Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N) på kvæggårde med høj dyretæthed. Sammenligning af N-balancer på studielandbrugene i 1999 viser, at de konventionelle kvægbedrifter fortsat har de største N-overskud på bedriftsniveau. Niveauet for kvæggårdenes N-balancer er stort set uændret over de sidste tre år. Dog er den gennemsnitlige anvendelse af N i handelsgødning i 1999 faldet med 2 kg N/ha i forhold til et niveau på omkring 1 kg N/ha hvert af årene 1996-98 (15 konventionelle kvæggårde). Der var i 1999 ikke nogen klar sammenhæng mellem rådighed over en stor mængde N i husdyrgødning og et tilsvarende mindre indkøb af N i handelsgødning på kvæggårdene blandt studielandbrugene. Kvægbedrifter med mere end 25 kg N/ha i husdyrgødning havde typisk et indkøb af N i handelsgødning på 6-1 kg N/ha. Et eksempel viser, at det ud fra givne forudsætninger i teorien er muligt at reducere N-overskuddet med op til 3% på en almindelig praktisk kvægbedrift. I et videre projektforløb skal de reelle muligheder for forandring afdækkes i et samarbejde med landmænd og deres rådgivere. Indledning Den praktiske fortolkning og anvendelse af næringsstofbalancer på gårdniveau er stadig et felt, der er i sin vorden. Hvordan bruger vi et kendskab til en gårds omsætning af næringsstof til at opnå nogle mål, som landmanden har sat sig eller af samfundet er tvunget til at sætte sig? Det kunne f.eks. være mål om at reducere gårdens samlede tab af kvælstof af hensyn til drikkevandet under gårdens marker. Der er beregnet kvælstof(n)-balancer på studielandbrugene siden 1996. Ud fra data kan forskelle mellem bedriftstyper beskrives og betragtes over en årrække. Studielandbrugene udgør en vigtig base for vor forståelse af N-omsætningen og for en videre udvikling af en aktiv brug af næringsstofregnskaber på gårdniveau. Fakta En N-balance udtrykker forholdet mellem den mængde kvælstof(n) der er tilført, og den mængde kvælstof der er bortført. Viser regnskabet, at der er tilført mere, end der er fraført, er resultatet på bundlinien et N-overskud. N-overskuddet kaldes også bedriftens N-balance. Det overskydende kvælstof vil enten ophobes i jorden, fordampe eller udvaskes. På langt sigt stabiliserer ophobningen i jorden sig. Dermed taber man en mængde kvælstof, der svarer til N-overskuddet. Et blik på årets N-balancer En gårds N-balance er resultatet af et sæt specifikke forudsætninger (Nielsen, 1999). Den klassiske opgørelse består i at vise gårdens N- overskud i forhold til den mængde N i husdyrgødning, der er til rådighed for marken. Som de foregående år ses, at N-overskuddet stiger jo mere N, der er til rådighed i husdyrgødning (Figur 1). Den nærmest lineære sammenhæng mellem husdyrtæthed og N-overskud er illustreret ved den bedste rette linie gennem punkterne. Jo længere en bedrift ligger under linien, desto mindre N-overskud har den i forhold til en gennemsnitsbedrift ved tilsvarende dyretæthed. Et lavt N-overskud tyder på en god husholdning med kvælstoffet. Det væsentlige er, at de højeste N-overskud pr. hektar findes på de konventionelle kvægbrug. Det er tankevækkende i forhold til offentlighedens og mediernes fokus på svineproducenternes kvælstoftab til miljøet (se bl.a. http://www.gylle.dk) - hvornår havner den bold i kvægproducenternes skød? Hvis man ser på de seneste tre år, har der ikke været nogen væsentlig ændring i N-overskuddet (Figur 2). De bedste rette linier gennem punkterne for hvert år er stort set sammenfaldende. 17
Figur 1. Sammenhængen mellem husdyrtætheden udtrykt som kg N i husdyrgødning pr. ha og det tilsvarende N-overskud pr. ha på studielandbrugene i 1999. Bedrifterne er opdelte i konventionelle kvæg-, svine- og planteavlsbrug, samt økologiske kvægbrug (øko-kvæg). 4 N-overskud bedrift. kg N/ha 3 2 1 7 14 21 28 35 Husdyrgødning, kg N/ha Kvægbrug ØkoKvægbrug Planteavlsbrug FrilandsSvin Svinebrug Der er flere forklaringer på kvæggårdenes højere N-overskud. Harmonireglerne tillader mere husdyrgødning pr. ha på kvæggårde end på svinegårde. Det medfører bl.a., at kvæggårdene ikke eksporterer nær så meget N i husdyrgødning som svinegårdene. Kvæggårde har kvælstofkrævende grovfodersædskifter med en høj N-norm, hvor der tillige er megen bælgsæd og dermed en høj N-fiksering. Dertil kommer også brugen af N i handelsgødning, som er et direkte input af kvælstof til bedriftens N-balance. I 1999 faldt det gennemsnitlige forbrug af N i handelsgødning med omkring 2 kg pr. ha på kvægbrug blandt studielandbrugene (figur 3). Det skal ses i forhold til et niveau på omkring 1 kg N pr. ha de tre foregående år. Det er antageligt lavere normer for N- gødskning af græsmarker, der er slået igennem, Figur 2. Sammenhængen mellem husdyrtætheden udtrykt som kg N i husdyrgødning pr. ha og det tilsvarende N-overskud pr. ha på konventionelle kvæggårde blandt studielandbrugene i 1997-1999. 4 N-overskud bedrift. kg N/ha 3 2 1 7 14 21 28 35 42 N i husdyrgødning, kg N/ha 1997 1998 1999 Lineær (1997) Lineær (1998) Lineær (1999) 18
og det bliver interessant at følge udviklingen i år 2. Forskellen er for lille til med sikkerhed, at kunne ses i figur 2. Figur 3. Anvendelsen af N i handelsgødning på 15 kvægbrug og 8 svinebrug blandt studielandbrugene i årene 1996-99. Handelsgødning, kg N/ha 12 1 8 6 4 2 1996 1997 1998 1999 15 kvægbrug 8 svinebrug Man kunne have en forventning om, at bedrifterne med mest N til rådighed i husdyrgødning ville have et tilsvarende lavere forbrug af N i handelsgødning. Der er ingen klar tendens i den retning, hvis man betragter høståret 1999 på kvæggårdene blandt studielandbrugene (figur 4). Bedrifterne længst til højre i figur 4 kendetegnes ved flere forhold: høj belægningsgrad stort N-overskud på bedriftsniveau grovfodersædskifter med høj tilførsel af N med gødning og høj bortførsel af N med afgrøder staldsystem med dybstrøelse/fast gødning Der vil altid være en variation i forholdet mellem mængden af N til rådighed i husdyrgødning og den N, der indkøbes i handelsgødning på grund af forskelle i jordbund, forventning til udbytte og sædskifternes sammensætning. Der kan også være praktiske problemer forbundet med at gøde optimalt med store mængder dybstrøelse og møg i et sædskifte med megen afgræsning. Endelig er kravet til N-udnyttelsen lavere for fast gødning end for gylle. Men det er også blandt gårdene længst til højre i figur 4, at man finder majsmarken, der er tildelt 61 kg N/ha med et udbytte på mindre end 6 FE/ha! Hvis samfundets fokus på landbrugets kvælstoftab flytter i retning af kvægproducenterne, bliver der brug for at opnå en bedre udnyttelse af kvælstoffet på kvægbedrifter med megen husdyrgødning. Figur 4. Kvælstof til rådighed i husdyrgødning og handelsgødning (kg N/ha) på konventionelle kvæggårde blandt studielandbrugene i høståret 1999. Første tal over søjler angiver bedriftens dyretæthed (DE/ha), andet tal over søjlerne angiver bedriftens N-overskud (kg N/ha). N til rådighed, kg N/ha 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 152,89 13 142,84,82 9882 9886 9537 9515 9548 9512 9884 9654 9885 9533 9543 9536 9532 9545 9525 9514 9889 9523 9511 9675 N i husdyrgødning N i handelsgødning 273 36 2,47 1,83 225 26 1,67 1,66 En aktiv anvendelse af N-balancer Optimering af gårdens N-udnyttelse, ud fra en analyse af gårdens N-regnskab, er ét eksempel på det, vi forestiller os, når vi taler om aktiv brug af en N-balance. I de områder som amterne udpeger af hensyn til særlige drikkevandsinteresser, er der (bl.a.) fokus på landbrugets tab af kvælstof. En gård i et sådant område kan have en særlig interesse i at tilpasse driften, så den opfylder særlige krav mht. kvælstof. 19
Et andet eksempel kunne være i forhold til den ændring af miljøreguleringen af landbrugets produktion, som dele af landbruget nu efterlyser. Man vil gerne have ny miljøpolitik, som bygger på en dokumentation af den produktion, der er forløbet på den enkelte bedrift, frem for at alle bedrifter forud reguleres via fælles normer og forventede udbytter. Her handler den aktive brug af N-balancen om dokumentation af miljøpåvirkning ud fra et regnskab over gårdens omsætning af næringsstof. Begge måder at bruge N-balancen på forudsætter kendskab til de enkelte komponenter i N-balancen og de komplekse sammenhænge, der ligger bag (Nielsen, 1999). I et projekt der bliver gennemført i Fabjerg-området ved Lemvig, arbejder vi med N-balancer på almindelige praktiske bedrifter. Ud over ni studielandbrug (syv kvægbrug og to svinebrug) indsamler vi data fra alle bedrifter i et område på ca. 2 ha. Vi arbejder på den måde både med N-balancen på bedriftsniveau, men også i en bredere sammenhæng i hele området. En del af de studier, der er gennemført mht., hvordan bedriftens N-regnskab kan optimeres, bygger på teoretiske bedriftsmodeller og beregninger (Intern Rapport, 1997). I projektet afprøver vi således effekten i den praktiske virkelighed af nogle af de faktorer, som man kan anvise ud fra teori og erfaring fra andre sammenhænge (tabel 1). Et af målene i projektet er at afdække nogle af de barrierer, der findes på den enkelte bedrift og i samarbejdet mellem bedrifterne i forhold til at flytte N-balancen. Det kan være barrierer af praktisk og økonomisk art, og landmanden samt hans rådgiver er derfor vigtige elementer i hele processen. På den enkelte bedrift analyserer vi N-balancen for de år, vi har indsamlet data. Ud fra analysen søger vi at opstille nogle alternative planer for fodring og markdrift ud fra et fokus på kvælstof. I dialog med landmanden og hans rådgiver afsøger vi derefter de praktiske muligheder og de eventuelle økonomiske konsekvenser. Hvis det er muligt, kan planerne efterfølgende gennemføres i et givent omfang. Tabel 1. Oversigt over en række faktorer af betydning for N-balancen på (kvæg)bedriften. Stalden Fodereffektivitet og intensitet N-indholdet i foder Husdyrgødning Fordampning fra stald, lager og ved udbringning Marken Udbytteniveau Indregning af høj forfrugtsværdi af især kløvergræs Afgræsningandel Sædskifteudveksling (grovfoder og salgsafgrøder ml. bedrifter) Et eksempel på en N-balance der kan flyttes - første trin i en proces Beskrivelse af nu-driften (se tabel 2 og 3): Bedrift nr. 9882 er en kvæggård med relativt høj belægningsgrad (1,8 DE/ha). Bedriften har både i 1998 og 1999 et højt N-overskud på 258 hhv. 36 kg N/ha. Gårdens ejer er alene om arbejdet, men er interesseret i problematikken og indstillet på at medvirke i en dialog. Køerne går i en ny stald med dybstrøelse. Der er direkte adgang til græsning, og jorden er overvejende god lerjord. Markdriften er et enkelt grovfodersædskifte med bygært-helsæd med udlæg efterfulgt af tre-fire års kløvergræs. Majs (3,2 ha) er taget ind i markplanen i stedet for roer, og er dyrket ensidigt på samme areal. Fra år 21 udvides arealet med syv ha, som er egnede til majsdyrkning. En stor andel af sommerfodringen er afgræsning (maj-oktober 1999: 244 FE/ko) primært suppleret med pulpetter og en lavprocentig kraftfoder. Det giver en proteinrig ration med høj PBV og lav fylde. Vinterfodringen (1999/2) var baseret på bygærte/majs-helsæd, højprocentig kraftfoder og græsensilage samt en mindre mængde pulpetter og melasse. Også vinterrationen er ligeledes relativt proteinrig. Der blev i gennemsnit opfodret 18 FE pr. ko pr. dag i både sommer 1999 og vinter 1999/ 2. Især i 1999 var ydelsen påvirket af sundhedsproblemer i besætningen, som dog forventes at være løst ultimo 2. 2
Tabel 2. Nøgletal for studielandbrug nr. 9882, 1998 og 1999. 1998 1999 Ydelse, kg EKM pr. årsko 7461 7219 % fedt 4,11 4,17 % protein 3,38 3,29 FE pr. årsko 6154 5996 Foderudnyttelse, % 81 81 Belægningsgrad, DE/ha 1,71 1,83 N ab dyr, kg N/DE 132 152 N ab lager, kg N/ha 21 323 N-overskud, bedrift kg N/ha 258 36 Tabel 3. Udbytter og arealanvendelse på studielandbrug nr. 9882, 1998 og 1999. Udbytte, a.e./ha Areal, ha Afgrøde 1998 1999 1998 1999 Efterafgrøde, græs 5 13 15,3 16,7 Fodersukkerroe 45 4,3 Helsæd, vårsæd 49 42 15,3 16,7 Majs 57 58 3,2 3,2 Sædskiftegræs 68 68 3,2 35,1 Resultat: Med ovenstående forudsætninger og fokus kan bedriftens N-overskud reduceres med omkring 3 % svarende til 9 kg N/ha. Resultatet af de første analyser viser således, at der umiddelbart er mulighed for en betydende ændring i N-balancen på en gård i almindelig praktisk drift. Forskellen fremkommer væsentligst ved et lavere indkøb af N i foder og en lavere fiksering. En reduceret import af N i handelsgødning bidrager også. Efter disse foreløbige beregninger skal resultatet sammen med resultater ud fra andre alternative planer for bedriften indgå i vor dialog med landmanden. Der skal også laves yderligere beregninger af de mulige økonomiske konsekvenser. Referencer Intern rapport (1997) Driftledelse, foderforsyning og kvælstofudnyttelse i fremtidens landbrug; Intern Rapport, Statens Husdyrbrugsforsøg, nr. 91, 1997, 82 p. Nielsen, A. H. (1999) Næringsstoffer, produktion og penge. Næringsstofbalancer i 1998; Studielandbrug Årsrapport 1999, Landbrugets Rådgivningscenter, p. 11-18 Forudsætninger og fokus for optimering, ændringer i fht. nudrift=1999: majsareal øges med 3,5ha, og udbyttet forventes at nå 65 FE pr. ha proteinforsyning i foderration søges bedre afstemt, bl.a. ved lidt reduceret afgræsning og mere (majs)helsæd sommerplanen proteinindkøb i højprocentig kraftfoder reduceres fodereffektivitet øges til 85% byghelsæd frem for bygærtehelsæd, udbytte=45 FE/ha introduktion af vårbyg til modenhed med efterafgrøde reduceret N-gødskning (især i majs) arealet øges med i alt syv ha produceret mælkemængde fastholdes (ca. 535. kg mælk) 21