0 UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN I DETAILHANDELEN 2001-2010 OG 2009-2010 NORDJYLLAND
Indledning Detailhandelen er en vigtig branche for mange, fordi de her får deres første arbejdslivserfaringer f.eks. som opsætter af varer og som modtager af tomme flasker. Kilden til grafer og tabeller er Danmarks Statistik: RAS. Se sidste side. Der er en høj omsætning af job i branchen, som fungerer som indslusning til andet arbejde eller uddannelse. Det er også en branche, hvor jobcentrene i nogle situationer har svært ved at finde de rette personer til job i specialbutikker. Den generelle økonomiske udvikling er en del af forklaringen på, hvordan beskæftigelsen i detailhandelen udvikler sig igennem årene. I perioder med høj arbejdsløshed vil der være faldende efterspørgsel efter mere luksusprægede varer, mens dagligvarerne jo skal købes. Her er det i stort omfang prisen, der konkurreres på, for hovedparten af kunderne har som udgangspunkt, at kvaliteten er nogenlunde den samme. Danskernes opfattelse af deres økonomiske råderum undersøger Danmarks Statistik. Her mente 61% af husholdningerne i 2007, at det var let eller meget let at få pengene til at slå til, mens tallet i 2010 kun var 50%. Sådan er vilkårene for detailhandelsbranchen. Hvordan har beskæftigelsen i detailhandelen udviklet sig i Region Nordjylland i perioden 2001 2010 og 2009-2010? Er der blevet flere eller færre beskæftigede sammenlignet med resten af landet? Hvilke underbrancher har oplevet beskæftigelsesfald, og hvilke underbrancher er kommet styrket ud af krisen? Hvad er der sket med de beskæftigedes fordeling på uddannelse, køn, alder og oprindelse? Hvordan er de gået i de enkelte kommuner? Beskæftigelsesregion Nordjylland forsøger i dette notat at give svar på disse centrale spørgsmål. Når der er tal for beskæftigelsen i 2010, er det vigtigt at være opmærksom på, at det er pr. 1. januar 2010, og at tallet er opgjort i november 2009. De første tabeller omhandler perioden 2001-2010, mens de sidste tager fat på 2009-2010 for at belyse, hvordan den økonomiske krise påvirkede branchen. Alle tal er for personer med arbejdssted i Nordjylland/i de nordjyske kommuner, altså antallet af arbejdspladser, uafhængigt af, hvor medarbejderne har deres bopæl. 2
Hovedkonklusioner Udviklingen 2001-2010 o Udviklingen i detailhandelens beskæftigelse i Nordjylland ligger igennem den tiårige periode tæt på udviklingen i hele landet. o Den laveste beskæftigelse er i 2005 og den højeste i 2009. o Der er kun små forskelle i udviklingen i branchens beskæftigelse fra 2001 til 2010 imellem regionerne. Konjunkturerne påvirker mere end den geografiske placering. o Der er stor forskel på udviklingen i beskæftigelsen i underbrancherne. Den største tilbagegang er der på tankstationerne og den største fremgang i virksomheder med salg inden for kultur og fritid. o Fra 2001 til 2010 er der et uændret antal mænd beskæftiget i den nordjyske detailhandel, mens kvindernes beskæftigelse er vokset med 5%. o Der er flere unge og flere ældre ansat i 2010 end i 2001. o Branchen beskæftiger et stigende antal medarbejdere uden nogen uddannelse ud over folkeskolen eller gymnasiet. Der er et fald i antallet af faglærte, som ellers har været den mest udbredte baggrund for at arbejde i branchen. Der er klart flere uden en erhvervsuddannelse end med, og sidstnævnte udgør under 1/3 af samtlige ansatte. o I alt er 633 indvandrere og efterkommere beskæftiget i detailhandelen i 2010. Det er 2,8% af branchens samlede beskæftigelse. Det er mindre end for den samlede beskæftigelse i Nordjylland, idet andelen her er 4,9% i 2010. Udviklingen 2009-2010 o Morsø og Rebild har fremgang i beskæftigelsen fra 2009 til 2010 de øvrige tilbagegang og en enkelt stagnation. o Frederikshavn er hårdest ramt af den faldende efterspørgsel. Fra 2009 til 2010 er beskæftigelsen i detailhandelen faldet med 8,8%. 3
Udviklingen i detailhandelsbeskæftigelsen i Nordjylland Antallet af beskæftigede i detailhandelsbranchen med arbejdssted i Nordjylland er højere i 2010 end 2001, nemlig 22.478 i forhold til 21.822, men der har været klare udsving undervejs. Figur 1. Udviklingen i beskæftigelsen i detailhandelen i Nordjylland og i hele landet fra 2001 til 2010. Personer med arbejdssted. 230.000 225.000 220.000 215.000 210.000 205.000 200.000 195.000 190.000 185.000 180.000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 24.000 23.500 23.000 22.500 22.000 21.500 21.000 20.500 20.000 19.500 DK NJ DK 201.84 202.09 203.58 201.53 196.88 208.05 214.46 220.77 226.02 217.36 NJ 21.822 21.841 21.708 21.687 20.833 21.864 22.464 23.103 23.402 22.478 Både i hele landet og i Nordjylland er den laveste beskæftigelse at finde i 2005 og den højeste i 2009. Figuren viser, at udviklingen i hele landet og i Nordjylland i stor udstrækning følges af. Mod slutningen af perioden er faldet i beskæftigelsen dog størst i Nordjylland. En opgørelse over antal beskæftigede lønmodtagere fra e- indkomstregistret viser stort set uændret beskæftigelse i november måned i årene 2008-2011 Udviklingen i detailhandelen i Nordjylland kan også ses i en sammenligning med udviklingen i de øvrige regioner. Tabel 2. Udviklingen i beskæftigelsen i detailhandelen i Nordjylland og i de øvrige regioner fra 2001 til 2010. Personer med arbejdssted. Pct.-ændring 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2009-2010 Hele landet 201.845 202.097 203.586 201.539 196.888 208.052 214.463 220.778 226.020 217.363-3,8 Nordjylland 21.822 21.841 21.708 21.687 20.833 21.864 22.464 23.103 23.402 22.478-3,9 Mid tjylland 45.081 44.912 45.836 45.710 44.725 47.996 49.785 51.990 53.780 51.945-3,4 Syddanmark 43.347 43.338 43.419 42.713 41.667 44.128 44.949 46.204 46.949 45.622-2,8 Hovedstaden 63.392 63.571 63.635 62.049 61.133 64.038 65.877 67.037 69.238 66.032-4,6 Sjælland 28.082 28.231 28.980 29.378 28.519 30.021 31.381 32.434 32.640 31.286-4,1 Også i denne sammenligning er det tydeligt, at der i perioden 2001-2010 ikke er regioner med en markant afvigende udvikling i forhold til gennemsnittet. Ser man på den procentvise udvikling fra 2009 til 2010, så er afvigelserne også her begrænsede. Syddanmark har haft det mindste fald i beskæftigelsen og Hovedstaden det største. Sammenligner man intern i regionen, altså imellem kommunerne, er der også her en overordnet tendens med afvigelser. Det fremgår af tabel 3. 4
Tabel 3. Udviklingen i beskæftigelsen i detailhandelen i Nordjylland og i de nordjyske kommuner fra 2001 til 2010. Personer med arbejdssted. Pct-ændring 2001 20 02 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 20 10 2009-2010 Nordjylland 21.822 21.841 21.708 21.687 20.833 21.8 64 22.464 23.103 23.402 22.478-3,9 Morsø 850 875 809 78 1 736 762 798 810 762 799 4,9 Thisted 1.714 1.722 1.754 1.75 0 1.762 1.829 1.874 1.849 1.853 1.853 0,0 Brønderslev 1.225 1.170 1.154 1.13 4 1.095 1.099 1.169 1.169 1.148 1.127-1,8 Frederiksh avn 2.684 2.617 2.757 2.67 1 2.646 2.744 2.755 2.779 2.690 2.454-8,8 Vesthim merland 1.278 1.239 1.264 1.30 1 1.240 1.231 1.252 1.256 1.222 1.186-2,9 Læsø 89 87 79 8 3 82 85 90 88 88 82-6,8 Rebild 678 724 737 72 0 715 712 809 829 772 788 2,1 Mariagerfjord 1.447 1.504 1.482 1.48 3 1.413 1.435 1.478 1.505 1.588 1.472-7,3 Ja mmerbugt 1.191 1.252 1.200 1.16 4 1.138 1.190 1.234 1.338 1.259 1.208-4,1 Aalb org 8.067 8.013 7.871 7.90 7 7.521 8.145 8.286 8.711 9.119 8.693-4,7 Hjørring 2.599 2.638 2.601 2.69 3 2.485 2.632 2.719 2.769 2.901 2.816-2,9 Hovedparten af kommunerne har haft en forholdsvis lav beskæftigelse i 2005, ligesom størstedelen havde ret høj beskæftigelse i 2009 for så at dykke fra 2009 til 2010. Der er dog undtagelser fra disse overordnede tendenser. Morsø havde f.eks. en højere beskæftigelse i 2008 end i 2009, og beskæftigelsen er vokset fra 2009 til 2010. Også Rebild har flere beskæftigede i 2010 end i 2009. For Thisted er der ingen ændring i denne periode. Frederikshavn er hårdest ramt af den faldende efterspørgsel hos kunderne. Fra 2009 til 2010 er beskæftigelsen i detailhandelen faldet med 8,8%. Mariagerfjord med et minus på 7,3% er hårdt ramt, og Læsø er tæt på med et fald på 6,8%. Ja, også landsdelens hovedstad, Aalborg, har et fald i beskæftigelsen fra 2009 til 2010 på 4,7%. Beskæftigelsen, fordelt på køn. Hvordan er det så gået med beskæftigelsen, når man ser på kønsfordelingen over hele perioden? Tabel 4. Udviklingen i beskæftigelsen i detailhandelen i Nordjylland og i de nordjyske kommuner fra 2001 til 2010, fordelt på køn. Personer med arbejdssted. 2001 2010 %-ændring 2001-2010 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Hele landet 88.428 113.417 201.845 93.379 123.984 217.363 5,6 9,3 Nordjylland 8.881 12.941 21.822 8.885 13.593 22.478 0,0 5,0 Morsø 306 544 850 293 506 799-4,2-7,0 Thisted 698 1.016 1.714 739 1.114 1.853 5,9 9,6 Brønderslev 522 703 1.225 442 685 1.127-15,3-2,6 Frederikshavn 1.054 1.630 2.684 951 1.503 2.454-9,8-7,8 Vesthimmerland 489 789 1.278 423 763 1.186-13,5-3,3 Læsø 48 41 89 31 51 82-35,4 24,4 Rebild 294 384 678 346 442 788 17,7 15,1 Mariagerfjord 534 913 1.447 544 928 1.472 1,9 1,6 Jammerbugt 487 704 1.191 492 716 1.208 1,0 1,7 Aalborg 3.327 4.740 8.067 3.486 5.207 8.693 4,8 9,9 Hjørring 1.122 1.477 2.599 1.138 1.678 2.816 1,4 13,6 Tallene for Nordjylland viser, at der er en uændret beskæftigelse for mændene, mens kvindernes beskæftigelse er steget med 5,0%. Det er for begge køn er mindre positiv udvikling end for hele landet. De procentvise største ændringer er på Læsø, hvor antallet af beskæftigede mænd er faldet med 35,4% samtidig med, at kvindernes er steget med 24,4%. Rebild har haft en meget positiv udvikling for begge køn, idet de er steget med 15-17%. 5
De beskæftigedes kompetencer Flere analyser inden for de seneste år beskæftiger sig med, hvad der sker med de beskæftigedes kompetencer m.v. Det kan måles ud fra deres formelle uddannelse. En række medarbejdere er dog yderst kompetence uden at have valgt den traditionelle uddannelsesvej. Tabel 5. Udviklingen i beskæftigelsen i detailhandelen i Nordjylland, opdelt på uddannelsesniveau. Personer med arbejdssted. forskel 2001 2010 Abs. Pct. grundskole 8.951 10.053 1.102 12,31 alm gymasium 1.697 1.937 240 14,14 erh gymnasium 1.018 1.145 127 12,48 erhvervsudd. 8.509 7.759-750 -8,81 kort videregående 625 691 66 10,56 mellemlang videregående 251 319 68 27,09 bachelor 196 270 74 37,76 lang videregående 181 168-13 -7,18 uoplyst 394 136-258 -65,48 i alt 23.823 22.478-1.345-5,65 Den mest iøjnefaldende konklusion er, der er et stigende antal beskæftigede, som ikke har nogen kompetencegivende uddannelse efter deres grundskole eller gymnasieuddannelse. I de tre øverste grupper i tabellen er der en stigning på 12-14%. Gruppen med en erhvervsuddannelse, som traditionelt er grundstammen i detailhandelen, er faldet med knap 9%. Der er store procentstigninger for de mellemlange, videregående uddannelse og for bachelor, men man skal være opmærksom på, at de faktiske tal er ret små. Ser man detailhandelsbranchen under ét, så vil der være alle forskellige retninger i behovet for kvalificeret arbejdskraft. I nogle virksomhedstyper er der et stigende behov for personer med en videregående uddannelse, fordi der er meget fokus på brugen af IT. I andre virksomheder er hovedparten af it-opgaverne samlet i firmaets hovedsæde, hvorfor de enkelte butikker har brug for medarbejdere f.eks. til kassearbejdet som ikke behøver at have en faglig uddannelse. De beskæftigedes alder. Den følgende tabel samt grafen viser de beskæftigede, fordelt på alderskategorier. Tabel 6. Udviklingen i beskæftigelsen i detailhandelen i Nordjylland, opdelt på alderskategorier. Personer med arbejdssted. 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010-18 3.397 3.448 3.460 3.515 3.170 3.574 3.834 4.119 4.851 4.545 18-24 6.324 6.203 6.006 5.945 5.616 6.033 6.369 6.798 6.749 6.472 25-34 4.381 4.360 4.320 4.304 4.213 4.247 4.090 3.962 3.615 3.430 35-44 2.750 2.872 2.963 2.947 3.003 3.070 3.175 3.254 3.237 3.140 45-54 2.960 2.846 2.714 2.652 2.521 2.558 2.529 2.521 2.442 2.447 55-60 1.373 1.465 1.558 1.615 1.569 1.572 1.570 1.512 1.497 1.377 61-637 647 687 709 741 810 897 937 1.011 1.067 I alt 21.822 21.841 21.708 21.687 20.833 21.864 22.464 23.103 23.402 22.478 6
Der er to klare udviklingstræk, hvis man ser på udviklingen fra 2001 til 2010: Der er flere unge og flere ældre ansat. Der er dog også en klar ændring for de 25-34 årige, som der er blevet færre af i perioden, mens der er blevet flere i aldersgruppen 35-44 år. I den følgende graf er de mellemliggende år ikke med, så her vises kun tallene for 2001 og 2010. Antallet af beskæftigede under 18 er gået 3.397 i 2001 til 4.545 i 2010, en stigning på knap 16%. I gruppen 45-54 år er der et klart fald. Figur 7. Udviklingen i beskæftigelsen fra 2001 til 2010, i detailhandelen i Nordjylland, opdelt på alderskategorier. Personer med arbejdssted 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2001 2010. 2.000 1.000 0-18 18-24 25-34 35-44 45-54 55-60 61-2001 3.397 6.324 4.381 2.750 2.960 1.373 637 2010 4.545 6.472 3.430 3.140 2.447 1.377 1.067 Indvandrere og efterkommere i detailhandelen. Hvordan ser beskæftigelsen ud, hvis man ser på oprindelse? Der er vel et stort antal indvandrere og efterkommere i detailhandelen. Det viser den følgende tabel noget om: Tabel 8. Udviklingen i beskæftigelsen fra 2001 til 2010, i detailhandelen i Nordjylland, opdelt på herkomst. Personer med arbejdssted. Dansk opr. Indvandrer Efterkommer I alt 2001 21.438 361 23 21.822 2002 21.433 379 29 21.841 2003 21.298 382 28 21.708 2004 21.279 376 32 21.687 2005 20.416 384 33 20.833 2006 21.380 437 47 21.864 2007 21.950 454 60 22.464 2008 22.510 521 72 23.103 2009 22.681 592 129 23.402 2010 21.845 534 99 22.478 Ser man på hele perioden, så er der en stigning i beskæftigelsen fra 2001 til 2010 for indvandrere og efterkommere. I begge tilfælde er der en større beskæftigelse i 2009 end i 2010. I alt er 633 indvandrere og efterkommere beskæftiget i detailhandelen. Det er 2,8% af branchens samlede beskæftigelse. Det er mindre end for den samlede beskæftigelse i Nordjylland, idet andelen her er 4,9% i 2010. 7
Sidste vinkel på udviklingen i detailhandelens beskæftigelse er underbrancherne. Beskæftigelsen i underbrancherne Tabel 9. Udviklingen i beskæftigelsen fra 2001 til 2010, i detailhandelen i Nordjylland, opdelt på underbrancher. Personer med arbejdssted i Region Nordjylland. 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 % 2001-10 Fødevarer/dagligvarer 10.667 10.743 10.915 10.783 10.010 10.770 10.999 11.348 11.883 11.462 7,5 Servicestationer 1.522 1.525 1.423 1.419 1.256 1.192 1.168 1.173 891 1.018-33,1 Forbrugerelektronik 891 886 836 755 677 716 710 685 741 680-23,7 Husholdningsudstyr 2.343 2.332 2.274 2.343 2.426 2.404 2.412 2.509 2.348 2.142-8,6 Kultur og fritid 2.967 2.916 2.829 2.868 2.943 3.095 3.341 3.612 3.655 3.444 16,1 Beklædning og fodtøj 400 364 347 333 338 350 370 388 399 347-13,3 Andet 3.032 3.075 3.084 3.186 3.183 3.337 3.464 3.388 3.485 3.385 11,6 I alt 21.822 21.841 21.708 21.687 20.833 21.864 22.464 23.103 23.402 22.478 3,0 Der er markante forskelle i beskæftigelsesudviklingen i underbrancherne. Effektiviseringen/automatiseringen af servicestationerne kombineret med lukning af mange har medført et fald i beskæftigelsen på 33%. Også forbrugerelektronik har haft stor tilbagegang ikke fordi der ikke købes mange af produkterne som mobiltelefoner, pc ere, fladskærme m.v., men det forgår ikke i så stor udstrækning som tidligere i små specialbutikker, men mere i supermarkeder og store elektronikkæder. Også salg af husholdningsudstyr har haft et fald i beskæftigelsen Der er også klar tilbagegang i beskæftigelsen i butikker, der sælger beklædning og fodtøj. En ret stabil beskæftigelse igennem hovedparten af perioden blev i 2010 afløst af et klart fald. Denne del af branchen er meget konjunkturfølsom. Topscorer på den positive side er underbranchen kultur og fritid med en vækst i beskæftigelsen på 16%. Den omfatter bl.a. salg af bøger, aviser og papirvarer, musik og sportsudstyr. Handelen med fødevarer og dagligvarer har øget beskæftigelsen med godt 7% fra 2001 til 2010. Af butikstyper er det købmænd og døgnkiosker, supermarkeder, discountforretninger og specialbutikker f.eks. med frugt og grønt, brød, drikkevarer og fisk. 8
Spørgsmål kan rettes til: Beskæftigelsesregion Nordjylland Kurt Nielsen. Tlf. 7222 3604, e-mail: kni@ams.dk www.brnordjylland.dk Beskæftigede i Nordjylland definitioner I notatet anvendes udelukkende tal fra Danmarks Statistik fra RAS-statistikken.. RAS-statistikken medtæller personer, der ikke modtager lønindkomst, hvis den manglende indkomst skyldes orlov, sygedagpenge- eller barselsforløb mv., og personen samtidig er ansat af en virksomhed..i RAS-statistikken medtælles personer med kort arbejdstid som beskæftigede, mens lønmodtagere kun medtælles i et andet register, e- Indkomstregisteret, kun tælles med, hvis de indbetaler til ATP (dvs. har mere end 9 timers beskæftigelse pr. uge) Ovenstående betyder at den samlede lønmodtagerbeskæftigelsen (alle brancher) i Nordjylland er ca. 27.000 personer lavere, når den opgøres i e- Indkomstregistret i forhold til Danmarks Statistik, svarende til at niveauet for lønmodtagerbeskæftigelsen i e-indkomst i Nordjylland undervurderes med 11 pct. 9