jesper løffler nielsen IT-retlige metaproblemer Med retsplejen som praktisk studie jurist- og økonomforbundets forlag
IT-retlige metaproblemer med retsplejen som praktisk studie
Jesper Løffler Nielsen IT-retlige metaproblemer med retsplejen som praktisk studie Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017
Jesper Løffler Nielsen IT-retlige metaproblemer 1. udgave, 1. oplag 2017 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag:Marianne Tingkov Tryk: Ecograf, Højbjerg Printed in Denmark 2016 ISBN 978-87-574-3746-1 e-bog ISBN 9788771980127 Udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade 137 1123 København K Telefon: 39 13 55 00 e-mail: forlag@djoef.dk www.djoef-forlag.dk
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 15 DEL I. Emne og teoretisk grundlag Kapitel 1. Introduktion... 19 1. Fremstillingens emne... 19 1.1. Relevansen af et IT-retligt perspektiv... 19 1.2. Retsplejeloven som praktisk studie... 21 1.3. IT-retlige problemer inden for retsplejen og fællestræk med andre retsområder... 22 1.3.1. Fra papir til digital kommunikation... 22 1.3.2. Fysisk betonede reglers anvendelse på data... 23 1.3.3. Geografisk afgrænsning på internettet... 24 2. Problemformulering... 24 3. Fremstillingens struktur og form... 25 3.1. Behovet for metodiske overvejelser... 25 3.2. Præsentation af fremstillingens struktur... 26 3.3. Form og stil... 27 3.4. Fremskaffelse af materiale... 27 Kapitel 2. IT-retten... 29 1. Introduktion... 29 2. IT-rettens genstandsfelt... 30 2.1. Kort om IT-rettens udvikling... 30 2.2. Overordnet afgrænsning... 34 2.3. Begrebsafklaring... 34 2.3.1. Retsinformatik... 35 2.3.2. Informationsret... 36 2.3.3. Internetret... 37 2.3.4. Teknologiret... 37 2.3.5. Opsamling... 37 5
Indholdsfortegnelse 3. IT-rettens metodiske udfordringer... 38 3.1. Generelt»Beskrivelsesproblematikken«... 39 3.2. Teknologiens kompleksitet... 40 3.3. Gamle regler og ny teknologi... 41 3.4. Internationale problemer i en national kontekst... 43 3.5. Risikoen for ufuldstændighed... 43 4. IT-rettens metaproblemer... 45 4.1. Identificering af fællestræk på tværs af forskellige regler... 45 4.2.»IT-retlige metaproblemer«... 46 4.3. Konkretisering af begrebet... 47 4.4. Metaproblemernes relevans ved fastlæggelse af gældende ret 49 5. Opsamling... 51 Kapitel 3. Analysemodel, afgrænsning og metode... 53 1. Introduktion... 53 2. Analysemodel... 53 2.1. IT-retlige metaproblemer som omdrejningspunkt... 54 2.2. Opbygningen af de enkelte analysekapitler... 54 3. Afgrænsning... 55 4. Metodeovervejelser... 56 4.1. Forholdet til IT-rettens metodiske udfordringer... 56 4.2. Retskildemæssige overvejelser... 58 4.3. Særligt om begrebsanalyser på tværs af forskellige regler... 61 4.4. Retsdogmatik, retspolitik og friere overvejelser... 62 DEL II. Udvalgte metaproblemer Kapitel 4. Fra papir til digital kommunikation... 67 1. Introduktion... 67 1.1. Hvad er problemet?... 67 1.2. Eksempel: Elektroniske processkrifter... 70 1.3. Kapitlets struktur... 72 2. Teknologien... 72 2.1. Terminologi... 72 2.1.1. Digital kommunikation... 72 2.1.2. Digital signatur... 73 2.2. Teknologiens særlige egenskaber... 75 3. Væsentlige fortolkningsbidrag... 76 3.1. Dansk ret... 76 6
Indholdsfortegnelse 3.2. Internationalt... 77 3.2.1. UNCITRAL... 77 3.2.2. Kort om retsstillingen i andre lande... 78 4. Identificering af relevante principper og hensyn... 80 4.1. Diskriminationsforbud... 80 4.2. Ækvivalensprincippet... 81 4.2.1. Introduktion... 81 4.2.2. Generelle formål som skal ækvivaleres... 82 4.2.3. Anvendelse af princippet i retspraksis... 83 4.3. Øvrige generelle hensyn... 85 4.3.1. Introduktion... 85 4.3.2. Tekniske forudsætninger... 85 4.3.3. Særlige forvaltningsretlige hensyn... 86 5. Typetilfælde... 89 5.1. Skriftlighedskrav... 90 5.2. Varigt medium... 92 5.3. Underskriftskrav... 93 5.3.1. Signaturloven, OCES-standarden og eidasforordningen... 94 5.3.2. Formål bag underskriftskrav... 95 5.3.3. Formodningsregel for digitale signaturer?... 96 5.3.4. Bevisførelse for digitale signaturer... 98 5.4. Original... 99 6. Opsamling... 100 Kapitel 5. Fysisk betonede reglers anvendelse på data... 101 1. Introduktion... 101 1.1 Hvad er problemet?... 101 1.2. Eksempel: Købeloven... 103 1.3. Kapitlets struktur... 107 2. Teknologien... 107 2.1. Terminologi... 107 2.1.1. Data... 108 2.1.2. Hjemmesider og domænenavne... 110 2.1.3. Servere, hosting og cloud computing... 111 2.2. Teknologiens særlige egenskaber... 112 3. Væsentlige fortolkningsbidrag... 113 3.1. Dansk ret... 113 3.1.1. Betænkninger om IT-kriminalitet mv.... 113 7
Indholdsfortegnelse 3.1.2. Højesterets praksis om den ejendomsretlige beskyttelse af domænenavne... 115 3.1.3. EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft-sagen... 117 3.2. Internationalt... 119 3.2.1. CISG... 119 3.2.2. SOU 1992:110 (svensk betænkning)... 120 4. Identificering af relevante principper og hensyn... 121 4.1. Data er kvasi-materielt... 121 4.2. Komplekse rettighedsforhold... 125 4.2.1. Introduktion... 125 4.2.2. Hvem ejer data?... 127 5. Typetilfælde... 128 5.1. Fysisk betonede begreber... 129 5.1.1. Introduktion... 129 5.1.2.»Ting«,»gods«,»løsøre«,»genstande«mv.... 129 5.1.3.»Rørligt gods«,»rørlig ting«mv.... 131 5.1.4.»Vare«,»produkt«mv. (afgrænsning over for tjenesteydelser)... 132 5.1.5.»Dokument«,»brev«,»meddelelse«mv.... 135 5.2. Besiddelse af data og ophør heraf... 136 5.2.1. Introduktion... 136 5.2.2. Hvem har dataene? (besiddelse, rådighed osv.)... 136 5.2.3. Hvordan overdrager og fratager man data? (overdragelse, tilbagelevering, rådighedsberøvelse mv.)... 138 5.3. Rumlig afgrænsning privatsfæren... 140 5.3.1. Introduktion... 140 5.3.2. Hvornår kan en server sidestilles med et privat område?... 142 5.3.3. Hvornår kan data sidestilles med et lukket brev?... 143 5.4. Skader på data... 145 5.4.1. Introduktion... 145 5.4.2. Skade på data eller på det fysiske medium?... 146 5.4.3. Hvor slettet er slettet?... 148 6. Opsamling... 148 Kapitel 6. Geografisk afgrænsning på internettet... 151 1. Introduktion... 151 1.1. Hvad er problemet?... 151 1.1.1. Offentligretlige sager... 153 8
Indholdsfortegnelse 1.1.2. Privatretlige sager... 156 1.2. Eksempel: Markedsføringsloven... 157 1.3. Kapitlets struktur... 159 2. Teknologien... 159 2.1. Terminologi... 159 2.1.1. Internettet... 160 2.1.2.»Afsender«og»modtager«... 160 2.2. Teknologiens særlige egenskaber... 160 3. Væsentlige fortolkningsbidrag... 163 3.1. Dansk ret... 163 3.1.1. Forarbejderne til straffelovens jurisdiktionsregler... 163 3.1.2. Praksis fra EU-Domstolen... 166 3.1.2.1. Introduktion... 166 3.1.2.2. Sager vedrørende Bruxelles-forordningen... 166 3.1.2.3. Øvrige sager... 170 3.1.2.4. Opsamling... 173 3.2. Internationalt... 174 3.2.1. Internationale aftaler mv.... 174 3.2.2. Amerikansk praksis vedrørende»personal jurisdiction«... 175 4. Identificering af relevante principper og hensyn... 178 4.1. Folkeretlige jurisdiktionsprincipper (hensynet til andre stater)... 178 4.2. Forudsigelighed (hensynet til udenlandske borgere)... 180 4.3. Opsamling: Skærpet krav om tilknytning på internettet?... 182 5. Typetilfælde... 183 5.1. Introduktion... 183 5.2. Handlingssted... 184 5.2.1. Introduktion... 184 5.2.2. Mulige kriterier... 184 5.2.3. Konklusion... 187 5.3. Virkningssted... 187 5.3.1. Introduktion: Et kvalificeret virkningsprincip?... 187 5.3.2. Dokumenteret virkning... 193 5.3.3. International beskaffenhed... 194 5.3.4. Sprog og valuta... 195 5.3.5. Top-level-domæne... 195 5.3.6. Kontaktoplysninger... 197 5.3.7. Leveringsmuligheder... 197 9
Indholdsfortegnelse 5.3.8. Omtale af bestemte personer, persongrupper, virksomheder mv.... 198 5.3.9. Andre markedsføringstiltag mv.... 199 5.3.10. Afsenderens mulighed for at begrænse målgruppen 199 5.3.11. Særligt om aktive/opsøgende handlinger på internettet... 201 5.3.12. Den økonomiske realitet... 202 5.4. Placering... 204 5.4.1. Introduktion... 204 5.4.2. Kort om persondatareglerne: Fra placering til et kvalificeret virkningsprincip... 205 5.4.3. Udøvende myndighed på internettet... 207 5.4.3.1. Introduktion... 207 5.4.3.2. U 2012.2614 H Må vi, hvis vi kan?... 208 5.4.3.3. Mere kompliceret end som så... 210 5.4.3.4. Mulige kriterier... 212 5.4.3.5. Konklusion... 215 6. Opsamling... 215 DEL III. Praktisk studie Retsplejeloven Kapitel 7. Analyse af udvalgte bestemmelser i retsplejeloven... 219 1. Introduktion... 219 2. Formkravsregler... 220 2.1. Introduktion... 220 2.2. Reguleringstiltag mv.... 221 2.2.1. Introduktion... 221 2.2.2. Redegørelsen om digital kommunikation med domstolene... 221 2.2.3. Konkrete ændringer... 222 2.3. Tilbageværende formkrav... 223 2.3.1. Underskriftskrav... 223 2.3.2. Særligt om fuldbyrdelsesfundamenter... 224 2.3.3. Særligt om tvangsauktioner... 226 2.4. Opsamling... 226 3. Regler om straffeprocessuelle tvangsindgreb (kapitel 71, 73 og 74) 227 3.1. Introduktion... 227 3.2. Indgreb i meddelelseshemmeligheden ( 780 ff.)... 229 3.2.1. Kort introduktion til reglerne... 229 10
Indholdsfortegnelse 3.2.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 229 3.3. Dataaflæsning ( 791 b)... 231 3.3.1. Kort introduktion til reglerne... 231 3.3.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 232 3.4. Ransagning ( 793 ff.)... 234 3.4.1. Kort introduktion til reglerne... 234 3.4.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 234 3.5. Beslaglæggelse ( 801-803)... 237 3.5.1. Kort introduktion til reglerne... 237 3.5.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 237 3.6. Edition ( 804)... 239 3.6.1. Kort introduktion til reglerne... 239 3.6.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 239 3.7. Grænseoverskridende aspekter... 241 3.8. Opsamling... 242 4. Regler om civilretlig bevissikring, foreløbige retsmidler og fuldbyrdelse (28, 40 samt 45-57 a)... 242 4.1. Introduktion... 242 4.2. Edition (kapitel 28)... 243 4.2.1. Kort introduktion til reglerne... 243 4.2.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 243 4.3. Bevissikring ved krænkelse af immaterielle rettigheder mv. (kapitel 57 a)... 245 4.3.1. Kort introduktion til reglerne... 245 4.3.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 245 4.4. Foreløbige forbud (kapitel 40 og 57)... 246 4.4.1. Kort introduktion til reglerne... 246 4.4.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 246 4.5. Fuldbyrdelsesreglerne (kapitel 45-55)... 247 4.5.1. Kort introduktion til reglerne... 247 4.5.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 248 4.5.2.1. Kapitel 46 ( 498)... 248 4.5.2.2. Kapitel 47 ( 508 og 523)... 249 4.5.2.3. Kapitel 48 ( 528 og 529)... 249 4.5.2.4. Kapitel 55 ( 596)... 250 4.5.2.5. Kapitel 56 ( 633)... 251 4.6. Grænseoverskridende aspekter... 251 4.7. Opsamling... 251 5. Regler om værneting (kapitel 22 og 63)... 252 5.1. Introduktion... 252 11
Indholdsfortegnelse 5.2. Strafferetligt værneting ( 696 og 698, stk. 3)... 253 5.2.1. Kort introduktion til reglerne... 253 5.2.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 254 5.3. Filialværneting ( 238, stk. 2)... 254 5.3.1. Kort introduktion til reglerne... 254 5.3.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 255 5.4. Deliktværneting ( 243)... 256 5.4.1. Kort introduktion til reglerne... 256 5.4.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 257 5.4.2.1. Generelt Handlingssted og virkningssted... 257 5.4.2.2. Er KBET 1985/1052 udtryk for et vidtgående virkningsprincip?... 258 5.4.2.3. Dansk retspraksis... 259 5.4.2.4. Relevansen af EU-Domstolens praksis... 261 5.4.2.5. Konklusion... 263 5.5. Forbrugerværneting ( 246, stk. 1, 2. led)... 264 5.5.1. Kort introduktion til reglerne... 264 5.5.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 264 5.6. Godsværneting ( 246, stk. 3)... 265 5.6.1. Kort introduktion til reglerne... 265 5.6.2. Reglernes anvendelse i en digital verden... 265 5.7. Opsamling... 268 Kapitel 8. Behov for tilpasning til den digitale verden?... 269 1. Introduktion... 269 2. Generelle overvejelser... 270 2.1. Hidtidige reguleringstiltag i relation til IT... 270 2.2. Tiltag i de øvrige nordiske lande... 271 2.3. Fortolkning fremfor regulering?... 272 3. Konkrete udfordringer efter gældende regler... 274 3.1. Opsamling på konklusioner fra kapitel 7... 274 3.1.1. Generelt... 274 3.1.2. Særligt om proportionalitet... 276 3.2. Digital bevissikring... 277 3.2.1. Introduktion... 277 3.2.2. Forskellige former for digitale beviser... 278 3.2.3. Hvilke regler kan anvendes?... 280 3.2.3.1. Straffesager... 280 3.2.3.2. Civile sager... 284 3.2.4. Bevissikringens omfang... 286 12
Indholdsfortegnelse 3.2.5. Data på udenlandske servere... 287 3.2.6. Opsamling... 289 3.3. Lukning af en hjemmeside... 290 3.3.1. Introduktion... 290 3.3.2. Hvordan lukkes en hjemmeside?... 291 3.3.3. Hvilke regler kan anvendes?... 293 3.3.4. Hvem skal indgrebet rettes mod?... 294 3.3.5. Hvilke hensyn er relevante ved lukning af en hjemmeside?... 294 3.3.6. Særligt om udenlandske hjemmesider... 296 3.3.7. Opsamling... 298 4. Afrunding... 299 DEL IV. Afrunding Kapitel 9. Konklusion og perspektivering... 305 1. Introduktion... 305 2. Opsamling på de tre metaproblemer... 305 2.1. Kapitel 4 Fra papir til digital kommunikation... 306 2.2. Kapitel 5 Fysisk betonede reglers anvendelse på data... 306 2.3. Kapitel 6 Geografisk afgrænsning på internettet... 307 3. Opsamling på tesen... 309 Litteratur... 313 Love og forarbejder... 323 Doms- og afgørelsesregister... 325 Stikordsregister... 329 13
Forord Forord Forord Om afhandlingen Det vil formentlig skinne igennem for læsere af denne afhandling, at den udspringer af en stor passion for IT-retten. For andre med samme tilbøjeligheder vil det forhåbentlig være en styrke, men undervejs i skriveprocessen stod det også klart, at passionen og de valg, der er fulgt med den, åbner op for, at afhandlingen kan kritiseres i forskellige henseender. Som ét af flere eksempler kan nævnes afhandlingens behandling af emner på tværs af forskellige regler. Jeg valgte at holde fast i min tilgang og har samtidig forsøgt så vidt muligt at imødekomme kritikken relevante steder i afhandlingen. Mange forord i udgivne Ph.d.-afhandlinger indeholder en bemærkning om, at der kun er foretaget ganske få ændringer i forhold til det indleverede manuskript. Dette er ikke tilfældet for denne afhandling. Jeg har under skriveprocessen haft store udfordringer med at finde den mest velegnede struktur, og ved en gennemlæsning af afhandlingen umiddelbart op til forsvaret stod det klart, at målet ikke var nået i den indleverede form. Den væsentligste ændring relaterer sig til den måde, hvorpå afhandlingens praktiske studie af retsplejen er struktureret: I det indleverede manuskript var behandlingen heraf spredt ud over i alt fem kapitler ud fra den tanke, at man herved opnåede en løbende vekselvirkning mellem det generelle/abstrakte og det konkrete. Jeg indså dog efter indleveringen, at ulemperne herved var større end fordelene, og i den udgivne form er behandlingen af retsplejen således samlet i to kapitler, nemlig kapitel 7 og 8. Fremstillingen er primært skrevet i perioden 1.1.2013 til 1.3.2016, idet der dog så vidt muligt er taget højde for retskilder fremkommet frem til 1.9.2016. Tak! Til sidst skylder jeg også en stor tak til en lang række mennesker. Først og fremmest vil jeg takke mine to vejledere, professor Hans Viggo Godsk Pedersen og professor, dr.jur. Henrik Udsen: Hans Viggo med sin nådesløse røde kuglepen kombineret med en jordnær tilgang til juraen, og Henrik med sin dybe indsigt i IT-retten kombineret med skarpe analytiske input. 15
Forord Jeg skylder også en tak til en række forskere, som har bidraget med værdifuld sparring under skriveprocessen. Fra SDU har jeg fået hjælp og sparring fra flere, end jeg har plads til at nævne, og jeg vil derfor nøjes med at fremhæve dr.jur. Kristina Siig og professor MSO Jakob Juul Sandberg, som begge har ydet et ekstraordinært stort bidrag til mit arbejde. Fra andre universiteter vil jeg gerne sende en særlig tak til professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen fra KU og postdoc. Maria Astrup Hjort fra Universitetet i Oslo. Jeg har under arbejdet med min afhandling opsøgt sparring fra en lang række mennesker, som arbejder med IT-relaterede retssager i praksis, og som der derfor også skal lyde en stor tak til: Senioranklager, ph.d. Dorte Frandsen og specialkonsulent Henrik Vestergaard fra SØIK, Kate Jacquerot og Jesper Hagen fra Rigspolitiets Cybercrime Center/NC3, Erling Vestergaard fra European Observatory on Infringements of Intellectual Property Rights samt direktør for RettighedsAlliancen, Maria Fredenlund. Også mine kolleger hos Focus Advokater skylder jeg en tak, herunder ikke mindst Michael, Christian, Mads og Jesper, som alle har gennemlæst og kommenteret på dele af afhandlingen. En særlig tak skal også lyde til Henrik Spang-Hanssen for at have gjort mit fantastiske ophold ved Santa Clara University muligt. Ligesom de fleste andre forfattere vil jeg slutte forordet af med at sende den største tak til min bedre halvdel og hustru, Helle. Jeg vil dog alligevel påstå, at netop min bedre halvdel har ydet et større bidrag til min afhandling, end tilfældet er for de fleste andre bedre halvdele: Hun har utallige gange holdt mig ved selskab ved aften- og weekendseancer ude på universitetet, hun har gennemlæst alle kapitler i min afhandling mindst én gang, og endelig stod hun under opholdet i Silicon Valley til rådighed som min helt egen personlige forskningsassistent. Tusind tak for alt dette og meget mere! 16
DEL I Emne og teoretisk grundlag
KAPITEL 1 Introduktion Kapitel 1. Introduktion»The development of information technology causes major social challenges. As the cause is identical, the legal problems should be viewed as related, even when appearing in separate disciplines of law«jon Bing, 1988 1 1. Fremstillingens emne 1. Fremstillingens emne 1.1. Relevansen af et IT-retligt perspektiv Ovenstående citat fra den nu afdøde Jon Bing afspejler et budskab, som nærværende fremstilling har til formål at belyse og bekræfte: Informationsteknologien (IT) har haft enorme konsekvenser for vores samfund, og de juridiske problemer, som opstår i kølvandet på den teknologiske udvikling, har en række fællestræk, som gør det relevant at anskue de juridiske problemer på tværs af forskellige regler. Dette budskab er på mange måder kontroversielt og har været debatteret igennem snart 50 år. Til belysning af den debat, der igennem tiden har været om emnet, kan der passende tages udgangspunkt i to værker fra IT-rettens spæde begyndelse: Allerede i 1968 skrev Mogens Koktvedgaard en artikel med overskriften»bidrag til elektronrettens almindelige del«. 2 Begrebet»elektronretten«dækkede ifølge forfatteren over»... den del af retssystemet, herunder den del af den juridiske metode, der har forbindelse med elektronisk databehandling (EDB)«. I artiklen belyses således en række forskellige regler, som alene har det til fælles, at de omhandler»edb«. På trods af den ambitiøse titel dækkede udtrykket»almindelige del«ifølge forfatteren alene over, at området på daværende tidspunkt var så uopdyrket, at forfatteren kun så sig i 1. Jon Bing: Information law?, ComPlex, nr. 1 (1988): s. 215 ff. 2. Mogens Koktvedgaard: Bidrag til elektronrettens almindelige del, Juristen, 50 (1968): s. 157-174. 19
Kapitel 1. Introduktion stand til»at bidrage med almindeligheder«. 3 Koktvedgaard har efterfølgende udtalt, at titlen var»bevidst provokatorisk«, og beskriver, hvordan han efterfølgende afholdt en række foredrag, herunder for»københavns ærværdige Juridisk Forening... og jeg erindrer endnu tilhørernes betydelige reservation (læs: isnende kulde) overfor emnet«. 4 Nogle år efter udgivelsen af Koktvedgaards artikel, blev faget»edb-jura«oprettet på Handelshøjskolen i Aarhus. Paul Krüger Andersen fik den utaknemmelige opgave at udarbejde undervisningsmateriale til faget, hvori han blandt andet fremkom med følgende bemærkninger: 5»De emner, der tages op til behandling, er af forskellig karakter. Bindeleddet er den omstændighed, at problemerne er forårsaget af og knyttet til ét bestemt fysisk fænomen datamaskinen. Set fra et praktisk synspunkt kan der være god mening i en samlet fremstilling af disse forskellige problemer. Fra en teoretisk synsvinkel er det derimod tvivlsomt, om en samlet fremstilling er hensigtsmæssig. Koktvedgaards ovenfor nævnte artikel i Jur.1968 p. 157 f. benævnes»bidrag til elektronrettens almindelige del«og»elektronretten«defineres som»den del af retssystemet, herunder den del af den juridiske metode, der har forbindelse med elektronisk databehandling (EDB)«. Koktvedgaard går således tilsyneladende ud fra, at der kan påvises nogle fællestræk ved de problemer, som EDB giver anledning til, som kan begrunde skabelsen af en ny retlig disciplin. Hvilken forbindelse er der imidlertid mellem den retlige bedømmelse og det ansvar et EDB-servicebureau måtte ifalde i anledning af en kodningsfejl, som bevirker en fejlberegning af en vejbros belastningsevne, Kildeskattedirektoratets fejlagtige EDB beregning og følgende udbetaling af et overskydende skattebeløb, en offentlig myndigheds misbrug af muligheden for at trække på et centralt register indeholdende personlige oplysninger og følgende usaglige afgørelser og privates misbrug af registre til politisk eller kriminel afpresning? Det er vanskeligt at se nogen indre juridisk begrebsmæssig eller strukturel sammenhæng, som logisk kan begrunde problemernes udsondring i en særlig retlig disciplin. Efter traditionel juridisk systematik ville de nævnte problemer henhøre under erstatningsretten, under den almindelige obligationsret, under forvaltningsretten og under strafferetten. Disciplinen ville med andre ord gå på tværs af de gængse inddelinger herunder den stadig fundamentale sondring mellem offentlig og privat ret. Selvom det samme kan siges om andre juridiske discipliner, især visse af de nye specialdiscipliner (note 1), forekommer det dog, at forskellene på det her behandlede område er så store, at ulemperne ved en fælles behandling er større end fordelene.«(egne fremhævninger) På trods af at IT-retten på dette tidspunkt var på sit absolut tidligste stadie, afspejler både Koktvedgaards og Krüger Andersens overvejelser på impone- 3. Ibid., afsnit I. 4. Lov & data: tidsskrift for rettsinformatikk, årgang 1988, nr. 16. 5. Paul Krüger Andersen: Nogle retlige aspekter i forbindelse med indførelsen af elektronisk databehandling, Det Erhvervsretlige Institut, 1972, s. 3 ff. 20