Dato: 21-8-215 Sagsnr.: 215-412-195 Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i software Bacheloruddannelsen i informatik Bacheloruddannelsen i datalogi Bacheloruddannelsen i informationsteknologi Studienævn for Datalogi School of Information and Communication Technology Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet
Indledning Bacheloruddannelserne berørt i denne rapport kan naturligt opdeles i to grupper, hvor der inden for hver gruppe er stort slægtskab uddannelserne imellem. På uddannelserne i datalogi og software følger de studerende identiske kurser på de første 4 semestre. Det samme gør sig gældende for de studerende på informatik og informationsteknologi. Hovedparten af kurserne på 5. og 6. semester er også identiske på tværs af datalogi- og softwareuddannelserne, og det er således i projektmodulerne, at de studerende får deres datalogiske henholdsvis softwareingeniørprofiler, idet de studerende på datalogi typisk har en mere teorifokuseret tilgang, hvorimod de studerende på software typisk er mere produktfokuserede. På 5. og 6. semester, hvor projekttemaerne adskiller sig de to uddannelser imellem, træder denne forskel tydeligst frem. Efter 4. semester af informatik og informationsteknologi sker der en markant differentiering disse to uddannelser imellem, da informatikstuderende på det sidste år af deres bacheloruddannelse følger dels datalogiske kurser og dels kurser på humaniora inden for medier og kommunikation, og de laver projekter i grænselandet mellem datalogi og kommunikation. De studerende på informationsteknologi følger derimod på 5. semester kurser og laver projekter inden for forretningsorienterede emner, og kan på 6. semester vælge at specialisere sig (herunder følge kurser) inden for forretning, kommunikation eller teknologi (datalogi). Bachelor- og kandidatuddannelsen i datalogi kan indgå i en tofagsuddannelse i kombination med et andet fag inden for den gymnasiale fagrække. Der er dog relativt få studerende, der vælger en tofagsuddannelse, hvori datalogi er det ene fag. De fire bacheloruddannelser berørt i denne rapport giver adgang til et antal kandidatuddannelser under Studienævn for Datalogi, ligesom de også giver adgang til flere kandidatuddannelser under andre studienævn på SICT, kandidatuddannelser under andre skoler på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, samt kandidatuddannelser på andre danske og udenlandske universiteter. Et overblik over sammenhængen mellem bachelor- og kandidatuddannelser under Studienævn for Datalogi er vist herunder (figur 1). Fig. 1: Sammenhængen mellem bachelor og kandidatuddannelser 2
Organisatorisk er studieledelsen omkring ovennævnte uddannelser indrettet således, at studielederen for School of Information and Communication Technology (SICT) har det overordnede formelle ansvar for ituddannelserne under Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet (AAU). Ansvaret for det faglige indhold af disse uddannelser er fordelt på tre studienævn under SICT, hvor Studienævn for Datalogi har ansvaret for ovennævnte bacheloruddannelser samt bacheloruddannelsen i interaktionsdesign, som havde første optag i september 214, og derfor ikke er medtaget i denne selvevalueringsrunde. Derudover har Studienævn for Datalogi ansvaret for en række kandidatuddannelser (se særskilt selvevalueringsrapport for disse) samt medansvar for en masteruddannelse i it (se særskilt selvevalueringsrapport). Studienævn for Datalogi råder desuden over tre uddannelsesgrupper, som varetager visse uddannelsesspecifikke opgaver for studienævnet: Uddannelsesgruppen for bachelor- og kandidatuddannelserne i datalogi og software, som desuden også tager sig af faglige spørgsmål i relation til kandidatuddannelsen i datahåndtering, kandidatuddannelsen i indlejrede softwaresystemer, kandidatuddannelsen i maskinintelligens og kandidatuddannelsen i datalogi (it). Uddannelsesgruppen for bacheloruddannelserne i informatik- og informationsteknologi samt kandidatuddannelsen i informatik. Uddannelsesgruppen for bachelor- og kandidatuddannelsen i interaktionsdesign. Uddannelsesgrupperne løser opgaver for studienævnet vedrørende faglige udtalelser og indstillinger omkring merit, dimensionering, optagelseskriterier og -kvoter, kommentering på og konsekvenser af semesterevalueringer, koordinering på tværs af semestre og institutter, koordinering af semesterbeskrivelser, -start og - vedligehold. Grupperne kan desuden rekvireres til diverse ad hoc-opgaver; fx i forbindelse med selvevaluering af de respektive uddannelser. Uddannelsernes studieordninger BSc i software BSc i informatik BSc i datalogi BSc i informationsteknologi Forkortelser anvendt i denne rapport DAT = bacheloruddannelsen i datalogi INF = bacheloruddannelsen i informatik IT = BaIT = bacheloruddannelsen i informationsteknologi SW = bacheloruddannelsen i software DSN = Studienævn for Datalogi SICT = School of Information and Communication Technology TEKNAT = Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet HUM = Det Humanistiske Fakultet ved Aalborg Universitet AAU = Aalborg Universitet CS = Institut for Datalogi DES = Forskningsgruppen for Distributed and Embedded Systems på CS DPT = Forskningsgruppen for Database and Programming Technologies på CS IS = Forskningsgruppen for Information Systems på CS MI = Forskningsgruppen for Machine Intelligence på CS ECTS = European Credit Transfer System ECTS-point (eller blot ECTS) = enhed for omfang af studieaktiviteter (1 ECTS-point = 3 timers studieindsats, 6 ECTS-point = 1 års studium på fuld tid) E14 = efterårssemestret 214 osv. F15 = forårssemestret 215 osv. STADS = landsdækkende studieadministrativt system til registrering af studerendes studieaktiviteter QlikView = datavisualiseringsværktøj benyttet til blandt andet visning af data fra STADS Studieledelsen = studieleder og studienævn 3
Baggrund Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figur 2 nedenfor. Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget efter universitetets fælles skabelon. I bilag A er der en beskrivelse af skabelonens opbygning. Denne selvevalueringsrapport er opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 4
Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Fig. 2: Selvevalueringscyklussen I bilag A findes generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten. 5
Indhold Baggrund... 4 Opsummering... 9 Bacheloruddannelsen i software... 9 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter... 9 Uddannelsens opbygning... 9 Bacheloruddannelsen i datalogi... 11 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter... 11 Uddannelsens opbygning... 11 Bacheloruddannelsen i informatik... 13 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter... 13 Uddannelsens opbygning... 13 Bacheloruddannelsen i informationsteknologi... 15 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter... 15 Uddannelsens opbygning... 15 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport)... 17 Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?... 17 Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?... 2 Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år?... 24 Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?... 26 Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod?... 28 Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb... 29 Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau?... 29 Spørgsmål 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål)... 29 Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? 33 Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet?... 33 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet... 34 Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 34 Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 36 Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 4 Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 41 6
Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer... 42 Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen?... 42 Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år?... 46 Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D- VIP) er timerne fordelt på?... 48 Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling... 5 Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling?... 5 Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer?... 5 Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans... 51 Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse?... 51 Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse?... 51 Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender... 53 Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 53 Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 53 Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet... 54 Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 54 Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 54 Bilag A: Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten... 55 Bilag B: Kategorier af publikationer i akkrediteringsrapporter fra VBN... 58 Bilag 1A: Opmærksomhedspunkter... 6 Bilag 1B: Referat af studienævnsmøde 22/4 215..... 62 Bilag 2A: Referat af studienævnsmøde 2/5 215... 67 Bilag 3A: E14 DAT1-SW1-semesterevalueringsrapport 73 Bilag 3B: Referat af studienævnsmøde 7. november 212.96 Bilag 3C: Referat af studienævnsmøde 23. januar 213 11 Bilag 3D: Referat af studienævnsmøde 13 juni 213 15 Bilag 3E: Referat af studienævnsmøde 2. april 214 11 Bilag 3F: E13 Semesterevaluering BAIT1 og INF1 115 Bilag 3G: E14 Semesterevaluering BaIT-INF1.12 Bilag 3H: Uddannelsesevaluering F14.138 7
Bilag 3I: DAT6-uddannelsesevalueringer 212-214 153 Bilag 3J: SW6-uddannelsesevalueringer 212-214.154 Bilag 3K: INF6-uddannelsesevalueringer 212-214...155 Bilag 3L: BAIT6-uddannelsesevalueringer 212-214.156 Bilag 3M: Ra data for DAT6-uddannelsesevalueringer 212-214..157 Bilag 3N: Ra data for SW6-uddannelsesevalueringer 212-214.184 Bilag 3O: Ra data for INF6-uddannelsesevalueringer 212-214.21 Bilag 3P: Ra data for BAIT6-uddannelsesevalueringer 212-214 231 Bilag 3Q: Referat af studienævnsmøde 5. november 214. 254 Bilag 6A: Referat af studienævnsmøde 11. december 214 263 8
Opsummering Bacheloruddannelsen i software Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel A nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet 1. Nøgletal for kvalitet 1. Nøgletal for kvalitet Forbedringspotentiale / Læs mere opmærksomhedspunkt Skæv kønsfordeling bør reduceres Side 17 Frafaldet bør reduceres, evt. via regulering af Side 2, 23 optaget til uddannelsen Andelen af studerende som gennemfører bacheloruddannelsen Side 24-25 på normeret tid plus et år bør hæves 3. Undervisningens De studerendes relativt lavere scorer på vur- Side 37-38 og studiedering af egen problemanalysekompetence og miljøets kvalitet deres oplevelse af studiebelastningen bør analyseres og følges i kommende uddannelsesevalueringer 3: Undervisningens Udviklingen i de studerendes tildeling af grup- Se rapport vedr. kandidatuddannelserne og studieperum skal nøje overvåges, og en evt. redukti- miljøets kvalitet on skal ske velovervejet og uden tab af kvalitet Tabel A: Oversigt Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for bacheloruddannelsen i software Uddannelsens opbygning Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Hvis programmer er løsningen hvad er så problemet? 5 Bestået/ikke bestået Intern Fra eksisterende software til modeller 1 7-trinsskala Intern Lineær algebra 5 7-trinsskala Intern Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 Bestået/ikke bestået Intern Imperativ Programmering 5 7-trinsskala Intern 2. Programmering og Problemløsning 15 7-trinsskala Ekstern Diskret matematik 5 7-trinsskala Intern Computer arkitektur 5 7-trinsskala Intern Objektorienteret programmering 5 7-trinsskala Intern 3. Udvikling af applikationer fra brugere til data, algoritmer og test og tilbage igen 15 7-trinsskala Intern 9
Systemudvikling 5 7-trinsskala Intern Design og evaluering af brugergrænseflader 5 7-trinsskala Intern Algoritmik og datastrukturer 5 7-trinsskala Ekstern 4. Design, definition og implementation af programmeringssprog 15 7-trinsskala Ekstern Syntaks og semantik 5 7-trinsskala Ekstern Principper for styresystemer og parallelitet 5 7-trinsskala Ekstern Sprog og oversættere 5 7-trinsskala Ekstern 5. Indlejrede systemer 15 7-trinsskala Intern Maskinintelligens (valgfri) 5 7-trinsskala Intern Tidstro software (valgfri) 5 7-trinsskala Intern Software Engineering 5 7-trinsskala Ekstern Beregnelighed og kompleksitet 5 7-trinsskala Ekstern 6. Bachelor projekt 15 7-trinsskala Ekstern Avancerede algoritmer (valgfri) 5 7-trinsskala Intern Semantik og verifikation (valgfri) 5 7-trinsskala Intern Databasesystemer 5 7-trinsskala Ekstern Videnskabsteori 5 Bestået/ikke bestået Intern Sum 18 1
Bacheloruddannelsen i datalogi Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel B nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for Skæv kønsfordeling bør reduceres Side 19 kvalitet 1. Nøgletal for Et lettere øget optag (af dygtige studerende) er Side 19 kvalitet ønskelig 1. Nøgletal for Frafaldet bør reduceres, evt. via regulering af Side 22, 23 kvalitet optaget til uddannelsen 1. Nøgletal for kvalitet Andelen af studerende som gennemfører bacheloruddannelsen på normeret tid plus et år bør hæves Side 24-25 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet De studerendes relativt lavere scorer på sammenhængen i uddannelsen og / eller de enkelte semestre, vurdering af egen problemanalysekompetence og oplevelse af studiebelastningen bør analyseres og følges i kommende uddannelsesevalueringer Udviklingen i de studerendes tildeling af grupperum skal nøje overvåges, og en evt. reduktion skal ske velovervejet og uden tab af kvalitet Side 36 Se rapport vedr. kandidatuddannelserne Tabel B: Oversigt Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for bacheloruddannelsen i datalogi Uddannelsens opbygning Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Hvis programmer er løsningen hvad er så problemet? 5 Bestået/ikke bestået Intern Fra eksisterende software til modeller 1 7-trinsskala Intern Lineær algebra 5 7-trinsskala Intern Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 Bestået/ikke bestået Intern Imperativ Programmering 5 7-trinsskala Intern 2. Programmering og Problemløsning 15 7-trinsskala Ekstern Diskret matematik 5 7-trinsskala Intern Computer arkitektur 5 7-trinsskala Intern Objektorienteret programmering 5 7-trinsskala Intern 3. Udvikling af applikationer fra brugere til data, algoritmer og test og tilbage igen 15 7-trinsskala Intern 11
Systemudvikling 5 7-trinsskala Intern Design og evaluering af brugergrænseflader 5 7-trinsskala Intern Algoritmik og datastrukturer 5 7-trinsskala Ekstern 4. Design, definition og implementation af programmeringssprog 15 7-trinsskala Ekstern Syntaks og semantik 5 7-trinsskala Ekstern Principper for styresystemer og parallelitet 5 7-trinsskala Ekstern Sprog og oversættere 5 7-trinsskala Ekstern 5. Intelligente eller massivt parallelle systemer 15 7-trinsskala Intern Maskinintelligens (valgfri) 5 7-trinsskala Intern Distribuerede systemer og netværk (valgfri) 5 7-trinsskala Intern Software Engineering 5 7-trinsskala Ekstern Beregnelighed og kompleksitet 5 7-trinsskala Ekstern 6. Bachelorprojekt 15 7-trinsskala Ekstern Avancerede algoritmer (valgfri) 5 7-trinsskala Intern Semantik og verifikation (valgfri) 5 7-trinsskala Intern Databasesystemer 5 7-trinsskala Ekstern Videnskabsteori 5 Bestået/ikke bestået Intern Sum 18 12
Bacheloruddannelsen i informatik Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel C nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for Skæv kønsfordeling bør reduceres Side 18 kvalitet 1. Nøgletal for Et lettere øget optag (af dygtige studerende) er Side 18 kvalitet ønskelig 1. Nøgletal for Frafaldet bør reduceres, evt. via regulering af Side 21, 23 kvalitet optaget til uddannelsen 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet De studerende relativt lave scorer på forventningsindfrielse, fagligt niveau, fagligt indhold og sammenhængen i uddannelsen bør analyseres Side 38-39 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Rollefordelingen mellem hoved- og bivejledere på 1. semester skal afklares Udviklingen i de studerendes tildeling af grupperum skal nøje overvåges, og en evt. reduktion skal ske velovervejet og uden tab af kvalitet Side 41 Se rapport vedr. kandidatuddannelserne Tabel C: Oversigt Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for bacheloruddannelsen i informatik Uddannelsens opbygning Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Pervasive computing: kommunikation, teknologi og forretning i en digital tidsalder 5 Bestået/ikke bestået Intern Vurdering af et IT-system i brug 1 7-trinsskala Intern Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 Bestået/ikke bestået Intern Grundlæggende programmering 5 7-trinsskala Intern 2. IT-systemer: Kulturel kontekst, kommunikation, brugbarhed og brugbarhedsevaluering 5 7-trinsskala Intern Konstruktion og afprøvning af et IT-system 15 7-trinsskala Ekstern Datalogiens matematiske grundlag 5 7-trinsskala Intern Systemanalyse og design 5 Bestået/ikke bestået Intern 3. Kvalitative metoder og værdiopfattelse i en forretningsmæssig sammenhæng 5 7-trinsskala Intern IT systemer til kommunikation: Behov og design 15 7-trinsskala Intern Kommunikationsprodukter 5 7-trinsskala Intern 13
Design og IKT med organisation som kontekst 5 7-trinsskala Intern Design og evaluering af brugergrænseflader 5 7-trinsskala Intern 4. Udvikling af database system til en specifik anvendelse 15 7-trinsskala Ekstern Databaseudvikling 5 7-trinsskala Intern Software Engineering 5 7-trinsskala Ekstern Æstetik og effekt 5 Bestået/ikke bestået Intern 5. Nye teknologier 15 7-trinsskala Intern Algoritmik og datastrukturer 5 7-trinsskala Ekstern Avancerede emner indenfor menneske-maskine interaktion 5 7-trinsskala Intern Medieproduktion 5 7-trinsskala Intern 6. BSc projekt (Fra modeller til virkelighed) (valgfrit) 15 7-trinsskala Ekstern BSc projekt (Systemudvikling) (valgfrit) 15 7-trinsskala Ekstern Objektorienteret programmering 5 Bestået /Ikke bestået Intern Avancerede emner indenfor systemudvikling 5 7-trinsskala Intern Kommunikationstræning: Analyse og feedback i relation til kommunikationsprocesser 5 Bestået /Ikke bestået Intern 14
Bacheloruddannelsen i informationsteknologi Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel D nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for Skæv kønsfordeling bør reduceres Side 19 kvalitet 1. Nøgletal for Frafaldet bør reduceres, evt. via regulering af Side 22, 23 kvalitet optaget til uddannelsen 1. Nøgletal for kvalitet Andelen af studerende som gennemfører bacheloruddannelsen på normeret tid plus et år bør hæves Side 26 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet De studerende relativt lave scorer på forventningsindfrielse, sammenhængen i uddannelsen og studiebelastning bør analyseres Rollefordelingen mellem hoved- og bivejledere på 1. semester skal afklares Udviklingen i de studerendes tildeling af grupperum skal nøje overvåges, og en evt. reduktion skal ske velovervejet og uden tab af kvalitet Side 39-4 Side 41 Se rapport vedr. kandidatuddannelserne Tabel D: Oversigt Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for bacheloruddannelsen i informationsteknologi Uddannelsens opbygning Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Pervasive computing: kommunikation, teknologi og forretning i en digital tidsalder 5 Bestået/ikke bestået Intern Vurdering af et IT-system i brug 1 7-trinsskala Intern Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 Bestået/ikke bestået Intern Grundlæggende programmering 5 7-trinsskala Intern 2. IT-systemer: Kulturel kontekst, kommunikation, brugbarhed og brugbarhedsevaluering 5 7-trinsskala Intern Konstruktion og afprøvning af et IT-system 15 7-trinsskala Ekstern Datalogiens matematiske grundlag 5 7-trinsskala Intern Systemanalyse og design 5 Bestået/ikke bestået Intern 3. Kvalitative metoder og værdiopfattelse i en forretningsmæssig sammenhæng 5 7-trinsskala Intern IT systemer til kommunikation: behov og design 15 7-trinsskala Intern Kommunikationsprodukter 5 7-trinsskala Intern 15
Design og IKT med organisation som kontekst 5 7-trinsskala Intern Design og evaluering af brugergrænseflader 5 7-trinsskala Intern 4. Udvikling af database systemer til en specifik anvendelse 15 7-trinsskala Ekstern Databaseudvikling 5 7-trinsskala Intern Software Engineering 5 7-trinsskala Ekstern Æstetik og effekt 5 Bestået/ikke bestået Intern 5. Integrerede leverancesystemer/ distribution systemer 15 7-trinsskala Ekstern Produktudvikling og produktforberedelse 5 7-trinsskala Intern Forretningsprocesser og IT projekter 5 Bestået/ikke bestået Intern Marketing, økonomistyring, rapportering (K og F sporet) 5 Bestået/ikke bestået Intern Algoritmik og datastrukturer (T sporet) 5 7-trinsskala Ekstern Forretnings-sporet (F) 6. (F) Bachelorprojekt (Den globale virksomhed) 15 7-trinsskala Ekstern Globalisering 5 7-trinsskala Intern Strategi og performance measurement 5 7-trinsskala Intern Videnskabsteori og entrepreneurskab 5 Bestået/ikke bestået Intern Kommunikations-sporet (K) 6. (K) Bachelorprojekt (Design af kommunikationsteknologi: Udvikling 15 7-trinsskala Ekstern og kompetence) IKT, interaktion og organisation 5 7-trinsskala Intern Avanceret webdesign og analyse 5 Bestået/ikke bestået Intern Kreativitet og kompetence 5 7-trinsskala Intern Teknologi-sporet (T) 6. (T) Bachelorprojekt (Programmering og problemløsning) 15 7-trinsskala Ekstern Objektorienteret programmering 5 Bestået/ikke bestået Intern Computerarkitektur 5 7-trinsskala Intern Syntaks og semantik 5 7-trinsskala Ekstern Sum 18 16
Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 3 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse vedrørende bacheloruddannelsen i software Uddannelse 21 211 212 213 214 Software 56 94 97 116 16 Tabel 1A: KOT-optag på bacheloruddannelsen i software. Kilde: Studienævnsrapport 214, trukket i QlikView, januar 215 Bacheloruddannelsen i software har, jf. tabel 1A, oplevet et stigende optag siden 21. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand om at vurdere, om optaget er på det rette niveau. Kommentar fra studieledelsen Studieledelsen (studieleder og studienævn) konstaterer med tilfredshed, at optaget på uddannelsen er steget fra ca. 5 om året til ca. det dobbelte, da samfundets behov for softwareingeniører (og dataloger) er markant større end udbuddet, hvilket it-industrien forventer vil være tilfældet i endnu højere grad i de kommende år. Samtidigt styrker denne markante stigning i optaget it-uddannelsernes økonomiske robusthed, men den lægger naturligvis et vist pres på Institut for Datalogis undervisningsresurser, selvom det selvfølgelig med tiden medfører tilførsel af flere resurser fra fakultetet og dermed muligheden for flere VIP-ansættelser. Det har dog påkaldt studieledelsens opmærksomhed, at der synes at være en tendens til stigende frafald på uddannelsen (se nedenfor), hvilket kunne indikere et behov for at regulere optaget til uddannelsen, således at det i højere grad er studerende med de rette evner og den rette motivation, der optages på uddannelsen. Endelig er kønsfordelingen på uddannelsen meget skæv, hvilket dels er et problem set i et samfundsperspektiv og dels vurderes at være til skade for studiemiljøet. Andelen af kvinder på studiet har de seneste fem år varieret mellem ca. 2 % og 6 % (se tabel 1B). Bacheloruddannelsen i SW 21 211 212 213 214 Mænd 135 185 218 257 268 Kvinder 8 5 9 6 5 Andel af kvinder 6% 3% 4% 2% 2% Tabel 1B: Kønsfordelingen på bacheloruddannelsen i software. Kilde: QlikView, maj 215 Der er på SICT efter dialog med skolens aftagerpanel om denne problemstilling igangsat en proces for at forsøge at rette op på denne skævhed. Fakultetets redegørelse vedrørende bacheloruddannelsen i informatik Uddannelse 21 211 212 213 214 Informatik 6 16 31 3 15 Tabel 1C: KOT-optag på bacheloruddannelsen i informatik. Kilde: Studienævnsrapport 214, trukket i QlikView, januar 215 Bacheloruddannelsen i informatik har jf. tabel 1C, oplevet et svingende optag de seneste fem år. 3 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d. 1.1 i a ret. Definitionen af kandidatoptaget følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.1 til 3.9. 17
I Statusrapport vedr. studienævnsrapport 214 for Studienævn for Datalogi fremgår det, at mange studerende skifter mellem bacheloruddannelsen i informatik og bacheloruddannelsen i informationsteknologi. Ser man på det samlede optag på de to uddannelser (jf. tabel 1C og tabel 1G), er optaget konstant. Studienævnet anser ikke disse skift som problematiske. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand om at vurdere, om optaget er på det rette niveau. Kommentar fra studieledelsen Efter en meget succesfuld start omkring årtusindskiftet, hvor optaget på et tidspunkt rundede omkring 8 studerende, oplevede bacheloruddannelsen i informatik en markant nedgang i optaget, og var på nippet til helt at lukke for 5-6 år siden. Det er dog siden lykkedes at få optaget hævet til et acceptabelt niveau. Det spiller her en markant rolle, at uddannelsen, som nævnt i indledningen, danner parløb med bacheloruddannelsen i informationsteknologi på uddannelsernes første fire semestre, og qua optag på et lignende niveau for bacheloruddannelsen i informationsteknologi danner disse uddannelser samlede hold på ca. 5 studerende pr. årgang, hvilket sikrer en økonomisk robusthed for uddannelserne. I forbindelse med ministeriets dimensioneringsinitiativ i efteråret 214 blev der i januar 215 indgået aftale mellem ministeriet og rektoratet på AAU om dimensionering af bachelor- og kandidatuddannelserne i informatik, hvilket umiddelbart kan forekomme ret vilkårligt, men sikkert skal ses i sammenhæng med den megen blæst om og kraftige dimensionering af uddannelsen i humanistisk informatik 4 på Det Humanistiske Fakultet på AAU. I årene 215-218 er optaget på bacheloruddannelsen i informatik begrænset til hhv. 36, 36, 31 og 3, hvilket matcher ovennævnte maksimale optagstal for de seneste 5 år. Studieledelsen havde dog gerne set et lidt højere loft, da efterspørgslen efter kandidater i informatik må formodes at stige i de kommende år; jf. DI ITEK s prognose for behovet for højtuddannede inden for it-området frem mod 22. 5 Et af målene med denne uddannelse var at tiltrække flere kvinder til it-uddannelser, idet kombinationen af datalogi og kommunikation, som er uddannelsens kendetegn, formodedes at kunne appellere til kvinder. Andelen af kvinder på uddannelsen har de seneste fem år ligget på mellem ca. 5 % og 17 % (se tabel 1D). Bacheloruddannelsen i INF 21 211 212 213 214 Mænd 18 29 47 59 42 Kvinder 2 2 3 3 7 Andel af kvinder 11% 7% 6% 5% 17% Tabel 1D: Kønsfordelingen på bacheloruddannelsen i informatik. Kilde: QlikView, maj 215 Det må konkluderes, at forventningen om, at denne uddannelse i højere grad end datalogiuddannelsen ville appellere til kvinder, kun i meget begrænset omfang er blevet opfyldt. Bacheloruddannelsen i informatik bør derfor inddrages ovennævnte initiativ for at rette op på den skæve kønsfordeling. Fakultetets redegørelse vedrørende bacheloruddannelsen i datalogi Uddannelse 21 211 212 213 214 Datalogi 55 44 48 55 62 Tabel 1E: KOT-optag på bacheloruddannelsen i datalogi. Kilde: Studienævnsrapport 214, trukket i QlikView, januar 215) Bacheloruddannelsen i datalogi har, jf. tabel 1E, oplevet et stigende optag siden 211. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand om at vurdere, om optaget er på det rette niveau. Kommentar fra studieledelsen 4 Uddannelsen er i 215 blevet omdøbt til kommunikation og digitale medier. 5 http://itek.di.dk/aktuelt/nyheder/pages/itekbranchenmangler3it-specialister.aspx 18
Studieledelsen udtrykker tilfredshed med, at optaget på bacheloruddannelsen i datalogi er steget til niveauet på 5-6 studerende om året fra omkring det halve i årene før ovennævnte opgørelsesperiode, men ser samtidig gerne, at der opnås balance mellem optaget på bacheloruddannelsen i datalogi og bacheloruddannelsen i software flere på datalogi og måske lidt færre på software. Kønsfordelingen på uddannelsen er ligesom for bacheloruddannelsen i software meget skæv, hvilket er et problem på helt samme måde som for bacheloruddannelsen i software. Andelen af kvinder på studiet har de seneste fem år varieret mellem ca. 4 % og 7 % (se tabel 1F). Bacheloruddannelsen i DAT 21 211 212 213 214 Mænd 15 113 125 132 143 Kvinder 7 4 7 8 8 Andel af kvinder 7% 4% 6% 6% 6% Tabel 1F: Kønsfordelingen på bacheloruddannelsen i datalogi. Kilde: QlikView, maj 215 Ovennævnte initiativ for at rette op på denne skævhed omfatter derfor også bacheloruddannelsen i datalogi. Fakultetets redegørelse vedrørende bacheloruddannelsen i informationsteknologi Uddannelse 21 211 212 213 214 Informationsteknologi 15 28 21 25 34 Tabel 1G: KOT-optag på bacheloruddannelsen i informationsteknologi. Kilde: Studienævnsrapport 214, trukket i QlikView, januar 215) Bacheloruddannelsen i informationsteknologi har jf. tabel 1G, haft et forholdsvist stort optag i 214 ift. de fire foregående år. I Statusrapport vedr. studienævnsrapport 214 for Studienævn for Datalogi fremgår det, at mange studerende skifter mellem bacheloruddannelsen i informatik og bacheloruddannelsen i informationsteknologi. Ser man på det samlede optag på de to uddannelser (jf. Tabel 1C og Tabel 1G), er optaget konstant. Studienævnet anser ikke disse skift som problematiske. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand om at vurdere, om optaget er på det rette niveau. Kommentar fra studieledelsen Studieledelsen finder, at optaget på bacheloruddannelsen i informationsteknologi har udviklet sig positivt og har nået et acceptabelt niveau. Antallet af kvote 2-ansøgere til uddannelsen har ligget på godt 5 p.a. i gennemsnit i perioden 211-214, men er i 215 på 16, hvilket kunne være en indikation af, at optaget i 215 vil ligge væsentligt over niveauet for de senere år. Den kraftige dimensionering af bacheloruddannelserne i medialogi og humanistisk informatik kan potentielt lede til større søgning på beslægtede uddannelser som eksempelvis bacheloruddannelsen i informationsteknologi, hvorfor det bør overvejes at dimensionere optaget på uddannelsen, ligesom det er sket via aftalen mellem ministeriet og rektoratet for bacheloruddannelsen i informatik. En adgangsbegrænsning på omkring 4 kunne være et passende niveau. Kønsfordelingen på uddannelsen er ligesom for de øvrige datalogiske bacheloruddannelser meget skæv. Andelen af kvinder på studiet har de seneste fem år varieret mellem ca. 2 % og 7 % (se tabel 1H). Bacheloruddannelsen i IT 21 211 212 213 214 Mænd 41 57 65 75 89 Kvinder 1 2 2 2 6 Andel af kvinder 2% 4% 3% 3% 7% Tabel 1H: Kønsfordelingen på bacheloruddannelsen i informationsteknologi. Kilde: QlikView, maj 215 19
Føromtalte initiativ til forbedring af kønsfordelingen bør derfor også omfatte denne uddannelse. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelsen i software Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 4 år % Frafald indenfor (Norm tid+1år) Aktiv indenfor 4 år % Aktiv indenfor 4 år 27 2 6,6% 22 66,7% 1 3,3% 1 3,% 33 28 19 52,8% 22 61,1% 12 33,3% 2 5,6% 36 29 19 46,3% 26 63,4% 12 29,3% 3 7,3% 41 21 16 28,6% 23 41,1% 25 44,6% 8 14,3% 56 211 38 42,2% 38 42,2% 33 36,7% 19 21,1% 9 212,%,% 34 36,2% 6 63,8% 94 213 2 1,8% 2 1,8% 27 24,3% 82 73,9% 111 214,%,%,% 14 1,% 14 Tabel 1I: Frafald på bacheloruddannelsen i software. Kilde: Studienævnsrapport 214 trukket i QlikView, januar 215 Nøgletallene for bacheloruddannelsen i software indikerer, jf. tabel 1I, at frafaldet for startårene 27-212 (med undtagelse af 29) oversteget fakultetets fastsatte grænseværdi, hvor frafaldet på en bacheloruddannelse ikke må overstige 3 % eller være over fakultetsgennemsnittet for bacheloruddannelser på det pågældende campus 6. I bilag til Statusrapport vedr. studienævnsrapport 214 for Studienævn for Datalogi 7 fremgår det, at Studienævnet har forsøgt at indsamle oplysninger fra frafaldne studerende for at undersøge, om der er sammenfald i årsagerne til frafald. Det har ikke vist sig muligt at generere brugbare data. Total Studienævnet har dog besluttet at videreføre undersøgelsen. Studielederen har imødekommet studienævnets anmodning om midler til at fremskaffe det fornødne datamateriale. Der er nedsat en gruppe, der skal arbejde videre med problematikken omkring frafald. Gruppen skal efter endt analyse melde tilbage til studienævnet senest 1. april 215, så resultat/indstilling kan behandles på et studienævnsmøde i april/maj 215. De to semesterkoordinatorer har desuden været opmærksomme på frafald og karakterniveau baseret på deres observationer fra tidligere årgange, og har hver især igangsat forskellige initiativer: fx gruppevise semesterevalueringer, samtale med svage studerende, undersøgelse af karakterniveau mv. Studieleder og studienævnsformand bedes redegøre for, hvorvidt der er fulgt op på frafaldet på bacheloruddannelsen i software, som beskrevet i bilaget til statusrapporten. Studieledelsens redegørelse 6 Gennemsnitlige frafald på bachelorniveau på campus Aalborg: 212: 27,2 %, 211: 32,5 %, 21:32 %, 29: 31,8 %, 28: 33 % og 27: 35,9 % 7 Bilaget til statusrapporten er vedlagt Selvevalueringsrapporten som bilag 1A: Opmærksomhedspunkter 2
Der henvises til nedenstående samlede redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelserne. Fakultetets redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelsen i informatik Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 4 år % Frafald indenfor (Norm tid+1år) Aktiv indenfor 4 år % Aktiv indenfor 4 år 27,%,% 1 1,%,% 1 28 1 2,% 2 4,% 3 6,%,% 5 29 7 58,3% 9 75,% 2 16,7% 1 8,3% 12 21 5 62,5% 6 75,% 1 12,5% 1 12,5% 8 211 8 47,1% 8 47,1% 3 17,6% 6 35,3% 17 212,%,% 9 32,1% 19 67,9% 28 213,%,% 8 3,8% 18 69,2% 26 214,%,%,% 13 1,% 13 Tabel 1J: Frafald på bacheloruddannelsen i informatik. Kilde: Studienævnsrapport 214 trukket i QlikView, januar 215 Frafaldet har, jf. tabel 1J, for startårene 27, 28, 212 og 213 ligget højere end den af fakultetet fastsatte grænseværdi, hvor frafaldet på en bacheloruddannelse ikke må overstige 3 % eller være over fakultetsgennemsnittet for bacheloruddannelser på det pågældende campus 8. Det fremgår af Statusrapport vedr. studienævnsrapport 214 for Studienævn for Datalogi samt bilag til statusrapporten, at der er opmærksomhed på frafaldet. Studieleder og studienævnsformand bedes redegøre for, hvorvidt der er fulgt op på frafaldet på bacheloruddannelsen i informatik, som beskrevet i (bilaget til) statusrapporten. Studieledelsens redegørelse I 27 var der kun tre ansøgere om optagelse på bacheloruddannelsen i informatik. To af de tre blev overtalt til i stedet at starte på bacheloruddannelsen i informationsteknologi, og den sidste valgte et andet studium. Der blev således ingen studerende optaget på bacheloruddannelsen i informatik i 27, hvorfor ovenstående frafald på 1 % ikke er korrekt. Det meget høje frafald (6 %) på startårgang 28 skal ses i lyset af det meget lille hold på fem studerende, der startede i 28. I øvrigt henvises til nedenstående samlede redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelserne. Total Fakultetets redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelsen i datalogi Tabel 1K: Frafald på bacheloruddannelsen i datalogi Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 4 år % Frafald indenfor (Norm tid+1år) Aktiv indenfor 4 år % Aktiv indenfor 4 år Total 8 Gennemsnitlige frafald på bachelorniveau på campus Aalborg: 212: 27,2 %, 211: 32,5 %, 21:32 %, 29: 31,8 %, 28: 33 % og 27: 35,9 % 21
27 9 25,% 17 47,2% 17 47,2% 2 5,6% 36 28 1 41,7% 13 54,2% 8 33,3% 3 12,5% 24 29 13 28,9% 17 37,8% 24 53,3% 4 8,9% 45 21 26 46,4% 3 53,6% 22 39,3% 4 7,1% 56 211 21 48,8% 21 48,8% 15 34,9% 7 16,3% 43 212 1 2,1% 1 2,1% 1 2,8% 37 77,1% 48 213 1 1,9% 1 1,9% 16 3,8% 35 67,3% 52 214,%,% 2 3,3% 59 96,7% 61 (Studienævnsrapport 214 trukket i QlikView, januar 215) Nøgletallene for bacheloruddannelsen i datalogi indikerer, jf. tabel 1K, at frafaldet for startårene 27-213, med undtagelse af startår 212, har oversteget fakultetets fastsatte grænseværdi, hvor frafaldet på en bacheloruddannelse ikke må overstige 3 % eller være over fakultetsgennemsnittet for bacheloruddannelser på det pågældende campus 9. I bilaget til Statusrapport vedr. studienævnsrapport 214 for Studienævn for Datalogi fremgår det, at studienævnet har opmærksomhed på frafaldet (jf. fakultetets redegørelse vedr. bacheloruddannelsen i software under tabel 1I). Studieleder og studienævnsformand bedes redegøre for, hvorvidt der er fulgt op på frafaldet på bacheloruddannelsen i datalogi, som beskrevet i (bilaget til) statusrapporten. Studieledelsens redegørelse Der henvises til nedenstående samlede redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelserne. Fakultetets redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelsen i informationsteknologi Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 4 år % Frafald indenfor (Norm tid+1år) Aktiv indenfor 4 år % Aktiv indenfor 4 år 27 9 42,9% 11 52,4% 9 42,9% 1 4,8% 21 28 7 53,8% 9 69,2% 4 3,8%,% 13 29 5 27,8% 7 38,9% 8 44,4% 3 16,7% 18 21 7 41,2% 9 52,9% 6 35,3% 2 11,8% 17 211 15 53,6% 15 53,6% 5 17,9% 8 28,6% 28 212 1 4,8% 1 4,8% 5 23,8% 15 71,4% 21 213,%,% 5 22,7% 17 77,3% 22 214,%,% 2 6,1% 31 93,9% 33 Tabel 1L: Frafald på bacheloruddannelsen i informationsteknologi. Kilde: Studienævnsrapport 214 trukket i QlikView, januar 215 Nøgletallene for bacheloruddannelsen i informationsteknologi indikerer, jf. tabel 1L, at frafaldet i startårene 27-21 lå over den af fakultetets fastsatte grænseværdi, hvor frafaldet på en bacheloruddannelse ikke må Total 9 Gennemsnitlige frafald på bachelorniveau på campus Aalborg: 212: 27,2 %, 211: 32,5 %, 21:32 %, 29: 31,8 %, 28: 33 % og 27: 35,9 % 22
overstige 3 % eller være over fakultetsgennemsnittet for bacheloruddannelser på det pågældende campus 1. Frafaldet har dog ligget under den fastsatte grænseværdi fra og med startår 211. I bilaget til Statusrapport vedr. studienævnsrapport 214 for Studienævn for Datalogi fremgår det, at studienævnet har opmærksomhed på frafaldet (jf. fakultetets redegørelse vedr. bacheloruddannelsen i software under tabel 1I). Studieleder og studienævnsformand bedes redegøre for udviklingen i frafaldet. Studieledelsens redegørelse Der henvises til nedenstående samlede redegørelse vedrørende frafald på bacheloruddannelserne. Samlet redegørelse fra studieledelsen vedrørende frafald på bacheloruddannelserne i software, datalogi, informatik og informationsteknologi I det følgende gives en samlet redegørelse for studieledelsens initiativer vedrørende frafaldstruede studerende, supplerende monitorering af frafaldstruede, de decentrale studievejlederes rolle heri samt analyse af karakterstatistikker i relation til frafald. Frafald På studienævnsmødet 22. april 215 (Bilag 1B) drøftede Studienævn for Datalogi frafald jf. igangsættelse af Aalborg Universitets procedure for vejledning af frafaldstruede studerende. Omfanget af frafaldstruede studerende opgjort efter reeksamen i E14 er af samme størrelse som E13. Procentvis ligger antallet af studerende i hhv. gul og rød kategori under Fakultetets gennemsnitstal for samtlige uddannelser under studienævnet. Udover proceduren for vejledning af frafaldstruede studerende, som studienævn for datalogi i forvejen har udvidet med en supplerende monitorering (beskrives nedenfor), har Studienævnet iværksat en ekstraordinær indsats ved en arbejdsgruppe bestående af Peter Axel Nielsen (repræsentant i Studienævnet) samt semesterkoordinatorer for 1. studieår på hhv. software/datalogi og informatik/informationsteknologi. I forhold til beskrivelsen i bilaget til statusrapporten har arbejdsgruppen ændret fokus fra at undersøge årsager til udmelding fra studiet til en tidlig indsats i forhold til vejledning om mulighederne for hjælp til at gennemføre studiet og dermed fastholde de studerende, der ellers risikerer at falde fra. Erfaringen fra tidligere år viser, at studerende, der er kommet for langt bagud allerede efter 1. studieår, har større risiko for at falde fra senere i studieforløbet. Den ekstraordinære indsats består i, at 1. års-studerende i hhv. gul og rød kategori opfordres til at tage imod en samtale med semesterkoordinatorerne (fra 3. semester og op henvises de gule til at kontakte studenterstudievejleder og de røde til en samtale med studienævnsformand og -sekretær). Det overvejes endvidere at inddrage 1. års-studerende med blot 5 ECTS hængeparti i proceduren for at gøre opmærksom på konsekvenserne ved at komme bagud i forhold til fremdriftsreformen. Supplerende monitorering Studienævn for datalogi har udvidet proceduren for vejledning af de frafaldstruede studerende med en supplerende monitorering af status for alle vores studerende. De studerendes studiestatus ang. hængeparti, dispensationer, mv. noteres i et Excel-ark, så der kan reageres proaktivt i forhold til studerende på afveje og opfange behov for ekstraordinære tiltag. Studiesekretariatet har fundet det nødvendigt at have denne ekstra 1 Gennemsnitlige frafald på bachelorniveau på campus Aalborg: 212: 27,2 %, 211: 32,5 %, 21:32 %, 29: 31,8 %, 28: 33 % og 27: 35,9 % 23
monitorering, da ikke alle studieaktiviteter bliver registreret korrekt i STADS eller først bliver registreret med forsinkelse. Som resultat af ovenstående indsats indhentes løbende studerende til samtale om den aktuelle studiesituation, og dermed ikke først når de studerende bliver registreret som frafaldstruede. De studerende er glade for disse samtaler. Studenterstudievejledere (decentrale studievejledere) Fra efteråret 213 overtog de decentrale studievejledere under Studienævn for datalogi opgaven med at vejlede alle studerende på uddannelserne. Før efteråret 213 havde TEKNAT 1. studieår fælles studievejledning. Denne udvikling har gjort det nemmere for Studienævnet at have føling med behovet for vejledning på 1. studieår samt mulighed for at give en mere fagnær vejledning. Dette forventes også at have en positiv indvirkning på frafaldstallene. Karakterstatistik Der blev i 214 gennemført en analyse af sammenhængen mellem karakterer i udvalgte fag på datalogi- og softwareuddannelserne, hvor det er hensigten at der er en faglig progression. Det er målet at denne karakteranalyse skal kunne udføres på samme måde for kommende årgange ved brug af data fra STADS og standardiserede analyser. Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført 11 uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse vedrørende gennemførelse på bacheloruddannelsen i software Andelen af studerende som gennemfører bacheloruddannelsen i software på normeret tid plus et år ligger, jf. tabel 1I, for de seneste tre opgjorte år (28-21) på hhv. 61,1 %, 63,4 % og 41,1 %. Andelen af studerende som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år ligger dermed lavere end den af fakultetet fastsatte grænseværdi på 66 % for disse tre opgjorte år. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand forholde sig til nøgletallene vedr. gennemførsel på bacheloruddannelsen i software jf. tabel 1I. Kommentar fra studieledelsen Bacheloruddannelserne i datalogi og software stiller relativt høje krav til de studerende, da mange af fagene har en høj teknisk sværhedsgrad som fordrer gode matematiske evner og en dedikeret studieindsats. Det er for studieledelsen således ikke nogen overraskelse, at gennemførelsesprocenterne for disse uddannelser ligger lavere end på fakultetet generelt, men studieledelsen finder det naturligvis bekymrende, at gennemførelsesprocenten ikke er højere, og anerkender derfor også, at dette må være et indsatsområde. Skal gennemførelsesprocenterne hæves kan det ske på principielt to forskellige måder: Enten ved at sænke de faglige krav til de studerende, hvilket studieledelsen bestemt ikke ser som en farbar vej, da der i it-industrien er et stort behov for fagligt meget kompetente dataloger og softwareingeniører, eller ved at sortere ved indgangen til uddannelserne, således at kun de dygtigste og mest motiverede studerende optages på disse ud- 11 Gennemførelse er fordelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og gennemførelse på normeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 a r men indenfor 4 a r. For opgørelsen Gennemført pa normeret tid plus et a r er gennemført pa normeret tid en del af opgørelsen. 24