Klar til skole. personlige kompetencer sociale kompetencer sprog krop og bevægelse naturen og naturfænomener kulturelle udtryksformer og værdier.

Relaterede dokumenter
Skoleparat. Vi glæder og til samarbejdet. Borup Privatskole

At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti.

Tønder Distriktsskole -et bevidst valg med dit barn i centrum- Klar til skole! Vi glæder os til at se dig!

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopas dfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjkl zxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbn Skoleparat

KLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER

Inden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Skolepasset på vej i skole

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Skolepasset på vej i skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

Glidende Overgang På Kongsbjergskolen 2017

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Brændkjærgård. Skoleparat - parat til livet

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Brændkjærgård. Skoleparat - parat til livet

Fra børnehave til skole

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Opmærksomhedsområder i forbindelse med vurdering af skole/sfo-parathed

Klar Parat Skolestart

Farsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger

Skole Parathed Vejledning til forældre.

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen.

Forældremøde kommende 0.klasser 2016/17 kl

Den gode overgang. Fra Oasen til skolen

Personlige forudsætninger.

Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer

kreativitet venskab natur bevægelse

overgang fra børnehave til Skægkærskolen

Pædagogisk læreplan Rollingen

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Læreplaner. Vores mål :

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Skoleparathed. Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade København S Tlf

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Kompetencemål ved skolestart

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

Som skolestarter forventer skolen at barnet har øvet sig i nedenstående;

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

I ABC Til forældre 1

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet

overgang fra børnehave til skole

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Kære Førskole forældre

Velkommen til Løjtegårdsskolen. Informationsmøde for forældre til 5-6 årige børn

Skoleparathed. At al slags læring forudsætter en god koncentrationsevne/vedholdenhed.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

Navn: Fødselsdato: Forældreunderskrift. Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen:

Arbejdet med førskole i Sneglehuset

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

LÆREPLANER I DAGPLEJEN

Læreplan for vuggestuegruppen

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.

HAR BRUG SELVVÆRD. Stoler barnet på at det, det har at byde ind med er værdifuldt for gruppen? Forsøger barnet at markere sig eller trækker det sig?

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Pædagogiske læreplaner

Transkript:

Børnehaveklassen er nu obligatorisk og fra den 1 august 2009 blev undervisningspligten udvidet til 10 år. Undervisningspligten indtræder den 1 august i det kalenderår, hvor dit barn fylder 6 år. Et barn kan på baggrund af overvejelser om barnets modenhed og selvstændighed begynde i en børnehaveklasse i august måned i det kalenderår, hvor barnet fylder 5 år. Betingelsen er, at barnet kan følge undervisningen i børnehaveklassen og dermed kan fortsætte i 1. Klasse året efter. Hvem bestemmer om barnet må begynde i skole? Hvis barnet er gammelt nok til at være undervisningspligtigt, og forældrene ønsker skolestart, men fx børnehavepersonalet anbefaler at udsætte skolestarten, har forældrene det sidste ord. Kommunalbestyrelsen/forvaltningen eller børnehaven kan altså ikke tvinge forældrene til et barn, der på papiret er gammelt nok, til at udsætte skolestarten. Hvem bestemmer om barnet må udsætte skolestarten? I Fanø Kommune er afgørelsen om udsættelse uddelegeret til skolechefen. Skolechefen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke godkende, at et barns undervisning udsættes et år. Forældrene kan ikke selv beslutte at udsætte deres barns undervisningspligt.. Dvs. hvis forældre og børnehavepersonale er enige om et ønske om at udsætte skolestarten, har skolechefen det sidste ord og kan afgøre, at barnet ikke kan få lov at udsætte undervisningspligten. At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti. Et barn, der skal i skole, skal være klar til at møde nye krav og regler. Ved skoleparathed tager vi udgangspunkt i de seks læretemaer: personlige kompetencer sociale kompetencer sprog krop og bevægelse naturen og naturfænomener kulturelle udtryksformer og værdier. I denne folder har vi i stikord beskrevet, hvad der forstås ved de forskellige temaer og hvordan I/du som forældre eller nær voksen kan hjælpe jeres/dit barn til at kunne eller at være lige ved at kunne de forskellige ting.

Barnets kunnen ved skolestart Personlige kompetencer Et skoleparat barn har en naturlig nysgerrighed, lader sig forundre og stiller spørgsmålstegn ved det, der omgiver barnet og familien. For at nå dertil skal man have et solidt kendskab til sin egen person og sine nærmeste. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input Udtrykke sig via sprog og gå i dialog Vælge til og fra Drage omsorg for andre og sig selv Selv gå i gang med en leg, en aktivitet, eller en opgave Indgå i skiftende grupper Være selvhjulpen med personlig hygiejne Sociale kompetencer Børnehaveklassen er starten på et langt skoleforløb som klasse/gruppe. Det er et forpligtende samvær med klasse/gruppe kammerater, hvor barnet både skal kunne ta og gi, og hvor han/hun skal kunne rumme mange andres forskelligheder. Gode sociale kompetencer er en forudsætning for at have venner og kunne trives i hverdagen. Barnet bør: Indgå i sociale relationer Udsætte egne behov Kan etablere og vedligeholde venskaber Lærer om og accepterer forskelligheder Hjælpe andre og indgå i venskaber Tage nogen former for ansvar Løse konflikter selv, eller at det kan bede om hjælp til det Overholde regler i spil og leg Sprog Det sproglige er omdrejningspunktet i en børnehaveklasse/gruppe, hvor man skal kunne gøre sig forståelig og kommunikere med både børn og voksne. Barnets ordforråd er en forudsætning for, at interessen for at læse og skrive kan udvikles. Barnet børn kunne: Skabe kontakt og kunne kommunikere Forstå og i vis grad selv kunne anvende kropssprog Vise nysgerrighed over for tegn og symboler Kende tegn og begreber

Fuldføre sine sætninger Turde sige noget i en større gruppe Interesse for tal, bogstaver og kunne skrive sit eget navn Forstå en kollektiv besked Krop og bevægelse Børn, der er vant til at bruge kroppen, har mere mod på fysiske udfordringer og generelt et bedre selvværd. Et skolebarn skal være klar til de udfordringer, hvor de små fingerbevægelser kræves. Hvis finmotorikken er i orden, kan barnet tegne og skrive, hvad det vil. Tegning er førskolebarnets skrift og udtryksform. Mestre forskellige bevægelser, f. eks hoppe, sjippe, rotation Turde lege farlige lege og klatre Selv klare af og påklædning Finmotorik, tegne med en almindelig blyant, klippe med en saks Grovmotorik, cykle på tohjulet cykel, gynge, hoppe, hinke og stå på et ben, kaste og gribe en bold. Naturen og naturfænomener Fordybe sig og udforske de små ting i naturen Vise hensyn overfor insekter og planter der f.eks. gror i naturen Benævne enkelte dyr, planter og blomster Opleve mangfoldigheden i naturen f.eks. strand og skov Blive bekendt med forskelligt vejr. Kulturelle udtryksformer og værdier Være kreativt, skabende og eksperimenterende Interesse for rim og remser Lege rollelege, m.m.

Voksenhjælp Personlige kompetencer: Spørge ind til, spørge hvordan barnet har det, ked af det, vred osv. Lær barnet at vente, når den voksne taler, ikke bare sige det, men også lade barnet vente, til den voksne er færdig Lad barnet få tid derhjemme uden fjernsyn eller elektroniske spil Lær barnet at være selvhjulpen. Klare toiletbesøgselv, håndvask, skylle ned osv. Lær barnet at tænke på andre end sig selv, dele med andre, hjælpe til Inddrag barnet i at hjælpe til derhjemme Giv barnet små daglige pligter, som skal overholdes Lær barnet at det skal høre efter uden altid at modargumentere. Sociale kompetencer: Lad barnet tage en kammerat med hjem i ny og næ Tal positivt om forskelligheder Giv barnet pligter, som skal løses og ikke kan argumenteres væk Hjælp barnet med at løse uenigheder og konflikter Spørg ind til, hvad der er sket. Spørg begge parter, lyt og hjælp med at finde en løsning, som børnene synes om Fasthold barnet i spil og følg reglerne, barnet skal ikke altid vinde. Sprog: Lær barnet at hilse, sige farvel og at indgå naturligt i en samtale. Barnet skal ikke altid være midtpunktet Tale f.eks. om tegnefilm og kropssprog Læs med barnet gerne hver dag og tal om hvad der bliver læst.. Stil barnets nysgerrighed overfor tal og bogstaver men pres ikke noget ned over hovedet på barnet Tal sammen ved middagsbordet alle sammen, lyt til hinanden og lad barnet fuldføre sætningerne. Krop og bevægelse: Giv barnet den fornødne tid til at klare af og påklædning selv Lad barnet udfordre sig selv og lad være med at sige passe på og pylre om barnet Brug selvværdsstyrkende udtryk Præsenter barnet for blyant, saks m.v. også derhjemme Barnet kan være med til at skrive kort til fødselsdage, tegne m.v. Sørg for, at barnet har passende tøj til at bevæge sig i udenfor, også i såkaldt dårligt vejr.

Naturen og naturfænomener: Giv tid, kigge og undersøg naturen sammen med barnet Lær barnet, hvad man må og ikke må Lær barnet at tage hensyn til dyr og planter Vær interesseret og benævn tingene Giv barnet oplevelser i skov og på strand Gå ture sammen i forskelligt vejr, med den rette påklædning. Kulturelle udtryksformer og værdier: De fleste børn er kreative, hvis de ikke hæmmes af, at alting skal se ud på en bestemt måde Vis tilfredshed over det, barnet har gjort sig umage med Lad børnene tegne selv, brug ikke skabeloner Sørg for passende påklædning, også når der skal males! Sæt pris på børnenes vrøvleord, det er at eksperimenter med sproget. At den nye skolereform indføres i august 2014, har selvfølgelig indflydelse på skolestarten. Fanø kommune har valgt at der skal tilknyttes pædagoger i indskolingen. Dette skulle gerne betyde, at skolen kan rumme de børn, som ikke er "helt klar" til skolen. Ligesom, at det forhåbentligt bliver nemmere at rumme børns forskelligheder og udviklingstrin.