Selvevalueringsrapport for: Civilingeniør, cand.polyt. i arkitektur (Aal) Cand.tech. i arkitektur (Aal)

Transkript

1 Dato: 30/06/16 Sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Civilingeniør, cand.polyt. i arkitektur (Aal) Cand.tech. i arkitektur (Aal) Studienævn for Arkitektur og Design School of Architecture, Design and Planning Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

2 Indledning Kandidatuddannelsen i Architecture er i virkeligheden to uddannelser, og kan gennemføres som enten en cand.polyt.- eller cand.tech. 1 -uddannelse. De to uddannelsesvarianter er ens;; det der adskiller dem, er, at cand.polyt.-uddannelsen typisk fyldes op med studerende fra studienævnets egen Bacheloruddannelse i Arkitektur og Design, mens studerende fra andre universiteter i ind- og udland følger cand.tech.-uddannelsen. Kandidatuddannelsen/-erne i Architecture giver mulighed for at arbejde med blandt andet arkitektonisk konceptudvikling, projektmodning, projektering af bygninger m.m. med fokus på den moderne teknologis muligheder for at skabe ny arkitektur. Uddannelsen er internationalt orienteret, og tiltrækker både danske og internationale studerende. Af hensyn til det internationale miljø foregår undervisningen på engelsk. Uddannelsernes studieordninger: Studieordning for civilingeniør, cand.scient.techn. i arkitektur 2013 Studieordninger for civilingeniør, cand.polyt. i arkitektur Frem til titelændringen i 2014 var cand.tech.-uddannelsens betegnelse cand.scient.tech. 2

3 Introduktion til selvevalueringskonceptet Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 2, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 3. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figur 1 nedenfor. 2 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 3 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 3

4 Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet I bilag 1 er inkluderet en beskrivelse, der giver et indblik i, hvordan selvevalueringsrapporten er udarbejdet. 4

5 Indholdsfortegnelse Introduktion til selvevalueringskonceptet... 3 Opsummering: Civilingeniør, cand.polyt. og cand.tech. i arkitektur... 7 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter... 7 Uddannelsernes opbygning Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid + 1 år udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsen mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på?

6 Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Bilag 1 Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten Bilag 2 Kategorier af publikationer i akkrediteringsrapporter fra VBN

7 Opsummering: Civilingeniør, cand.polyt. og cand.tech. i arkitektur Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel A nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel A: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale /opmærksomhedspunkt Læs mere 1 Bemandingsudfordringer pga. øget optag på både cand.polyt. og cand.tech.? Afsnit 1.1 og Frafald (2011, 2013 og 2014) / gennemførelse (2011 og 2013) på cand.polyt. (på cand.tech. ligger det på et acceptabelt niveau) Afsnit Employability -tiltag for at mindske ledigheden blandt nye kandidater både cand.polyt. og cand.tech. Afsnit specialiseringer / toninger (på både cand.polyt. og cand.tech.) en god ide? Afsnit 8.1 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Cand.polyt og cand.tech. i Arkitektur må på baggrund af vurderingerne under de 8 kvalitetsområder vurderes som uddannelser med kun få og små problemer bortset fra især ét punkt: Udsigterne for kandidaterne til at komme hurtigt i relevant beskæftigelse. Det er da også i lyset heraf, at to af de ovennævnte opmærksomhedspunkter skal ses: Dels iværksættelsen og planlægningen af en række employability -tiltag for at mindske ledigheden blandt nye kandidater (både cand.polyt. og cand.tech.);; og dels ideen om at indføre to specialiseringer/toninger (på både cand.polyt. og cand.tech.) mhp. at give kandidaterne et bredere arbejdsmarked at søge på. At uddannelsernes problemer i øvrigt er få og små skal formentlig ses i lyset af, at der siden 2011 i kølvandet på turnusakkrediteringen er gennemført flere større og mindre revisioner i studieordningerne. Revisionerne har i hovedsagen taget sigte på at tydeliggøre og styrke uddannelsernes civilingeniørfokus / teknisk videnskabelige fokus. Udover ovennævnte må det mere fremadrettet og strategisk anføres som en ambition at fastholde kandidatuddannelsernes fagfelt inden for civilingeniørområdet hhv. det teknisk videnskabelige område henset til beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets efterspørgsel efter relevante kandidater;; men uden at uddannelserne mister deres identitet som en hybrid, der rækker fra det solide tekniske til også at bibringe kandidaterne væsentlige arkitektur- og designmæssige kompetencer. En anden strategisk ambition er at fastholde begge uddannelser, men også at tydeliggøre rollefordelingen mellem cand.polyt.- hhv. cand.tech.-uddannelsen. Cand.polyt.-uddannelsen ønskes i al væsentlighed forbeholdt 7

8 (retskravs)bachelorerne i arkitektur og design af hensyn til at værne om civilingeniørtitlen. På grund af dimensionering optager retskravsbachelorerne alligevel automatisk alle pladser på cand.polyt. i arkitektur. For også at sikre et internationalt studentermiljø af en vis størrelse og en international orientering på uddannelsen er det derfor samtidig et ønske at fastholde en cand.tech.-uddannelse i arkitektur af en vis størrelse. Erfaringsmæssigt er studentergrupper med 75-80% egne (retskravs)bachelorer og 20-25% udefrakommende studerende et godt mix. 8

9 Uddannelsernes opbygning Architecture (cand.scient.techn.) 1 st to 4 th semester (fra studieordningen fra 2013) Semester Module ECTS Assessment Exam C Integrated Design Theory and Methodology 5 Pass/Fail Internal 1 st C C Performance-Aided Design: Form, Material, Structure, Acoustics and Fabrication Tectonic Studies and Experimentations in Form, Structure, Materials and Details 5 7-point scale Internal 5 Pass/Fail Internal P Tectonic Design: Structure and Construction 15 7-point scale Internal C Zero Energy Buildings 5 7-point scale Internal 2 nd C Integrated Design of Sustainable Architecture 5 Pass/Fail Internal P Sustainable Architecture 20 7-point scale External C Project, Design and Construction Management in Architecture and Urban Design 5 Pass/Fail Internal A or C Transfer of Knowledge from Architectural Engineering to Practice 5 Pass/Fail Internal P Research and Development in Architectural Engineering and Design 20 7-point scale Internal 3 rd B or C Project, Design and Construction Management 5 Pass/Fail Internal P Academic Internship 25 7-point scale Internal C or P/C Study at another university 30 Transfer of credits Transfer of credits D P Long Master s Thesis point scale External 4th P Master s Thesis 30 7-point scale External Total 120 ECTS 9

10 Architecture (cand.polyt.) 1 st to 4 th semester (fra studieordningen fra 2013) Semester Module ECTS Assessment Exam C Performance-Aided Design: Form, Material, Structure, Acoustics and Fabrication 5 7-point scale Internal 1 st C Tectonic Studies and Experimentations in Form, Structure, Materials and Details 5 Pass/Fail Internal P Tectonic Design: Structure and Construction 20 7-point scale Internal C Zero Energy Buildings 5 7-point scale Internal 2 nd C Integrated Design of Sustainable Architecture 5 Pass/Fail Internal P Sustainable Architecture 20 7-point scale External C Project, Design and Construction Management 5 Pass/Fail Internal A or C P Transfer of Knowledge from Architectural Engineering to Practice Research and Development in Architectural Engineering and Design 5 Pass/Fail Internal 20 7-point scale Internal 3 rd B or C Project, Design and Construction Management in Architecture and Urban Design 5 Pass/Fail Internal P Academic Internship 25 7-point scale Internal C or P/C Study at another university 30 Transfer of credits Transfer of credits D P Long Master s Thesis point scale External 4th P Master s Thesis 30 7-point scale External Total 120 ECTS 10

11 1. Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 4 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Cand.polyt. i arkitektur (Aal) Kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i arkitektur har, jf. Tabel 1.1A, haft et stigende optag siden 2012/13. Tabel 1.1A Kandidatoptag på kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i arkitektur, AAL Studieår Ekstern Intern Total 10/ / / / / Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurderingen har studienævnet under nøgletal for optag på cand.tech. i arkitektur angivet, at sektionen for tiden er udfordret mht. bemanding pga. de store årgange. På mødet med dekanatet om studienævnsrapporten og nøgletalsvurderingen for 2015 blev det nævnt, at der bør være opmærksomhed på bemandingssituationen for hhv. kandidatuddannelserne i arkitektur og kandidatuddannelserne i industrielt design. Studienævnsformanden fortalte, at der allerede er fokus på at håndtere bemandingssituationen på uddannelserne. Der blev ikke på mødet diskuteret specifikke tiltag, men i det følgende redegøres der for, hvordan der konkret arbejdes med at sikre bemandingssituationen på uddannelsen, og om der vurderes at være behov for at overveje og eventuelt gennemføre yderligere tiltag i forbindelse hermed. Studieleder og studienævnsformand er løbende i dialog med Institutleder for Arkitektur og Medieteknologi i f. m. såkaldte koordineringsmøder. Cand.tech. i arkitektur (Aal) Cand.tech. i arkitektur har, jf. Tabel 1.1B, haft et svingende optag med blot én i 2011 til 28 i 2011/12 og et fald til 16 i 2014/15. 4 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d i året. Definitionen af kandidatoptaget følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til

12 Tabel 1.1B Kandidatoptag på cand.tech. i arkitektur, AAL Studieår Ekstern Intern Total 10/ / / / / Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Studienævnet har i nøgletalsvurderingen for 2015 angivet, at der siden 2011 har været en øget markedsføring for at øge optaget af udenlandske studerende, særligt på cand.tech.-uddannelsen. Studienævnet har desuden angivet i nøgletalsvurderingen, at der siden 2014 har været et særligt fokus på kvaliteten af de studerende der optages, hvilket kan forklare faldet i 2014/15 til 16 optagne. I nøgletalsvurderingen har studienævnet desuden angivet, at sektionen for tiden er udfordret mht. bemanding pga. de store årgange. På mødet med dekanatet om studienævnsrapporten og nøgletalsvurderingen for 2015 blev det nævnt, at der bør være opmærksomhed på bemandingssituationen for hhv. kandidatuddannelserne i arkitektur og kandidatuddannelserne i industrielt design. Studienævnsformanden fortalte, at der allerede er fokus på at håndtere bemandingssituationen på uddannelserne. Der blev ikke på mødet diskuteret specifikke tiltag, men i det følgende redegøres der for, hvordan der konkret arbejdes med at sikre bemandingssituationen på uddannelsen, og om der vurderes at være behov for at overveje og eventuelt gennemføre yderligere tiltag i forbindelse hermed. Studienævnet indsendte allerede ønsket om adgangsbegrænsning i juni 2015 at flere årsager: 1) For at kunne forudsige behov for fysisk kapacitet til at huse de studerende, samt at kunne have en fast bemanding der matcher behovet. Store udsving vil kræve flere løst-ansatte, som ikke bidrager til miljøet på andre områder, som f.eks. forskning og udvikling af uddannelsen. 2) Fagligt er det vigtigt, at der er balance mellem egne studerende og nye udefrakommende studerende, jf. samlæsning mellem cand.tech. og cand.polyt. De fleste nye studerende har ingen eller begrænset erfaring med PBL og gruppearbejde, som kan have negative konsekvenser for begge uddannelser, hvis cand.tech.-studerende er i flertal. 3) Cand.tech. er, der vælger at blive i Danmark efter endt uddannelse, skal konkurrere med cand.polyt.- kandidater om det samme jobmarked. Ledighedstal skal være lavere for at undgå yderligere adgangsbegrænsning på cand.polyt, derfor skal vi handle rettidigt. Adgangsbegrænsningen på cand.tech. blev desværre ikke effektueret for optaget i Studienævnet, Skolen og Institut har fortsat ønske om adgangsbegrænsning for 2017, men der er endnu ikke afklaret om det er muligt. 12

13 Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet 5 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Cand.polyt. i arkitektur (Aal) Jf. Tabel 1.2A ligger frafaldet på kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i arkitektur i startårgangene 2011, 2013 og 2014 over fakultetets 2015-grænseværdi for frafald, der er fastsat til 13 % for kandidatuddannelser. Bemærk at tallene for 2013 og frem er foreløbige. Tabel 1.2A Frafald og gennemførsel på kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i arkitektur, AAL Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år % Frafald indenfor 3 år Aktiv indenfor 3 år % Aktiv indenfor 3 år Total ,9% 60 87,0% 5 7,2% 4 5,8% ,3% 57 86,4% 4 6,1% 5 7,6% ,3% 51 78,5% 12 18,5% 2 3,1% ,6% 51 87,9% 2 3,4% 5 8,6% ,0% 24 60,0% 7 17,5% 9 22,5% ,0% 0 0,0% 6 14,0% 37 86,0% ,0% 0 0,0% 1 1,6% 63 98,4% 64 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Studienævnet har i nøgletalsvurderingen for 2015 angivet forskellige mulige årsager til frafaldet i Herunder, at der er usikkerhed om, hvorvidt ikke-fremmødte studerende i 2011 blev udmeldt indenfor 30 dage efter studiestart. Desuden blev der i f. m. revision af studieordningen i 2011 foretaget et ekstra tjek af studerende på den tidligere studieordning med hængepartier, hvoraf nogle efter vejledning om studieegnethed blev udmeldt. I f. t. frafaldet i 2013 har studienævnet i nøgletalsvurderingen nævnt, at nogle studerende meldte sig ud i en periode for at få erhvervserfaring, da de ikke kunne få orlov. De er nu indskrevet igen. På mødet med dekanatet om studienævnsrapporten og nøgletalsvurderingen for 2015 blev der ikke diskuteret specifikke tiltag, men blot konstateret, at uddannelsens frafald skulle behandles yderligere i selvevalueringsrapporten. I det følgende redegøres der således for, om der er taget konkrete initiativer til at mindske frafaldet, ligesom det vurderes, om der er behov for at overveje og gennemføre yderligere tiltag for at forhindre yderligere frafald på uddannelsen, særligt for årgang 2013 og Det er en generel opfattelsen, at nogle studerende først meget sent i uddannelsen (dvs. efter bacheloruddannelsen) erkender, at de ikke er tilstrækkeligt studieegnede eller ikke har tilstrækkelig interesse for faget. I dialogen med frafaldstruede studerende allerede på bacheloruddannelsen, har studienævnet fokus på at spørge ind til netop dette for at hjælpe dem med at reflektere over deres situation tidligere i deres uddannelse og gerne allerede på bacheloren. I fagmiljøet er dette også blevet diskuteret. Det er ikke en oplevelse, at der konkret skal ændres noget i uddannelsens studieordning. Men det er erkendelsen, at det kan være nyttigt med en mere håndfast kvalitetssikring af de studerende i f. m. eksamener på bacheloruddannelsen (dvs. en bedre hånd- 5 Definitionen af frafald følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen i studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen inden for deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer;; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år;; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende, som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år;; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende, som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede af frafald. 13

14 hævelse af studieordningens læringsmål, så de studerende ikke får lov at komme videre på uddannelsen, med mindre de med sikkerhed kan opfylde læringsmålene). Cand.tech. i arkitektur (Aal) Jf. Tabel 1.2B ligger frafaldet på cand.tech. i arkitektur i alle de opgjorte startår inden for fakultetets grænseværdi for frafald, der er fastsat til 13 % for kandidatuddannelser. Bemærk at tallene for 2013 og frem er foreløbige. Tabel 1.2B Frafald og gennemførsel på cand.tech. i arkitektur, AAL Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år % Frafald indenfor 3 år Aktiv indenfor 3 år % Aktiv indenfor 3 år Total ,0% 0 0,0% 0 0,0% 1 100,0% ,9% 10 90,9% 0 0,0% 1 9,1% ,6% 22 78,6% 2 7,1% 4 14,3% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 16 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Der er på den baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens frafald i selvevalueringsrapporten. Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført 6 uddannelsen på normeret tid + 1 år udviklet sig de seneste fem år? Cand.polyt. i arkitektur (Aal) Jf. Tabel 1.3A ligger andelen af studerende, der har gennemført kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i arkitektur på normeret tid + 1 år fra startårgang 2011 under fakultetets grænseværdi for gennemførsel på kandidatuddannelser, der er angivet til 80 %. Bemærk at tallene for 2013 og frem er foreløbige. Tabel 1.3A Frafald og gennemførsel på kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i arkitektur, AAL Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år % Frafald indenfor 3 år Aktiv indenfor 3 år % Aktiv indenfor 3 år Total ,9% 60 87,0% 5 7,2% 4 5,8% ,3% 57 86,4% 4 6,1% 5 7,6% ,3% 51 78,5% 12 18,5% 2 3,1% ,6% 51 87,9% 2 3,4% 5 8,6% ,0% 24 60,0% 7 17,5% 9 22,5% ,0% 0 0,0% 6 14,0% 37 86,0% 43 6 Gennemførelse er fordelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og gennemførelse på normeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer;; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år. For opgørelsen Gennemført på normeret tid plus et år er gennemført på normeret tid en del af opgørelsen. 14

15 ,0% 0 0,0% 1 1,6% 63 98,4% 64 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Studienævnet har i nøgletalsvurderingen for 2015 angivet, at der siden 2011 er strammet op, så der ikke længere kan skrives afgangsprojekt om efteråret, og så det ikke længere er muligt at bytte om på 1. og 3. semester, hvilket tidligere har fået nogle til at forlænge deres projektorienterede forløb (praktik) på 3. semester. I det følgende redegøres der kort for, om der vurderes at være behov for at overveje og gennemføre yderligere tiltag i forbindelse med uddannelsens gennemførsel. Det vurderes ikke, at der er behov for yderligere tiltag bortset fra at skole og studienævn på det seneste har indført en politik om kun at give bachelorstuderende adgang til kandidatuddannelsen på en såkaldt dispensationsramme (fordi de mangler at bestå fag på bacheloruddannelsen), hvis det er klart realistisk, at de kan nå at bestå de manglende bachelorfag, samtidig med at de følger og består 30 ECTS på kandidatuddannelsen. Hidtil har ansøgninger om optagelse på en dispensationsramme nok været håndteret lidt for liberalt. Cand.tech. i arkitektur (Aal) Jf. Tabel 1.3B ligger andelen af studerende, der har gennemført cand.tech. i arkitektur på normeret tid + 1 år fra startårgangene 2011 og 2013 under fakultetets grænseværdi for gennemførsel på kandidatuddannelser, der er angivet til 80 %. Bemærk at tallene for 2013 og frem er foreløbige. Tabel 1.3B Frafald og gennemførsel på cand.tech. i arkitektur, AAL Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år % Frafald indenfor 3 år Aktiv indenfor 3 år % Aktiv indenfor 3 år Total ,0% 0 0,0% 0 0,0% 1 100,0% ,9% 10 90,9% 0 0,0% 1 9,1% ,6% 22 78,6% 2 7,1% 4 14,3% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 16 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 For 2011 er der dog kun en enkelt studerende på startårgangen og tallet for 2013 er foreløbigt og vil nå over 80 % hvis blot en enkelt af de tilbageværende studerende gennemfører. I det følgende redegøres der således kort for, om der vurderes at være behov for at overveje og gennemføre yderligere tiltag i forbindelse med uddannelsens gennemførsel. Der er ikke behov for yderligere tiltag. Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten 7 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 7 Definitionen af effektivitet følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne: STÅ pr. ressourceudløsende studerende. 15

16 Cand.polyt. i arkitektur (Aal) Jf. Tabel 1.4A ligger effektiviteten for kandidatuddannelsen i (cand.polyt.) i arkitektur i år 2013/14 under fakultetets 2015-grænseværdi på 0,80, men over grænseværdien alle de øvrige år og herunder også det senest opgjorte år. Tabel 1.4A Effektivitet på kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i arkitektur, AAL År STÅ Antal ressourceudløsende studerende Ratio 11/12 121, ,89 12/13 94, ,82 13/14 91, ,78 14/15 81, ,82 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Der er på den baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens effektivitet i selvevalueringsrapporten. Cand.tech. i arkitektur (Aal) Jf. Tabel 1.4B ligger effektiviteten for cand.tech. i arkitektur i alle de opgjorte år over fakultetets grænseværdi på 0,80 og for det senest gennemførte studieår, 2014/15, er effektiviteten så høj som 0,91 STÅ pr. ressourceudløsende studerende. Tabel 1.4B Effektivitet på cand.tech. i arkitektur, AAL År STÅ Antal ressourceudløsende studerende Ratio 12/13 11, ,89 13/14 35, ,90 14/15 45, ,91 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Der er på den baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens effektivitet i selvevalueringsrapporten. Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Nej. 16

17 Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Ja. Kandidaten bygger typisk oven på bacheloruddannelsen i Arkitektur og Design (med speciale i Arkitektur og Urbant Design). Den viden, samt de færdigheder og kompetencer, som bacheloruddannelsens faglige elementer giver, er som udgangspunkt på et grundlæggende niveau, som kandidatuddannelsen i Arkitektur bygger ovenpå med et (mere) avanceret niveau i langt de fleste fagelementer, herunder mere komplekse og større forventninger til projektmodulerne. Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Kandidatuddannelsen i Arkitektur tager udgangspunkt i den række aktuelle udfordringer for fremtidens byggeri og arkitektur, hvor uddannelsen opøver den studerendes evne til at omsætte en kompleks samfundsfaglig og teknisk problemstilling til stærke tekniske, rumlige og funktionelle projekter, herunder opøver avancerede færdigheder og kompetencer inden for integreret design på alle fire semestre, især 1., 2. og 4. semester. Projektmodulerne er på minimum 20 ECTS, som tillader en høj grad af PBL-tilgang, hvilket de studerende er klar til på dette niveau. Både arkitektoniske og tekniske fagelementer, som er væsentlige dele af integreret design, kan deles i to tematikker hhv. Tectonic Design og Sustainable Design, som hver især har en større grad af vægtning på hhv. 1. og 2. semester. 3. semester består at fire valgmuligheder, som giver mulighed for at skabe et individuelt forløb, f.eks. med et praktikprojekt i en virksomhed eller et forskningsprojekt sammen med en forsker. På det afsluttende 4. semester demonstreres den fulde kompleksitet ved anvendelse af den/de samlede viden, færdigheder og kompetencer opøvet gennem uddannelsen. Gennem et solidt fagligt grundlag i teorier og metoder giver uddannelsen i Arkitektur en bred kompetenceprofil, der sigter på bygningsdesign og rådgivningsprofessioner, som findes inden for private tegnestuer, rådgivende ingeniører, konsulentfirmaer og offentlige forvaltninger. Se i øvrigt uddannelsens opbygning i under afsnittet Opsummering. Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Ikke relevant. Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Ingen input fra censorformanden vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans. 17

18 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings 8 - og semesterevalueringerne 9, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der har ikke været input, som har krævet større ændringer. Der har været mindre og løbende tilbagemeldinger fra undervisnings- og uddannelsesevalueringer, som de enkelte koordinatorer og kursusansvarlige har håndteret inden for de gældende studieordninger. Årsagen til de få input kan måske findes i, at planlægningen, herunder inddragelse af planlægningsgruppe med studerende, og kvalitetsarbejdet med semesterbeskrivelserne er i god gænge og mange spørgsmål bliver rejst af studienævnet inden semestret afvikles. Evalueringer af udenlandsophold foregår gennem løbende diskussioner og dermed evaluering heraf i ADAC, som fanger og udveksler vedr. problematiske udlandsophold. Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne 10 fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Ingen input fra dimittender som bør overvejes i tilrettelæggelse og/eller videreudvikling af uddannelsen. Årsagen til de få input kan måske findes i, at planlægningen, herunder inddragelse af planlægningsgruppe med studerende, og kvalitetsarbejdet med semesterbeskrivelserne er i god gænge og mange spørgsmål bliver rejst af studienævnet inden semestret afvikles. Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Semesterkoordinator udfylder et skema det såkaldte Bilag 6 på skolens hjemmeside ( med en opsummering på baggrund af både den kvalitative evaluering fra styregruppemøder og den mere kvantitative undervisnings- og uddannelsesevalueringen (i SurveyXact), som efterfølgende drøftes i Studienævnet. P.t. er der ikke input, der giver anledning til større justeringer af tilrettelæggelse eller videreudvikling, blot mindre justeringer som der tages med i planlægningen næste gang semestret kører. 8 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 9 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 10 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af de dimitterende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses afslutning til dimittenderne. Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannelsens kompetenceprofil er opfyldt. 18

19 Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Semesterevaluering ligger i kategorien tilfredsstillende eller neutralt. 19

20 Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Tabel 4.1A: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer Architecture (cand.scient.techn.) 1 st to 4 th semester (fra studieordningen fra 2013) Semester Modul Forskningsmiljøer 1 Integrated Design Theory and Methodology Arkitektur Urban Design Industriel Design 1 Performance-Aided Design: Form, Material, Structure, Acoustics and Fabrication Sektionen for Konstruktioner, Materialer og Geoteknik 1 Tectonic Studies and Experimentations in Form, Structure, Materials and Details Arkitektur 1 Tectonic Design: Structure and Construction Arkitektur Sektionen for Konstruktioner, Materialer og Geoteknik 2 Zero Energy Buildings Arkitektur Sektionen for Architectural Engineering 2 Integrated Design of Sustainable Architecture Arkitektur Sektionen for Architectural Engineering 2 Sustainable Architecture Arkitektur Sektionen for Architectural Engineering 3 Project, Design and Construction Management in Architecture and Urban Design Arkitektur 3 Transfer of Knowledge from Architectural Engineering to Practice Arkitektur 3 Research and Development in Architectural Engineering and Design Arkitektur 20

21 3 Eller 3 Project, Design and Construction Management Arkitektur 3 Academic Internship Arkitektur 3 Eller 3 Study at another university Arkitektur 3 Eller 3 Long Master s Thesis Arkitektur 4 Master s Thesis Arkitektur Sektionen for Architectural Engineering Sektionen for Konstruktioner, Materialer og Geoteknik Tabel 4.1B: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer Architecture (cand.polyt.) 1 st to 4 th semester (fra studieordningen fra 2013) Semester Modul Forskningsmiljøer 1 Performance-Aided Design: Form, Material, Structure, Acoustics and Fabrication Sektionen for Konstruktioner, Materialer og Geoteknik 1 Tectonic Studies and Experimentations in Form, Structure, Materials and Details Arkitektur 1 Tectonic Design: Structure and Construction Arkitektur Sektionen for Konstruktioner, Materialer og Geoteknik 2 Zero Energy Buildings Arkitektur Sektionen for Architectural Engineering 2 Integrated Design of Sustainable Architecture Arkitektur Sektionen for Architectural Engineering 21

22 2 Sustainable Architecture Arkitektur Sektionen for Architectural Engineering 3 Project, Design and Construction Management Arkitektur 3 Transfer of Knowledge from Architectural Engineering to Practice Arkitektur 3 Research and Development in Architectural Engineering and Design Arkitektur 3 Eller 3 Project, Design and Construction Management in Architecture and Urban Design Arkitektur 3 Academic Internship Arkitektur 3 Eller 3 Study at another university Arkitektur 3 Eller 3 Long Master s Thesis Arkitektur 4 Master s Thesis Arkitektur Sektionen for Architectural Engineering Sektionen for Konstruktioner, Materialer og Geoteknik 22

23 Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsen mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? Tabel 4.2A: Centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN 11 Forskningsmiljøer Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau Arkitektur (15 VIP er på campus Aalborg) Peer reviewed bogbidrag Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel Beskrivelse af kategoriseringen af de forskellige publikationstyper fremgår af Bilag 2. 23

24 Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau Industriel Design Peer reviewed bogbidrag (12 VIP er på campus Aalborg) Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau Urban design Peer reviewed bogbidrag (20 VIP er på campus Aalborg) Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau

25 2 Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau Sektionen for Konstruktioner, Materialer og Geoteknik (30 VIP er på campus Aalborg) Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau Øvrige Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Peer reviewed tidsskriftsartikel Sektionen for Architectural Engineering (25 VIP er på campus Aalborg) Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed konferencebidrag niveau Peer reviewed monografi niveau

26 Peer reviewed monografi niveau Øvrige Bidrag fra Institut for Byggeri og Anlæg Det vurderes, at der generelt er en særdeles god forskningsdækning inden for alle instituttets forskningsområder. Det bemærkes, at forskningen inden for alle områder varetages af grupper, således at intet forskningsområde er afhængigt af enkeltpersoner. Alle forskningsområder er derfor ret robuste. Bidrag fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi Forskning ved institut for Arkitektur og Medieteknologi er organiseret dels ved instituttets sektioner for arkitektur, urban design, industriel design og medieteknologi og gennem tværgående grupper. Instituttet har et rådgivende forskningsudvalg, der monitorerer forskningsperformance, antal BFI point og ekstern omsætning af de enkelte forskningsgrupper og arbejder med strategi for instituttets forskningsfokus. Alle grupper ligger fuldt på højde med andre miljøer ved det tekniske-naturvidenskabelige fakultet og instituttet bidrager positivt til at gøre Aalborg Universitet til det eneste miljø i Danmark, der er på QS ranking liste inden for arkitektur og det byggede miljø. Det rådgivende forskningsudvalg arrangerer årligt forskningsdage for hhv. adjunkter og postdocs, professor og lektor gruppen samt samlede workshops for alle videnskabelige ansatte. Der er mødepligt til de afholdte workshops, der blandt andet har inkluderet vurdering af instituttets forskningsprofil ved besøg af den daværende direktør for grundforskningsfonden Thomas Sinkjær. Ved den seneste forskningsdag, hvor fokus var på samfundsnytten af instituttets forskning, deltog tidligere rektor for SDU Jens Oddershede og professor Ibo van de Poel fra TUDelf. Således arbejdes der kontinuerligt og målrettet med udvikling af instituttets forskningshøjde, profil og fokus, for at sikre relevant forskningsdækning af den leverede undervisning. Studieleders/studienævnsformands sammenfattende vurdering Det er på baggrund af ovenstående studieleders/studienævnsformands sammenfattende vurdering, at uddannelsens bagvedliggende miljøer alle er aktive forskningsmiljøer, der bedriver relevant forskning i forhold til uddannelsens profil. Der er heller ikke i hverken studenterevalueringer eller i dialogen med censorer og aftagere indikationer på andet, end at de bagvedliggende forskningsmiljøer samlet set leverer god og relevant forskningsbaseret undervisning. Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på? Jf. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet, må uddannelser under det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet ikke have en VIP/DVIP-ratio på under 7,0 (Fakultetets 2015-grænseværdi). Universitetets grænseværdi er fastsat dels på baggrund af fakultetets faktiske ratio i en række år og dels ved at sammenholde denne med den senest opgjorte VIP/DVIP-ratio på hovedområde på landsplan, som i 2014 lå på 6,3 for Hovedområdet Teknik og Naturvidenskab (Notat om sammenligningsgrundlag, Danmarks Akkrediteringsinstitution, juli 2015, pdf). Hvis ratioen for en uddannelse i nogen af nedenstående opgørelser ligger under Fakultetets grænseværdi, skal institutlederen i hvert enkelt tilfælde redegøre for, om dette vurderes at være hensigtsmæssigt (og i så fald årsagen til dette) samt hvilke tiltag, der måtte være eller ønskes iværksat, der fremadrettet vil påvirke VIP/DVIP-rationen på den specifikke uddannelse. Cand.polyt. og Cand.tech. i arkitektur, AAL 26

27 Tabel 4.3A: Studieår 2014/15 - opgørelse over undervisningsaktiviteter for cand.polyt. i arkitektur, AAL Antal VIP-årsværk 2,72 Antal VIP-undervisere 28 Antal DVIP-årsværk 12 0,34 Antal DVIP-undervisere 9 VIP-/DVIP-Ratio (årsværk) 8,00 Antal ressourceudløsende studerende 13 Studerende/VIP-ratio (personer) 99 3,54 STÅ/VIP-ratio (årsværk) 36,40 Tabel 4.3A: Studieår 2014/15 - opgørelse over undervisningsaktiviteter for cand.tech. i arkitektur, AAL Antal VIP-årsværk 1,36 Antal VIP-undervisere 28 Antal DVIP-årsværk 14 0,16 Antal DVIP-undervisere 9 VIP-/DVIP-Ratio (årsværk) 8,50 Antal ressourceudløsende studerende DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Klinisk lærer (i sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassistent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 13 Antal ressourceudløsende studerende er fra Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, oktober 2015 og er opgjort for 2014/ DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Klinisk lærer (i sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassistent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 15 Antal ressourceudløsende studerende er fra Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, oktober 2015 og er opgjort for 2014/15. 27

28 Studerende/VIP-ratio (personer) 1,79 STÅ/VIP-ratio (årsværk) 36,76 Bidrag fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi: Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi står overfor et professor generationsskifte indenfor arkitekturområdet. I første omgang er professor Michael Hensel ansat på halvtid fra august 2016 til januar Efter januar 2017 vil han være på fuldtid og indgår i VIP dækningen af arkitektur specialet med op til 25% af hans arbejdstid. I tillæg til dette professorat arbejder instituttet på at få et yderligere et professorat besat af ultimo 2017 / medio 2018 indenfor arkitektur området. For at andre på den nuværende lave VIP dækningen vil der i 2017 blive opslået to adjunkturer indenfor arkitekturområdet. I tillæg har instituttet organisatorisk ultimo 2016 sammenlagt sektionerne for arkitektur og urban design, hvilket gør at instituttets PLA dækningen af hhv. bacheloruddannelsen indenfor arkitektur og urban design og arkitektur og urban design kandidatuddannelserne vil blive forbedret, pga. der også indenfor urban design sker en oprustningen af PLA ansatte, således at der generelt fremadrettet vil blive bedre en forskningsforankring af AD uddannelserne. 28

29 Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Bidrag fra Institut for Byggeri og Anlæg: Den pædagogiske kompetenceudvikling er altid en del af den årlige MUS. Ud over Aalborg Universitets generelle politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling har instituttet sin egen politik, som selvfølgelig støtter op omkring universitetets generelle politik. Instituttet giver altid alle medarbejdere tid til deltagelse i pædagogiske kurser. Med jævne mellemrum (2-5 år) iværksætter instituttet større specifikke pædagogiske initiativer. I studeåret 14/15 havde instituttet således ansat en fuldtids pædagog til bl.a. opkvalificering inden for ITstyret fjernundervisning. Bidrag fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi: Alle adjunkter i instituttet gennemfører Aalborg universitet Adjunktpædagogikum, der både tilbydes på dansk og engelsk. Ansætter instituttet lektorer fra andre universiteter tilbydes disse at følge Adjunktpædagogikumet eller dele heraf for at få kendskab til Aalborg universitets pædagogiske model. Alle nyansatte der ikke har kendskab til PBL modellen gennemgår 2 dages kurset Basic course with focus on Problem Based Learning, AAU-model, inden de deltager i vejledning af studerende. Årligt tilbydes medarbejdere en medarbejderudviklingssamtale, hvor muligheder og behov for pædagogisk kompetenceudvikling diskuteres. Instituttets medarbejdere tilbydes at deltage i Undervisningens Dag og de informeres om kurser, der udbydes af Aalborg universitets Learning lab. Instituttet afholder årligt en undervisningsdag, hvor alle undervisere har mødepligt. Programmet for sammensættes af interne og eksterne oplægsholdere med efterfølgende diskussion. Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Bidrag fra Institut for Byggeri og Anlæg: De generelle handleplaner er en følge af de årlige MUS, hvor det er nødvendigt med handleplaner. I særlige tilfælde, hvor der f.eks. har været gentagne klager over undervisernes pædagogiske kvalifikationer sætter institutlederen sig sammen med disse undervisere og udarbejder detaljerede personspecifikke handleplaner. Dette sker dog yderst sjældent. Bidrag fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi: Alle medarbejdere ved instituttet har en undervisningsportefolio, der diskuteres ved de årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS). I portefolioen samles refleksioner over undervisning af hvilke der efter behov udarbejdes planer for udvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer. Ved årlige møder mellem institut-og studieleder, gennemgås om der er undervisere, der er specielt mange klager over og som instituttet må tage hånd om i forhold til genopretning af vedkommendes undervisningskompetencer. 29