Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter

Relaterede dokumenter
Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Stress og skam. - når skam bliver en del af stressbelastningen. Psykolog Ole Rabjerg

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Fra skam til selvrespekt. Selvrespekt. At finde sig selv. Når det er flovt at være mig. Respekt for sig selv. Skam er...

Den lille grønne om LGBT

Diskrimination i Danske kontekster

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Handicapbegrebet i dag

AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Hvordan rummer vi forskelligheden og hvad er AMOs rolle? Workshop 1, A

Et partnerskab mellem VINK & UU København

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde.

Stigmatisering et dilemma i forebyggelsen

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep Tekst: Matt 22,34-46

Indhold. Stigmatisering debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen. Forord... s. 6. Kapitel 1: Introduktion om debatoplæggets formål og baggrund... s.

Fra skam til selvrespekt. Selvrespekt. Respekt for sig selv. Skam vedrører selvforståelse

Fra Maslow til Barrett

Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?

Kapitel 1: Begyndelsen

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle,

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling Det ligeværdige møde

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog

Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

LUA når alkoholopvækst bliver en styrke

Integrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Den hemmelige identitet

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

Vejledning om håndtering af seksuel chikane og krænkende handlinger på arbejdspladsen

Code of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør

Nærvær, tilknytning og relationer

NÅR VÆREN BLIVER TERAPIENS FUNDAMENT

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Forebyg at blive udbrændt som besøgsven.

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Sæt fokus på afstigmatisering

Søvnløshedens fortvivlede stemme

Det var den mor, jeg gerne ville være

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

IMCC s Grundholdninger

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

Digitale Sexkrænkelser

Dette BUDSKAB har Hanne Leffler modtaget under tankeinspiration den 1. januar 2017 af G U D s TOLV TJENERE

Citater fra Et Kursus i Mirakler med kommentarer af Barbara Tranberg 1-30

BAGGRUNDSVIDEN. Kilde:

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Du har mistet en af dine kære!

VELKOMMEN TANKESPIN KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

AKASHA en Og TERAPI I en ny Tidsalder

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Code of Conduct / Adfærdskodeks

Alkoholdialog og motivation

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37

Kompetence- profilen

Januar Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT

Angst og særlig sensitive mennesker

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

Hvad er gråzoneprostitution?

Alle til idræt. Mads Wiberg Sørensen Pædagogisk sociolog

1. søndag efter Trinitatis

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Hvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst

De 4 maskuline arketyper. Kongen. Krigeren. Magikeren. Elskeren.

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Den Indre mand og kvinde

Meningen med samtalen - samtalen med mening

begrebskatalog drop diskrimination

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Etisk regelsæt for leverandører

Når væren bliver terapiens fundament

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

FRED og den gode vilje

SJÆLESORG. Blå Kors Danmark. Medarbejderkonference. Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse

KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ

Trivselspolitik antimobbestrategi

Bedre Balance testen:

Transkript:

Stigmatisering v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter 1

En hurtig flyvetur henover begrebet stigmatisering - Definition af Stigmatisering - Konsekvenser på individniveau og samfundsniveau - Statustab og skam 2

Stigma betydning. opr. græsk et tegn på kroppen, der markerer noget usædvanligt; noget unormalt. Oprindeligt et brændemærke eller tatovering, der tydliggjorde individets abnormalitet overfor andre i fællesskabet, feks på slaver eller dyr. 3

Erwin Goffman 1963 Stigma defineres som en uønsket egenskab, der ofte får en form for overstatus, som overskygger alle personens andre egenskaber. Stigmatisering kan medføre en ofte ubevidst diskrimination, som kan reducere den pågældende persons livschancer. 4

Stigmatisering. Na r mennesker bliver kategoriseret og stemplet pa en ma de, sa der opsta r diskrimination og tab af status, som fører til ringere muligheder for livsudfoldelser. Ex.pga. køn, hudfarve, fysiske træk, seksuel orientering eller livsstil. 5

Begrebet stigmatisering skal opfattes som den proces, hvor der gennem interaktion skabes stigma i en bestemt kontekst. 6

Goffman: Der findes tre typer stigma; 1. Kropslige, tydelige tegn, der signalerer individets abnormalitet, hvilket er svært at skjule. 2. Karaktertræk, der er usynlige tegn, såsom eksempelvis prostitution eller alkoholisme. 3. Tribal stigma, omkring race, nationalitet eller religion. 7

Konsekvens individ. Påvirker menneskets identitet og selvforsta else. Man er forkert og bliver behandlet med mindre respekt. Individet oplever følelser af skam med tab af selvværd. I værste fald kan personens sociale liv være truet, og dets økonomiske muligheder blive forringet, fx pa grund af færre jobmuligheder. 8

SKAM At iagttage sig selv indefra, Forbundet med at relatere det Selv man iagttager, med det man ser na r man betragter andre. At føle sig anderledes eller forkert og at skamme sig over det Selv man, sa at sige, befinder sig i. 9

SKAM er oplevelsen af at være grundlæggende forkert. Det er vokset ind i selve SELVET, i følelsen af den man er. Skam er altsa en gennemtrængende følelse af værdiløshed 10

Dimensioner af skam og stigmatisering Intens frygt for afsløring. at andre skal opdage og fa øje pa ens værdiløshed og forkerthed. at være uopretteligt og ubeskrivelig defekt, hvorved man pa en ma de adskiller sig fra resten af menneskeheden. 11

Finn Skårderud, Norsk psykiater. Den dybe skam er smerten ved at se sig selv som en der ikke fortjener at blive elsket. At sige jeg skammer mig er en af de stærkeste sætninger man kan formulere. Sa sta r hele selvet pa spil. Skammens onde cirkel er, at det er skamfuldt at føle skam. Den skamfulde taler ikke om sin skam i forventningen om at møde foragt. 12

Skam kan vendes til Skamløshed - en slags copingstrategi hvormed individet kan beskytte sig mod oplevelsen af skam. 13

aspekter af stigmatisering udskilles som nogen, der er anderledes og er forbundet med uønskede karakteristika. mødes af andre med devaluering, afvisning og eksklusion 14

aspekter af stigmatisering Konstruktion der indebærer en adskillelse af os fra dem. Manden på bænken eksempel på et stereotypt billede, der udspringer af denne konstruktion. Gevinsten er, at jeg ikke behøver at identificere mig med stereotypen. 15

Stigmatiseringsprocesser i sundhedsvæsenet. Stigmatiserede grupper risikerer at fa en da rligere behandling end andre. Behandleren har negative stereotype forestillinger, der pa virker deres valg af behandling. De kan selv holde sig tilbage fra at søge hjælp. 16

Omvendt stigmatisering Frygten at stigmatisere fører til, at mennesker fra stigmatiserede grupper, ikke fa r tilbudt hjælp. Pinligt at tage emnet op Vil ikke fornærme nogen At repræsentanter for sundhedsvæsenet ikke tilbyder hjælp, netop fordi de er bekymrede for at bidrage til stigmatisering. 17

Bevidst stigmatisering. Stigmatisering bliver i nogle tilfælde brugt som et effektivt værktøj i bestræbelserne pa at fa folk til at ændre adfærd. Eksempelvis sundhedskampagner på tobaksområdet. Er konsekvenserne af f.eks. rygning og alkoholafhængighed sa alvorlige, at de berettiger til at bruge stigmatisering bevidst? 18

Bevidst stigmatisering. Eksempelvis sundhedskampagner - på tobaksområdet, cigaretpakker - Børn i alkoholfamilier. 19

Strategier At skjule a rsagen til, at man udsættes for stigmatisering At skjule sig og simpelthen isolere sig fra andre mennesker. At forsøge at blive sit stigma kvit, eks. søge alkoholbehandling, tabe sig mm. At tage sit stigma på sig. Optræde skamløst. 20

Silvan Tomkins Amerikans psykolog, interesserede sig for menneskers grundfølelser skrev: Hvis sorg er lidelsens virkning, er skam virkningen af krænkelse, nederlag, indtrængen og fremmedgørelse. Endskønt frygt taler til livet og døden og sorg gør verden til oceaner af ta rer, rammer skammen dybest i menneskets hjerte. Selvom frygt og sorg er pinefulde er de dog sa r pa ført udefra og gennemtrænger egoets glatte overflade; men skam føles som en indre pinsel, en sygdom i sjælen. Det er uvæsentligt, om den ydmygede er blevet skammet ud af ha nlig latter eller om han spotter sig selv. I begge tilfælde føler han sig nøgen, sla et, frastødt, manglende værdighed eller værdi. 21