Velkommen til. Grundkursus i vej- og trafikteknik. Vejteknik. Kursusgang 4 - B3/IFS

Relaterede dokumenter
Dagens emner og formål

Dagens emner og formål

Vejteknik. Hvordan man bestemmer en vejs geometri. Kursusgang 2

Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Trafiksanering på beboerinitiativ - Fartdæmpning af lokalveje

Håndbog om supercykelstier

KATALOG OVER TYPEGOD- KENDTE BUMP

Fleksibel tilgang til tværprofiler i åbent land

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?

Linieføringens segmentering

Prioriterede vejkryds i åbent land

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

KATALOG OVER TYPEGOD- KENDTE BUMP

Skolerunde Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november TSP

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Viborg Ingeniørerne. 1 Indledning. Dobbeltrettet cykelsti mellem Rødding og Vammen Trafiksikkerhedsrevision trin 1. Indhold. 1.

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat

Byernes trafikarealer. Hæfte 0. Vejplanlægning i byområder

Knallerter på stier i eget tracé?

Planlægning af den offentlige belysning

Velkommen til Borgermøde information og dialog

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER

Krydset Vallensbæk Torvevej/Idræts Allé/Golfsvinget. Ombygning af kryds

BYERNES TRAFIKAREALER

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER

Shared space erfaringer og anbefalinger

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt:

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

Katalog over typegodkendte bump

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato:

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni juni 2010/NIHE

Oversigtskema over Frederiksberg Allé cykelsti/-bane scenarier P A R K E R I N G. Nr. Scenarie Beskrivelse: Forbedring ift. cyklister.

Aabenraa Kommune Dobbeltrettet cykelsti langs Haderslevvej ved Genner 2. etape

Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Ringkøbing-Skjern Kommune. Dato Dec UDKAST RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE VEJPLAN

Registrering og klassificering af stier

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Trafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet

TVÆRPROFILER HÅNDBOG OG EKSEMPELSAMLING. Mogens Møller

Studieophold hos TØI

OPDATERET TRAFIKANALYSE AF HYLLINGEBJERGVEJ V. LISELEJE

De Bynære Havnearealer Trafikplan for de nordlige områder

Vallensbæk Kommune. Hovedstadens Letbane LETBANE PÅ RING 3 Trafiksikkerhedsrevision Trin 2½. COWIO3 kommentarer. Indarbejdes af CW-X Ja/Nej

Bilag 1 Status Trafiksikkerhedsplan 2010 (inklusive stiprojekter)

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

UDBUD FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-ÅRHUS LUFTHAVN PROJEKTERING

Trafikplan - Toftlund

GRØNDALS PARKVEJ INDHOLD. 1 Indledning 3. 2 Kortfattet uheldsanalyse 3. 3 Niveauløsning, lille indgreb 5. 4 Niveauløsning, større indgreb 6

HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TEKST OG SYMBOLER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013

UDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej. NOTAT 18.

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

NOTAT. Anlægsbeskrivelse. 1. Ikke teknisk resume

Mødereferat. Udvidelse af Lågegyde.

HÅNDBOG OM STIKRYDS OG HÅNDBOG OM KRYDSNINGER MELLEM STIER OG VEJE

Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement Tekst og foto: Teddy Olsen

Vurdering af forslag og overslag

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger. Sagsnr

NY VEJREGELHÅNDBOG OM KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE VEJFORUM 2011

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

I foråret 2014 bad Hørsholm Kommune Rambøll om at evaluere trafikløsningen for Ørbæksvej, efter at kommunen har indført dobbeltrettet

Trafiksikkerhedsprioritering Kerteminde Kommune. Borgerhenvendelser

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

NOTAT. Herskindskolen forslag til forbedret skolevej

NOTAT. Cykelsti ved Videbæk. Projektnummer Ringkøbing-Skjern Kommune. Emne Teknisk notat af 11/ Mogens Dahl

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tavle E53, vejledende hastighed 40 km/t (blå) og tavle E68, hastighedszone (rød)

Forebyg trafikulykker. Trafiksikkerhedsrevision mens projektet stadig er på tegnebordet

Skitseprojektering af ny omfartsvej i Soderup

Rundkørsler i åbent land

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Fremtiden er kollektiv. Mogens Møller,

2 Linjeføring og standsningssteder

Furesø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR

Generelt for hele distriktet

BAGGRUND FOR ANLÆGSOVERSLAG TIL KORRIDORANALYSE DJURSLAND

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Appendix 1 til bilag 2: Kort over linieføringer og løsninger

Bachelor- og Diplomingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6. semester Tema: Projektering af vejanlæg

TRAFIKNOTAT. 1. Baggrund

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION, TRIN 3: SKOLEVEJSPROJEKTER I KARISE

Gladsaxe COWI Kommune

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist

Byområde. Vejarbejde i byområde. I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land:

HÅNDBOG OM SUPERCYKELSTIER

Transkript:

Velkommen til Grundkursus i vej- og trafikteknik Vejteknik i byen

Velkommen til Vejteknik - Hvem er jeg? Navn: Erik Kjems Uddannet på AAU, Konstruktion, spec. Offshore Vejingeniør i amtet (1988 1991) Ph.d. i vejkryds til AutoCAD (1991 1994) Underviser primært i projektering - by og land Speciale i digital vejprojektering og digitale vejmodeller Undervist i GIS i mange år Leder af VR Media Lab - 2000-2007 Herudover tilknyttet: TRG (TRafikforskningsGruppen) og til daglig leder af Center for 3D GeoInformation

Mit forskningsområde http://www.3dgi.dk

Vejen og byen

Vejteknik Vejens geometri Design af vejens elementer Valg af materialer Vejtilslutninger Køretøjers arealbehov Afvanding Parkering Og meget mere Vi holder os meget tæt til Byernes trafikarealer. Se også http://www.vejregler.dk. Hæfte, 1-7, 9 (og 10) Alt kursusmateriale, slides, rapporter m.m. linkes fra http://www.trg.dk/b3

Dagens emner Introduktion til vejteknik Forudsætninger for den geometriske udformning Vejens elementer Traceringsbegrebet Vejens linieføring

Formål Inden man for alvor kan gå i gang med at projektere veje og stier må man kende de forudsætninger der ligger til grund for de valg man træffer Vej- og trafikområdet er en del af ens daglige sprog, men har alligevel sin egen terminologi.

Vejen og dens omgivelser

Gaden i byen er mange ting

Forudsætninger for den geometriske udformning Vejreglernes gyldighed... vejledning eller norm M R Bredden af dobbeltrettede stier langs vej (hæfte 3, afsnit 3.6) Anlæg af skillerabat mellem kørebane og dobbeltrettet sti (hæfte 3, afsnit 3.10) Bredden af skillerabatter mellem kørebane og dobbeltrettet sti (hæfte 3, afsnit 3.10 O N Bredden af dobbeltrettede stier og af skillerabatter mellem kørebane og dobbeltrettet sti i vejkryds (hæfte 4, afsnit 4.5) Udformningen af bump (hæfte 7, afsnit 4.7)

Forudsætninger for den geometriske udformning Trafikvej eller lokalvej (forventet trafiksammensætningen) Tilladt hastighed / forventet hastighed herunder indsats for fartdæmpning

Forudsætninger for den geometriske udformning Trafikvej eller lokalvej (forventet trafiksammensætningen) Tilladt hastighed / forventet hastighed herunder indsats for fartdæmpning

Forudsætninger for den geometriske udformning Trafikvej eller lokalvej (forventet trafiksammensætningen) Tilladt hastighed / forventet hastighed herunder indsats for fartdæmpning

Forudsætninger for den geometriske udformning Overordnet design af stinettet (separeret, integreret, ) Forventet bustrafik (stoppesteder, frekvens, ruter) Sideområder (facade, adgang til vejen, parkeringsforhold) Højdebillede og afvanding

Forudsætninger for den geometriske udformning Højdekurver

Forudsætninger for den geometriske udformning Undgå fælder (læs: uheld) Vurder pladsforhold Lyt til evt. til beboer Støj Skiltning med omhu Holder designet i mørke? Holder designet om vinteren eller blot i regnvejr? Hvad med det visuelle miljø?

Trafikkens sammensætning Bil Renovation Letbane Cykel Varebiler S-tog Bus Lastbiler Metro Gang Sættevogn Tog

Vejens elementer - Billeder fra årgang 2006

Vejens skjulte elementer Vand Kloakering Elektricitet Kommunikation Gas Fjernvarme Kabel-TV Andet

Tracé -begrebet

Tracé -begrebet Linieføringen i dag og længdeprofilet næste gang

Traceringselementer -Linieføringen Geometriske elementer Linien Cirkelbuen Beregnede størrelser Stationering (koordinater, km) Tangentpunkter (mellem linier og cirkelbuer) Skæringspunkter (tilslutninger, kryds)

Linieføringen

Linieføring - geometri

Cirklens geometri R α/2 L Finde L: Tan(α/2) = L/R α R Y X L Tilnærmet cirklen Y = X2/2*R

Linieberegning EL. BEG.-PR.NR. NR. LÆNGDE 1 0.000 112.729 2 112.729 97.573 3 210.302 82.762 R-BEG. R-SLUT -100.000-100.000 - PARAM. KOORDINATER X Y - B 284808.049-239338.049 S 284882.256-239253.191 - B S V C 54.256 54.256 - B 284969.849-239219.780 392.139 S 285051.982-239229.973 392.139 284882.256-239253.191 54.256 284969.849-239219.780 392.139 284917.188-239213.245 284957.533-239319.019 B-RETN S-RETN

Designmetode Vælg hovedlinierne Bestem radier ud fra anbefalinger Juster linier og kurver iht. fartdæmpning, æstetik og trafiksammensætningen Efterfølgende: Længdeprofil, tværprofil, arealbehov

Vejens horisontalradius som funktion af hastigheden Exceptionel Ønsket Minimumsminimumshastighed radius radius Mindste normal radius Anbefalet tracéringsværdi 70 km/h 138 m 380 m 665 m 1520 m 60 km/h 113 m 227 m 397 m 907 m 50 km/h 76 m 126 m 220 m 504 m 40 km/h 45 m 62 m 109 m 249 m 30 km/h 24 m 27 m 47 m 108 m Kilde: Hæfte 2 Vejledende værdier!!

Næste kursusgang Kursusgang 5 og 6 Titel: Kapacitet og fremkommelighed I og II v/ Jens Christian Overgaard Madsen Vores næste møde bliver kursusgang 7 og 8 i uge 38