06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på virksomhederne 2.1 Indledning og sammenfatning... side 63 2.2 Praktikpladser på virksomhederne... side 64 2.3 Elever på DA-området... side 66 2.4 Elever, der søger praktikplads... side 74 Appendiks 2.1 Forskellige uddannelsesaftaler... side 83
2.1 Indledning og sammenfatning Flere og flere unge får praktik på virksomhederne Elever venter sjældent på praktikplads Flere og flere unge kommer i praktik på virksomhederne. Fortsætter tendensen fra de første måneder af året, vil antallet af nye praktikpladser ligge på knap 37.000 i 06. Det er det højeste antal nye praktikpladser i knap ti år. Seks ud af ti elever på erhvervsuddannelserne får en praktikplads allerede inden eller i løbet af det skolebaserede grundforløb i starten af en erhvervsuddannelse. Elever, der registreres som praktikpladssøgende efter grundforløbet, kommer videre efter i gennemsnit tre måneder. Og efter et år er godt halvdelen af de søgende kommet i praktik i en virksomhed eller i skolepraktik. Hovedparten af den resterende gruppe er enten skiftet til en anden uddannelse eller har fundet et job. Søg bredt og opnå praktikplads Det betaler sig ofte for praktikpladssøgende at søge bredt og målrette søgningen mod andre områder end den umiddelbart højest prioriterede uddannelse. Blandt praktikpladssøgende, der finder en praktikplads, har 15 pct. fået praktik inden for en anden uddannelse end deres førsteprioritet. Blandt elever, der fortsat er søgende, har fem pct. skiftet førsteprioritet. DA-virksomheder har flest elever Virksomheder i vækst vælger at få elever Virksomheder på DA-området har en større andel elever end virksomheder på det øvrige private arbejdsmarked og i den offentlige sektor. Over halvdelen af alle elever er ansat på virksomheder på DA-området, mens knap en tredjedel af den samlede beskæftigelse er på disse virksomheder. Virksomheder med mange faglærte og voksende beskæftigelse bliver oftere elevvirksomheder. Beskæftigelsen er i gennemsnit steget mere end 10 pct. over fem år på nye elevvirksomheder, mens den er faldet tilsvarende på de virksomheder, der ikke længere har elever. 63
2.2 Praktikpladser på virksomhederne En erhvervsuddannelse består af et indledende skolebaseret grundforløb og et hovedforløb, som veksler mellem praktik og skoleundervisning, jf. appendiks 1.1. En ud af tre uddannelser har skolepraktik Højeste antal praktikpladser i ti år På omkring en tredjedel af erhvervsuddannelserne kan eleven i stedet for praktik i en virksomhed komme i skolepraktik i dele eller hele praktikforløbet, jf. appendiks 2.1. I 05 fik knap 32.000 elever en praktikplads som en del af deres erhvervsuddannelse. Fortsætter tendensen fra de første fem måneder af 06, vil antallet af indgåede praktikpladsaftaler vokse til knap 37.000 praktikpladser i 06. Det er det største antal praktikpladser i knap ti år, jf. figur 2.1. Figur 2.1 40 Højeste antal nye praktikpladser i 10 år 1.000 nye praktikpladsaftaler på erhvervsuddannelserne 40 30 30 10 1998 1999 00 01 02 03 04 05 06 ANM.: Indgående praktikpladser omfatter elever, der i det pågældende år har indgået en praktikpladsaftale i den private eller offentlige sektor. Alle aftaletyper tælles med. KILDE: Uni-C og egne beregninger. 10 Konjunktur og demografi påvirker praktikpladser Antallet af indgåede praktikpladsaftaler varierer over tid og afhænger blandt andet af konjunkturer, demografi og omkostninger ved at have elever ansat, jf. Albæk (04). 64
Gennemsnitsalderen er knap år, når elever påbegynder praktik i virksomheden efter grundforløbet. Elever er yngst inden for bygge- og anlægsbranchen samt handel-, hotel og restauration og ældst inden for offentlige og personlige tjenesteydelser (uddannelser som frisør, tandklinikassistent, redder, inden for kontor etc.), jf. figur 2.2. Figur 2.2 Elever yngst i bygge og anlæg Gennemsnitsalder for nystartede praktikpladselever, 1. januar 05 26 26 24 24 22 Alle brancher 22 18 18 16 16 Landbrug, energi og vand Industri Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Post, tele, kommunikation Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Praktikpladsbranche KILDE: Specialkørsel fra Uni-C og Danmarks Statistik og egne beregninger. Forskelle i nystartede elevers alder mellem brancher kan bl.a. forklares ved, at andelen af voksenelever varierer mellem brancherne. Andelen er størst inden for offentlige og personlige tjenesteydelser og mindst inden for handel, hotel og restauration. Voksenelever er 25 år eller ældre. 65
2.3 Elever på DA-området Virksomheder på DA-området har flest elever Virksomheder på DA-området har en større andel elever end virksomheder på det øvrige private arbejdsmarked og i den offentlige sektor. Over halvdelen af alle elever er ansat på virksomheder på DA-området, mens knap en tredjedel af den samlede beskæftigelse er på disse virksomheder, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 DA-virksomheder har flest elever Elever Andel, 05 Antal pct. Andel fuldtidsbeskæftigede, pct. Privat sektor 53.000 92 65 DA 31.000 55 31 Øvrige 22.000 38 34 Offentlig sektor 4.000 8 35 I alt 57.000 100 100 ANM.: Antallet af elever i privat sektor og offentlig sektor i alt er beregnet som gennemsnittet af bestanden af elever på erhvervsuddannelser ultimo 04 og 05. Elever på DA-området er beregnet på baggrund af det gennemsnitlige antal elever med refusion fra AER igennem 04 og 05. Tabellen er ikke direkte sammenlignelig med antallet af igangværende praktikpladsaftaler. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, specialkørsel fra AER og egne beregninger. Blandt elever på DA-området er knap 30 pct. ansat inden for bygge og anlæg, 30 pct. inden for handel, hotel og restauration og godt hver femte inden for industrien, jf. figur 2.3. 66
Figur 2.3 Elever på DA-området Fordeling af elever på DA-området, 05 Transport, post og tele Personlige tjenesteydelser Andet Industri Handel, hotel og restauration Bygge og anlæg ANM.: Andet er virksomheder inden for landbrug, fiskeri og råstof, energi samt finansiering og forretningsservice og uoplyst branche. KILDE: DA (LønStatistik). Virksomheder skal være godkendt for at have elever ansat For at ansætte elever skal virksomhederne kunne tilbyde eleven den praktiske uddannelse, som kræves ifølge uddannelses- og praktikreglerne. Det faglige udvalg for de enkelte uddannelser afgør, hvorvidt virksomheden opfylder kravene, jf. appendiks 2.1. Mange brancher tager del i uddannelsen af elever 6 ud af 10 virksomheder har haft elever i de sidste 6 år Blandt virksomheder på DA-området har knap seks ud af ti virksomheder haft en eller flere elever ansat i løbet af perioden 00-05. Knap 55 pct. af virksomhederne inden for industri og 58 pct. inden for handel, hotel og restauration har haft elever på et tidspunkt i perioden 00 til 05, mens det gælder 67 pct. inden for bygge og anlæg, jf. figur 2.4. 67
Figur 2.4 Seks ud af ti virksomheder har elever Andel virksomheder med elever mindst 1 år i årene 00-05, pct. 80 80 70 70 60 50 Alle brancher 60 50 40 40 30 30 10 10 0 Industri Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Personlige tjenesteydelser 0 ANM.: Figuren omfatter virksomheder på DA-området, der findes i DA s LønStatistik i alle årene 00-05. Alle brancher indeholder også gruppen Andet. KILDE: DA (LønStatistik). Den lave andel af virksomheder med elever inden for transport-, post- og telebranchen skyldes, at branchen kun i begrænset omfang anvender faglært arbejdskraft bortset fra kontoruddannede. 68
Boks 2.1 Datagrundlag for elever på DA-området Oplysninger om elever på DA-området bygger på indberetninger fra virksomhederne til DA s LønStatistik. Antallet af elever på DA-området er beregnet ud fra de registrerede oplysninger om lønmodtagere, inden data er endeligt valideret med hensyn til oplysninger om løn m.v. Antallet af elever er samtidig kontrolleret i forhold til antallet af udbetalinger fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Elever er personer, der ifølge indberetningerne er ansat på virksomheden som elev. Relevante faglærte er defineret som faglærte, der har en arbejdsfunktion inden for kontorarbejde, salgs- og servicearbejde, arbejde i landbrug, gartneri m.v., håndværkspræget arbejde eller proces- og maskinoperatørarbejde. 69
Elevvirksomheder har flere faglærte Traditionelle elevvirksomheder er større Virksomheder med elever i både 00 og 05 havde i gennemsnit knap 150 beskæftigede i 05. Det er fem gange så mange som virksomheder uden elever, jf. figur 2.5. Figur 2.5 Elevvirksomheder har typisk mange faglærte Gennemsnitligt antal beskæftigede og faglærte pr. virksomhed, 05 150 Beskæftigede i alt Relevante faglærte 150 1 1 90 90 60 60 30 30 0 Virksomheder med elever i både 00 og 05 Virksomheder uden elever i både 00 og 05 Virksomheder med elever i enten 00 eller 05 0 ANM.: Figuren omfatter virksomheder, der både er med i statistikken i 00 og i 05. Definitionen på relevante faglærte fremgår af boks 2.1. KILDE: DA (LønStatistik). Overlappende elevforløb vil forekomme oftere på større virksomheder, og derfor er det i højere grad større virksomheder, der har elever i både 00 og 05. og har flere faglærte end andre virksomheder Antallet af faglærte var tilsvarende højere i de virksomheder, der havde elever begge år, sammenlignet med virksomheder uden elever på noget tidspunkt. Virksomhedernes vækstbetingelser og beskæftigelsesmæssige udvikling har betydning for, om virksomheden har elever eller ej. Virksomheder i vækst får elever Nye elevvirksomheder har i gennemsnit haft en vækst i antallet af beskæftigede på over ti pct. i perioden 00-05. 70
Antallet af beskæftigede er faldet tilsvarende i den gruppe af virksomheder, der tidligere havde elever, men ikke længere har det, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3 Virksomheder i vækst vælger at få elever Ændring i beskæftigelsen i gns. 00-05 Status i 05 Status i 00 Har elever Har ikke elever Har elever Uændret Fald, >10 pct. Har ikke elever Stigning, >10 pct. Stigning, >10 pct. ANM.: Uændret ligger imellem de to intervaller. Opgørelsen er lavet for virksomheder, der både er med i lønstatistikken i 00 og 05. KILDE: DA (LønStatistik). Beslutningen om at ansætte elever sker således efter samme overvejelser som beslutningen om at ansætte andre medarbejdere. Virksomheder, der står over for at skulle indskrænke antallet af medarbejdere, indgår ikke uddannelsesaftaler med nye elever. Lange skoleperioder forstyrrer produktionen Der kan være årsager ud over de økonomiske til ikke at have elever, herunder manglende tid på virksomhederne, lange og forstyrrende skoleperioder og manglende elevmotivation, jf. tabel 2.4. 71
Tabel 2.4 Flere årsager til ikke at have elever Pct. af virksomheder, der ikke har elever i øjeblikket Virksomheden har ikke tid til at have elever 33 De lange skoleperioder forstyrrer produktionen 29 Utilstrækkelig motivation og disciplin blandt elever 26 Det er for dyrt at have elever 25 Arbejdet er blevet for specialiseret til at have elever Eleverne er ikke fagligt dygtige nok 19 Virksomheden kan ikke planlægge for de tre år, en lærekontrakt varer Det giver for meget administrativt besvær at have elever Krav om kvalitet og leveringssikkerhed gør det svært at have elever 17 15 14 ANM.: Omfatter 132 virksomheder, der er godkendt til at have elever inden for murerfaget, automatik og kontorfaget. Tallene skal tages med forbehold for det begrænsede antal svar. Virksomhederne kan svare ja til mere end et spørgsmål. KILDE: LO (06). Faglig og geografisk mobilitet påvirker praktikpladser En anden væsentlig årsag til, at den enkelte elev ikke altid finder en praktikplads, er manglende geografisk og faglig bredde i søgningen, jf. afsnit 2.4. Elevers løn mindst dobbelt så høj som SU Virksomheden betaler løn til eleven, fra eleven begynder i praktik på virksomheden og i resten af uddannelsesforløbet også når eleven er på skole, jf. kapitel 4. Inden da får eleven Statens Uddannelsesstøtte (SU). I de perioder, hvor eleven er på skole, får virksomheden dækket hovedparten af sine lønudgifter gennem Arbejdsgivernes Elevrefusion, som alle virksomheder bidrager til. 72
Den overenskomstbestemte lønsats for elever varierer. En elev, der begynder i praktik som elektrikerelev, får knap 7.500 kr. om måneden det første år, mens en elev, der begynder som butikselev, får knap 1.0 kr. mere, jf. tabel 2.5. Tabel 2.5 Satser for elever varierer efter uddannelse Månedssats 1. marts 06, kroner 1. år 4. år Handels- og kontorelever 8.788 10.850 Butikselever 8.700 10.850 Bygnings- og møbelsnedkerelever 7.944 13.195 Elektrikerelever 7.495 12.442 Statens Uddannelsesstøtte, elever < år 2.349 Statens Uddannelsesstøtte, elever > år 4.724 Mindstesats i fremstilling, ungarbejdere 8.786 Mindstesats i fremstilling, voksne 15.255 ANM.: Er man under år og går på en ungdomsuddannelse, kan man normalt kun få SU med satsen for hjemmeboende. Også selvom man er flyttet hjemmefra. KILDE: Diverse overenskomster og SU. Elevløn væsentlig højere end SU Lønsatserne for elever på første år er halvanden til to gange højere end SU. Hvis eleven er under år, er lønsatsen næsten fire gange så høj som SU. Differencen øges gennem elevens uddannelse, hvor satserne stiger markant. Derimod er elevernes 1. års lønsats betydeligt lavere end den lønsats, som eleven alternativt kunne få som ufaglært med mindsteløn. Det vil dog være en kortsigtet gevinst, da livsindkomsten for faglærte som hovedregel er højere end for ufaglærte, jf. Det Økonomiske Råd (03). 73
2.4 Elever, der søger praktikplads De fleste elever har praktikplads, inden grundforløb er slut 15 pct. af eleverne har allerede aftale med en virksomhed om en praktikplads, inden erhvervsuddannelsen påbegyndes. Det vurderes, at yderligere 45 pct. får praktikplads i en virksomhed, inden grundforløbet afsluttes på skolen. Den resterende gruppe elever, der ikke opnår aftale med en virksomhed, inden hovedforløbet påbegyndes, registreres som praktikpladssøgende. Antallet af praktikpladssøgende i erhvervsuddannelsessystemet har været faldende de senere år. Ultimo maj 03 søgte godt 11.000 personer en praktikplads. I maj 06 var antallet faldet til knap 7.000. For at være praktikpladssøgende er det et krav, at eleven har kvalificeret sig til hovedforløbet og har bekræftet søgeønsket over for erhvervsskolen inden for de seneste tre måneder og/eller er i skolepraktik. Derudover er der ingen yderligere krav. Søger efter praktikplads i gennemsnit tre måneder Eleverne kommer hurtigt videre fra gruppen af praktikpladssøgende. Elever, der registreres som søgende, kommer videre efter tre måneder i gennemsnit. Efter seks måneder er en ud af ti tilbage. Efter 12 måneder er blot to pct. fortsat søgende, jf. figur 2.6. 74
Figur 2.6 100 Hurtigt færre elever, der søger praktikplads Andel praktikpladssøgende i 04, som fortsat søger praktikplads, pct. 100 80 80 60 60 40 40 0 Søgestart 3. mdr. 6. mdr. 9. mdr. 12. mdr. Statustidspunkt efter registrering som praktikpladssøgende ANM.: Se boks 2.2. For de måneder, hvor antallet af praktikpladssøgende ikke er opgjort, antages en lineær afgang fra gruppen. Personer i skolepraktik er ikke en del af opgørelsen af praktikpladssøgende, selvom de under skolepraktik fortsat er registreret i Undervisningsministeriets praktikpladsstatistik som søgende. KILDE: Specialkørsel fra Uni-C og Danmarks Statistik og egne beregninger. 0 75
Boks 2.2 Specialkørsel vedr. praktikpladssøgende Praktikpladssøgende er elever uden igangværende eller fremtidig uddannelsesaftale, som registreres i Undervisningsministeriets praktikpladsstatistik. Det er et krav, at eleven har kvalificeret sig til det hovedforløb, han eller hun søger praktikplads inden for, og har bekræftet søgeønsket over for skolen inden for de seneste tre måneder. I analysen indgår knap 12.000 personer, der er nysøgende i perioden 1. januar-31. december 04. En person er nysøgende, hvis der ikke findes oplysninger om, at personen siden 1. januar 03 har søgt en praktikplads og derved haft et uddannelsesønske. Personerne følges hhv. 1, 2, 3, 6, 9 og 12 måneder efter, at de blev registreret som praktikpladssøgende. Personernes status er derfor målt på samme tidspunkt i forhold til påbegyndelse af søgning. Analysen er foretaget på baggrund af det samlede antal bruttopraktikpladssøgende uden igangværende eller fremtidig uddannelsesaftale. Alle elever, der enten er registreret som værende i den to måneders karensperiode eller har været søgende i to måneder eller mere, er således medtaget. Ved karens forstås, at den søgende først kan tilbydes skolepraktik efter to måneders søgning efter praktikplads i virksomhed. Halvdelen får praktikplads eller skolepraktik Efter et år er godt halvdelen af de registrerede praktikpladssøgende enten kommet i praktik i en virksomhed eller i skolepraktik, jf. figur 2.7. 76
Figur 2.7 100 Ikke længere søgende og så? Status for søgende i 04, der ikke længere søger praktikplads, pct. Aftale med virksomhed Skolepraktik Andet 100 80 80 60 60 40 40 0 1 måned efter 12 måneder efter Statustidspunkt efter registrering som praktikpladssøgende 0 ANM.: Figuren viser den andel, der ikke længere søger praktikplads på et givet tidspunkt i figur 2.6. Søjlerne indeholder derfor ikke det samme antal personer. Se boks 2.2. KILDE: Specialkørsel fra Uni-C, Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt personer, der forlader erhvervsuddannelsen mellem grund- og hovedforløbet og altså ikke begynder praktik eller skolepraktik, får otte ud af ti umiddelbart job eller skifter til en ny uddannelse, jf. kapitel 1. Hovedparten af restgruppen finder uddannelse eller job På den baggrund vurderes det, at hovedparten af den gruppe, der ikke længere søger praktikplads og ikke har fundet en praktikplads eller er kommet i skolepraktik, enten er skiftet til en anden uddannelse eller har fundet et job. Praktikpladssøgende har lavere karakterer Lavere karaktersnit blandt praktikpladssøgende Elever, der registreres som praktikpladssøgende, har i gennemsnit lidt lavere karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolen sammenlignet med elever, der allerede har fundet en praktikplads, jf. figur 2.8. 77
Figur 2.8 Lavere karakterer for praktikpladssøgende Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. klasse 8,0 8,0 7,5 7,5 7,0 7,0 6,5 6,5 6,0 Praktikpladssøgende Nye praktikpladselever 6,0 ANM.: Praktikpladssøgende omfatter nysøgende i 04 tre måneder efter, at de blev registreret som praktikpladssøgende. Gruppen af nye praktikpladselever er opgjort i 05. Se i øvrigt boks 1.2 og 2.2. Der er oplysninger om karakterer for 35 pct. af praktikpladssøgende og 40 pct. af praktikpladseleverne. KILDE: Specialkørsel fra Uni-C, Danmarks Statistik og egne beregninger. Bedre karakterer - hurtigere ud af gruppen af søgende Personer med højere karakterer fra folkeskolen forlader samtidig gruppen af praktikpladssøgende lidt hurtigere end øvrige søgende. Efter tre måneder søger syv ud af ti elever med et karaktergennemsnit over 7 fra folkeskolens 9. klasse ikke længere praktikplads. Det gælder tilsvarende seks ud af ti elever med et karaktergennemsnit på 7 eller under, jf. figur 2.9. 78
Figur 2.9 100 Lave karakterer: lidt længere tid som søgende Andel praktikpladssøgende i 04, som ikke har forladt søgekøen, pct. 100 80 80 60 40 Gns. karakter over 7 Gns. karakter 7 og under 60 40 0 0 Søgestart 3. mdr. 6. mdr. 9. mdr. 12. mdr. Statustidspunkt efter registrering som praktikpladssøgende ANM.: Se figur 2.8. KILDE: Specialkørsel fra Uni-C og Danmarks Statistik og egne beregninger. Indvandrere og efterkommere forlader lige så hurtigt gruppen af praktikpladssøgende som personer med dansk herkomst, når der tages højde for karaktergennemsnit. Indvandrere mere i skolepraktik Til gengæld kommer indvandrere og efterkommere uafhængigt af karaktergennemsnit og uddannelsesvalg oftere i skolepraktik end personer med dansk herkomst, jf. figur 2.10. 79
Figur 2.10 100 Indvandrere og efterkommere i skolepraktik Status for praktikpladssøgende i 04, der efter 12 mdr. ikke søger praktikplads, pct. Aftale med virksomhed Skolepraktik Andet 100 80 80 60 60 40 40 0 Dansk herkomst Indvandrere og efterkommere 0 ANM.: Se figur 2.8. KILDE: Specialkørsel fra Uni-C og Danmarks Statistik og egne beregninger. Bred søgning fører til praktikplads Forskel mellem ønske og praktikplads Når elever registreres som praktikpladssøgende, vælger de, hvilken uddannelse de ønsker som førsteprioritet. I en række tilfælde finder eleverne dog praktikplads inden for andre uddannelser end den højest prioriterede. Godt pct. af de praktikpladssøgende havde en praktikplads inden for detailhandel som førsteprioritet. Andelen af elever i 05, der fik en praktikplads inden for denne uddannelse, var kun 14 pct., jf. tabel 2.6. 80
Tabel 2.6 Søgendes ønske og nye praktikpladser Andel af elever, der søger/ har fået uddannelse, pct. 1. prioritet for praktikpladssøgende Nystartede praktikpladselever Detailhandel med speciale 14 Kontoruddannelse med speciale 15 12 Auto- og autoelektroudd. 8 2 Gastronom 6 4 Elektriker 5 5 Træfagenes byggeudd. 4 9 Alle uddannelser 100 100 ANM.: Eleven kan i princippet søge aktivt efter sin 2. prioritet, uden at det fremgår af oversigten. Praktikpladssøgende omfatter nysøgende i 04 tre måneder efter, at de er blevet registreret som praktikpladssøgende. Gruppen af nye praktikpladselever er opgjort i 05. KILDE: Specialkørsel fra Uni-C og Danmarks Statistik og egne beregninger. Omvendt var det kun fire pct. af de søgende, der søgte en praktikplads inden for træfagenes byggeuddannelse, mens ni pct. af de nye praktikpladselever påbegyndte en sådan uddannelse. Søg bredt og opnå praktikplads De elever, som er villige til at søge bredt efter en praktikplads, har lettere ved at finde en. Blandt elever, der kommer i praktik på en virksomhed, har 15 pct. fået praktik inden for en anden uddannelse end deres førsteprioritet. Blandt elever, der fortsat er søgende, har fem pct. skiftet førsteprioritet, jf. tabel 2.7. 81
Tabel 2.7 Bred søgning giver resultat Status 6 måneder efter tilgang til søgekøen, pct. Andel, der har skiftet søgeønske (1. prioritet) Opnået praktikplads 15 Fortsat søgende 5 ANM.: Førsteprioriteten er den registrerede uddannelseskode målt ved søgeperiodens påbegyndelse. Der sammenlignes med hhv. opnået uddannelsesaftale og søgeønske seks måneder efter, at eleverne blev registret som praktikpladssøgende. KILDE: Specialkørsel fra Uni-C og Danmarks Statistik og egne beregninger. 82
Appendiks 2.1 Forskellige uddannelsesaftaler Der findes fire forskellige typer af uddannelsesaftaler: (1) Den almindelige aftale, som omfatter hele praktik- og skoleforløbet; (2) Kombinationsaftalen, som omfatter to eller flere virksomheder, og som sammen dækker hele uddannelsesforløbet; (3) Den korte aftale, der omfatter mindst en praktikperiode og en skoleperiode; og (4) Flex-kombinationsaftalen, der omfatter et eller flere praktikophold i en virksomhed samt skolepraktik for den del af uddannelsesforløbet, der ikke er dækket med en praktikaftale. Den almindelige uddannelsesaftale er den mest udbredte og er kendetegnet ved, at: Aftalen omfatter hele praktik- og skoleforløbet Virksomheden har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for eleven i hele aftaleperioden Eleven ansættes i virksomheden som lønmodtager med elevløn. Aflønningen sker efter fagets gældende overenskomst for elever Der er en gensidig prøvetid på tre måneder, hvorefter aftalen er uopsigelig Skolepraktikordningen gennemføres på en erhvervsskole som værkstedsundervisning og erstatter helt eller delvist praktikopholdet på en virksomhed. Omkring en tredjedel af erhvervsuddannelserne udbydes med skolepraktik. For at komme i betragtning til skolepraktik skal eleven være egnet til uddannelsen, aktivt søgende efter en praktikplads og samtidig geografisk og fagligt mobil, jf. nedenfor. 83
Praktikpladsgodkendelse Virksomheder, der har elever, skal være godkendt af det faglige udvalg for uddannelsen. En virksomhed kan godkendes, hvis det faglige udvalg vurderer, at virksomheden kan tilbyde eleven den praktiske uddannelse, der er beskrevet i uddannelses- og praktikreglerne. Afgørelsen vil gå ud på, at virksomheden: Godkendes Godkendes for en bestemt periode, f.eks. tre år, idet det faglige udvalg herefter vil vurdere virksomheden igen Godkendes for en eller flere angivne dele af uddannelsesforløbet. Det er især en mulighed for specialiserede virksomheder, der ikke kan tilbyde praktik inden for alle dele af uddannelsen. Godkendelsen danner grundlag for en kombinationsaftale Godkendes på betingelse af, at virksomheden foretager nærmere angivne foranstaltninger, der kan medvirke til, at eleven gennemfører hele den praktiske uddannelse Optagelseskrav for elever til skolepraktik Egnede, praktikpladssøgende elever, der to måneder efter at have afsluttet et adgangsgivende grundforløb ikke har eller har haft en uddannelsesaftale Egnede, praktikpladssøgende elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale Trin 2 eller senere trin af en erhvervsuddannelse, der er trindelt, skal tillige tilbydes elever, der har gennemført uddannelsens trin 1 84
EMMA-kriterierne i skolepraktik I forbindelse med optagelse i skolepraktik og under hele uddannelsesforløbet skal eleven opfylde de såkaldte EM- MA-kriterier: Egnethedsvurdering, hvor skolen løbende skal tage stilling til, om eleven personligt og fagligt er parat til at gennemføre uddannelsen Geografisk Mobilitet. Eleven skal være parat til at flytte til en anden landsdel for at få en praktikplads Faglig Mobilitet. Eleven skal være parat til at acceptere en praktikplads inden for en beslægtet uddannelse Aktiv søgning. Eleven skal løbende søge en praktikplads Hvis eleven ikke opfylder EMMA-kriterierne, kan eleven ikke være i skolepraktik. 85