Perspektiver på fysisk aktivitet

Relaterede dokumenter
Introduktion til fysisk aktivitet

Forebyggelsespakke om fysisk aktivitet

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Børn og Idræt i Ballerup. Børn og Idræt i Ballerup. Per Kølle, Brøndby,

Svendborgprojektet. Betydning af øget fysisk aktivitet for nuværende og fremtidig sundhed hos børn og unge

Registrering af skolebørns transportadfærd til og fra skole

Sund og cykelvenlig skolevej Henriette Jensen, Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelsesafdelingen Fysisk aktivitet og Kost

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Mere drøn på børnene. Skolen som arena? Jens Troelsen, lektor Forskningsleder for enheden Active Living. 4. september 2013

Overvægt blandt børn og unge -årsager og forekomst

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Sund og cykelvenlig skolevej

FOREBYGGELSESPAKKE. fysisk. aktivitet

Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Visionen (hvad stræber vi efter?)

Overvægt hos børn og unge betydningen af fysisk inaktivitet

KIDSCREEN-52 Health Questionnaire for Children and Young People. Child and Adolescent Version 8 to 18 Years Danish (DK)

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Bergen sep Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

FOREBYGGELSESPAKKE. fysisk. aktivitet

Temamøde om børn og fysisk aktivitet. Mandag den 1. september Projektleder, Peter Aagaard. Disposition

18/03/15. Dagens program. Tinnitus og hyperacusis hos børn og unge. Ph.d. Projekt Baggrund. Selvportræt af en 8 årig dreng.

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

Er danske børn for lidt fysisk aktive i dag og er de mindre aktive end i de forrige årtier?

Titel: "Muskeloskeletale ekstremitetsskader i skolebørn med særligt fokus på overbelastningsskader, årstidsvariation og kropssammensætning"

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang

Fysisk Form i Specialskolen

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

- ET BAGGRUNDSNOTAT BØRN OG BEVÆGELSE

Det aktiverende byrum

Sociale relationer, helbred og aldring

Sådan står det til med sundheden i Nordjylland

Når Byen Bevæger Børn (NBBB) Charlotte Klinker

Mestring kontra resultatfokus

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Bevægelse på tværs - netværksmøde om bevægelse 13. marts

Øget bevægelse i skoledagen! - men hvordan?

SVENDBORGPROJEKTET FORSKNINGEN

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Røgfrie miljøer og børn og unges rygestart

Importance of implementation level when evaluating the effect of the Hi Five Intervention on infectious illness and illnessrelated

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Uddannelse Bach.scient.soc. Københavns Universitet 2002 Cand.scient.soc. Københavns Universitet. Ansættelser. Publications

Udskolingsprofil 9. årgang

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

De nære omgivelser: Lokalsamfund, skole, familie og venner

Træning i arbejdstiden - Lyngparken og Carolineparken

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Uddannelse Bach.scient.soc. Københavns Universitet 2002 Cand.scient.soc. Københavns Universitet. Ansættelser. Publikationer

Udvalgte resultater fra dataindsamling i foråret 2010 blandt elever i klasse fordelt på 14 skoler

Boost trivslen. Aquainspiration 2018

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Kan cykling til og fra arbejdet erstatte en tur fitnesscentret?

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen

Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Evaluering. Pia Kirkegaard 1 og Janus Laust Thomsen 2 September 2010

- et kommenteret resumé EFFEKT AF INTERVENTIONER, SOM INDDRAGER OMGIVELSERNE TIL AT FREMME FYSISK AKTIVITET

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret

Fysiske arbejdskrav og fitness

Projekt EIS Ekstra Idrætstimer i Skolen

Børn, unge og fysisk aktivitet. Karsten Froberg Center for Forskning i Børns Sundhed (RICH) Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet

Centre of Research in Childhood Health.

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Betydningen af skærmtid for børns fysiske aktivitet og overvægt

Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn

Unges mentale sundhed og trivsel. Veronica Pisinger, Videnskabelig Assistent Statens Institut for Folkesundhed

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen år og år for både mænd og kvinder 3.

Fysioterapi til motorisk usikre børn

Trivsel og aktivitet i skolegården hvordan kan vi fysisk og organisatorisk få det til at ske?

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

The Odense Preschool Study (TOPS) Assistant Professor, Peter Lund Kristensen, SDU

Bevægelse i skolen. hvordan kan vi bidrage til at fremme fysisk aktivitet hos børn og unge? Konference om Børn og unges sundhed

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Klakk, Heidi. PhD thesis: Body Composition and Cardiovascular Health in School-aged Children. 2013

BØRN, UNGE OG BEVÆGELSE: FRA POLITIK TIL PRAKSIS

Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel

BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Heidi Klakk, fysioterapeut, cand.scient.san, ph.d. Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik, Exercise Epidemiology

Bevægelse i alle planer

Qualifications. Employment. Research output

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Transkript:

Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk

Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede anbefalinger Hvordan og hvor? - Fysisk aktivitet og cykling/aktiv transport Get moving kampagnen 2

Fysisk aktivitet og årlige dødsfald 3

4

Anbefalinger for børn og unge Kilde: Sundhedsstyrelsen 2011: Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 5

Anbefalinger for voksne Kilde: Sundhedsstyrelsen 2011: Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 6

Hvor fysisk aktive er voksne i DK? 7

Hvor fysisk aktive er børn og unge i DK? (39) (50) (38) (50) (38) (51) Rød = tal fra 2006 (n= 4.922) Kilde: M. Rasmussen og P. Due et al. Skolebørnsundersøgelsen 2006. Institut for Folkesundhedsvidenskab 2010

11 til 15-årige der cykler til skole Kilde: M. Rasmussen og P. Due et al. Skolebørnsundersøgelsen 2006. Institut for Folkesundhedsvidenskab 2010 9

Hvor god kondition har børn og unge i DK? 70 65 15-årige drenge Drenge K o n d i t i o n 60 55 50 45 40 U&I 1983 EYHS1 1998 EYHS2 2004 35 30 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Percentiler af kondition Kilder: N. Wedderkopp, K. Froberg et al. Secular trends in physical fitness and obesity in Danish 9-year-old girls and boys: Odense School Child Study and Danish substudy of the European Youth Heart Study. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports. 2004 Wedderkopp N. Cardiovascular risk factors in Danish children and adolescents. A community based approach with a special reference to physical fitness and obesity [ Institute of Sport Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark. 2000.

Hvor god kondition har børn og unge i DK? 60 55 15-årige piger Piger 15-årige piger K o n d i t i o n 50 45 40 35 30 U&I 1983 EYHS1 1998 EYHS2 2004 25 20 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Percentiler af kondition Kilder: N. Wedderkopp, K. Froberg et al. Secular trends in physical fitness and obesity in Danish 9-year-old girls and boys: Odense School Child Study and Danish substudy of the European Youth Heart Study. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports. 2004 Wedderkopp N. Cardiovascular risk factors in Danish children and adolescents. A community based approach with a special reference to physical fitness and obesity [ Institute of Sport Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark. 2000.

Konklusioner 28,3 procent af den voksne befolkning lever op til anbefalingen 30-43 % af de 11 til 15 årige drenge lever op til anbefalingen 27-33 % af de 11 til 15 årige piger lever op til anbefalingen Dem med dårligst kondition har fået en endnu dårligere kondition

Motiver og barrierer for fysisk aktivitet Motiver - Bevare eller forbedre helbred - Være i form - Give overskud til resten af hverdagen Barrierer - Prioriterer arbejde eller studie højere - Ikke en sporty type - Har ikke overskud eller foretrækker andre ting - 66,8 % af befolkning med stille siddende fritidsaktivitet vil gerne være mere fysisk aktive Kilde: Sundhedsstyrelsen 2003: Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Kilde: Sundhedsstyrelsen 2010: Den nationale sundhedsprofil 2010 hvordan har du det? 13

Interventioner og effekt Viden om effektive indsatser til fremme af fysisk aktivitet er beskeden, og evidens i form af kontrollerede undersøgelser af høj kvalitet er sparsom. De fysiske omgivelser spiller en rolle for det fysiske aktivitetsniveau. Skolebaserede indsatser har en positiv effekt på bl.a. fysisk aktivitet og kondition også for de elever, der er fysisk inaktive. Men der skal en del til for at det har en effekt. Der er for indsatser på arbejdspladser ikke tilstrækkelig viden til, at det er muligt at udvælge konkrete indsatser, som med sikkerhed vil kunne fremme fysisk aktivitet. Der er en vis evidens for effekt af indsatser til fremme af fysisk aktivitet blandt ældre. En systematisk litteraturgennemgang viser, at både gruppebaserede og undervisningsbaserede indsatser er effektive på kort sigt, mens hjemmebaseret træning ikke ser ud til at have en effekt. Kilde: Sundhedsstyrelsen. Effekt af interventioner, som inddrager omgivelserne til fremme af fysisk aktivitet - et kommenteret resumé. København: Sundhedsstyrelsen; 2007. Kilde: Dobbins M., DeCorby K., Robeson P., Husson H., Tirilis D. School-based physical activity programs for promoting physical activity and fitness in children and adolescents aged 6-18. Cochrane Database Syst Rev [CD007651]. 2009;21 Kilde: Pedersen C., Norman K., Christensen S., Skov L., Curtis T. 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet - den gode kommunale model. Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer. København: Sund By Netværket og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; 2009. 14

Hvor/hvordan? Hjemmet familien - forældre Omgivelserne cykelstier sikker trafik Fritiden vennernes betydning Skolen interventioner virker her der skal dog en del til Arbejdspladsen uvist hvordan det skal foregå for at det virker 15

Den negative spiral Hvorfor er der færre og færre børn, der cykler til skole? Forældrene føler at vejene er farlige for deres børn til fods Vejene bliver farligere for fodgængere og cyklister Biltrafikken stiger på skoleveje og især ved skolerne Forældrene kører deres børn til skole i bil. Derfor går og cykler færre børn 16

Get moving kampagnen Kendskab til anbefalingerne 17

Fine 19