Dato 3. november 2016 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 16/13272-6 Side 1/7 Afgørelse af klage over fjernelse af skilte på Falkonergårdsvej Vejdirektoratet har behandlet klage af 11. oktober 2016 fra C på vegne af Grundejerlaug. Grundejerlauget har klaget over Frederiksberg Kommunes afgørelse af 19. september 2016 om at fjerne skiltningen med privat vej. Vejdirektoratets afgørelse Vi kan med kommunens anførte begrundelse ikke se, at kommunen har angivet hvilke almene offentlige hensyn, der taler for at fjerne skiltene. Vi kan heller ikke se, at politiet har været inddraget i sagen og har samtykket til den færdselsregulering, som sker ved at fjerne skiltene. Vi mener på den baggrund, at kommunens afgørelse ikke er i overensstemmelse med privatvejslovens 57, stk. 2, hvorfor den er ulovlig. Vi beder derfor kommunen om at tilbagekalde afgørelsen af 19. september 2016 og eventuelt at træffe en ny og lovlig afgørelse. Grundejerlaugets argumenter I har i klagen anført, at skiltningen i sin tid er opsat af kommunen og efter grundejerlaugets opfattelse er udtryk for, at kommunen på tidspunktet for opsættelsen vurderede, at Falkonergårdsvej er en privat vej. I har desuden anført, at I ikke er enige i kommunens vurdering af, at vejen har status af privat fællesvej, idet I mener der er tale om en privat vej. I har i den forbindelse henvist til jeres advokats brev af 6. juni 2013 til kommunen. I beder Vejdirektoratet tage stilling til jeres advokats anbringender i brevet, herunder ikke mindst kommunens tidligere afgørelse om den juridiske status for Sankt Thomas Allé. Baggrund Det fremgår af sagen, at der er tale om en blind vej i byzone, der er uenighed mellem kommunen og grundejerne om vejstrækningens status af privat fællesvej, som kommunen mener, eller privat vej, som grundejerne mener, Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
matr.nr. 58ø udgør den omhandlede vejstrækning, en række ejendomme matrikulært grænser til vejstrækningen, matr.nr. 58ø, og kun har vejadgang ad denne vejstrækning, Falkonergårdsvejens Grundejerlaug ejer ejendommen matr.nr. 58ø, og alle vejens grundejere er medlem af grundejerlauget, vejen på matr.nr. 58ø, er tilskødet Falkonergaardsvejens Grundejerlag den 15. september 1899, og skødet er tinglyst både som skøde og deklaration den 6. oktober 1899, deklarationen (skødet) indeholder bl.a. følgende tekst: at der forbeholdes nuværende og efterfølgende Ejere og Beboere af Falkonergaarden (Matr. Nr. 58a, 58h, og 58m af Frederiksberg) bestandig Ret til fri og uhindret færdsel paa Vejen og til at føre Spildevand til den deri nedlagte Kloak; at der er reserveret Ejere og Brugere af de paa Falkonergaarden udstykkede og ved Falkonergaardsvejen beliggende Parceller den samme Ret til Færdsel paa Vejen og til Spildevandsafledning, som de hidtil have haft; der synes at være enighed blandt kommunen og grundejerlauget om, at den strækning af vejen, som ligger på matr.nr. 58ae er offentlig vej og ikke omfattet af afgørelsen, afgørelsen om at fjerne skiltningen er truffet på baggrund af et møde mellem kommunen og grundejerne den 7. oktober 2013, hvor det blev aftalt at fjerne skiltningen efter udførelsen af en trafiktælling på vejen, kommunen vil - efter at skiltningen er fjernet - udføre en ny trafiktælling for at se, om trafikmønstret har ændret sig, politiet har anmodet om, at skilte, der henviser til mark- og vejfred, nedtages. grundejerlauget i mail af 18. november 2013 1 til kommunen har anført, at skiltningen angiver, at området er privat, og at uvedkommende parkering er forbudt, samt at det er kommunen selv, der har sat skiltene op, kommunen i mail af 30. juni 2014 2 har oplyst grundejerlauget, at kommunen ikke har kunnet finde ud af, hvornår kommunen har opsat skiltene, men at det er sket i lighed med, hvad kommunen på daværende tidspunkt gjorde på andre private fællesveje, de to skilte har været opsat på vejarealet på ejendommen matr.nr. 58ø, mellem ejendommene matr.nr. 58r og 58b. Det ene skilt er en undertavle til skiltet E 18 Blind vej. Undertavlens tekst er Privat vej Uvedkommende kørsel og parkering forbudt. Det andet er et skilt med teksten PRI- VAT Uvedkommende parkering forbudt. Overtrædelse kan medføre anmeldelse til politiet for overtrædelse af 17 i lov om mark- og vejfred.. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 3, her privatvejsloven 4 og færdselslovens 5 92, stk. 1. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 87, stk. 2 1 Dette fremgår af Vejdirektoratets sag 16/10928, hvor kommunen valgte at tilbagekalde sin afgørelse for derefter at træffe den afgørelse, som Vejdirektoratet nu klagebehandler. 2 Dette fremgår af Vejdirektoratets sag 16/10928. 3 Vejloven og privatvejsloven 4 Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015 5 Lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013 om færdselsloven, med senere ændringer 2
og færdselslovens 92 c, stk. 2, jf. 6, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser 6. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, færdselsloven, forvaltningsloven 7 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan heller ikke tage stilling til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. God forvaltningsskik omfatter blandt andet, hvordan kommunen tilrettelægger et sagsforløb, herunder sagsbehandlingstiden, og hvordan kommunen besvarer borgernes henvendelser. Endelig kan vi ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, herunder aftaler. Bestemmelse af en vejs status af privat vej eller privat fællesvej Privatvejsloven finder anvendelse på private fællesveje og udlagte private fællesveje i det omfang det fremgår af lovens regler. Det fremgår af privatvejslovens 2, stk. 1, nr. 1 og 2. En privat fællesvej er en vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer. Det fremgår af privatvejslovens 10, nr. 3. En vejret er den ret, som den til enhver tid værende ejer af en ejendom har over en privat fællesvej eller privat fællessti til at benytte den pågældende private fællesvej eller fællessti som færdselsareal for ejendommen, jf. lovens 10, nr. 5. Den, der har en vejret, er vejberettiget. Det fremgår af 10, nr. 6. Et vejudlæg er en reservation af et bestemt areal til fremtidig anvendelse som privat fællesvej eller privat fællessti, jf. privatvejslovens 10, nr. 7. En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme, jf. privatvejslovens 26, stk. 1. Men den kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen, fx ved udlæg efter privatvejslovens 26, stk. 2, eller ved ekspropriation. Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tjenende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået i en dom. Om en grundejer har en sådan vejret, er et spørgsmål om fortolkning af skriftlige eller mundtlige aftaler og dermed som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen som ad- 6 Transport- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 8. februar 2016 om opgaver og beføjelser i Vejdirektoratet. 7 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 3
gangsvej til sin ejendom. Hverken kommunen som vejmyndighed 8 eller Vejdirektoratet kan efter privatvejsloven tage stilling hertil. Det kan i tilfælde af uenighed kun domstolene. Men kommunen kan efter omstændighederne administrere en vej efter privatvejslovens regler, indtil privatretlig uenighed er bilagt, eventuelt ved domstolene. Hvis der er tale om et privat udlæg af en privat fællesvej, jf. privatvejslovens 26, stk.1, skal kommunen godkende dette udlæg, jf. lovens 27. Kommunalbestyrelsen skal optage udlægget på fortegnelsen over private fællesveje og udlagte private fællesveje i byer og bymæssige områder, jf. privatvejslovens 3. Det fremgår af privatvejslovens 25. Denne fortegnelse skal udfærdiges i overensstemmelse med Vejdirektoratets bekendtgørelse om vej- og stiregister 9. Udlagte private fællesveje må ikke tages i brug som private fællesveje uden kommunalbestyrelsens tilladelse, jf. privatvejslovens 41. Disse regler har været gældende siden 1. januar 1973. En vejret kan ikke fortrænges af senere erhververe af rettigheder, selv om vejretten ikke er tinglyst, hvis vejen efter vejmyndighedens opfattelse er eneste eller væsentligste adgang til en ejendom eller en af denne ejendoms lodder, vejen er angivet på matrikelkortet, og matrikelkortet i det væsentlige stemmer med forholdene i marken. Den, der i dette tilfælde vil bestride, at der foreligger en ret til vejen, skal bevise dette, jf. 1 i lov om private vejrettigheder 10. Hvis kommunen ikke har grundlag for at antage, at der er tale om en privat fællesvej, kan den ikke træffe afgørelser efter privatvejsloven. Reglerne om kommunens færdselsregulering på privat fællesvej i by Efter privatvejslovens 57, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen med politiets samtykke, jf. færdselslovens 92, 92a og 100, bestemme, at der på en privat fællesvej skal foretages ændringer og foranstaltninger med henblik på regulering af færdslen. Indførelse eller ophævelse af et forbud mod uvedkommende kørsel og parkering er færdselsregulering. En sådan afgørelse er udtryk for, at almene offentlige hensyn taler for det besluttede. Det fremgår af lovbemærkningerne til privatvejslovens 11 57, stk. 2, at idet beslutningen skal være begrundet i almene offentlige hensyn, først og fremmest hensynet til den almene trafik, skal udgif- 8 Kommunalbestyrelsen er i henhold til privatvejslovens 1, stk. 2, forvaltningsmyndighed (vejmyndighed) for de private fællesveje og private fællesstier. 9 Vejdirektoratets bekendtgørelse nr. 60 af 15. januar 2016 10 Lov nr. 143 af 13. april 1938 om private vejrettigheder, med senere ændringer 11 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=134030 4
terne til det, der besluttes gennemført, også som udgangspunkt afholdes af kommunen. Og da foranstaltningerne er begrundet i almene offentlige hensyn bør foranstaltningerne i almindelighed være afmærket med autoriseret afmærkning, hvorved det sikres, at foranstaltningerne kan håndhæves af politiet. Autoriseret afmærkning er den afmærkning, der fremgår af vejafmærkningsbekendtgørelsen 12. Der er således ikke et forbud mod, at kommunen i forbindelse med en afgørelse efter privatvejslovens 57, stk. 2, anvender uautoriseret afmærkning, hvis der i øvrigt ikke er behov for, at afmærkningen skal kunne håndhæves af det offentlige. Vi mener dog, at hvis en kommune som vejmyndighed vil kræve en afmærkning opsat i medfør af privatvejslovens 57, stk. 2, så skal dette først og fremmest ske ved brug af autoriseret afmærkning, idet foranstaltningerne begrundes i almene offentlige hensyn, som typisk varetages ved anvendelse af autoriseret afmærkning. Hvis der ikke eksisterer anvendelig autoriseret afmærkning, er det dog muligt for vejmyndigheden at anvende uautoriseret afmærkning. Vores vurdering Vejstrækningens status På baggrund af sagens oplysninger mener vi, at kommunen har grundlag for at behandle vejstrækningen som en privat fællesvej efter privatvejslovens bestemmelser. Dette skyldes, at vejejeren (grundejerlauget) og de tilgrænsende ejendomme, der i henhold til den tinglyste deklaration har vejret til strækningen ikke er identisk med de enkelte grundejere, idet grundejerlauget er en selvstændig juridisk person og de enkelte grundejere i øvrigt er forskellige, at der siden 1899 og fortsat er tinglyst deklaration om vejret på matr.nr. 58ø for ejendommene matr.nr. 58a, 58h, og 58m, at vejen er optaget på matrikelkortet, at vejen er eneste adgang for en eller flere af de ejendomme, som grænser til vejen, samt at vejen har været taget i brug som privat fællesvej i henhold til deklarationen før 1. januar 1973, hvorfor vejens udlæg og ibrugtagning af vejen ikke har skullet godkendes af kommunen efter privatvejslovens bestemmelser. Vi skal i øvrigt bemærke, at vi i denne sag ikke kan tage stilling til kommunens antagelse af status for Sankt Thomas Allé, idet der ikke er tale om en afgørelse, der er påklaget af klageberettigede parter. Hjemmelshenvisningen Kommunen har i sin afgørelse henvist til færdselslovens 92, men vi mener ud fra lex specialisprincippet, at kommunen burde have henvist til privatvejslovens 57, stk. 2, som er den særlige regel, der gælder for private fællesveje i byer og bymæssige områder. 12 Vejdirektoratets bekendtgørelse nr. 1193 af 21. september 2016 om vejafmærkning 5
Vi mener dog ikke, at den forkerte hjemmelshenvisning har haft betydning for afgørelsens indhold, fordi der i privatvejslovens 57, stk. 1 og 2, er henvist til færdselslovens 92, samt at indholdet og proceduren i færdselslovens 92, stk.1, og i privatvejslovens 57, stk. 2, jf. stk. 1, er ens. Anvendelsen af privatvejslovens 57, stk. 2 Vi kan konstatere, at kommunen som begrundelse for sin afgørelse om at fjerne skiltene har henvist til, at dette blev aftalt på møde mellem kommunen og grundejerne den 7. oktober 2013, samt at politiet generelt har anmodet om, at skilte, der henviser til mark- og vejfred, nedtages. Vi kan med kommunens anførte begrundelse ikke se, at kommunen har angivet hvilke almene offentlige hensyn, der taler for at fjerne skiltene. Vi kan heller ikke se, at politiet har været inddraget i sagen og har samtykket til den færdselsregulering, som sker ved at fjerne skiltene. Vi mener på den baggrund, at kommunens afgørelse ikke er i overensstemmelse med privatvejslovens 57, stk. 2, hvorfor den er ulovlig. Vi beder derfor kommunen om at tilbagekalde afgørelsen af 19. september 2016 og eventuelt at træffe en ny og lovlig afgørelse. Partshøringsbemærkninger Grundejerlaug har ved mail af 1. november 2016 anført, det bør fremgå klart af Vejdirektoratets afgørelse, at kommunen er forpligtet til at genopsætte skiltningen, indtil kommunen eventuelt måtte træffe en ny (og lovlig) afgørelse. I modsat fald er der de facto ingen sanktioner forbundet med Vejdirektoratets afgørelse. Vi kan oplyse, at når Vejdirektoratet har truffet afgørelse om, at kommunens afgørelse om at fjerne skiltningen er ulovlig, vil dette være retstilstanden, indtil kommunen eventuelt træffer en ny afgørelse. Det betyder principielt, at skiltningen bør opsættes igen for at afspejle den gældende retstilstand. Vejdirektoratet har imidlertid ikke kompetence til at påbyde kommunen at opsætte skiltningen igen eller på anden måde at sanktionere kommunens handlinger eller undladelser. Hvis kommunen ikke efterkommer Vejdirektoratets afgørelse, må vi derfor henvise grundejerne til eventuelt at kontakte tilsynet med kommunerne 13 for at høre, om de har mulighed for at gennemtvinge Vejdirektoratets afgørelse. Derudover må vi henvise grundejerne til at anlægge retssag med henblik på gennemtvingelse af afgørelsen. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis parterne ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal sagen anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88. Vi foretager os ikke mere i sagen. 13 Oplysninger om tilsynet kan findes på www.statsforvaltningen.dk 6
7