninger og forslag kan kvalificere det politiske arbejde og gøre det mere relevant for børn. Et bredt spektrum af temaer Rapporterne, der er blevet til på baggrund af de digitalt gennemførte spørgeskemaundersøgelser, beskriver et bredt spektrum af temaer, der er relevante for børn og unge, for alle der arbejder med børn og unge samt for beslutningstagere på alle niveauer. Rapporterne giver relevant og nødvendig viden til de debatter, der foregår i samfundet, og som ofte er blevet kvalificeret ved hjælp af Børnerådets børnepanel. Evalueringen inddeler undersøgelserne i en række overordnede temaer: 1. Barnets liv i familien, 2. Barnets liv i skolen, 3. Børnenes eget liv, 4. Forskelligheder og fællesskab, 5. Medbestemmelse og rettigheder, 6. Mobning, 7. Sundhed, 8. Unges holdninger. Der er i dokumentationen lagt vægt på at undersøge temaer, der belyser børns oplevelse af deres rettigheder, og som inddrager deres synspunkter i debatten om f.eks. alkohol og mobning. Rapporterne udarbejdes på baggrund af besvarelserne fra børne- og ungepanelet, og de er en meget central del af Børnerådets opfyldelse af sit primære formål. Undersøgelserne har et stort gennemslag medierne. De bliver formidlet til og diskuteret mange forskellige steder. Det er især i dag- og fagbladene, at gennemslaget ses. Derudover ses, at undersøgelserne har været brugt i mange sammenhænge som inspirationsmateriale ved udviklingen af politikker på forskellige områder og som inspiration til at igangsætte aktiviteter på skoler og andre steder. Denne succes skal ses på baggrund af datamaterialets høje kvalitet og repræsentativitet, der er en konsekvens af Børnerådets systematiske og målrettede arbejde med Børne- og Ungepanelet. Et arbejde, forskellige samarbejdspartnere har været med til at kvalificere ved at stille deres ekspertise til rådighed. Konklusion Børne- og ungepanelet bidrager i meget høj grad til realiseringen af Børnerådets opgaver. Derfor er det et paradoks, at denne kerneopgave ikke er dækket af Børnerådets grundbevilling. Børne- og Ungepanelet kan kun beskrives som unikt og som en stor succes. Det anbefales, at arbejdet med Børne- og Ungepanelet fortsættes og udbygges, og at der afsættes yderligere ressourcer, således at der kan ske en indholdsmæssig udvikling af Børne- og Ungepanelet både til førskoleområdet og det egentlige ungdomsområde (15-18 år). Endvidere bør der satses på at have særligt fokus de 5-15 procent af børnene, der ikke trives og lærer tilfredsstillende. En gennemførelse af anbefalingerne eller dele deraf kan imidlertid ikke ske inden for de nuværende økonomiske rammer. Derfor anbefales, at der sikres en fast udvidelse af grundbevillingen til at videreføre og udvikle Børneog Ungepanelet. Det vil sikre stabilitet og kontinuitet i Børnerådets arbejde og dermed også sikre de særlige kompetencer, der er en forudsætning for at gennemføre undersøgelser på et højt niveau og med en høj grad af pålidelighed. Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 7

8 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

Børnerådet I denne rapport dokumenteres Børnerådets arbejde med Børne- og Ungepanelet. I en anden rapport (UdviklingsForum og Børnerådet september 2009) dokumenteres Børnerådets arbejde med udvalgte projekter under projekt Børneinfo. Børnerådet er et statsligt råd, der skal sikre børns rettigheder. Børnerådet blev etableret i 1994, og i 1997 besluttede Folketinget at gøre Børnerådet permanent. Børnerådet er tværfagligt sammensat og består af en formand og seks medlemmer. Tilsammen repræsenterer rådet en bred indsigt i børns opvækst og udvikling. Børnerådets lovgrundlag Børnerådets arbejde bygger på Bekendtgørelse om et Børneråd, Bekendtgørelse nr. 458 af 15. maj 2006, hvori der står, at der skal nedsættes et børneråd, der skal arbejde på at sikre børns rettigheder samt sætte fokus på og informere om børns forhold i samfundet. Rådet skal kunne yde rådgivning til myndigheder om spørgsmål, der vedrører børns vilkår. Rådet skal inddrage børns synspunkter i arbejdet. Rådet skal endvidere vurdere de forhold, børn i Danmark lever under set i lyset af bestemmelserne og intentionerne i FN s Konvention om Barnets Rettigheder. Det hedder endvidere, at det påhviler Børnerådet: 1. 2. 3. 4. at vurdere og påpege forhold i samfundsudviklingen generelt, som kan have en uhensigtsmæssig indvirkning på børns udviklingsmuligheder, at følge og synliggøre udviklingen i børns opvækstvilkår herunder påpege forhold i lovgivning og administrativ praksis, hvor børns behov og rettigheder ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses eller direkte tilsidesættes, eller som er uhensigtsmæssige i forhold til sikring af gode opvækstvilkår, at formidle information om børn, at sætte aktuelle spørgsmål til debat og at tale børnenes sag i den offentlige debat og at arbejde for at give børn bedre muligheder for at deltage i debatten og påvirke samfundsudviklingen. Børne- og Ungepanelet er oprettet som et led i opfyldelsen af det overordnede formål med Børnerådets arbejde. Børnerådet og FN s Børnekonvention Børnerådets arbejde hviler på FN s Børnekonvention. Konventionen blev vedtaget på FN s generalforsamling i 1989 og ratificeret af Danmark i 1991. Ratifikation indebærer, at landene er forpligtet til at leve op til konventionens krav ved at implementere dem i lovgivningen. Konventionens 54 artikler kan naturligvis ikke detailregulere alle livets forhold for børn og unge. Den fastslår en række overordnede principper om barnets ret til bl.a. at blive beskyttet mod alle former for overgreb og som det radikalt nyskabende retten til at blive hørt og medinddraget i alle forhold, der vedrører barnet. På institutions- og undervisningsområdet etablerer konventionens artikler 18, 19 og 28 en forpligtelse for medlemsstaterne til at yde det bedste, landet formår, både hvad angår de fysiske og de psykiske forhold. Børnekonventionen er en del af den internationale folkeret, men handlinger, som er uforenelige med konventionen, kan ikke forfølges ved nogen international domstol, som det er tilfældet med for eksempel Den Europæiske Menneskeretskonvention. Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 9

Kritik og påtale er reelt de eneste mulige sanktioner, når et land ikke lever op til konventionen. For at overvåge medlemsstaterne har FN i Geneve nedsat en Børnekomité for barnets rettigheder. Hvert 5. år skal alle medlemsstater afrapportere til komiteen om situationen for børn i landet. Danmark har ikke inkorporeret konventionen. Dette betyder, at konventionen ikke har status som lov ved landets domstole, og at al ny lovgivning ikke bliver aktivt vurderet i forhold til Børnekonventionen. FN s Børnekomité har flere gange opfordret Danmark til at inkorporere den i lovgivningen. Den danske regering besluttede i 2002 at vente med at inkorporere Børnekonventionen bl.a. med henvisning til konventionens forholdsvis upræcise formuleringer om børns rettigheder og til det forhold, at der ikke er etableret en klageadgang for enkeltpersoner, som ville kunne præcisere barnets rettigheder og medlemsstaternes forpligtelser. 10 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

Børne- og Ungepanelet Børne- og Ungepanelet - et satspuljeprojekt Børne- og Ungepanelet er finansieret af en satspuljebevilling i november 2005. Bevillingen på 2,2 mio. kr. er treårig og en videreførsel af en bevilling fra 2006 på 0,5 mio kr. Med bevillingen følger et krav om evaluering med udgangen af projektet. Pengene skal primært bruges til at videreføre og udvikle det digitale Børne- og Ungepanel. I den forbindelse blev det besluttet, at indsatsen og resultaterne skal dokumenteres. I begrundelsen for at etablere Børne- og Ungepanelet er blandt andet: At Børnerådet skal inddrage børn og unges synspunkter i arbejdet for at give dem bedre muligheder for at deltage i debatten og påvirke samfundsudviklingen. Børne- og Ungepanelet er et panel af børn og unge over hele landet. Flere gange om året gennemfører Børnerådet en undersøgelse i samarbejde med panelet. Panelet er udvalgt således, at det er en række skoleklasser, der er den grundlæggende enhed. Børne- og Ungepanelets styrke er, at det udgør et repræsentativt udsnit af den pågældende aldersgruppe. Børnerådet har kontakt til klasselærerne, der organiserer elevernes besvarelse af spørgeskemaerne via internettet Efterfølgende videreformidler lærerne den tilbagemelding, som Børnerådet giver til deltagerne i form af en lille let læst pjece. Børne- og Ungepanelet består i dag af ca. 85 klasser med ca. 1.700 børn repræsentativt fordelt over hele landet. Spørgeskemaerne bliver altid besvaret anonymt. En klasse er børnepanel i tre skoleår, således at man kan følge børnene, mens de f.eks. går i 5., 6. og 7. klasse. En unik mulighed Arbejdet med rapporterne, som udarbejdes på baggrund af spørgsmål til Børne- og Ungepanelet, er en meget central del af Børnerådets arbejde. Det primære formål med Børnerådets Børne- og Ungepanel er at sikre, at børnene kan komme til orde på centrale områder for deres liv. Børns egne beskrivelser af deres tanker, meninger og oplevelser er vigtige bidrag til udviklingen af samfundets syn på børn og inddragelse af dem som fuldgyldige samfundsborgere. Børns holdninger og forslag kan både kvalificere det politiske arbejde og kan gøre det politiske arbejde mere relevant for børn. Børne- og Ungepanelet er en meget vigtig informationskilde både for Børnerådet og for offentlighedens viden om børns liv. Rapporterne er et værktøj for Børnerådet og en pålidelig formidling af et børneperspektiv til offentligheden. Børne- og Ungepanelet er et helt unikt værktøj til at skaffe denne viden. Det unikke består i, at Børne- og Ungepanelet er det eneste panel i Danmark, der er repræsentativt for denne aldersgruppe på landsplan, og at det er skabt med henblik på at få viden om børn og unges egne synspunkter og deres egne perspektiver på det liv, de lever. Derved er Børne- og Ungepanelet en unik kilde til pålidelig viden. Fremgangsmåde for Børne- og Ungepanelet Alle undersøgelser indledes med et eller flere fokusgruppeinterview, hvor det er hensigten at kortlægge målgruppens viden og erfaringer med det emne, der senere skal udarbejdes et spørgeskema om. Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 11

Flere af undersøgelserne er igangsat i et tæt samarbejde med eksperter inden for de pågældende områder og i et tæt samarbejde med en lang række samarbejdspartnere. Listen over disse samarbejdspartnere kan ses på side 38. Når spørgeskemaerne er udarbejdet, gennemføres en pilotundersøgelse, hvorefter de sidste justeringer finder sted. Den viden om børn og unges liv, der er et resultat af undersøgelserne, lever op til de forskningsmæssige kriterier for indsamling af pålidelige data. At de forskningsmæssige kriterier for dataindsamling til stadighed er opfyldt sikres ved, at der i forbindelse med en undersøgelse nedsættes en faggruppe med særlige metodiske og faglige kompetencer. Det sikrer, at Børnerådet leverer resultater, der er valide og generaliserbare for den pågældende aldersgruppe. 12 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

Formål Dokumentation af Børne- og Ungepanelet Formålet med dokumentationen er dels at give en status over det, der er gennemført i projekterne, dels at komme med forslag til videreudvikling. Dokumentationen og evalueringen er udført for Børnerådet af UdviklingsForum I/S. Det skal understreges, at Børne- og Ungepanelet kun er en af Børnerådets mange aktiviteter, der gennemføres for at realisere det overordnede formål, som er beskrevet i starten af rapporten. Dokumentationens metode og datagrundlag UdviklingsForums dokumentationsopgave har bestået i at kortlægge, hvilke aktiviteter der har fundet sted, og at indsamle de tilgængelige materialer herom. Derefter er alle materialer systematiseret således, at der er skabt et samlet billede af projektets aktiviteter med udgangspunkt i Børne- og Ungepanelets formål. Ved gennemgangen af materialerne er der foretaget: interview med medlemmer af Børnerådet og med de ansatte i Børnerådets sekretariat, gennemgang af alle de 28 rapporter, der er udarbejdet, gennemgang af beslutningsreferater med relevans for panelet, gennemgang af presseklip fra InfoMedia, gennemgang af Børnerådets egen Evalueringsrapport Børnerådets Børne- og Ungepanel 2003 2006 og ansøgningen om satspuljemidler fra 2006. Undersøgelser og rapporter, der indgår i dokumentationen Børne- og Ungepanelet er i hele perioden fra 1999 2009 blevet finansieret af flere bevillinger fra satspuljen. En videreførelse af Børne- og Ungepanelet er således helt afhængigt af fortsatte bevillinger, da udgifterne ikke er eller kan dækkes af Børnerådets grundbevilling. I perioden fra 1999-2009 har Børnerådet gennemført i alt 29 undersøgelser, der alle har resulteret i en eller flere rapporter. Titel på rapport 1. Om venskab, drilleri og mobning 1999 2. Børn i skilsmisse 2000 3. Børn om computerspil 2000 4. Det er ikke rummet som sådan, der er rart 2000 5. Forbyd salg af tobak til unge under 15 år 2001 6. Når min mor er hjemme børns meninger om omsorgsdage 2001 7. Medbestemmelse i folkeskolen 2002 8. Teenagere og alkohol 2003 9. Chat en del af børns virkelighed 2003 10. Børn og politik 2003 11. Mobning en undersøgelse i 7. klasse 2004 årstal 12. Børns rettigheder 2004 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 13

13. 8. klasses mening om påklædning, bedømmelse 2004 14. Sundhed i 8. klasse 2005 15. 8. klasses mening om læring og det faglige niveau 2005 16. På sporet af 5. klasse hvem er Børnerådets børnepanel 2005 17. Mobning og Konflikt 2006 18. 9. klasse evaluerer deres skoleliv 2006 19. Rigtigt og forkert en publikation om unges holdninger 2006 20. Medbestemmelse i skolen 2007 21. Opdragelse 2007 2007 22. Medbestemmelse i folkeskolen 2007 23. Portræt af 5. klasse 2007 24. Mobning 2008 25. Forskelligheder og fællesskab 2008 26. Mental sundhed at føle man er noget værd 2009 27. Skoletoiletter 2009 28. Børn, køn og ligestilling 2009 29. Relationer mellem lærere og elever 2009 En del af undersøgelserne skal ses i forlængelse af hinanden. Derfor medtages samtlige rapporter i denne dokumentation selv om den sidste satspuljebevilling der skal dokumenteres kun løber fra 2006 2009. Under det digitale børnepanel har Børnerådet siden 2006 drevet en lang række aktiviteter. Disse aktiviteter er: Etablering og vedligeholdelse af kontakten til de deltagende skoleklasser. Udarbejdelse af rapporter, notater og inspirationsmaterialer målrettet kommuner med henblik på at inddrage børn og unge i lokale beslutningsprocesser. Afholdelse af følgegruppemøder. Afholdelse af workshops. Møder med politikere og relevante organisationer. Kvalitative undersøgelser i forbindelse med udarbejdelse af spørgeskemaer m.m. Ved den indledende gennemgang af rapporterne blev de gennemgået med udgangspunkt i følgende søgekategorier, hvis indhold blev analyseret. Formål Samarbejdsflader Aktiviteter Tilgængelighed Relevans Resultater og gennemslagskraft 14 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

Der er fulgt op på flere af temaerne fra rapporterne, således at der spørges til f.eks. mobning i flere undersøgelser. Ligesom f.eks. forskelle imellem kønnene indgår som et tværgående tema i flere undersøgelser. Ved gennemgangen af rapporterne viste det sig, at de meningsfuldt kunne inddeles i en række temaer. Det førte frem til en opdeling af alle rapporternes emner i otte temaer. Disse temaer er: Barnets liv i familien Barnets liv i skolen Børnenes eget liv Forskelligheder og fællesskab Medbestemmelse og rettigheder Mobning Sundhed Unges holdninger I det følgende gennemgås de otte temaer. Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 15

16 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

Barnets liv i familien Det primære fokus Det primære fokus for de undersøgelser, der falder ind under temaet barnets liv i familien, har været at undersøge: Børns opdragelse: børns holdninger i 5. klasse til og erfaringer med opdragelsesmetoder. Herunder at afdække omfanget af fysisk afstraffelse og børnenes kendskab til forbud herom samt omfanget af psykisk vold. Skilsmisse: hvad børn mener om forældrenes skilsmisse, i hvor høj grad de bliver hørt og medinddraget i beslutningerne, og hvordan forældre kan tage hensyn til deres børn. Omsorgsdage: børnenes syn på omsorgsdage, hvilke tanker de har, og hvilke ønsker de har om deres forældres nærvær. Børns opdragelse Børns opdragelse herunder fysisk afstraffelse og revselsesretten har været diskuteret og diskuteres stadig med jævne mellemrum blandt politikere, i medierne og ikke mindst i familierne. Det er uden tvivl et vigtigt tema også at høre børnenes synspunkter på. Langt de fleste børn får en opdragelse præget af forældrenes forståelse, ros og støtte. De fleste børn oplever at blive taget alvorligt, og at der lyttes til dem, samtidig med at børnene forbinder begrebet opdragelse med skældud og andre former for restriktioner. Dog viser der sig også følgende: 18 pct. af børnene har været udsat for vold eller er truet med vold. 40 pct. af børnene er grebet hårdt i armen 10 pct. oplever det jævnligt. 14 pct. af børnene oplever at få meget skældud mindst én gang om ugen. 82 pct. af børnene ved, at det ikke er tilladt for forældre at slå deres børn. Skilsmisser Et andet vigtigt tema er børn i skilsmisser, der ligeledes har været og stadig diskuteres, men ofte uden at høre børnenes meninger herom. Mange børn oplever i løbet af deres opvækst, at deres forældre bliver skilt. Undersøgelsen viser, at børnene gerne vil tale om deres forældres skilsmisse, og at de gerne vil være med til at bestemme, hvor de skal bo, og hvordan samværet skal organiseres 1. Ifølge Børnekonventionen 3 skal deltagerstaterne respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv. Børn prioriterer - ifølge Børne- og Ungepanelets besvarelser - egne ønsker og behov højest. De mener, at børn skal høres fra 8-årsalderen, og at søskende ikke skal skilles ad. Børnene ønsker, at de tages med på råd tidligt i forløbet. 1. Der er naturligvis en række etiske problemstillinger i denne forbindelse, som vi ikke kommer ind på i denne rapport. Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 17

Omsorgsdage Børns omsorgsdage har især været diskuteret i forbindelse med overenskomster og forældrenes ret til at holde fri, når børnene er syge og ikke kan være i dagtilbuddet, dog uden at det konsekvent ses ud fra børnenes perspektiv. Det bliver ofte anskuet som et pasningsproblem, der skal løses som et sådant. Ved børnenes sygdom har 72 pct. af børnene forældrene hjemme hos sig. Det fleksible arbejdsmarked synes ikke at spille nogen rolle for antallet af omsorgsdage. Børnene ønsker en lov om omsorgsdage. Børnene bruger begrebet omsorg bredere end i den voksne diskussion. For børn er begrebet omsorg ikke kun forbundet med sygdom. 19 pct. er for det meste eller altid alene hjemme, når de er syge. Ideer til det videre arbejde De temaer, der er undersøgt om børns liv i familien, er væsentlige både set fra børn og unges og voksnes perspektiv. Det drejer sig om temaer, der fylder meget for mange børn og unge, og som det kan være vanskeligt at tale om. I forbindelse med at give børn og unge stemme er der flere temaer, der kunne sættes i fokus i fremtiden. To eksempler kan være børns forhold til deres stedforældre og de indbyrdes relationer, der er i (halv-)søskendegrupper. Børnerådets rapporter om barnets liv i familien Opdragelse 2007 Når min mor er hjemme børns meninger om omsorgsdage 2001 Børn i skilsmisser 2000 18 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger

Barnets liv i skolen Det vigtige skoleliv Barnets liv i skolen er sammen med mobning det tema, som Børne- og Ungepanelet har besvaret flest spørgsmål om. For de større børn er skolegangen, hvad man lærer, og hvordan man trives, blandt de meget væsentlige temaer i dette livsafsnit. De vigtigste temaer, der undersøges gennem Børne- og Ungepanelet er: Den gode lærer og lærerens betydning for det faglige og sociale liv Det faglige i skolen - elevernes oplevelse af det faglige niveau, interesse for læring og lærerens faglighed Forholdet mellem elever og lærere Undervisningsmiljøet Social integration og isolation i skolen Det fysiske skolemiljø især toiletter Medbestemmelse og demokrati delt op i hovedkategorierne: Elevrådet, det nære demokrati, uformelt demokrati, indflydelse i klassen. Medbestemmelse og demokrati behandles i et andet afsnit af rapporten. Det sociale i skolen klassekammeraterne og klassen, venskaber og mobning. Mobning behandles i et andet afsnit af rapporten. Et godt skolemiljø Generelt udtrykker børnene, at de trives godt i skolen, og at der er et godt socialt miljø i klassen. Undersøgelserne viser også, at langt de fleste elever tager skolens læring seriøst. Flertallet af eleverne oplever respekt, støtte, motivation, tolerance, interesse, forståelse og ros fra lærerne. Dog er der en gruppe, som ikke oplever dette. Der er også negative oplevelser Det er de fagligt svage elever, der har flest negative oplevelser, og de fagligt stærke elever har flest positive oplevelser. Jo flere positive oplevelser en elev har, jo mere positivt vurderer eleven muligheden for at blive fagligt dygtig og muligheden for medbestemmelse. Der nævnes mange gange en lille gruppe på 5 15 procent, som ikke fungerer godt i skolen, er ensomme og ikke trives. Det afdækkes også, at der er mobning og negativ sproglig kultur på nogle skoler. Ikke mindst er det lykkedes at få afdækket og sat fokus på, at der også er lærere, der mobber eleverne et resultat, der også bekræftes af anden forskning (Jan Kampmann 2009. Helle Rabøl 2009). Eleverne accepterer de forskelligheder, der er blandt dem, og oplever generelt, at der er et fællesskab og et rimeligt godt sammenhold i klassen. De største hindringer for at lære noget er, når eleverne oplever støj og uro i klassen, og at der er et dårligt forhold mellem lærer og elev. Det er i denne forbindelse interessant, at 93 pct. af eleverne mener, at lærerne i fremtiden skal blive dygtigere til at hjælpe, hvis man har faglige problemer. 83 pct. af eleverne mener, at lærerne bør blive bedre til deres fag. 56 pct. af eleverne mener, at der skal stilles større faglige krav til eleverne. Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger 19

Skoletoiletter Skoletoiletterne er en del af livet på skolen og for mange en af de negative dele heraf med uhumske toiletter, der lugter og ikke er rene. Det er et af de områder, hvor Børnerådet virkelig har formået at sætte en debat i gang en debat, som næppe er helt afsluttet endnu. Ideer til det videre arbejde Børn og unge har i Børne- og Ungepanelet fået mulighed for at sige deres mening om en række forhold, der har stor betydning for deres daglige liv i skolen og for den læring, som skal finde sted. Det gælder både deres oplevelse af bygninger, medbestemmelse, relationen til deres lærer, deres indbyrdes kammeratskab i klassen og deres oplevelse af fagligheden i skolen, anerkendelse, inklusion og eksklusion. Børnerådet ligger inde med så mange data på skoleområdet, at det kunne overvejes systematisk at lave opfølgninger på nogle af de undersøgte temaer med henblik på at undersøge de forandringer, der er sket over tid. Det vil ideelt set også være en mulighed at undersøge, hvorledes eleverne oplever forskellige former for undervisning. Børnerådets rapporter om barnets liv i skolen Skoletoiletter 2009 Medbestemmelse i skolen 2007 9. klasse evaluerer deres skoleliv 2006 8. klasses mening om læring og det faglige niveau 2005 Medbestemmelse i folkeskolen 2007 Det er ikke rummet som sådan, der er rart om børns fysiske skolemiljø 2000 På sporet af 5. klasse hvem er Børnerådets børnepanel 2005 Relationer mellem lærere og elever en undersøgelse i 7. klasse 2009 20 Børne- og Ungepanelet - En satspuljebevilling til Børnerådet Dokumentation Resultater Anbefalinger