1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 7. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/10/436/151//681/439/122/62 Åbningshilsen 11. søndag efter trinitatis er den fjerde og sidste søndag om De To Veje. I dag om: Hovmodets og ydmyghedens vej, jeg gør mig selv retfærdig contra jeg får skænket retfærdighed. En tro og etik som er sand eller falsk. Spændingen mellem det det ydre og indre, det, vi siger og det, vi gør. Noget vi altid må slås med og må have hjælp til, ellers bliver vi hovmodige eller går til i fortvivlelse. Enten eller i grunden. Vi vil være gode og rigtige, det er fint og godt, men hvad gør den indstilling ved os? Den kan i den grad gøre os selvretfærdige, som er det værste af alt, værre end hor og mord, og kolde i vores syn på andre og Gud bliver bare en hjælper, der holder med os, der kan selv. Kristendom kan som intet andet forløse den stolte til at være menneske og den fortvivlede, selvforagtende til tak og kærlighed. Forandre. Forvandle. Det skal vi møde i dag.
2 Og lad os nu gå til Gud og ærligt lægge det frem for Ham, vores selvretfærdighed eller selvforagt. Lad os gøre det sammen, finde guiden side fire og tage samme ord i vores mund, gerne højt Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,36-50 Bøn. Lad os bede! Kære Herre Jesus Kristus, overbevis os om, at du vil tilgive os og give os et nyt liv, og lad os elske dig evig ømt. Amen. Prædiken Sådan en farisæer! Vi er ikke vilde med farisæerne. Det er sådan nogen, der vil være bedre end andre. De vil spille hellige men de er hyklere. Stop engang inden vi går for meget ud af den tangent. For: folk dengang så op til dem, de var de gode, stabile folk med karakter, sådan burde man være. Jesus og farisæerne stod faktisk for meget af det samme i begyndelsen. Og: Mange af os ligner dem mere end vi tror! Farisæeren Simon her har indbudt Jesus til at spise hos sig. I grunden dristigt af ham, da han jo er skeptisk over for Ham, for i den kultur er du ét med den, du spiser med. Og Jesus tager imod invitationen
3 og kommer. Han vil også være sammen med de gode, de stræbsomme, dem, der går meget op i troen og etikken. Hør det, I som gerne vil være rigtige, gode, så perfekte som muligt. Jesus kan lide, at du slider og gør noget, er flittig til at gå i kirke og er samvittighedsfuld. Det havde vi også om for 14 dage siden. Men når vi er sammen med Jesus, kan der ske noget, der udfordrer vores billede af Ham, af os selv og andre. Dengang var det almindeligt, at folk fra gaden kunne kigge inden for til et fint måltid, sidde på gulvet uden langs væggen og blive bespist til sidst. Det er der en kvinde, der gør. Hun er i byen kendt for at være prostitueret. Hun går hen til bordet og sætter sig ned bag ved Ham, ud for Hans fødder, der vender ud i rummet, fordi de ligger til bords. Hun siger ikke noget. Hun græder. Tårerne bruger hun til at vaske Hans fødder med. Hendes udslåede hår bruger hun som håndkæde. Hun kærtegner Hans fødder med kys og hun salver dem ved at smøre dem ind i nardusolie. Se det for jer! De og vi får en klump i halsen og bliver røde i kammen Det er for meget. At gå for langt, udfordrende, for intimt og så hende, den urene, over for Jesus, der er så ren og god. Jesus kan mærke, at
4 Simon nu er forarget og Han ved, hvad han tænker: Så kan Jesus da ikke være en mand fra Gud. Men Jesus ser ikke et forspil til, at de er sammen senere på aftenen. Han ser en kærlighed, som er blevet til ved, at hun har oplevet en kærlighed og tilgivet fra Ham, som har forandret hendes liv. Det er hun så glad og taknemlig over, at hun må vise Ham det. Der er nok anger i de tårer, men der er kærlighed i dem, som kommer fra at hun virkelig tror på, at Han har rejst hende op til at elske sandt og ikke kun få og give sex og så blive kasseret. Hvilken scene, vi kan spejle os i og lade os løfte op af, når vi er nede. Han er den, der kan forløse kærligheden. Sådan er Han stadig. Jesus og Hans handling skal føre os ud af selvforagten. Nu er det klart nok, at Simon efter almindelig bedømmelse er et langt bedre menneske end hun. Hvis vi følger den økonomiske lignelse, så skylder han kun godt 50.000, hun over en halv million. Derfor er hun selvfølgelig også mere taknemlig end han. Vi har det med at sammenligne os med andre og tale om stor og lille skyld. Men også den skyld, vi kalder lille og undskylder, kan være stor og har brug for tilgivelse. Også den lille skyld, dagligdagens egoisthandlinger, hårdheden mod dem, der irriterer os, ufølsomheden
5 over for andre. Denne lille skyld er stor nok til at stå mellem Gud og os lige så meget som de brist, der sidder uden på skjorten, og til at lukke vores vej til andre mennesker, fordi vi tror, vi er gode og vore småfejl ikke betyder noget. Hvad siger I? Kan vi genkende det her hos os selv? Jesus har noget at sige til os, der er sådan. Han siger: Simon, til mig siger han Flemming, Han nævner måske også dit navn. Fordi det er vigtigt, personligt og angår os. Læg mærke til, at Jesus vender sig til kvinden, men taler til Simon! Vi skal have den kvinde for os og så skal vi gribe i egen barm og tænke på os selv. Og så viser Han Simon, hvad Simon ikke har gjort og stiller det over for det gode, hun gjorde: Du gav mig ikke vand til mine fødder. Du gav mig ikke et kys til velkomst. Du salvede ikke mit hoved (!) med salve. Simon har faktisk på groveste vis svigtet gæstfrihedens love. Det er som Jesus vil sige til ham: Du som vil være så rigtig og tror, du er det, du ved ikke, hvad tilgivelse er, derfor er du ikke taknemlig, derfor elsker du ikke. Vælg nu velsignelsen og afstå fra forbandelsen. Tag du nu som denne kvinde dit liv på dig, se hvordan jeg elsker dig som jeg elsker hende og vil give dig et nyt liv, hvor du er elsket, tilgivet, forløst til taknemlighed og kærlighed. Så kan jeg sige til dig, som jeg nu siger til hende: Din tro har reddet
6 dig. Gå ud og lev med fred, taknemlighedens og hengivenhedens fred. Amen.