STUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger

Relaterede dokumenter
VELKOMSTBREV OG STUDIEBOG MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Fælleskirurgisk afsnit 100, Grindsted.

STUDIEBOG OG VELKOMSTBREV MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Ortopædkirurgisk afsnit 262. Ortopædkirurgisk afdeling

Du skal i alle studieperioderne møde omklædt i afdelingen. Mødetidspunkterne fremgår af programmet (se senere).

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.

Sygeplejestuderende i klinisk studieperiode på modul 2

Kliniske studier Modul 2

Kliniske studier Modul 2

Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område

Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus

STUDIEMATERIALE MODUL 1. for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 1 Kirurgisk Sengeafsnit, Grindsted. Ortopædkirurgisk afdeling

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 1 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Operationsafdeling, Grindsted.

Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område

Kliniske studier Modul 2

Du vil i perioden modtage vejledning fra afdelingens personale; sygeplejersker, social og sundhedsassistenter samt medstuderende.

Kliniske studier Modul 1. Kirurgisk Område. Sygeplejestudier modul 1, 2. kliniske periode Kvl & Ksl Kirurgisk område, Marts

Mulige læresituationer på modul 2.1

Kære Studerende. Vi vil gerne byde dig velkommen til modul 1 på Veneklinikken i Brørup

Kliniske studier Modul 1

Kliniske studier Modul 1. Kirurgien. Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Brørup Ambulatorier

VELKOMSTBREV OG STUDIEMATERIALE MODUL 1 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 1 Fælleskirurgisk afsnit100,grindsted.

SSA elevens fokusområder i ambulatoriet ( Pkt. 1)

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Ambulanceassistent elev Den generelle studieplan del 2 5.praktikperiode

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Modulbeskrivelse - Modul 2

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Emneområder og studiespørgsmål

Kliniske undervisningsdage i praksis. Punktpraktik 1. semester

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Den generelle studieplan del 2. modul 1, 2 og 4. Præsentation af Børn og Ungeafsnittet. Sygeplejerskeuddannelsen

Studiespørgsmål for SSA-elever

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Tema ark: Ernæring. Hvad er problemområdet? Arbejde med problemet ud fra f.eks. arbejdsmodellen eller smittemodellen

Modul 2 Sundhed og sygdom

Modulbeskrivelse MODUL 2 Sundhed og sygdom

Modulbeskrivelse. Modul 2. Sygepleje, sundhed og sygdom. Professionsbachelor i sygepleje

Faglige kompetencer: Bilag 5 Side 1 af 6

Uddannelses for modul 1, 2 og 4. gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4

Klinisk periode Modul 4

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 2

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Studiespørgsmål og oversigt over emneuger

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed

Velkommen til somatisk praktik

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Kliniske studier. Modul 2 2. periode. Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område Grindsted

Medicinsk afdeling Card-IMA

3. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb

Modulet varer 10 uger og svarer til 15 ECTS-point. Der er 11 teoretiske ECTS-point og 4 kliniske ECTS-point.

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18.

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul

Opgave 1. På hospital, bedømmelsesskema

Kliniske undervisningsdage i praksis. Punktpraktik 2. semester

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

eportfolio - et samarbejdsredskab Kirsten Nielsen, ph.d.stud., SDU & cand.cur., lektor, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, VIA UC

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 2 Sundhed og sygdom

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Afsnit AB4 Kardiologisk Regionshospitalet Randers. 6. semester.

Den generelle studieplan modul 1, 2 & 4.

Medicinsk afdeling 242. Eksempler i klinisk undervisning for opnåelse af læringsudbytte i den individuelle studieplan for modul 4 sygeplejestuderende

Medicinsk afdeling Card-IMA

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Centrale kliniske problemstillinger Sygeplejen i afdelingen fungerer som primær sygepleje, og lægger stor vægt på information og vejledning.

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema

Praktiksteds- beskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Tirsdag, onsdag eller torsdag d. 13., 14. eller 15.

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Generel klinisk studieplan Undervisningssted: Center Møllevang Område Nord, Randers Kommune. Modul 4

Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende

Modulet varer 10 uger og svarer til 15 ECTS-point. Der er 11 teoretiske ECTS-point og 4 kliniske ECTS-point.

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

KLINISK UNDERVISNING PÅ MODUL 2. Modul 2 - Sygeplejerskeuddannelsen Sundhed og sygdom

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 2 Sundhed og sygdom

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af det kliniske undervisningsforløb

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå.

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester. For Karkirurgisk Afsnit, RH Viborg, HE Midt

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester Plastik- og brystkirurgi

Generel klinisk studieplan Undervisningssted: Områdecenter Tirsdalen Område Syd, Randers Kommune. Modul 4

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Metoder til refleksion:

Udarbejdet af: Praktikvejledere, kliniske vejledere og uddannelsesansvarlig, Afdeling E. AUH. Marts

Afdelingens mål for oplæringsperioden:

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript:

STUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger 1

Studieperioder på modul 2. Modul 2 består af 2 studieperioder hvor tilstedeværelsestiden på afdelingen begge gange er på 32 timer. Der er på begge perioder tilhørende ca. 45 siders litteratur. Litteraturliste udarbejdes af den studerende og godkendes af klinisk vejleder. På begge studieperioder skal der indsamles data til udarbejdelse af praksisbeskrivelser, som skal bruges i de efterfølgende temaer på skolen. 2

1. studieperiode: Program Daglig vejleder: Kan være sygeplejerske, Sosu assistent, studerende eller klinisk vejleder. Mandag Gensidige forventninger Litteraturliste Deltage i den daglige pleje Tema: Hygiejne Dagen rundes af med daglig vejleder Tirsdag Deltage i den daglige pleje Tema: Sundheds- og sygdomsbegreber Dagen rundes af med daglig vejleder Onsdag Deltage i den daglige pleje Introduktion til harmoni Respiration Cirkulation Temperatur Dagen rundes af med daglig vejleder Torsdag 7-15 Deltage i den daglige pleje Arbejde med dokumentation og sygeplejeprocessen Indsamling af data til praksisbeskrivelse Dagen rundes af med daglig vejleder 3

1. studieperiode indgår følgende temaer: Du kan under læringssituationer se hvilke muligheder der er i afdelingen for at arbejde med temaerne. Tema Læringssituationer Litteratur Sundheds- og sygdomsbegreber Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser Forskellige livsformer og værdier samt deres indflydelse på patientrollen Deltage i den daglige patientpleje, med fokus på patientens livsværdier det der betyder noget for patienten i hverdagen. Observation og refleksion med klinisk vejleder/daglig vejleder, om patientens sundheds/sygdomsopfattelse. Fokus på patientens oplevelse af livskvalitet under indlæggelsen på afdelingen. Refleksion over patientrollens betydning for den enkelte patient. Indsamling af data til udarbejdelse af praksisbeskrivelse. Udfyldes af stud.: Studiespørgsmål: Sygdoms og sundhedsbegreber: o Hvordan kan vi, som plejepersonale, gøre det til en positiv oplevelse at være indlagt på afdelingen? o Hvilke situationer kan opstå, hvis patienten ikke har samme oplevelse af situationen, som plejepersonalet? o Hvilken betydning kan det have at plejepersonalet og patienten ikke har ens livsformer og værdier? o Hvilken betydning har din sundheds- og sygdomsopfattelse for plejen af patienten? 4

Tema Læringssituationer Litteratur Hygiejne Hygiejne og håndhygiejne i et patient og sygehus perspektiv Håndtering af hygiejniske principper i klinisk praksis, samt observation og refleksion i relation hertil Deltage i den daglige patientpleje, med fokus på håndhygiejne. Håndtering af mad og drikkevarer. Håndtering af vasketøj og affald. Håndtering af rent og urent, for eksempel bækken, bækkenkoger, linned, skyllerum, sengeredning. Håndtering af udstyr til personlig pleje, for eksempel vaskefade, badebænk, barbermaskine. Reflekterer løbende over dagens oplevelser enten alene, sammen med medstuderende eller sammen med klinisk vejleder/daglig vejleder. Udfyldes af stud.: Studiespørgsmål: Hygiejne: o Hvilke overvejelser gør du dig for at hindre smittespredning og afbrydelse af smitteveje? o Hvordan afbrydes smitteveje i afdelingen? o Hvad er rent og urent i afdelingen? o Hvilke hjælpemidler findes i afdelingen til hindring af smittespredning og afbrydelse af smitteveje? o Hvorfor og hvornår anvendes handsker? o Hvornår vasker jeg hænder med vand og sæbe? o Hvornår anvender jeg håndsprit? o Hvad er forskellen/effekten af de ovennævnte midler? 5

Tema Læringssituationer Litteratur Udfyldes af stud.: Sygeplejerskens faglige kompetencer og praktiske færdigheder i forbindelse med udvalgte fysiologiske behov Menneskets normale respiration og cirkulation samt sygeplejerskens observationer, målinger og interventionsmuligheder i forhold til afvigelser. Det sygeplejefaglige skøn Respiration: Måle og tælle respiration og saturation. Sygepleje til respirationsinsufficiente patienter eks. Lejring Cirkulation: Måle blodtryk, puls Sygepleje i forhold til immobile patienter. Temperatur Måle temperatur Sygeplejen til den febrile patient. Studiespørgsmål: Respiration: o Hvad er symptomerne på respirationsforstyrrelse? o Hvordan kan jeg hjælpe patienten med respirationsforstyrrelse til bedst mulig velvære? o Hvilke konsekvenser kan det have for patienten at have respirationsforstyrrelse? Cirkulation: o Hvad er symptomerne på kredsløbsforstyrrelser? o Hvilke konsekvenser kan et nedsat/belastet kredsløb få for patienten? Temperaturforhøjelse: o Hvad er symptomerne på temperaturforhøjelse? o Hvordan kan jeg hjælpe patienten med temperaturforhøjelse til mest mulig velvære? 6

2. studieperiode: Program Daglig vejleder: Kan være sygeplejerske, Sosu assistent, studerende eller klinisk vejleder. Mandag Tirsdag 7-15 Onsdag Torsdag Gensidige forventninger Litteraturliste Deltage i den daglige pleje Kropspleje/personlig pleje Arbejde med dokumentation og sygeplejeprocessen Deltage i den daglige pleje Menneskets fysiologiske behov for bevægelse samt konsekvenser i forbindelse med nedsat mobilitet eller immobilitet Arbejde med dokumentation og sygeplejeprocessen Deltage i den daglige pleje Menneskets fysiologiske behov for bevægelse samt konsekvenser i forbindelse med nedsat mobilitet eller immobilitet Arbejde med dokumentation og sygeplejeprocessen Deltage i den daglige pleje Forflytningsteknikker og anvendelse af hjælpemidler Arbejde med dokumentation Indsamling af data til praksisbeskrivelse Dagen rundes af med daglig vejleder Dagen rundes af med daglig vejleder Dagen rundes af med daglig vejleder Dagen rundes af med daglig vejleder eller uddannelseskonsulent. 7

2. studieperiode indgår følgende temaer: Du kan under læringssituationer se hvilke muligheder der er i afdelingen for at arbejde med temaerne. Tema Læringssituationer Litteratur Sygeplejerskens faglige kompetencer og praktiske færdigheder i forbindelse med udvalgte fysiologiske behov Kropspleje/personlig hygiejne Menneskets fysiologiske behov for bevægelse samt konsekvenser i forbindelse med nedsat mobilitet eller immobilitet Forflytningsteknikker og anvendelse af hjælpemidler Det sygeplejefaglige skøn Studiespørgsmål: Sengelejes patofysiologi: o Hvilke organer kan påvirkes ved fast sengeleje? o Hvad er symptomerne på påvirket organfunktion? Deltage i den daglige patientpleje med fokus på, Personlig pleje Mobilisering og forflytninger af patienten Sengelejes patofysiologi Sygepleje ift. immobile eller delvis immobile patienter Evt. samarbejde med fysioterapeut omkring mobilisation, forflytning og anvendelse af hjælpemidler. Reflekterer løbende over dagens oplevelser enten alene, sammen med medstuderende eller sammen med klinisk vejleder/daglig vejleder. Forflytninger: o Hvilke hjælpemidler til forflytninger anvendes i afdelingen? o Hvad kan have indflydelse på om patienten føler sig tryg under forflytningen? Udfyldes af stud.: 8

Personlig pleje: o Hvad kan patienten selv? -hvilke vaner har patienten? - hvordan ser patientens hud, hår, skæg, negle m.m. ud? o Hvilke overvejelser gør du dig omkring blufærdighed? o Hvilke overvejelser gør du dig omkring respekt? Immobilitet: o Hvilke konsekvenser kan immobilisation have for patienten? o Hvordan kan jeg hjælpe en immobil patient til bedst mulig velvære? o Hvordan kan jeg hjælpe til forebyggelse af komplikationer hos immobil patient? Studiespørgsmål i forhold til anvendelse af sygeplejeprocessen og dataindsamling: Identifikation af sygeplejeproblem/-behov incl. dataindsamling $ Hvilke sygeplejeproblemer eller behov for sygepleje indenfor patientens grundlæggende behov ser jeg hos udvalgte patient? $ Hvad er det, som siger mig at det er et sygeplejeproblem /-behov? $ Oplever patienten det også som et sygeplejeproblem/- behov? $ Hvilke observationer har jeg foretaget /hvilke data har jeg indsamlet i forbindelse med identifikation af sygeplejeproblemet/- behovet? $ Hvilke årsager og konsekvenser, ser jeg i forhold til det identificerede sygeplejeproblem /-behov? $ Har jeg indsamlet data nok for at kunne identificere sygeplejeproblemet/-behovet hos patienten? $ Har jeg indsamlet data nok for at kunne planlægge sygeplejen hos patienten? Planlægning af mål og sygeplejehandlinger $ Hvad arbejder patienten hen imod / hvilke mål kan jeg stille op for sygeplejen? $ Hvordan kan jeg støtte/hjælpe patienten til at nå målene for sygeplejen? $ Hvordan inddrager jeg patienten i sygeplejen? Evaluering $ Hvordan gik det? 9

$ Nåede patienten de opstillede mål? $ Hvad gik godt? / Hvad var det der gjorde det gik godt? $ Hvad kunne gøres anderledes? Og hvordan? 10