Vejledning Webtilmelding



Relaterede dokumenter
Manual Lara Webtilmelding. Version 2.0

Vejledning Webbetaling

Vejledning Aktiviteter. Opdateret 20. februar 2012

Elevadministrations modulet. Brugervejledning Optagelse.dk

Vejledning. Bestilling af knallertbeviser hos Ungdomsskoleforeningen. Opdateret 8. februar 2012

Brug af Brobygning.NET for ungdomsuddannelser

Vejledning til elevadministration. Vejledning til brug af Optagelse.dk som elevadministrativt system

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

BRUGERVEJLEDNING TIL BRUG AF MC IKAST HJEMMESIDE.

Manual Lara Webbetaling. Version 2.0

Planner4You: Pixi-guide

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress.

Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress.

Tlf Fax


Redaktørvejledning for Skriv en artikel

Vejledning Lønindberetning. Opdateret 14. februar 2012

Tabulex Dagpleje Børn

FORORD... 1 LOG PÅ... 1 INDSTILLINGER... 2 ADRESSEBOGEN...

Vejledning. Fremskrivning i Lara Hosting

Quick guide Dynamicweb 9. Kom godt i gang med brugen af redigeringsværktøjet bag vores hjemmesideløsning CMS-systemet Dynamicweb

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

Manual Version 2. til oprettelse af hjemmesider for landsbyer i Rebild kommune

MANUAL. Siteloom CMS

Guide til Umbraco CMS

Daglig brug af JitBesked 2.0

Opret aktiviteter LEJERBO.DK OPRET AKTIVITETER PÅ AKTIVITETSLISTE

Brug af Brobygning.NET for UU-vejledere

DANSK SKOLEDATA APS. Tlf DSA-Ventelisten

Indhold 1 Om Skolekvalitet.dk Vælg evalueringsmodel før du går i gang Overblik over siderne... 5

Brugervejledning til Tildeling.dk For superbrugere - Udbyder

Webmail Gmail Generelt Side 1

Quick Guide Ditmer edagsorden Oktober 2013

Login. I denne lille folder beskrives nogle af de vigtigste funktoner i ForældreIntra:

WebTV. Vejledning til WebTV på web. Vejledningen beskriver upload og deling af videoer på WebTV


Uddannelsesplaner i MinUddannelse

Vejledning til. Svejsevisitering. Oprettelse af kursister i testsystemet Opret Booking Kursisten tager test... 10

Vejledning til ansøgning om tid mm i Foreningsportalen

VEJLEDNING TIL LUDUS, WORD og ONLINE ORDBØGER

MANUAL. Siteloom CMS

e-konto manual e-konto manual Side 1

Indledning. MIO er optimeret til Internet Explorer. Læs endvidere under Ofte stillede spørgsmål.

Afhentning af ansøgninger til de videregående. Brugervejledning Optagelse.dk

Introduktion. Conventus. Workshop. Stamdata - opsætning Personlige indstillinger Brugere Rettigheder Adressebog Nye medlemmer

Manual til WordPress CMS

MANUAL. Siteloom CMS

Vejledning Lærerlogin

Vejledning i redigering af apotekets hjemmeside

Gå ind på forsiden til hjemmesiden. Skriv typo3 i adresselinjen og tryk på retur.

Opret en side/artikel og rediger din side

Indholdsfortegnelse. EasyIQ IDM 5.4 Brugermanual

KMD Brugeradministration til Navision og LDV

AgroSoft A/S AgroSync

Medarbejderguide til INNOMATE HR Medarbejderplan. Indhold: Log på MUS. Forberedelse til MUS

Formular modul. Sitecore Foundry januar Version 1.0

Vejledning i brug af Interbook (Frederiksberg) til brugere med adgangskode

AgeForce MINI vejledning

6. Udskrifter og eksport

Tre sideopsætninger: 1 Forside. 2 Standard 3 Liste. 1 Forside. 2 Underside. 3 Liste

Indhold Start Log på MUS... 3 Lederen Invitér til MUS Forberedelse og afholdelse af MUS Medarbejderen...

Guide til PlaNet v1.11. Original skrevet af:

Sådan redigerer du en hjemmeside i Umbraco

Brugermanual. - For intern entreprenør

Administrator manual

Manual til Dynamicweb Februar 2010

Hjemmeside manual. Indholdsfortegnelse. Noter: - 1 -

Manual til at redigere på stafetforlivet.dk for holddeltagere

Brugermanual til munkebjergbykirke.dk

Indhold. Indholdsfortegnelse

Det nye husdyrgodkendelse.dk Sagsbehandlermodulet Fra ansøgning til godkendelse V /4 2011

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du:

vorbasse.dk Redaktørmanual Kentaur

Manual i frontend-redigering af kredssider og brug af kalender

MBridge tilmeldingssystem Version Vejledning.

Efteruddannelseskataloget

SKYPE FOR BUSINESS QUICK CARDS KOM GODT I GANG MED SKYPE FOR BUSINESS

Indhold. 1. Adgang og afslutning

INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION SÅDAN BENYTTER DU DIN SIDE

Guide til PlaNet v1.12. Original skrevet af:

Brugervejledning til. Videreuddannelsessekretariatet

Vejledning til BUF Akademis administrationssystem for ledere

WEB kursus I. Grundkursus i CMS

Mbridge tilmeldingssystem Version Vejledning.

Vejledning i brug af GMAIL (Google)

Vejledning i brug af Interbook (Frederiksberg)

Vejledning i brug af Interbook

Opsætning af eduroam Det trådløse netværk på ASB

Vejledning for forældre i brugen af mininstitution som digitalt kommunikationsværktøj

Funktions Manual. Skyhost WebPortal. Login (Bemærk: for at kunne bruge WebPortalen skal du have et aktivt abonnement fra Skyhost)

09/ Version 1.4 Side 1 af 37

Vi anbefaler, at du lader boksen med træffetider blive liggende på din afdelingsforside. Hvad der ellers skal være af indhold er op til jer.

UMS SharePoint Portal Opgaveafleveringsmodul

OK Fonden. Umbraco CMS Quickguide

Vejledning i brug af Foreningsportalen til brugere med adgangskode

Formular modul. Sitecore Foundry juli Version 1.0

Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet

IDAP manual Emission

Transkript:

Vejledning Webtilmelding Opdateret 1.juni 2012

Indhold Indledning... 3 Oprettelse af licenser... 3 Webtilmelding... 3 Websync... 4 Elevprofiler... 5 Oprettelse af elevprofil på hjemmesiden... 6 Oprettelse af elevprofiler i Lara... 7 Afvisnin af elevprofiler i Lara... 8 Redigering af elevprofil... 9 Glemt log-in... 9 Opsætning af holdtilmelding... 10 Kategorier... 10 Afdelinger... 12 Fanebladet Web... 13 Fanebladet Beskrivelse... 16 Websync... 18 Indstillinger... 18 Angivelse af Lara databasens placering... 18 Automatisk opdatering... 19 Log... 20 Synkronisering... 20 Opret elevernes webtilmeldinger... 21 Opsætning af hjemmesiden... 23 Visningstype... 24 Listetype... 25 Grupperinger... 27 Kombinationer... 28 Styling... 29 Side 2 af 32

Indledning Med Laras Webtilmelding kan eleverne tilmelde sig hold direkte fra ungdomsskolens hjemmeside. Holdtilmeldingerne bliver efterfølgende hentet ned i Lara elektronisk, og her kan du se og godkende eller slette dem. For at kunne tilmelde sig hold skal eleverne oprette en profil på hjemmesiden hvorefter de. Når de er logget på med den profil kan de, udover at tilmelde sig hold, også se hvilke oplysninger om mobiltelefonnummer, telefonnummer, e-mail, skole og klasse der er registreret på dem i Lara. Hvis der er ændringer til disse oplysninger kan de selv ændre det på hjemmesiden. Du har utallige muligheder for opsætning af webtilmeldings-modulet, både i forhold til kategorisering og filtrering af hvilke hold der vises hvor, og hvordan det grafiske layout skal være på de lister, der viser holdene. Denne manual beskriver hvilke registreringer du skal foretage på holdene i Lara, hvordan du får dem overført til hjemmesiden, og hvilke muligheder du har for opsætning af webtilmeldings-modulet. Oprettelse af licenser Når du har tilkøbt webtilmeldings-modulet, får du 2 licenskort tilsendt fra Tabulex. Det ene er en licens, som åbner de funktioner i Lara, der knytter sig til Webtilmelding, det andet er en licens til et program, der hedder Websync, som du skal bruge for at lægge holdene op på hjemmesiden og for at hente holdtilmeldinger og profilopdateringer ned i Lara. Webtilmelding De oplysninger der er anført på licenskortet Webtilmelding, skal indtastes i Lara. Vælg menupunktet Andet Licenser i Laras hovedmenu. Tryk på knappen Opret licens. I den øverste boks vælger du Webmodul i rullegardinet. Indtast herefter skolekode, skolenavn og registreringsnøgle som det står på licenskortet og tryk på knappen Ok. Side 3 af 32

Websync Websync skal installeres enten på din egen computer eller på en server. Hvis du installerer Websync på din egen computer, har du fuld kontrol over, hvornår du vil synkronisere med hjemmesiden med Lara og vice versa, og du har umiddelbart tilgang til logfiler, som giver dig et overblik over, hvad og hvornår der er synkroniseret. Hvis Websync installeres på en server, kan programmet indstilles til automatisk at synkronisere med et selvdefineret interval f.eks. hver halve time. Du kan hente Websync på vores hjemmeside, via det link der er anført på licenskortet Websync. For at programmet kan virke, er det muligvis også nødvendigt at åbne nogle såkaldte porte i firewallen, det er din IT-afdelingen, der skal sørge for det. Når du åbner Websync lægger det sig som et lille ikon ved siden af uret. Hvis du klikker (både højre- og venstreklik) på det lille ikon får du præsenteret en menu. For at indtaste licensoplysningerne vælger du Vis. Websync popper nu op på din skærm og du vælger menupunktet System Indstillinger. Side 4 af 32

På fanebladet Licens indtaster du de oplysninger, der står på licenskortet Websync. Når du har indtastet licensoplysningerne, kan du trykke på knappen Test forbindelse, hvis du har forbindelse til webdatabasen, får du en besked med ordlyden Forbindelse ok. Hvis forbindelsen ikke er ok, skal du tjekke, om de indtastede licensoplysninger er indtastet korrekt. Hvis licensoplysningerne er korrekte, skal du tage kontakt til IT-afdelingen og bede dem undersøge om kommunens firewall er sat korrekt op. På adressen http://www.tabulex.dk/uploads/tx_tabulexdownload/porte.pdf findes et dokument som beskriver hvilke indstillinger der skal foretages i firewallen for at der kan etableres forbindelse til webdatabasen. Elevprofiler Før eleverne kan logge sig på hjemmesiden skal de oprette en profil. En elev kan oprette en profil på en hvilken som helst ungdomsskole, og kan i princippet bruge sin profil på alle ungdomsskoler, som benytter Laras Webtilmelding. For at du stadig kan bevare kontrollen over hvem der kan tilmelde sig hold på hjemmesiden, skal du dog godkende eleven, før vedkommende bliver oprettet i databasen. Se mere om godkendelsen i afsnittet Side 5 af 32

Oprettelse af elevprofiler i Lara. Selvom nogle elever kan have brugt deres profil og tilmeldt sig hold på flere skoler, kan de under Tilmeldte hold kun se de hold, de er tilmeldt på den ungdomsskole, de aktuelt er logget på. Side 6 af 32

Oprettelse af elevprofil på hjemmesiden Eleverne kan oprette en profil ved at trykke på linket Opret profil under log-in billedet. Men kan kun oprette en profil, hvis man er mellem 5 og 25 år. Aldersbegrænsningen er indført for at undgå, at elevernes forældre fejlagtigt tror, at de kan tilmelde deres børn til ungdomsskolens aktiviteter. Fordi der er ungdomsskoler, der også varetager administrationen af kommunens udbud af sommerferieaktiviteter til skolebørn, er den nedre grænse sat lavt i forhold til ungdomsskolernes normale målgruppe. Den øvre grænse er tilsvarende høj, fordi nogle ungdomsskoler bruger Webtilmeldingen til aktiviteter, som unge op til 25 kan tilmelde sig. Eleverne vælger selv deres brugernavn og adgangskode. Når de forlader feltet til indtastning af brugernavn vil systemet tjekke om det indtastede brugernavn er ledigt. Resultatet kan ses under indtastningsfeltet. Det brugernavn eleverne vælger, må max være 50 tegn langt og kan bestå af bogstaver, tal, punktum og @. Den adgangskode eleverne vælger, skal være mindst 8 tegn, og den skal være en blanding mellem store og små bogstaver og tal. Når eleverne har oprettet en profil kan de umiddelbart efter logge sig ind på hjemmesiden. De modtager også mail med deres brugernavn og adgangskode. Side 7 af 32

Oprettelse af elevprofiler i Lara Alle elever skal oprette en profil uanset om de i forvejen findes i Laras database. De elever som findes i forvejen behøver du ikke tage stilling til, men dem som ikke findes i Laras database skal du godkende, før de bliver oprettet i Lara. Hvis en elev som ikke findes i Laras database, opretter en profil på din skole, bliver profilen først synkroniseret til Lara, hvis eleven også har foretaget en tilmelding. De nye elevprofiler som skal oprettes finder du bag knappen Webtilmeldinger på Laras forside. Hvis der er nye elever eller nye tilmeldinger/betalinger, kan du se det ved, at der er et grønt kryds på knappen. Når du trykker på knappen åbnes en to-trins guide. På det første trin kan du se hvis der er elever, som ikke er oprettet i Laras database, som har oprettet en profil på ungdomsskolens hjemmeside, eller har brugt det log-in på din skole som de har oprettet på en anden ungdomsskole. På det næste trin kan du se en oversigt over alle de nye tilmeldinger og betalinger, der er foretaget via hjemmesiden, se mere om dette i afsnittet Opret elevernes webtilmeldinger. Hvis guiden ikke starter op på vinduet Nye elever, er det fordi, der ikke er nogen elever. For at oprette de nye elever trykker du på knappen Godkend alle elever. Hvis du kun ønsker at oprette enkelte af eleverne, kan du markere dem med et flueben yderst til venstre i listen og trykke på knappen Godkend afkrydsede elever. Side 8 af 32

For at afgøre om eleven skal oprettes eller ej, kan det være nyttigt at se hvilke holdtilmeldinger, vedkommende har foretaget. Det kan du se ved at trykke på det lille plus ud for eleven. Læg mærke til at du over listen kan vælge at sende enten en sms eller en email til eleven ved oprettelse. Afvisning af elevprofiler i Lara Hvis du ikke ønsker at oprette en elev i Laras database, skal du markere eleven, højreklikke og vælge Afvis afkrydsede elever. Over listen er det muligt at vælge at sende enten en sms eller en email til eleven ved afvisning. Når en elev afvises kan eleven ikke længere logge på hjemmesiden. Under listen med nye elever kan du trykke på linket Vis afviste elever. Her kan du se en oversigt over de elever der er eller har været afvist. Det er også muligt at skrive en kommentar som evt. beskriver hvorfor eleven er afvist. Hvis du fortryder en afvisning, kan du sætte et flueben i feltet Annuller. Vær opmærksom på at annulleringen træder først i kraft, når der er synkroniseret med Websync. Når der er foretaget en annullering, kan eleven efter en synkronisering logge på hjemmesiden igen. Side 9 af 32

Redigering af elevprofil Når eleverne er logget ind, kan de se de oplysninger, der er registreret på dem i Lara. Hvis eleven ønsker at ændre i oplysningerne kan dette gøres ved at trykke på linket Rediger profil. Når de har gemt deres ændringer, bliver de importeret til Lara næste gang der synkroniseres. Glemt log-in Hvis eleverne glemmer deres brugernavn og adgangskode kan de trykke på linket Glemt log-in under log-in billedet. Her indtaster de deres cprnummer og får derefter sendt en mail med deres brugernavn og en ny adgangskode til den adresse der er registreret på dem. Den nye adgangskode vil være autogenereret og dermed svær at huske, så den bør de skifte med det samme under Rediger profil. Hvis de ikke længere har adgang til den mailkonto som mailen bliver sendt til, kan mailadressen ændres i Lara og efterfølgende synkroniseres til hjemmesiden, hvorefter de kan bede om at få tilsendt en mail, som nu vil sendes til den nye mailadresse. Side 10 af 32

Opsætning af holdtilmelding I Lara skal du foretage forskellige indstillinger, som er afgørende for hvilke hold der vises på hjemmesiden, og hvordan du kan vælge at præsentere dem. Kategorier Du har mulighed for at tilknytte en kategori til et hold. Kategorierne giver dig blandt andet mulighed for at gruppere dine hold under kategorier på hjemmesiden. Illustrationen herunder viser hvordan en præsentation af holdene grupperet under kategorier kan se ud på hjemmesiden. Kategorierne skal oprettes i Lara. Du kan oprette alle de kategorier, du måtte ønske, men for at hjemmesiden ikke skal blive uoverskuelig, er det værd at overveje antallet af kategorier. Side 11 af 32

For at oprette en ny kategori eller redigere i eksisterende åbner du menupunktet Basisopsætning Kodetabeller. På fanebladet Kategorier ser du en liste over de kategorier, der er oprettet i Lara. For at oprette en ny kategori trykker du på det blå + (plus) under listen. Der fremkommer nu en tom linje i listen, heri indtaster du kategoriens betegnelse. Når du er færdig, gemmer du kategorien ved at trykke på det grønne flueben under listen. Du sletter kategorier ved at markere kategorien i listen og trykke på det røde (minus) under listen. Du har også mulighed for at indsætte et billede på kategorien, det er dette billede, der bliver vist på hjemmesiden, hvis du vælger at gruppere dine hold under kategorier. Du tilføjer et billede ved at trykke på knappen Indsæt billede, og udpege billedet i den stifinder der åbner. Du skal være opmærksom på billedets placering. Eftersom det er Websync, som uploader billedet til hjemmesiden, skal den sti, billedet ligger på, være en sti som Websync også kan se, derfra hvor Websync er installeret. Side 12 af 32

Afdelinger Afdelinger knytter sig ikke udelukkende til webtilmeldingen, men du kan på hjemmesiden vælge gruppere holdene under afdelinger, hvilket især kan være fornuftig på ungdomsskoler med store geografiske afstande. Du opretter, og redigerer afdelingerne ved at åbne menupunktet Basisopsætning Kodetabeller. Læg mærke til det lodrette fanebladssystem nederst til højre i billedet. På fanebladet Afdelinger kan du se de afdelinger, der er oprettet i Lara. For at oprette en ny afdeling skal du stå på fanebladet Stamdata og klikke på knappen Opret. Indtast afdelingens stamdata. Lara gemmer indtastningerne automatisk. Side 13 af 32

På fanebladet Billede kan du tilføje et billede til afdelingen ved at trykke på knappen Indsæt billede og udpege billedet i den stifinder der åbnes. Det er dette billede, der bliver vist på hjemmesiden, hvis du vælger at gruppere dine hold under afdelinger. Du skal være opmærksom på billedets placering. Eftersom det er Websync som uploader billedet til hjemmesiden, skal den sti, billedet ligger på, være en sti som Websync også kan se, derfra hvor Websync er installeret. Hold I holdvinduet indtaster du de holddetaljer, der bliver vist på hjemmesiden. Fanebladet Web Læg mærke til det alternative fanebladssystem nederst til højre. Side 14 af 32

Tilmeldingsperiode Tilmeldingsperioden er afgørende for, hvornår eleverne kan tilmelde sig til holdene via hjemmesiden. Du kan indsætte en dato og et tidspunkt for, hvornår tilmeldingen skal starte, indtil dette tidspunkt er opnået, vil der på holdet på hjemmesiden stå Tilmelding starter dd.mm.åååå. Når slutdatoen i tilmeldingsperioden er overskredet, vil der på holdet på hjemmesiden stå Tilmelding sluttede dd.mm.åååå. Kategori Du kan tilknytte holdet til en kategori. Hvis du grupperer holdene under kategorier på hjemmesiden, vil holdet blive vist, hvis eleven vælger den tilknyttede kategori. Webvisningstype Med webvisningstypen kan du bestemme om og hvor på hjemmesiden du vil have holdet vist. Der er tre typer: Nej: Holdet bliver slet ikke vist på hjemmesiden. Ja: Holdet bliver vist alle steder på hjemmesiden. Ja kun i Tilmeldte hold : Holdet bliver kun vist på hjemmesiden i listetypen Tilmeldte hold. Det vil sige, at der ikke er nogen elever, der kan tilmelde sig, men dem som er tilmeldt, kan se holdet. Side 15 af 32

Vis undervisningsdatoer på web I stedet for kun at vise startdatoen på holdet, kan du vælge også at vise alle undervisningsdatoerne på hjemmesiden. De datoer der vises, hentes fra de aktiviteter, der er oprettet på holdet. Funktionen kan med fordel bruges, hvis du har et hold, som kun har få aktiviteter, som ikke ligger hver uge, eller som ikke har aktiviteter på en fast ugedag. Du bør kun sætte fluebenet, hvis holdet ikke har meget mere end 4 aktiviteter, ellers vil det ikke se pænt ud på hjemmesiden. Begrænsning for tilmeldinger Du kan begrænse den elevgruppe, der kan tilmelde sig holdet. Begrænsningen kan enten foretages på alder, på klassetrin eller som en kombination af begge dele. Hvis en elev som hverken opfylder alders- eller klassetrinsbegrænsningen er logget på vil der stå Ikke for din aldersgruppe i holdlisterne. Vær opmærksom på at klassetrinet som afgør, om eleven opfylder klassetrinsbegrænsningen, skal komme fra Lara. Hvis der i Lara ikke er angivet et klassetrin på eleven, og eleven selv indtaster det på hjemmesiden, skal der altså synkroniseres frem og tilbage, før eleven kan tilmelde sig. Denne lidt omstændelige arbejdsgang er lavet for at gøre det sværere for eleverne at manipulere med klassetrinet. Hvis du slet ikke ønsker at eleverne selv kan angive deres klassetrin, kan du under menuen Basisopsætning Programopsætning på fanebladet Hjemmeside, angive at du ikke ønsker at opdatere skole- og klasseinfo fra hjemmesiden. Side 16 af 32

Fanebladet Beskrivelse Her kan du indtaste en beskrivelse af holdet. Det er den beskrivelse, du indtaster her, som bliver vist på hjemmesiden, når eleverne folder holdet ud i holdlisterne. Beskrivelsen indtastes i den editor, der åbner, når du trykker på knappen Rediger. Du kan formatere skrifttype, skriftstørrelse, skriftdekoration (fed, kursiv og understregning), skriftfarve. Desuden kan du lave punktopstilling og lave links. Hvis du vil lave et link, skal du markere den tekst der skal fungere som et link. Herefter trykker du på den lille globus i værkstøjsbjælken. I feltet til højre kan du se den tekst du har indtastet i editoren. I feltet til højre indtaster du efter http:// wwwadressen på den side der skal åbnes når eleverne trykke på linket. Tryk derefter på knappen Tilføj. Den markerede tekst vil blive blå og understreget. Dette skal du ikke ændre på, så virker linket ikke. Når beskrivelsen vises på hjemmesiden er det stylingen på hjemmesiden, der afgør, hvordan linket ser ud. Side 17 af 32

Ved at trykke på forstørrelsesglasset yderst til venstre i værktøjsbjælken kan du se, hvordan den tekst du har indtastet, vil se ud på hjemmesiden. Læg mærke til linealen over tekstfeltet i editoren. Hvis du har et billede på holdet vil den første del af beskrivelsen stå til venstre for billedet. Linealen viser dels hvor billedet starter, dels hvor selve tekstfeltet på hjemmesiden slutter. På den måde kan du bedre vurdere hvordan din tekst kommer til at se ud på holdet på hjemmesiden. Hvis du overskrider enten billedets start eller tekstfeltets bredde, vil teksten blive vist alligevel, der vil blot blive indsat et linjeskift. En tekst som den i eksemplet ser således ud på hjemmesiden: Bemærk at link-farven afgøres af den styling, der er foretaget på hjemmesiden. Side 18 af 32

Websync For at få holdene op på hjemmesiden og tilmeldinger og indbetalinger tilbage i Lara, skal du bruge et lille program, der hedder Websync. Når du har startet Websync, ligger det som et lille ikon ved siden af uret på din computer. Når du klikker på ikonet, popper der en lille menu op. Menuerne har følgende funktioner: Vis: Popper selve Websync op på skærmen. Kør nu: Laver en synkronisering af de ændringer, der er foretaget siden sidste synkronisering. Kør fuld opdatering nu: Laver en fuld synkronisering af alle hold, elever og tilmeldinger uanset hvornår de er foretaget. Afslut: Afslutter programmet. Indstillinger Før du for første gang kan synkronisere Laras database med hjemmesiden, skal lave en række indstillinger i Websync. Indstillinger findes under menupunktet System Indstillinger. På fanebladet Licens skal du indtaste din licens, se evt. afsnittet Oprettelse af licenser. Angivelse af Lara databasens placering For at synkronisere Laras database med hjemmesiden, har Websync brug for at vide, hvor Laras database ligger, og hvilken database der skal synkroniseres med hjemmesiden. Side 19 af 32

Hvis du ikke kan huske, hvor databasen ligger, kan du kigge i Lara under menupunktet Basisopsætning Programopsætning på fanebladet database. Fordi Lara opretter en database pr. sæson, ligger der sandsynligvis flere databaser i arbejdsmappen, derfor skal du angive hvilken af dem, du ønsker at synkronisere med i feltet Sæson. Automatisk opdatering Du kan indstille Websync til automatisk at synkronisere med et bestemt tidsinterval, så du løbende igennem dagen får nye holdtilmeldinger synkroniseret ned til Lara. Det gør du ved på fanebladet Andet at sætte flueben i feltet Brug automatisk opdatering, og at angive med hvilket interval synkroniseringerne skal foretages. Hvis du slår automatisk opdatering til, vil du i den nederste bjælke i Websync kunne se, hvornår den næste synkronisering foretages. Side 20 af 32

Log Du kan indstille Websync til at skrive i en logfil, hvad den gør og hvornår, hver gang den synkroniserer Lara med hjemmesiden. Det gør du på fanebladet Log ved at sætte flueben i feltet Log til fil og angive, hvor logfilen skal gemmes. Nedenfor ser du et udsnit af en logfil. [09-07-2009 11:25:11]SYSINFO >Fuld opdatering [09-07-2009 11:25:11]SYSINFO >SessionsID: 213848 [09-07-2009 11:25:11]SYSINFO >Tid(WebServer): 09-07-2009 11:25:14 [09-07-2009 11:25:11]SYSINFO >Tid(LaraDBServer): 09-07-2009 11:25:11 [09-07-2009 11:25:11]SYSINFO >Forskel: 00:00:02 [09-07-2009 11:25:11]AFDELING >Afdeling: Afdeling Nord --- tekst fjernet --- [09-07-2009 11:25:12]AFDELING >Afdeling: Afdeling Vest [09-07-2009 11:25:12]AFDELING >4 afdelinger opdateret [09-07-2009 11:25:12]KATEGORI >Kategori: Sport --- tekst fjernet --- [09-07-2009 11:25:12]KATEGORI >Kategori: Design [09-07-2009 11:25:12]KATEGORI >7 kategorier opdateret [09-07-2009 11:25:12]HOLD >001 Floorball synkroniseret. --- tekst fjernet --- [09-07-2009 11:25:13]HOLD >017 Hattemager synkroniseret. [09-07-2009 11:25:13]ELEV >123456-xxxx [09-07-2009 11:25:14]ELEV >987654-xxxx [09-07-2009 11:25:14]ELEV >2 elever opdateret [09-07-2009 11:25:14]PERSONALE >Person: 651237-xxxx [09-07-2009 11:25:14]PERSONALE >1 personer opdateret [09-07-2009 11:25:14]TILKNYTNING>CPR: 651237-6152HOLDID: 2 [09-07-2009 11:25:14]TILKNYTNING>1 lærertilknytninger synkroniseret [09-07-2009 11:25:15]SYSINFO >Opdateringen er afsluttet. Tidsforbrug: 3390 ms Du får vist logfilen ved at trykke på knappen Vis log. Websync skriver i den samme logfil, hver gang den synkroniserer, derfor kan den med tiden blive ret stor. Du kan tømme logfilen og starte forfra ved at trykke på knappen Tøm log. Synkronisering Du har to muligheder for synkronisering, én som kun synkroniserer de ændringer, der er foretaget siden sidste synkronisering, og én som synkroniserer alt data. Den synkronisering som kun synkroniserer de seneste ændringer, laver du ved at vælge menupunktet Opdatering Kør nu, eller ved blot at klikke på Websync-ikonet ved siden af uret og vælge Kør nu. Den fulde synkronisering laver du ved at vælge menupunktet Opdatering Kør fuld opdatering nu, eller ved blot at klikke på Websync-ikonet og vælge Kør fuld opdatering nu. Side 21 af 32

Første gang du synkroniserer en ny sæson, skal du lave en fuld opdatering, efterfølgende vil det normalt kun være nødvendigt at lave en synkronisering af de seneste ændringer. Opret elevernes webtilmeldinger Når der er elever, der har tilmeldt sig hold på hjemmesiden, skal du synkronisere for at få dem ind i Lara. Tilmeldingerne bliver ikke oprettet, før du aktivt godkender dem. Når der er nye tilmeldinger, kan du se det på Laras forside, ved at der er et grønt kryds på ikonet Webtilmeldinger. Når du trykker på ikonet, åbnes en to-trins guide. Det første trin indeholder elever som har oprettet en profil på hjemmesiden, men som ikke findes i Laras database. Se mere om dette i afsnittet Side 22 af 32

Oprettelse af elevprofiler i Lara. Næste trin indeholder en liste med alle de tilmeldinger, som du ikke har godkendt endnu. Du kan enten oprette alle tilmeldingerne ved at trykke på knappen Opret alle eller Opret/hæv alle hvis du også benytter Webbetalings-modulet. Hvis du kun ønsker at oprette udvalgte tilmeldinger kan du afkrydse dem du ønsker at oprette i feltet yderst til venstre og trykke på knappen Opret valgte. For at slette en tilmelding skal du markere den og trykke på knappen Slet tilmelding eller højreklikke og vælge Slet tilmelding. Over listen kan du vælge, om du vil sende en sms eller en email ved henholdsvis oprettelse og afvisning af tilmeldinger. Hvis du synes det giver bedre overblik at gruppere tilmeldingerne efter f.eks. holdnr eller oprettelsesdato, er der også mulighed for det. Højreklik i listen og vælg Vis grupperingsboks. Der vil nu vise sig en grå bjælke over listen. Du kan nu trække en kolonneoverskrift op i den grå bjælke, hvorefter listen vil være grupperet i forhold til den kolonne, du har trukket derop. F.eks. holdnr. Side 23 af 32

Hvis du ønsker at ophæve grupperingen, trækker du blot kolonnen ned i listen igen. Du kan også ændre på rækkefølgen af kolonnerne, dette gøres blot ved, at trække den kolonne du vil flytte, hen til den placering du ønsker den på. Lara vil både huske grupperingen og rækkefølgen af kolonner, til næste gang du åbner vinduet. Side 24 af 32

Opsætning af hjemmesiden Webtilmeldingen er et plugin til hjemmesiden. Du kan indsætte pluginet alle de steder på hjemmesiden, du måtte ønske, med den begrænsning at der kun kan ligge ét plugin af samme type på én side. Når du vil indsætte pluginet på en side, vælger du at tilføje nyt sideindhold, og vælger Lara Webtilmelding. Når du har indsat et Lara Webtilmeldings-plugin, kan du på fanebladet Generelt angive en overskrift på pluginet. Dette er nyttigt, hvis du placerer flere pluginer på samme side. Vær opmærksom på, at du under overskriften i feltet Type skal vælge skjult, for at overskriften ikke vises på siden, det er nemlig ikke pænt. Side 25 af 32

Visningstype Alt efter hvilke indstillinger du har lavet, kan pluginet vise 5 forskellige ting, de såkaldte visningstyper: Holdlister Alle de forskellige visninger der har med holdene at gøre. Login Hvor eleverne indtaster deres cpr-nummer for at kunne tilmelde sig holdene. Profil Hvor eleverne kan indtaste deres telefonnumre og email. Tilmeldte hold hvor eleverne kan se hvilke hold, de har tilmeldt sig. Søg Hvor man kan søge efter hold. På fanebladet Indhold indstiller du selve pluginet. Først og fremmest skal du angive en visningstype, som kan være enten Holdlister, Login, Profil, Tilmeldte hold eller Søg. Du kan enten vælge visningstypen i rullegardinet, eller du kan trykke på et af ikonerne. Side 26 af 32

Listetype De indstillinger du angiver på fanebladet Listetype, er kun relevante, hvis du har valgt visningstype Holdlister. I det første felt angiver du hvilken slags liste, du vil have vist. Der er to muligheder: Oversigt Indeholder ikoner for enten kategorier, afdelinger, undervisningssteder eller ugedage. Oversigten kan også konfigureres til at være en såkaldt oversigtsmenu, som indeholder 4 ikoner, ét for kategorier, ét for afdelinger, ét for ugedage og ét for undervisningssteder. Liste Listevisninger af hold, evt. filtreret på forskellig vis. Du kan enten vælge typen i rullegardinet eller ved at trykke på ét af ikonerne. Hvis du har valgt Oversigt, kan du angive, hvor mange kolonner ikonerne skal vises i. Hvad du skal vælge afhænger af hvor mange ikoner der vises. Det er som regel pænest, hvis antal kolonner går op i antal ikoner. Men det afhænger naturligvis også af, hvor meget plads du har på siden. Et ikon med ramme er 125 px. bredt og der er 20 px. mellem ikonerne. Side 27 af 32

Hvis du har valgt Oversigt, kan du også vælge, om der skal være billedrammer på ikonerne. Hvis du fjerner fluebenet, er det altså kun billedet og teksten, der bliver vist. Du kan ændre farve på billedrammen, hvordan du gør det, kan du læse om i afsnittet Styling. I feltet Liste sortering kan du angive på hvilket felt, du ønsker at sortere listen. Hvis du har valgt Oversigt, er det de lister, eleverne ser, når de har trykket på et ikon, sorteringen gælder for. Du har mulighed for at sortere på holdnavn, startdato, tidsrum, tilmeldingsfrist og ugedage. I listerne med hold bliver der vist en række informationer: startdato, tidsrum, tilmeldingsfrist, ledige pladser, undervisningssteder og ugedage. Hvis du ikke vil have alle oplysningerne vist, kan du fravælge dem under Liste informationstabel, de felter der står under Valgte, bliver ikke vist. Du tilføjer felterne til Valgte ved at klikke på dem i listen Emner. Hvis du vil slette felterne igen, markerer du dem, og trykker på det røde x (kryds). Side 28 af 32

Grupperinger De indstillinger du angiver på fanebladet Grupperinger, er kun relevante, hvis du har valgt visningstype Holdlister. På de to første faneblade kan man sige, du valgte, hvordan dine hold skal præsenteres, her vælger du, hvilke hold der skal præsenteres. Alt efter hvilken listetype du har valgt, er der indstillinger, der giver mening, og andre der ikke gør: Listetype Oversigt : Du kan vælge Kategorier, Undervisningssteder, Afdelinger, Ugedage og Alle. Listetype Liste : Du kan vælge Kategorier, Undervisningssteder, Afdelinger, Ugedage, Hold, Alle og Søg. Listetype Hold : Du kan vælge Hold. Ved alle andre grupperinger end Alle og Søg skal du indtaste en eller flere værdier i feltet Filtrering. Man kan sige, at du i det øverste felt angiver, hvilket felt i databasen Webtilmeldingen skal kigge i, for at afgøre om holdet skal vises, og at du i feltet Filtrering angiver, hvad feltet i databasen skal indeholde, for at holdet skal vises. Feltet Send til anden oversigt kan du bruge, hvis du ønsker at sende eleverne fra én oversigt til en anden. F.eks. fra en oversigt over ugedage til en oversigt over kategorier. Du opretter en side, skjult i menu, og tilføjer et plugin på siden, som du opsætter som en oversigt. Når siden er oprettet, kan du se den i sidetræet, og når du fører musen hen over sideikonet i sidetræet, bliver der vist et lille gult felt med sidens id-nummer. Det er dette id-nummer der skal skrives i feltet Send til anden oversigt. Side 29 af 32

Kombinationer I nedenstående skema kan du se en oversigt over alle de forskellige konfigurationsmuligheder der er, og hvad de resulterer i. Visningstype Listetype Grupperinger Filtrering Resultat Holdlister Oversigt Kategori - Oversigt med et ikon for hver kategori. Afdeling - Oversigt med et ikon for hver kategori. Undervisningssted - Oversigt med et ikon for hver kategori. Ugedag - Oversigt med et ikon for hver kategori. Alle - Oversigt med 4 ikoner, hver en indgang til oversigter med hver af de andre 4 grupperinger. Liste Kategori Udfyldes med navn på kategori. Ved flere kategorier adskilles med komma. Afdeling Udfyldes med navn på afdeling. Ved flere afdelinger adskilles med komma. Undervisningssted Udfyldes med navn på undervisningssted. Ved flere undervisningssteder adskilles med komma. Ugedag Udfyldes med navn på ugedag. Ved flere ugedage adskilles med komma. Hold Udfyldes med holdnumre. Ved flere hold adskilles med komma. Liste af hold tilknyttet kategorien angivet i Filtrering. Liste af hold tilknyttet afdelingen angivet i Filtrering. Liste af hold tilknyttet undervisningsstedet angivet i Filtrering. Liste af hold tilknyttet ugedagen angivet i Filtrering. Liste af hold med holdnumre som angivet i Filtrering. Alle - Liste af alle hold. Søg - Resultatliste til et plugin med Søgning i Listetype. Hold Hold Udfyldes med holdnummer. Kun ét! Holdvisning af et hold med holdnummer som angivet i Filtrering. Log-in - - - Log-in boks. Profil - - - Profil indtastningsfelter. Tilmeldte hold - - - Liste af tilmeldte hold. OBS: kræver sikkert log-in. Søgning - - - Søgefelt. Side 30 af 32

Styling Som udgangspunkt er der 6 forskellige stylingstemaer til Webtilmeldingen, de henholder sig til det stylingstema, du har valgt, på den side pluginet ligger på. Udover at bruge de faste stylingstemaer har du mulighed for yderligere at ændre på forskellige ting i Webtilmeldingens layout. Når du styler en side, vil alle underliggende sider arve egenskaberne. Hvis du vil style alle de plugins du har liggende på dit site, skal du altså stå på den øverste side i sidetræet. Det kaldes 1. Niveau. Du kan sidenhen stille dig på 2. niveau, 3. niveau eller derunder og style et plugin herfra og nedefter. For at ændre stylingen markerer du en side i sidetræet, og vælger menuen Styling. Når du har valgt Styling, får du vist en liste med CSS style enheder. Dem der vedrører Webtilmeldingen, finder du nederst på siden. Her kan du se, hvilke enheder i pluginet du har mulighed for at ændre på. Når du markerer en enhed, får du vist en liste over de attributter, du kan ændre på. Det vil være forskelligt, alt efter hvad enheden dækker over. Side 31 af 32

På fanebladet Generel finder du de attributter, du som oftest har brug for at ændre på. På fanebladet Avanceret, finder du de attributter du sjældent vil ændre på. Når du vil ændre på noget, trykker du blot på den attribut i listen, du vil ændre, og indtaster de ønskede værdier i boksene. Tryk Gem og genopfrisk din side for at se ændringerne effektueret. Når du har ændret på en attribut, vil der være en gul trekant i listen ud for attributten. Sådan kan du nemt holde øje med, hvor der er ændret noget. I starten kan styleren virke meget uoverskuelig, og det er ikke altid at de ændringer du laver, slår igennem, der hvor du havde forventet det. Den bedste måde at stifte bekendtskab med styleren er at prøve sig lidt frem, efterhånden finder du ud af, hvad der er hvad. Side 32 af 32