Dato 9. december 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/15959-8 Side 1/5 Afvisning af klage over nedlæggelse af del af kommunevejen Ågabsvej I har i brev af 4. november 2015 klaget til Vejdirektoratet over Lolland Kommunes afgørelse af 29. oktober 2015 om nedlæggelse af vejstrækning og herunder jernbaneovergang på Ågabsvej. Vejdirektoratets afgørelse Vi mener ikke, at I som beboere ca. 1 km fra jernbaneovergangen, hvor kommunen nedlægger den offentlige vej, er så er direkte, væsentligt og individuelt berørt, at I er part i kommunens beslutning om at nedlægge vejarealet. Vi afviser derfor at behandle jeres klage. Baggrund I har anført, at kommunen ikke kan træffe afgørelse om at nedlægge jernbaneovergang med hjemmel i vejloven 1, men i stedet skal anvende 31 i den nye jernbanelov 2, som erstatter den tidligere hjemmel i 3 i ekspropriationsloven 3. Det fremgår af kommunens afgørelse, at lokalbanen Regionstog A/S i 2013 har henvendt sig til kommunen med ønske om at om- eller nedlægge 7 jernbaneoverkørsler på Lollandsbanen mellem Nakskov og Maribo. Efter nærmere undersøgelser besluttede kommunen kun at lukke overgangen på Ågabsvej, da kun denne overgang havde tilfredsstillende alternative ruter. Kommunen traf den 29. oktober 2015 afgørelse om at nedlægge den offentlige vej Ågabsvej på strækningen henover jernbanesporene, hvilket har som konsekvens, at jernbaneovergangen fjernes, idet vejen ikke længere krydser sporene. Kommunen har henvist til vejlovens 15 og 124 og har forinden nedlæggelsen haft den påtænkte beslutning i offentlig høring i 8 uger. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 4, her vejloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af vejlovens 132, stk. 1. 1 Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. 2 Lov nr. 686 af 27. maj 2015 om jernbaner 3 Lov nr. 96 af 31. marts 1965 om ekspropriationer under Trafikministeriet, med senere ændringer Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningsloven 5 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Reglerne om nedlæggelse af kommunevej Kommunen bestemmer, hvilke bestående kommuneveje, der skal nedlægges. Beslutning herom skal træffes på baggrund af en samlet trafikal vurdering og må ikke kun være begrundet i økonomiske forhold. Det fremgår af vejlovens 15. Efter vejlovens 124, stk. 1, skal kommunen tage stilling til arealets fremtidige status, når den efter 15 har bestemt, at en kommunevej skal nedlægges. Vejen skal opretholdes helt eller delvis som vej, hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af ejendommens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang. Vejen skal endvidere helt eller delvis opretholdes som vej, hvis kommunen vurderer, at vejen er vigtig for en ejendom. Det fremgår af vejlovens 124, stk. 2. Kommunens planlagte beslutninger efter stk. 1 skal offentliggøres. Ejere af ejendomme, der forventes at blive berørt af beslutningen, skal samtidig høres herom. Det siger lovens 124, stk. 6. Planlægges vejen eller dele af denne ikke opretholdt som privat fællesvej eller privat vej for en enkelt ejendom, skal der gives en frist på mindst 8 uger til over for kommunen at fremsætte krav om, at vejen opretholdes i medfør af 124, stk. 2. Afviser kommunen kravet, kan grundejeren kræve, at vejmyndigheden indbringer afgørelsen for de taksationsmyndigheder, der er nævnt i 105 og 106, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Det fremgår af 124, stk. 7. Vores vurdering For at Vejdirektoratet kan tage stilling til en klage, er det en forudsætning, at den person, der klager, er klageberettiget. Hertil kræves, at den pågældende har en væsentlig, individuel og direkte interesse i sagens afgørelse og udfald. At interesse skal være individuel indebærer, at den pågældende skal have en anderledes og mere speciel interesse i nedlæggelsen af vejen end trafikanterne og grundejerne i området i almindelighed. At interessen skal være direkte indebærer, at der normalt skal være et vist direkte forhold mellem klager og afgørelsen. En afledet interesse er således ikke tilstrækkelig. I har som beboere i området med adresse ca. 1 km fra det nedlagte vejareal efter vores vurdering ikke den tilstrækkelige direkte og individuelle interesse i sagen til at være part og dermed at kunne klage over kommunens afgørelse. 4 Vejloven og privatvejsloven 5 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 2
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at I som beboere på Rå Skovvej 50 også efter vejnedlæggelsen har andre vejadgange, herunder også til området på den anden side af jernbanen. Vi har endvidere noteret os, at den alternative vej til krydsning af jernbanen kun giver en omvejskørsel på ca. 300 m før banen krydses. Da I ikke er part i sagen om nedlæggelse af vejarealet afviser vi at behandle jeres klage. Vi kan for god ordens skyld oplyse, at Vejdirektoratet ved brev af 26. oktober 2001 i en redegørelse for mulighederne for at nedlægge kryds mellem offentlig vej/sti og jernbane har oplyst, at dette kan ske enten ved ekspropriation i medfør af 3 i ekspropriationsloven eller ved at den offentlige vej /sti nedlægges over jernbanen efter bestemmelserne om nedlæggelse af veje i vejloven. Partshøringsbemærkninger I har ved partshøringssvar af 30. november 2015 anført, at I som beboere på Rå Skovvej 50 får en afstand til Maribo på mindst 6 km, hvor I inden lukningen af jernbaneovergangen havde en afstand på 3,5 km. Som daglige brugere af overgangen mener I, at I har en tilstrækkelig direkte og individuel interesse i sagen til at være klageberettiget part. Vi mener fortsat, at I som grundejere ikke er så direkte og individuelt berørt, at I er part i sagen. At I får 2,5 km længere til Maribo, som ligger på modsatte side af jernbanen, mener vi ikke ændrer på dette. Man har således som trafikant ikke krav på kortest mulig afstand til et konkret mål, men man har som grundejer krav på adgang til det offentlige vejnet. I har endvidere anført, at kommunen ikke har overholdt vejlovens procedure og almindelige forvaltningsretlige regler, idet kommunen i sin afgørelse ikke har oplyst om, at afgørelsen kan kræves indbragt for taksationsmyndighederne inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Det fremgår af vejlovens 124, stk. 6, sidste pkt., at ved høringen af ejerne af de ejendomme, som forventes at blive berørt af beslutningen og ved offentliggørelsen af kommunens planlagte beslutning om nedlæggelse, skal kommunen bl.a. oplyse om, at grundejeren kan kræve, at kommunen indbringer afgørelsen for taksationsmyndighederne inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt pågældende. Dette skulle således efter vejloven have været oplyst ved høringen efter 124, stk. 7. Vi kan ud fra de foreliggende oplysninger ikke se, om kommunen har oplyst om muligheden for at indbringe sagen for taksationsmyndighederne. Vi har dog ikke grund til at gå nærmere ind i dette spørgsmål, da vi fortsat ikke har grundlag for at behandle jeres klage. Det følger i øvrigt af forvaltningslovens 25, stk. 1, at en skriftlig afgørelse skal indeholde klagevejledning, hvis det er muligt at klage over forholdet. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Part i denne sag er lokalbanen, som er ejer af den ejendom, der grænser til den nedlagte vejstrækning. Da lokalbanen netop har henvendt sig til kommunen med anmodning om at nedlægge vejstrækningen, kan vi konstatere, at afgørelsen giver lokalbanen fuldt ud medhold. Kommunen har derfor ikke haft pligt til at meddele klagevejledning i afgørelsen til lokalbanen. 3
Endvidere kan manglende klagevejledning ikke i sig selv medføre, at en afgørelse tilsidesættes som ugyldig. Konsekvensen af manglende eller forkert klagevejledning er, at klagefristen suspenderes, indtil der er givet korrekt klagevejledning. Og fra det tidspunkt hvor der er meddelt behørig klagevejledning, vil modtageren af afgørelsen kunne udnytte den normale klagefrist. I har oplyst, at der i Transportministeriets Rapport om organisering af jernbaneoverkørselsområdet, 6 kapitel 8 om nedlæggelse af overkørsler, står, at nedlæggelse af overkørsler reguleres i henholdsvis ekspropriationsloven og vejlovgivningens regler om nedlæggelse eller omlægning af veje, herunder at nedlæggelse af en overkørsel enten kan ske ved, at selve overkørslen nedlægges eller ved, at vejen eller banen nedlægges eller omlægges. I har konstateret, at Vejdirektoratet og Transportministeriet er enige om, at nedlæggelse af jernbaneoverkørsler kan ske enten via en ekspropriationskommission nedsat efter 31 i jernbaneloven eller kan besluttes af kommunen med hjemmel i vejlovens 15 og 124. Transportministeriet fremhæver eller foretrækker en ekspropriationskommission. I har henvist til, at rapporten indeholder grundig redegørelse for ekspropriationssystemerne, som man ikke anbefaler at ændre på, fordi ekspropriationssystemet sikrer en uvildig behandling af borgerne i forbindelse med indgreb i deres rettigheder, og der skal således vægtige argumenter til at fratage borgerne denne uvildige behandling. I mener ikke, at kommunen er uvildig i forhold til nedlæggelsen af overgangen, idet kommunen efterfølgende kan nedlægge den 2 m brede offentlige sti fra jernbaneovergangen over Knuthenborgs marker til Erikstrupvej. Herved slipper kommunen for diverse udgifter til vedligeholdelse af stien. I mener, at en afgørelse efter jernbanelovens 31, jf. ekspropriationsproceslovens 7 13, stk. 2, vil betyde, at også nærområdets fodgængere, løbere og cyklister som brugere af overgangen (trafikanter) har adgang til under besigtigelsesforretningen at fremkomme med bemærkninger til projektet og kan fremsætte forslag til ændringer. I mener, at hvis en kommune vil nedlægge en offentlig vej/sti, hvorpå der tilfældigvis befinder sig en jernbaneoverkørsel, så giver det mening, at det er kommunen, som træffer afgørelsen efter vejlovens 124. Hvis det derimod er et jernbaneselskab, som ønsker at nedlægge en jernbaneoverkørsel, giver det mening, at afgørelsen træffes af en ekspropriationskommission efter 31 i jernbaneloven. I den konkrete sag er det lokalbanen, som har henvendt sig til kommunen med ønske om at nedlægge jernbaneovergangen. I mener derfor, at det er forkert, at kommunen har truffet afgørelse med hjemmel i vejloven, og at der burde have været truffet afgørelse efter jernbanelovens 31. 6 Rapporten er udgivet i november 2007 7 Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. august 2008, som ændret ved lov nr. 1520 af 27. december 2014. 4
Vi kan efter vejlovens 132, stk.1, som nævnt ovenfor kun tage stilling til kommunens afgørelser efter vejlovgivningen, her vejloven, og dermed ikke til hypotetiske forhold, som kommunen endnu ikke har truffet afgørelse om. Vi kan konstatere, at kommunen indtil videre udelukkende har besluttet at nedlægge den del af stien, som ligger henover jernbanesporene. Vi kan i øvrigt ikke udtale os om jernbaneloven og har ikke grund til at gå nærmere ind i en vurdering af den konkrete anvendelse af vejloven i forhold til jernbaneloven, fordi vi mener, at I ikke er part i sagen, og vi dermed ikke kan behandle jeres klage. Konklusion Vejdirektoratet afviser at behandle jeres klage over nedlæggelse af en del af den offentlige vej Ågabsvej, idet I ikke er part i sagen om nedlæggelse. 5