Derfor bruger Dansk Byggeri meget energi på at få sat en række nødvendige fodaftryk i den offentlige debat.

1 Formandens beretning 2010, Kloaksektionen. Velkommen. 2009 var et barsk år for branchen. Her ved indgangen til 10 erne ser vi nogle spæde positive tegn, men de er usikre, og konjunkturerne vender sandsynligvis først for alvor i 2011. Derfor bruger Dansk Byggeri meget energi på at få sat en række nødvendige fodaftryk i den offentlige debat. Sidste år var organisationens aktive indsats medvirkende til etablering af renoveringspuljen, som gav en øget aktivitet i midten af det forgangne år. Organisationens aktive indsats var også med til at sikre, at de offentlige investeringer blev fremrykket midt i 2009. Og organisationens aktive indsats bidrog videre til, at finansloven for 2010 indeholdt en række nye aktiviteter - herunder investeringer for 5 mia. kr. i perioden frem til 2013. Der er blandt andet tale om en forstærket vedligeholdelse af statens veje, fremrykket vedligeholdelse af sygehuse og energirenoveringer i statens bygninger. Strategi- og handlingsplan Dansk Byggeris nye Strategi- og Handlingsplan blev vedtaget på sidste års Repræsentantskabsmøde. Formålet er at fremtidssikre Dansk Byggeri, så der også i fremtiden er en stærk organisation, der taler bygge- og anlægsbranchens sag. En stærk organisation, der formår at sætte de nødvendige aftryk på den erhvervspolitiske debat. En stærk organisation, der prioriterer nærhed og identitet i forholdet til medlemsvirksomhederne. Et af elementerne i denne strategi er, at vi også i sektionerne arbejder i den retning. Derfor skal vores aktiviteter medvirke til at nå målet om øget erhvervspolitisk indflydelse, synlighed samt nærhed og identitet i forhold til vores virksomheder. Vores arbejde skal være med til at styrke den faglige og branchemæssige profil i forhold til virksomhederne, fx via netværk, nyhedsbreve, kurser og møder, så virksomhederne oplever nærhed og identitet. Og vores arbejde skal koordineres med Dansk Byggeris generelle erhvervspolitiske aktiviteter. Som de fleste nok ved, er der også blevet mulighed for at etablere branchefællesskaber på tværs af sektionerne. Første skud på stammen er Anlægsentreprenørerne, som har til formål at sikre området for anlæg og infrastruktur får større synlighed og gennemslagskraft. Det vil der være mere om senere, hvor vores ordstyrer Niels Nielsen vil fortælle om, hvad der sket på området.

2 Kommunernes erhvervsvenlighed Op til kommunalvalget 17. november satte Dansk Byggeri fokus på kommunernes serviceniveau, erhvervsvenlighed og økonomi, der er under stort pres. Det er vigtigt at finde løsninger på, hvordan vi fremadrettet får kommuner til at levere en både effektiv, fair og kvalitetssikker service for færrest mulig penge. Et af de områder, der har været særlig meget under luppen, er kommunernes behandling af byggesager. Formålet har været at få lettet sagsbehandlingstiderne og gjort det mere enkelt og gennemskueligt, når virksomhederne skal have en byggetilladelse. Dansk Byggeri deltog i forhandlinger med Erhvervs- og Byggestyrelsen om den ændring af byggeloven, der trådte i kraft 1. januar 2009, og som blandt andet sikrer større gennemsigtighed - og tillige skal sikre, at gebyrerne i højere grad afspejler kommunernes reelle omkostninger. Der er oprettet en portal på Dansk Byggeris hjemmeside, hvor man løbende kan følge med i analyser og kommentarer på området. Klima og energi Klima og energi fyldte rigtig meget sidste år. Og uanset resultatet af Klimatopmødet, er der ingen tvivl om, at emnet også fremover vil komme til at optræde hyppigt også på byggeriets dagsordener. Et af elementerne i Finansloven for 2010 er som tidligere nævnt en pulje til energirenovering af statens bygninger. Det er positivt, at regeringen har lyttet til de mange opfordringer til, at staten påtager sig en mere aktiv rolle på dette område, og selv går i gang med at omsætte ord til handling. Men det kniber stadig med at få gang i markedet for energirenovering af den bestående bygningsmasse. Derfor presser Dansk Byggeri hele tiden på for at få konkrete krav ind i bygningsreglementet og for at få politikerne til at gøre brug af økonomiske gulerødder, sådan som det fx var tilfældet med renoveringspuljen. Derfor er vi godt tilfredse med, at regeringens strategiplan for energieffektivisering af bygninger rummer en plan, der rækker helt frem til 2020. Men strategiplanen gør det ikke alene. Der skal arbejdes med initiativer på mange fronter, og det vil Dansk Byggeri blive ved med at minde politikerne om. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet stod også i 2009 højt på dagsordenen i Dansk Byggeri. For hvis vi ikke er i stand til at passe på vores medarbejdere, så kan vi heller ikke tiltrække den nødvendige arbejdskraft i fremtiden.

3 Det er ingen tvivl om, at politikerne på Christiansborg har deres øjne rettet mod vores branche. De kan simpelthen ikke forstå, at der ikke sker forbedringer i branchen. Og de vil ikke acceptere det. Det betyder, at Arbejdstilsynet i år vil foretage flere besøg på byggepladser og anlægsarbejder end sidste år. Samtidigt har Arbejdstilsynet fået besked på at give påbud ved alle overtrædelser og bliver altså mere myndighed end vejledere. Dansk Byggeri arbejder målrettet på at få gjort bygherrer, rådgivere og projekterende bevidst om deres ansvar på området. Og samtidig arbejder vi på at få Arbejdstilsynet til at have større fokus på de samme grupper, sådan at vi kan løse arbejdsmiljøproblemerne ved nældens rod - frem for på byggepladserne. Arbejdsmarked Sikring af arbejdskraft er og bliver en vigtig dagsorden for Dansk Byggeri. Selv om der for tiden kommer færre ordrer ind, så skal vi stadig arbejde for, at der også vil være rig adgang til arbejdskraft, når det næste opsving kommer. Så herfra skal der lyde en opfordring til at ansætte struktørlærlinge, og selvom det ikke i sig selv skal være incitamentet, er det dog ikke uden betydning, at der ligger et tilskud på 50.000 kr., som følger med lærekontrakten. Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft er kommet for at blive, men det skal være under ordnede forhold. Spillereglerne på det danske arbejdsmarked skal følges og loven respekteres. Derfor er Dansk Byggeri tilfreds med det forlig om RUT-registret, der blev indgået sidst i 2009. Det er godt, at myndighederne nu får lettere adgang til at sikre, at de udenlandske virksomheder konkurrerer på lige vilkår. Kontrolfunktionerne i forhold til overholdelse af regler om skat, moms og arbejdsmiljø bliver strammet, og det kan danske virksomheder kun være tilfredse med. Det er også en rigtig løsning at gøre de mange udenlandske enkeltmandsvirksomheder anmeldepligtige til RUT. Ikke mindst disse enkeltmandsvirksomhederne har vist sig at udgøre et betændt problem i forhold til overholdelse af reglerne på eksempelvis arbejdsmiljø og det autoriserede kloakområde. Alt i alt er der taget fat på en række af de problemer, Dansk Byggeri har rejst. Nu er opgaven at sikre, at de nye regler kommer til at virke i praksis. Uddannelse Nedgangen i beskæftigelsen har også betydet et lavere antal uddannelsesaftaler. Vi har inden for det sidste års tid oplevet et fald på omkring 40 procent i indgåede aftaler. Der skal fra Dansk Byggeri lyde en opfordring om at fortsætte med at tage lærlinge. Det er vigtigt at prioritere uddannelse af nye folk til branchen også selv om opgaverne bliver færre. Vi skal sikre, at der er velkvalificeret faglært arbejdskraft klar den dag, hvor konjunkturen vender. Dansk Byggeri har derfor sat aktiviteter i gang for at sikre, at også de virksomheder, der i dag ikke

4 tager lærlinge, bliver opmærksomme på muligheden. Skal vi sikre flere lærepladser i en krisetid, så må alle give en hånd med. Dansk Byggeri foreslog tidligere på året en genåbning af muligheden for, at unge, som ikke har fundet en praktikplads i en virksomhed, kan komme i skolepraktik. Man har nu fra politisk side valgt at udvide skolepraktikken, hvilket vi selvfølgelig er tilfredse med. I 2010 vil der være mulighed for skolepraktik på murer-, maler-, tømrer-, snedker- og struktøruddannelserne i en begrænset kvote. Ungepakken indebærer også, at erhvervsuddannelserne over de næste tre år får 400 millioner kr. mere til kvalitetsforbedringer i uddannelserne. Det er også godt, at der er sat fokus på, at alle unge ikke nødvendigvis er klar til at påbegynde en erhvervsuddannelse. Fremover er det en forudsætning for at starte på en erhvervsuddannelse, at den enkelte unge af vejlederne er vurderet uddannelsesparat. Det er et skridt i den rigtige retning. Efteruddannelse Dansk Byggeris nye Kursus og udviklingsafdeling har stor succes med Byggeriets Lederuddannelse. Som noget nyt udbydes uddannelsen nu også som turboforløb på fire intensive uger, fordelt over syv måneder. Det første turboforløb skydes i gang den 26. april 2010 på Toppen af Ebeltoft det nye navn for Entreprenørskolen. Når det gælder efteruddannelsen af de faglærte og ufaglærte medarbejdere i virksomhederne, så har aktiviteten på AMU-kurserne været meget høj det første halve år af 2009. Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond løb tør og måtte stoppe sine udbetalinger mellem juni og oktober sidste år. Nu giver den 35 kr. i timen i tilskud til AMU-kurser, og hver medarbejder kan max. få til 15 dage pr. år. Penge fra fonden kan søges på hjemmesiden www.uddannelsesfonde.dk. AB-Forbruger Ved årsskiftet trådte den nye AB, en AB-Forbruger, i kraft. Det er et frivilligt aftalegrundlag udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet, Dansk Byggeri, Tekniq og Forbrugerrådet. Fuldstændig ligesom det gælder med AB 92, skal AB-Forbrugere være aftalt mellem parterne for at være gældende. AB-Forbruger kan findes på Dansk Byggeris hjemmeside. Der er også en standardaftaleformular, der kan bruges ved indgåelse af aftaler med forbrugere. Multimedieskat Det er oplagt at komme ind på en af de ting, der vakte stor opstandelse sidste år og som stadig præger medierne nemlig multimedieskatten. Dansk Byggeri har været meget synlig i denne debat og har blandt andet pointeret, at vi i branchen er afhængig af at kunne kommunikere effektivt og godt. Det foregår ofte via mobiltelefonen og den bærbare pc, der efterhånden er en naturlig del af værktøjskassen. Udviklingen i forhold til bedre

5 kommunikation og samarbejde mellem alle aktører kræver, at disse værktøjer er til rådighed. Multimedieskatten bremser denne udvikling. Dansk Byggeris aktive indsats var medvirkende til at det oprindelige udspil blev ændret, så alle telefonregninger ikke skal tjekkes men kun 20 procent. Selvom multimedieskatten er trådt i kraft her ved nytår, arbejder vi fortsat for at få den ændret, så den ikke modarbejder den teknologiske udvikling, men det er vanskeligt, for den bidrager med over 500 mio. kr. i skatteindtægter. Byggeriets Ankenævn I 2009 indkom der i alt 606 klagesager til Byggeriets Ankenævn. Det svarer til et fald på 20 procent i forhold til året før. Sagerne er indkommet jævnt over hele året, dog med en svag stigning mod slutningen af året. Klagerne fordeler sig inden for de forskellige fag som tidligere år, og der er heller ikke afvigelser med hensyn til, hvordan afgørelserne er faldet ud i forhold til tidligere år. Overenskomster 2010 Dette forår er i høj grad præget af overenskomstforhandlingerne. Dansk Byggeri har 15 overenskomster, som skal fornys. Dansk Byggeris bestyrelse har for arbejdsgiversiden det overordnede ansvar for at gennemføre forhandlingerne. Men i praksis gennemføres forhandlingerne i tæt samarbejde med de respektive fagområder. Ud over løn, må vi dog regne med, at følgende hovedtemaer er til forhandling: Indførelse af kontrolforanstaltninger som skal sikre, at udenlandske virksomheder overholder overenskomsterne En forhøjelse af "de bløde pakker", for eksempel sygdom, barns første sygedag, barsel Pension Efteruddannelse Fleksibilitet med hensyn til arbejdstid, køn, mobilitet og faglighed Alle overenskomster på DA/LO-området skal fornyes på samme tidspunkt nemlig 1. marts. Det betyder, at forhandlingerne inden for hele DA gennemføres samtidig, ligesom det betyder, at hvis der ikke opnås forlig, bliver der storkonflikt. Kloaksektionen Der er i årets løb blevet afholdt 5 bestyrelsesmøder, 10 møder om opstart af sammenslutningen Kloakmestrenes TV-Inspektion, 4 møder om branchefællesskabet Danske Anlægsentreprenører, og der udover et stort antal møder i teknik og - miljø, autorisation, uddannelse, og kommunikations udvalgene. Vi har ikke siddet på vores hænder, der har været mange spændende opgaver at tage sig af, og det er dejligt, når man ser projekter blive til realiteter og at opleve at vi bliver hørt og vores meninger og krav begynder at vise sig i love og betænkninger, det giver arbejdsglæde. Et af mine

6 erklærede mål var ved min indtrædelse i denne bestyrelse at få bragt autorisationsloven ud over hækken, så det ikke kun var de private arealer, der var underlagt miljøbeskyttelse og autorisationsloven, men at der var de samme regler i det offentlige område. Denne mulighed har vi opnået ved, at kommunerne danner produktions- og forsyningsselskaber, der bliver registreret som normale aktieselskaber og ikke længere er beskyttet af den kommunale undtagelse i autorisationsloven. Vi fik denne mulighed for indsigelse ved sidste revision af autorisationsloven i forbindelse med samordning af autorisationsfagene. Sammen med Sikkerhedsstyrelsens autorisationsudvalg har vi bragt dette forhold på banen, og det ser ud til, at man har fundet det rimeligt, at de nye kommunale selskaber skal opfylde de samme krav om uddannelse, tekniske ansvarlige, samt kvalitetsstyring og -sikring som vi andre arbejder med. Loven er ikke underskrevet endnu, men vi har en stor forhåbning om, at ændringen kommer med. Kloakmestrenes TV-Inspektion er nu en realitet!!!! Det tog lidt længere tid at få organisationen op at stå, end vi havde regnet med. Men nu er den her. Vi har sammen med Danske Kloakmestre og Danske Maskinstationer og Entreprenører og ikke mindst Byggeriets Kvalitetskontrol og vores utrættelige sekretær fået styr på kontrolskemaer, tekniske specifikationer, undervisningsplaner, organisationsplan, og ikke mindst en rimelig samarbejdsform, hvorunder jeg er overbevist om, at organisationen kan komme videre og ligeledes kan videreudvikle sig. Første kursusforløb er i denne uge og startet i Horsens på VIA, og vi forventer at det første certificerings hold skal i ilden inden påske, Vi kan nævne, at der er omkring 80 firmaer, der har meldt sig til kurser. Vi får i april måned kurser i gang i Ålborg og senere i Slagelse og Glostrup. Så det er vores mål, at de 80 tilmeldte skal kunne gennemgå forløbet i indeværende år. Det er vigtigt for os at vise omverdenen, at vi mener dette seriøst, og at de certificerede firmaer ligeledes er seriøse, for der er mange øjne der hviler på os. Mange! Og her tænker jeg blandt andet på forsikringsselskaberne, der har vist os en positiv forhåndsinteresse, og som kan blive en væsentlig kundekreds, ligesom den medieomtale vi har fået i forbindelse med vores kampagne for at få tv-inspektion ind i tilstandsrapporten i forbindelse med hushandel. Her vil Kloakmestrenes TV- Inspektion være født til opgaven. Med de mange øjne tænker jeg også på personkredsen omkring DTVK, der ikke har de største interesser og vel blot lunkne følelser tilovers for ordningen. Her vil det også glæde mig at vise, at ordningen har sin berettigelse. Det vi har sat i gang skal tages seriøst, og det skal behandles seriøst, da dette er et yderlig kvalitetsløft af det autoriserede kloakfag. Ligesom ved indførelse af kvalitetssikringen, er det med til at højne standarden og kvaliteten af vores daglige arbejde, og det vil vise sig, at brodne kar og andre plattenslagere må opgive at følge med.

7 Vi vil på den lange bane sørge for, at der ikke længere vil blive stillet spørgsmålstegn ved, om autorisationen af kloakarbejde er nødvendigt for miljøet og samfundet, men at vi bliver en selvfølgelighed, når der tales om specialister og specialiserede fag. Vi står os godt ved at blive bemærket for det gode arbejde, og kan på den måde hæve os over den ringe agtede, men den for vores miljø så nødvendig opgave, at slippe af med lortet. Det er bestyrelsens og mit store ønske, at denne ordning må få den fortjente succes, og blive en troværdig medspiller hos hushandlende, forsikringsselskaber, boligselskaber og projekterende virksomheder. Lidt senere vil vores dirigent Niels Nielsen fortælle lidt om status og udsigter for Danske Anlægsentreprenørene`s arbejde og virke, og hvorfor det også for os er godt at være med i denne sammenslutning. Vi må i år desværre tage afsked med Thorkild, der var initiativtager og har været en katalysator for denne sektions virke i de forløbne snart 6 år. Thorkild har valgt at forlade skuden, hvor den sejler bedst, og hvor den har markeret sin plads i feltet. Vi har meget at takke dig for og vi har fået en udfordring i at fortsætte dit gode arbejde. Vi har også sagt farvel til Peter Tang Lystbæk, arbejdet med Kloakmestrenes TV-Inspektion faldt ikke i tråd med dele af firmaets opfattelse, og man valgte at udtræde af sektionen. Efterfølgende har firmaet heldigvis øjensynligt ændret mening, og vi forventer, at Firmaet Per Aarsleff A/S er på vej tilbage til sektionen, og de er meget velkommen. Det har alt i alt været et meget travlt år, men også et meget spændene år. Det har for mig personligt været dejligt at være en del af sammenslutninger, hvor ildsjæle sammen får bygget en forening eller en interessegruppe op, og mærke hvad det betyder, når noget man har brændt for bliver en del af den offentlige debat og bliver en del af en virkelighed, der får betydning for en masse firmaer og mennesker og på deres dagligdag, og hvad det betyder at stå sammen i det hele taget. Jeg vil afslutte denne beretning med en tak til bestyrelsen, tekniske og mindre tekniske konsulenter for et godt teamwork og ikke mindst et hyggeligt samvær, som alt andet lige har en stor betydning, når man tilbringer så mange timer sammen. Hermed overgiver jeg min beretning til generalforsamlingen.