UDSKRIFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET

UDSKRIFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET

D O M afsagt den 8. juni 1993 af Vestre Landsrets 3. afdeling ( dommerne Inger Nørgaard, Bjarne Christensen og Chr. Notlevsen (kst.)) i ankesag B 494/1989 Sammenslutningen af Vandværker i Jylland som mandatar for I/S Hillerslev Vandværk, Hillerslev, mod Thisted Kommune. Den indankede dom er afsagt den 31. januar 1989 af retten i Thisted. For landsretten har appellanten, Sammenslutningen af vandværker i Jylland som mandatar for I/S Hillerslev Vandværk, principalt gentaget sin påstand i første instans. Subsidiært har appellanten påstået indstævnte, Thisted Kommune, dømt til at betale et mindre beløb fastsat af retten og med renter som i den principale påstand. Indstævnte har principalt påstået dommen stadfæstet. Subsidiært har indstævnte påstået frifindelse med betaling af et mindre beløb. Sagen vedrører den forurening, der skete i efteråret 1980. I skrivelsen af 14. marts 1973, hvormed civilingeniør A på indstævntes vegne indbragte Kloakeringsprojektet for den anden landvæsenskommission, hedder det bl.a. om visse forskelle i forhold til det projekt, der var omtalt i forbindelse med behandlingen af sagen om appellantens vandindvindingstilladelse:

3,4. Selvom der i det tidligere fremsendte projekt er regnet med biologisk rensning, er der ikke tale om en ideal løsning, og vi har derfor den 6. december 1972 til kommunens tekniske udvalg fremsendt et alternativt forslag gående ud på, at det urensede spildevand pumpes til Thisted kloak for derefter via bykloakken at ledes til det kommende centralrensningsanlæg. De væsentligste ændringer i selve byområdet består deri, at spildevandet fra opland 1 nu samles i en pumpestation ved bivej 1 på matr. nr. X Lille Hillerslev og pumpes til ledningsnettet i opland 2 (brd. 18) for sammen med spildevandet herfra at ledes til samlestationen på matr. nr. Y Store Hil-lerslev ved bivej nr. 6. Begge stationer bestykkes med 2 stk. pumper for alternerende drift og fra den sidstnævnte udgår den ca. 5.200 m lange trykledning til Thisted bykloak i Kronborgvej..." I et bilag, der er benævnt "Beskrivelser og særlige betingelser", og som medfulgte enten det første eller det endelige kloakeringsprojekt hedder det bl.a.: "1.1. Bygherre, tilsyn. Bygherre er Thisted kommune,... hvis rådgivende ingeniør er civilingeniør A,... der på kommunens vegne fører tilsyn med arbejdets udførelse. g. Dansk Ingeniørforenings normer m.v. samt DS-blade.... ARBEJDSBESKRIVELSE gældende for entreprise 1 (kloakering af Hillerslev), e. Udenfor entreprisen er pumpestationerne P1 og P2. 2.3. Arbejdsbeskrivelse. Ledningslægning og materialer. (Gravitationsledninger). En mindre ledningsstrækning udføres af PVC-kloakrør type S (br.9-114 -110). Lægning og til-fyldning omkring PVC-rørene udføres som beskrevet senere i dette afsnit under trykledning (P1 - br.18). De øvrige ledningsstrækninger lægges af tre-

kantmærkede betonrør for rulleringssamlinger.... Der udgraves for mufferne, så rørene ikke hviler på disse. Ledninger samles med dråbeformede gummiringe. Gummiringene må ikke være snoet eller sidde skævt på røret.... Ingen ledningsstrækning må tildækkes, før den er sy-net og godkendt af tilsynet. Rørene skal lægges i egnet grusmateriale i 15 cm tykkelse og understøttes i overensstemmelse med D.I.F.'s norm nr. 76: "Af-løbsledninger i jord".... Ledninaslægning og materialer (Trykledning). Ledningen fra pumpestation P1 til br. 18 udføres af 110 mm PVC-trykrør til gummiringssamling,... Forinden tilfyldningen foretages, trykprøves ledning til 4 ato. i 30 min. under overværelse af tilsynet.... Den 5. februar 1981 skrev indstævnte følgende til appellanten: "Vedr. vandindvindingstilladelse LS/1970. I anledning af at I/S Hillerslev vandværks boring ved Ballerumvej i perioder er forurenet med fækal toli, henstilles det til vandværkets bestyrelse, at den snarest søger fornyet vandindvindingsret til vandværket. De forskellige problemer vedr. forureningen af boringen ved Ballerumvej vil ved Viborg amts behandling af vandindvindingssagen automatisk blive taget op." Af en TV-inspektionsrapport der blev indhentet af indstævnte vedrørende kloakeringsystemet, fremgår bl.a., at man i juni 1981 konstaterede et "lille hul ved påhug" på en stikledning i nærheden af pumpestationen (s 12). Af rapporten fremgår vide-re, at der ved S 10 - nord og opstrøms for vandværk (boring A) og pumpestation - var konstateret 2 åbne samlinger i spildevandsledningen. Også for så vidt angår regnvandssystemet fandtes umiddelbart nord for vandværk huller ved påhug (R10) og en åben samling (R11). Syd for vandværk og pumpestation fandtes rør knust ved påhug, lille hul ved påhug og cirkulært brud ved påhug (R18 og R19).

Appellanten har opgjort udgifterne til etablering af den nye boring til ca. 217.000 kr. excl. udgifter til finansiering. Til brug for sagens behandling for landsretten er der stillet en række supplerende spørgsmål til skønsmanden. Denne har i forbindelse med besvarelsen af disse spørgsmål ladet foretage en undersøgelse af regnvandsledningen. I skønsmandens notat af 10. april 1991 om denne undersøgelse hedder det bl.a.: "Baggrund I forbindelse med sagen... er der foreslået ud-ført en tæthedsprøvning af de 4 strækninger af den kommunale regnvandsledning, der er beliggende nær-mest Hillerslev vandværks boring A. Nærværende notat omhandler resultatet af ovennævnte tæthedsprøvning. Resultat af tæthedsprøvningen. Tæthedsprøvningen af de 4 ledningsstrækninger... blev udført den 27. marts 1991. Forinden trykprøvningen blev ledningsstrækningerne TV-inspiceret for at fastlægge antallet og beliggenheden af stikledninger på de enkelte strækninger. Stikledninger skal være afspærret, for at en ledning kan trykprøves. Tv-inspektionen og trykprøvningen gav følgende resultat,... Ledningsstrækning 1 ligger ifølge TV-inspektionen med mere eller mindre åbne samlinger, hvor der desuden er fugtigt i mange samlinger. Strækningen blev forsøgt tæthedsprøvet, men viste sig at være så u-tæt, at der end ikke kunne etableres det nødvendige prøvningstryk. Ledningsstrækning 2 ligger som strækning 1 med mere eller mindre åbne og fugtige samlinger. I en af samlingerne er der trængt en trærod ind i ledningen. En af stikledningerne på ledningen kunne ikke afspær-res, hvorfor ledningen ikke kunne tæthedsprøves, men samlingernes tilstand og specielt den indtrængte trærod viser med overvejende sandsynlighed, at strækningen ikke er tæt. Ledningsstrækning 3 ligger med meget forskudte samlinger i enden op mod Ballerumvej. Strækningen kunne ikke trykprøves, da brønd 80 ligger under terræn på et markareal, men ledningen kan ikke være tæt med de forskudte samlinger, som TV-inspektionen afslørede. Ledningsstrækning 4 blev ikke tæthedsprøvet, da gen-

nemløbsbrøndene i hver ende ligger under terræn på et markareal. Ledningsstrækningen er ifølge TV-inspektionen af relativ god standard. På baggrund her-af er det vanskeligt at fastslå, om ledningen er tæt. Brønd 11 (brønden nærmest indvindinsboring A) blev forsøgt tæthedsprøvet, men der kunne ikke opnås det nødvendige prøvningstryk, da der er hul i bunden af brønden og revner i brøndringene. Sammenfattende kan det fastslås, at gennemløbsbrønden nærmest indvindingsboring A samt en af lednings-strækningerne med sikkerhed er konstateret utætte. Desuden er der overvejende sandsynlighed for, at to andre ledningsstrækninger heller ikke er tætte, medens der er usikkerhed omkring den sidste strækning, der er beliggende længst væk fra vandværket." I tilknytning til notatet er det oplyst, at ledningsstrækning 1 er strækningen mellem pumpestation og boring A, at lednings-strækning 2 er beliggende umiddelbart nord for boring A, og at ledningsstrækningerne 3 og 4 er beliggende i forlængelse af hinanden umiddelbart øst for boring A. Skønsmandens supplerende erklæring er dateret den 13. april 1993 og har følgende indhold: "Efter nøje at have gennemlæst dommen i Thisted rets sag B.S. nr. 682/1985, samt især.dommens gengivelse af skønserklæring, skønsmandens supplerende forklaring under afhjelmningen og dommens tekniske præmis-ser, og herefter at have gennemgået de af parterne stillede yderligere/supplerende spørgsmål af 14. august 1989 og 21. oktober 1991 (advokat H. Bolt Jørgensen) og af 22. november 1989 (advokat P. Brønberg), samt den foretagne undersøgelse af regnvands-ledningen ved Hillerslev Vandværk, er nedenstående besvarelse udarbejdet. 5 a. Anser skønsmanden det nu muligt at foretage undersøgelser af den kommunale regnvandsledning, som kan belyse, hvorvidt denne ledning kan antages at have forårsaget den i 1980 konstaterede forurening af boring A? Svar: Det anses for muligt at foretage en undersøgelse af den kommunale regnvandsledning, der kan belyse, hvorvidt denne ledning kan have forårsaget den i 1980 konstaterede forurening. 5 b. Hvis 5 a besvares bekræftende, spørges: Hvilke undersøgelser vil skønsmanden bringe i forslag, og hvor stor vil bekostningen derved

blive? anses for at Svar: Der henvises til vedlagte rapport af 10. april 1991, der udgør det resultat, der er kommet ud af de aftalte og foretagne undersøgelser. 5 c. Kan skønsmanden bekræfte, at regnvandsledningen henhører til det kommunale kloakanlæg og er anlagt i forbindelse med kloakken? Svar: Ja, regnvandsledningen henhører til det kommunale kloakanlæg og er anlagt under regn- og spildevandskloakeringen af Hillerslev by. 5 d. Må det antages, at den omtalte brønd 11 har været utæt siden dens etablering? I benægtende fald bedes det vurderet, hvornår utæthederne da måtte være opstået? Svar: Det er overvejende sandsynligt, at brønden har været utæt siden den blev etableret, el-ler er blevet det kort tid efter etableringen. 5 e. Fungerer brønden i praksis som et nedsivningsanlæg indenfor boringens beskyttelsesområde? Svar: Brønden er utæt, og der vil sive regn- og overfladevand til undergrunden gennem utæthederne, når regnvandssystemet er i funktion. Brønden er beliggende indenfor boringens beskyttelsesområde. 5 f. Må det antages, at de undersøgte lednings-strækninger har været utætte siden deres etablering med nedsivning til følge indenfor boringens beskyttelsesområde? Svar: Det må antages, at de undersøgte lednings-strækninger sandsynligvis har været utætte siden deres etablering eller er blevet det kort tid efter etableringen. 5 g. Må det antages, at det fra brønd- og ledningsstrækninger nedsivende overflade- og regnvand sædvanligvis indeholder colibakterier og da i hvilket omfang og koncentration? Svar: Det må antages, at regnvand- og overflade-vand i et eller andet omfang, og jeg henviser her til det tidligere oplyste, kan indeholde fra 0-3.000 coli pr. 100 ml. Dette stammer dels fra overfladeafstrømningen inden regnvandet når kloaksystemet. Dels vil der måske, specielt i den første del af et overfladevandssystems levetid ofte være en-kelte fejltilslutninger som medfører, at der ved fejl- eller uheld - ledes spildevand til overfladevandssystemet.

5 h. Er brøndene og ledningsstrækningernes til-stand normale for sådanne anlæg, dels på anlægstidspunktet og dels på undersøgelsestids-punktet, og kan en sådan tilstand fagligt være forenelig med omhyggeligt udført kloakering? Svar: På undersøgelsestidspunktet kan kloakanlæggets tilstand ikke betragtes som normal standard. Tilstanden er ikke forenelig med forventninger til en omhyggelig udført kloakering. Tilstanden på anlægstidspunktet kan jeg ikke udtale mig om. 6. Pumpestationen: Skønsmanden har i sin forklaring udtalt, at pumpestation P1 må betegnes som en "tæt samlebrønd". Dommeren har ikke anset pumpebrønden for at være en tæt samlebrønd. 6 a. Indenfor hvilken afstand fra boring A er pumpebrønden placeret? Svar: Ca. 51 m. 6 b. Anser skønsmanden fortsat P1 for at være en "tæt samlebrønd", hvis placering ikke er i overensstemmelse med reglerne om vandværkets beskyttelsesområde? Sagsøgeren er indforstået med, at skønsmanden eventuelt indhenter responsum herom fra Dansk Ingeniørforenings responsumudvalg. Svar: Efter min vurdering er forskellen mellem en pumpestation og en "tæt samlebrønd" i overensstemmelse med det af dommeren anførte... alene den, at der for en pumpestation sker automatisk tømning, når vandstanden er i et forud fastsat niveau. Ved en "tæt samle-brønd" sker tømningen normalt ved en aktivitet, som først iværksættes og anordnes, når brønden er fyldt op. Pumpestationen er veludført og tæt efter min visuelle bedømmelse, og jeg anser den for forsvarlig placeret. 6 c. Sagsøgeren har forstået, at der ved almindelig afledning af kloakspildevand via pumpe-brønden konstant vil henstå et kvantum kloakspildevand i pumpebrøndens bund (fra bunden op og til pumperørets laveste niveau). Kan dette bekræftes? Hvor stor er denne stort set konstante mæng-de? Svar: Der vil altid henstå ca. 500 L spildevand i pumpebrønden.

6 d. Sagsøgeren har forstået skønsmandens forklaring således, at der i tilfælde af pumpestop (f.eks. ved el-svigt), vil der kunne finde opstuvning sted i P1, hvorved kloakken opstrøms pumpestationen vil virke som magasin i systemets ledninger, der så ikke kan komme af med spildevandet, medmindre det siver ud gennem utætheder. Er denne forståelse korrekt? Svar: Ja, det er korrekt forstået. 6 e. Ville de ved TV-inspektionen konstaterede forskydninger m.v. kunne bevirke udsivning ved en opstuvning, som i pkt. 6 beskrevet? Svar: Såfremt spildevandsledningen opstrøms pumpe-stationen ikke er tæt, kan der forekomme ud-sivninger. Det kan dog ikke afgøres ud fra TV-inspektionen alene, om ledningen er så u-tæt, at omfanget er af væsentlig betydning. 6 f. Hvorledes vil det kommunale kloakvæsen typisk erfare et sådant pumpestop? Svar: Et pumpestop vil typisk erfares enten ved konstatering af nødoverløb til recipient el-ler af det regelmæssige driftstilsyn, eller ved at forbipasserende observerer rødt lys i alarmlampe og kontakter kommunen. 6 g Hvor lang tid vil der, under forudsætning af normal tilførsel af kloakspildevand til anlægget, gå før spildevandet stemmes op i kloakrørene? Svar: Efter ca. 15-50 min vil spildevandet begynde at stuve op i kloakledningen, såfremt der er pumpestop. Sker pumpestop om natten, kan der gå væsentlig længere tid. 6 h. Hvor lang tid må det antages, at der kan hengå, før et pumpestop konstateres, jf. spørgsmål 6 e. Svar: Jf. spørgsmål 6 e: pumpestoppet vil blive konstateret på anden vis, inden det konstateres ved udsivning fra kloakrørene. Jf. Spørgsmål 6 f: I uheldige tilfælde kan der måske gå op til 2-3 dage, inden der konstateres pumpestop. Perioden er dog afhængig af de faste tilsynsintervaller. 6 i. Hvorved adskiller pumpestationen sig fra de i dommen jævnførte gennemløbsbrønde: Svar: Pumpestationen adskiller sig ved, at der konstant står en mindre mængde spildevand i bunden af brønden. Hertil kommer de maskinel-le og elektriske installationer.

7 a. Ville skønsmanden som projekterende et sådant anlæg have foreskrevet glaserede lerrør på en strækning som denne, gennem et beskyttelses-område: Svar: 1 1972-1974 ville han have foreskrevet glaserede lerrør eller andre foranstaltninger med henblik på høj grad af sikkerhed for tæt-te ledninger, specielt den overfladeledning som går tæt forbi boringen. 7 b. Anser skønsmanden det for risikabelt at an-vende cementrør? Svar: Nej, cementrør kan fuldt ud leve op til alle gældende tæthedskrav for kloakledninger, så-fremt rørene er lagt i henhold til gældende lægningsnormer. 8 a. Hvilke yderligere oplysninger kan skønsmanden foreslå indhentet til belysning af denne kil-des relative vægt? Svar: Det ville være nødvendigt at undersøge boringens beskyttelse mod nedtrængning af overfladevand. Da boringen imidlertid er nedlagt, kan dette ikke lade sig gøre. Såfremt boringen skulle vise sig ikke at være godt beskyttet, kunne der undersøges forhold omkring afstrømning fra nærliggende landbrugsarealer. 8 b. Giver det konstante nitratindhold og skøns-mandens øvrige iagttagelser skønsmanden mulighed for at oplyse, om overfladeafstrømning må anses for at være højst sandsynlig, sandsynlig, mindre sandsynlig eller lidet sand-synlig som kilde til den konstaterede forurening med fækale colibakterier: Svar: Det er svært på det foreliggende grundlag at vurdere sandsynligheden for påvirkning fra overfladeafstrømning. Det nærmeste man kan komme er at anse mulig-heden for overfladeafstrømningens påvirkning som mindre sandsynlig i forhold til de øvrige mulige forureningskilder. Jeg skønner, at utætheder i kloaksystemer er den mest sandsynlige kilde til forureningen. D. Vil en forurening af boring A, opstået fra utætheder i rørsamlinger som følge af omstændigheder som beskrevet i spørgsmål 6 d i appellantens supplerende skønstema være at de-finere som en momentan forurening af den ovenfor anførte art?

Svar: I tilfælde af udsivning fra rørene ved pumpe-stop kan det ikke defineres som en momentan forurening, idet der også i den daglige drift kan forekomme en konstant udsivning fra rørene i et eller andet omfang. E. Har skønsmanden belæg for på det foreliggende grundlag at antage, at der på de for sagen relevante tidspunkter er opstået en forurening af boring A på den ovenfor i spørgsmål D anførte måde? Svar: Det kan ikke på det foreliggende grundlag af-gøres, om en eventuel forurening hidrørende fra utætte rør, stammer fra et eller flere pumpestop eller om den stammer fra en konstant udsivning. Det sidste er mere sandsyn-lig end det første. F. Krævede etableringen af den i sagen omhandlede pumpestation P1 indenrigsministerens tilladelse. Svar: I henhold til s 40 i den daværende lov om vandforsyning krævedes indenrigsministerens tilladelse til at aflede spildevand til undergrunden gennem sivebrønde, andre brønde el. lign. men en pumpestation er netop ikke etableret med henblik på at aflede spildevand til undergrunden, og pumpestationen P1 har således ikke krævet indenrigsministerens tilladelse til etablering. Ingeniør B, der er formand for appellanten, har forklaret, at han fattede interesse for vandværket i forbindelse med forureningerne i 1979 og 1980. Han bistod bestyrelsen med den senere ansøgning om ny vandindvindingstilladelse og korn på denne måde med i bestyrelsesarbejdet. Medlem af bestyrelsen og formand for denne blev han i løbet af 1980'erne. Han har et nøje kendskab til lokalområdet. Han er bekendt med, at der skete fejltilslutning til kloaksystemet af flere ejendomme, herunder hans forældres ejendom. Han har også hørt, at en ejendom, som indstævnte købte i 1980'erne, viste sig slet ikke at have været tilsluttet kloaksystemet. Han har flere gange hvert år iagttaget lys i den røde alarmlampe for pumpestop i pumpestationen. Senest iagttog han dette for et par uger siden. Alarmlampen har undertiden været tændt hele dagen eller i en hel weekend. En ansat ved indstævnte har for-talt ham, at vedkommende underretter indstævnte, når han bliver opmærksom på, at alarmlampen er tændt.

Afdelingsingeniør C, har som vidne forklaret, at han blev ansat hos indstævnte i 1975. Han har haft med kloakering at gøre siden 1966. Kort tid efter kloakeringssystemets etablering opdagede man 2 fejltilslutninger i form af ombytning af tilslutningen til spildevands- og regnvandsledningen. Samtlige ejendommes kloaktilslutning blev i forbindelse hermed kontrolleret ved en gennemgang af alle byggesagerne. Endvidere kontrollerede man afløbsforholdene i husene i den ene del af byen, hvor der kunne være fejltilslutninger. Han har ikke ved sin gennemgang af byggesagerne kunnet se, at der skulle være ejendomme, der ikke var blevet tilslut-tet. Pumpestationerne er sædvanlige og - på grund af terræn-forholdene - nødvendige. Den omhandlede type pumpestation krævede ikke godkendelse udover landvæsenskommissionens godkendelse. Den omhandlede pumpestation (P1) er vist den eneste i et beskyttelsesområde til en boring. Der føres - og blev ført - tilsyn normalt 2-3 gange om ugen med pumpestationer som de omhandlede. Man er da hver gang inde i pumpestationen og har en fast rutine for kontrol og rengøring af pumperne. Endvidere har man etableret døgnvagt, således at man altid kan kontaktes i tilfælde af, at nogen konstaterer lys i alarmlampen, der iøvrigt blot viser, at der er påbegyndt en opstuvning. Man har ikke været udsat for så kraftige opstuvninger i pumpestationen, at der har været tale om beskadigelse af de tekniske installationer på mellemdækket. Der har været et strømsvigt i perioden fra 1979-1984. Ellers har der ikke været problemer med pumpestationen. Særligt husker han ikke problemer omkring 1979-1980. Den røde lampe kan lyse af andre grunde end strøm-svigt. TVinspektionerne fra 1981 viste ikke alarmerende for-hold. De konstaterede åbninger på 2 cm. kunne rummes indenfor gummisamlingen. Der er således ikke nødvendigvis tale om utætheder, når blot gummisamlingen sidder rigtigt. Der er ikke foretaget reparationer på spildevandsledningen. Man risikerer større problemer, hvis man forsøger reparation i tilfælde, hvor der ikke er sikre holdepunkter for utæthed. Der er ingen forskel på TV-rapporterne fra 1981 og 1991. Heller ikke den sidste rapport ville vidnet reagere på. Der er snarere tale om indsivning i rørene i stedet for udsivning fra rørene. Beton-rør har endvidere den tilsigtede egenskab, at de med tiden "tætner sig selv". Indstævnte har særligt undersøgt forholdene

ved brønd 11. Der er fundet en sprække, men der forsvinder ikke vand gennem denne, fordi der ikke er nogen forbindelse fra sprækken og ud af betonlagene. Der er efter hans vurdering intet grundlag for at omlægge kloakrørene. Forureningen varierer meget over tid i løbet af et regnskyl. Hillerslev er ikke vokset nævneværdigt i den omhandlede periode. Skønsmanden, ingeniør D, har vedstået sine erklæringer og supplerende forklaret, at der kan sive vand ud af den utætte brønd. De forskubbede samlinger, der er konstateret, er ikke i sig selv ensbetydende med, at der kan løbe vand ud. De trykprøver, som man har kunnet foretage, viser imidlertid, at dette kan lade sig gøre. Hvis pumpen ikke starter som forudsat, kan vandet stige 40 cm til bunden af indløbsrøret. Alarmen tændes, når vandet er ca. 5 cm. under indløbsrørets bund. Ved opstuvning i dagtimerne vil det tage nogle timer, før vandet stuves op i indløbsrøret. Dette skøn er dog behæftet med betydelig usikkerhed. Efter døgn vil der imidlertid være vand langt op i systemet og forbi stederne ved vandværkets boring og de konstaterede utætheder. Landvæsenskommissionens tilladelse til etablering af pumpestationen var eneste nødvendige tilladelse. Pumpestationen er velindrettet og forsvarligt indrettet. Den synes tæt. Det var sædvanligt at orientere naboer om betydningen af den røde lampe. Det er hans vurdering, at udsivning fra spildevandsledningen alene vil kunne ske i beskedne mængder. På det omhandlede sted står grundvandet i en sådan højde, at der ikke vil ske vandindsivning. Det er det forhold, at man ikke kunne holde regnvands-ledningen tilstrækkeligt tæt til trykprøvning, der indicerer, at der kan ske udsivning. Han vil ikke afvise, at revnen i brønden er blevet tæt med tiden. Colibakterier i den gennem-snitlige størrelsesorden på 0-3.000 pr. 100 ml forudsætter, at der ikke er tale om fejltilslutninger af spildevandsledninger til regnvandsledningen. Ved et regnskyl bliver vandet i regnvandsledningen renere og renere. Vand, der opsamles i brønde eller utætheder, vil derfor i al fald i en periode typisk være temmeligt rent vand. Regnvandsledningens stand var for dårlig også i forhold til udfærdigelsetidspunktet. Der er tale om forhold, som - hvis de var blevet opdaget af en tilsynsførende - ville være blevet påtalt overfor entreprenøren. Han har ikke grundlag for at antage, at indstævnte har forsømt sin vedlige-

holdelsesforpligtelse. Markgødning kan ikke være årsag til forureningen. Det er også ret usandsynligt, at arealet skulle være anvendt til græsning således, at forureningen skyldes markgødning. Der kan selvfølgelig været udspredt markgødning på arealet. Når der er colibakterier, er det mest sandsynligt, at forureningen stammer fra regnvandsledningen, der ligger 6-7 meter fra boringen. Efter placeringen af boring B vil han anse det for usandsynligt, at de her påpegede forhold i området omkring boring A isoleret set skulle have betydning for den samtidige forurening af boring B. Efter de supplerende undersøgelser, der har vist indikationer af utætheder i kloaksystemet, er han blevet bestyrket i den opfattelse, at den mest sandsynlige kilde til forureningen er kloaksystemet. Det er ikke muligt at angive denne sandsynlighed i procenter. Det er dog ved den faktiske undersøgelse sandsynliggjort, at der er sådanne fejl ved kloaksystemet, at det er relevant at antage, at kloaksystemet er årsagen. Spores der ved en måling fækale colibakterier, erklæres vandet for sundhedsfarlige. Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure. Appellanten har yderligere anført, at sandsynligheden for, at kloaksystemet er årsagen til forureningen, er yderligere bestyrket ved de undersøgelser, der er foretaget efter byrettens dom, og ved skønsmandens supplerende erklæring. Indstævnte har - som for byretten - tillige gjort gældende, at et eventuelt erstatningskrav er bortfaldet som følge af accept af risiko, idet appellanten var bekendt med, at boringens placering var frarådelig, uden at man gjorde noget for at søge en anden og forsvarlig løsning. Appellanten har heroverfor bestridt, at der i forhold til indstævnte er accepteret nogen risiko, idet etableringen af kloaksystemet jo netop tilsigtede en beskyttelse af appellantens vandindvinding. Landsretten skal udtale: Efter skønsmandens supplerende erklæring, der er tilblevet bl.a. på grundlag af en faktisk undersøgelse af dele af ind-

stævntes kloaksystem, findes det tilstrækkeligt godtgjort, at det er kloaksystemet, der er årsag til den omhandlede forurening af appellantens boring A i 1980. Det omhandlede kloaksystem blev etableret som forudsætning for, at appellanten kunne opnå tilladelse til fortsat vandindvinding. På denne baggrund og efter placeringen af kloaksystemet ganske tæt på den omhandlede vandboring måtte der for indstævnte være forpligtelse til at udvise en særlig omhu ved etableringen af kloaksystemet. Efter skønsmandens supplerende erklæring er kloaksystemets regnvandsledning imidlertid i en stand, der er for dårlig også set i forhold til udførelses-tidspunktet. Der er - efter skønsmandens forklaring - tale om forhold, som - hvis de var blevet opdaget - ville være blevet påtalt over for entreprenøren. Efter skønsmandens supplerende erklæring og forklaring må det videre lægges til grund, at indstævnte ikke har udvist den så-ledes fornødne omhu i forbindelse med etableringen af kloaksystemet, og indstævnte er derfor erstatningsansvarlig for appellantens tab som følge af den omhandlede forurening. Ved fastsættelsen af erstatningens størrelse må der på den ene side taget væsentligt hensyn til de foreliggende oplysninger om boringens uhensigtsmæssige placering midt i byområdet. På den anden side må der tages hensyn til, at der ikke er oplyst omstændigheder, der kan føre til en antagelse af, at boringen stod umiddelbart foran en lukning forud for den omhandlede forurening. Erstatningen må herefter fastsættes skønsmæssigt. Landsretten tager derfor appellantens subsidiære påstand til følge og fastsætter erstatningen til 50.000 kr. T h i k e n d e s f o r r e t: Indstævnte, Thisted Kommune, skal til appellanten, Sammenslutningen af vandværker i Jylland som mandatar for I/S Hillerslev Vandværk betale 50.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg den 3. september 1985, til betaling sker.

Sagens omkostninger for begge retter skal indstævnte betale til appellanten med 50.000 kr. Det idømte skal betales inden 14 dage. Inger Nørgaard Bjarne Christensen Chr. Notlevsen (kst.)