Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 8. februar 2013 Uge 6 Bæredygtigt Landbrug er definitivt godkendt som mandatar for medlemmerne og derved erklæret for søgsmålsberettiget til at stævne staten på vegne af alle medlemmerne Bæredygtigt Landbrug anlagde retssager mod staten på vegne af vore på det tidspunkt ca. 4.000 medlemmer første gang 27. april 2012. Et såkaldt mandatarsøgsmål betyder reelt, at det er alle medlemmerne, der hver især og sammen med Bæredygtigt Landbrug stævnede staten. Dette er bekræftet i Kammeradvokatens (modpartens advokat) svar til Vestre Landsret i brev pr. 28. januar 2013: Som konsekvens af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser skal jeg på Miljøministeriet og Naturstyrelsen vegne tage bekræftende til genmæle i sagerne overfor den af sagsøger nedlagte principale ugyldighedspåstand (påstand l). Efter almindelige processuelle regler falder de til påstand l nedlagte subsidiære påstande (subsidiære påstand l, 2a og 2b) herefter bort, og landsretten skal derfor ikke tage stilling til disse. Dette betyder, at modparten har accepteret at Bæredygtigt Landbrug var berettiget til, på vegne af medlemmerne, at føre sag mod staten. Anerkendelsen er vigtig for efterfølgende retssager For det første anerkendte Natur- og Miljøklagenævnet, at hver enkelt lodsejer har klageadgang med påstand om ugyldighed. For det andet har kammeradvokaten og hans klient, staten, i brev af 28. januar 2013, anerkendt, at Bæredygtigt Landbrug kunne anlægge sagen som mandatar for alle sine medlemmer. Det følger af, at man tager bekræftende til genmæle i forhold til påstand 1 om ugyldighed. Indsigelsen for så vidt angår Bæredygtigt Landbrugs medlemmers retlige interesse i den nedlagte påstand om ugyldighed og i at anlægge sagen som mandatarsøgsmål er dermed i sagens natur frafaldet. Man kan jo som bekendt ikke både tage bekræftende til genmæle ( blæse ) og bestride søgsmålskompetencen ( have mel i munden ) på samme tid. Vi mener derfor, at søgsmålskompetencen også er der i efterfølgende retssager (gødningssagen og randzonesagen). Er man søgsmålsberettiget i én sag, er man det også i den næste, forudsat, at der ikke er sket væsentlige ændringer med foreningen og sagerne er sammenlignelige. Jeg formoder, at Landbrugsavisen æder den overskrift, der blev lavet i bladet d. 13. juli 2012, hvor der stod: Bæredygtigt Landbrug kan ikke stævne staten http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=landbrugsavisen%20b%c3%a6redygtigt%20landbrug%20staten&sourc e=web&cd=1&cad=rja&ved=0ccsqfjaa&url=http%3a%2f%2fwww.landbrugsavisen.dk%2fnyheder%2fnetnyh eder%2f2012%2f7%2f13%2fbaeredygtigtlandbrugkanikkestaevnestaten.htm&ei=k9wtudk0fibnswaf14hycq &usg=afqjcngv9k0uabmpm8i-5h7ubflwtohkww Jeg mener, at Landbrugsavisen skylder vore medlemmer en undskyldning for den.
450 enkeltsager vedrørende vandplanerne er vundet Bæredygtigt Landbrugs 4.000 medlemmer vandt allerede i december. Bæredygtigt Landbrug har vundet over staten for så vidt angår samtlige 23 vandplaner for samtlige organisationens 4.000 medlemmer. Som medlem af BL har det ikke været nødvendigt at anlægge sager individuelt. Det har organisationen taget sig af på en enkelt stævning som mandatar for samtlige medlemmer. Det vil sige, at alle vandplanerne, ikke bare for fire udvalgte lodsejere, men for alle i dansk landbrug, er fjernet på grund af Bæredygtigt Landbrugs søgsmål. Landbrug & Fødevarer lod medlemmerne være overladt til sig selv og derfor kommer der nu bekræftende genmæle til alle de ca. 450 enkeltpersoner, der selv har bekostet stævninger, da de ikke var omfattet af Landbrug & Fødevarers. Vi frarådede dengang alle medlemmer af Bæredygtigt Landbrug selv at stævne, da de var omfattet af vores. Dette er hermed også blevet bekræftet. Endnu en gang havde vi ret, trods den modsatte anbefaling fra vores søsterforening. Det første Krydsoverensstemmelseskrav (KO) er faldet, flere vil følge Som en følge af blandt andet klager fra Bæredygtigt Landbrug er et krydsoverensstemmelseskrav taget af bordet. Det gælder krydsoverensstemmelse som følge af at foretage jordbehandling tættere end to meter fra et fortidsminde. Revisionsretten har påtalt, at kravet er fejlimplementeret. Derfor fjernes kravet fra oversigten over regler, der kan give krydsoverensstemmelse og dermed træk i EU-præmien. Desværre vil NaturErhvervstyrelsen ikke tilbagebetale beløb, som er trukket fra sager i årene 2010-2012. Styrelsen mener kun, at regelændringen gælder fremadrettet. Men her bliver styrelsen klogere. Vi vil anbefale, at alle, der er trukket i EU-støtte i de to foregående år, nu kræver tilbagebetaling med forrentning af beløbet. Vores jurist Bjarne Nigaard vil være behjælpelig med dette for vore medlemmer. Bjarne Nigaard kan kontaktes på mail: bni@baeredygtigtlandbrug.dk Vi er, som beskrevet i tidligere medlemsbrev, i gang med at se på alle KO-krav. Vi forventer at kunne fjerne en del af dem, som værende fejlimplementerede i forhold til EU-retten. Åbent brev til regeringen Vi ønsker at gøre opmærksom på det store potentiale, der ligger og venter i dansk landbrug. Regeringen arbejder aktuelt med afgiftslettelser for erhvervslivet. Det vil sikkert også hjælpe på rammevilkårene mange steder. Men hver gang kommer pengene til at mangle i statskassen efterfølgende, i hvert fald for et stykke tid. Kunsten er at give erhvervslivet en saltvandsindsprøjtning, uden at tømme statskassen for midler. Det er her landbruget kommer ind i billedet. Landbruget kan løse Danmarks krise I 25 år har landbruget været begrænset på en række punkter. Det fører for vidt at komme ind på alle elementer her. Sammenfaldende for alle indgreb gennem de sidste 25 år er, at de skulle bidrage til et bedre vandmiljø og mindre iltsvind i de danske farvande. Imidlertid er effekten udeblevet. Vi er ikke kommet et skridt videre, til trods for omkostninger for dansk landbrug i milliardklassen. Derfor kunne man spørge: Kan vi gøre det bedre og samtidig skabe arbejdspladser og vækst?
Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen udarbejdede i 2012 sin rapport En anden regulering. Det er brugt i Natur- og Landbrugskommissionens arbejde, som forventes færdigt i slutningen af marts i år. Regeringen barsler, efter hvad jeg har erfaret, med en job- og konkurrenceevnepakke omkring 1. marts. Så vidt jeg er bekendt, indgår der ikke lempelser i forhold til primærlandbruget. En ny regulering kan løfte hele Danmarks økonomi Jeg vil gerne påpege, at her er mulighed for at hente en meget stor samfundsgevinst. Ved at ændre reguleringen af dansk landbrug fra den nuværende detailregulering (kvælstofnormer, harmonikrav m.m.m.) til en emissionsregulering, hvor det enkelte landbrug i stedet skal overholde grænseværdier, lige som industrien, kan man: øge produktionen med 30 procent øge landbrugseksporten med 42 procent øge nettoeksporten med 30 procent skabe vækst i samfundsøkonomien på 45 milliarder kroner skabe 30.000 nye jobs i landbruget og fødevareindustrien Gratis for regeringen Ud over det uendelige vækstpotentiale inden for landbrugs- og fødevareområdet er det værd at bemærke, at man forventer at kunne forbedre miljøet på samme tid. En ny regulering inden for landbrugsområdet har, ud over de åbenlyse ovenstående fordele, yderligere nedenstående konsekvenser: Ingen negative konsekvenser for statsfinanserne Vil bidrage med et merprovenu i form af skatter og merværdiafgift Omkostning til understøttelse og sociale omkostninger reduceres Affødte effekter i landkommunerne. Bevarelse af skoler, håndværksvirksomheder m.fl. Sikring af lokale pengeinstitutter Stoppe sammenbruddet i Udkantsdanmark Der kunne oplistes en lang række yderligere fordele ved den nye regulering. Vi har et forslag til, hvordan dette kan implementeres hurtigt, uden at myndighederne og erhvervet bliver belastet af bureaukrati og omfattende kontroller. Landbrug & Fødevarer er i færd med at gentage fejl Vi har erfaret, at Landbrug & Fødevarer er i færd med at lave endnu en fatal fejl. Vi har hørt, at man er i færd med at undersøge sårbarheden i de danske fjorde og vandløb, med det formål at fastslå, hvor der kan gødes mere og hvor der kan gødes mindre. Jeg håber ikke, det passer, fordi hvis det er rigtigt, så er man i færd med at gentage tidligere tiders fejl. Man accepterer den dagsorden, som ministerierne har sat og bagefter indordner man sig efter den. Nitratdirektivet siger, at grænsen på 11,3 mg Nitrat N/ liter vand skal overholdes. Det gør vi i forvejen. Der er ikke basis for at sænke kvælstoftildelingen nogen steder. Fint, at man vil tillade en øget kvælstoftildeling nogle steder, men det skal ikke være på bekostning af andre, som også overholder Nitratdirektivet. Virkeligheden er, at kvælstofnormerne er blevet stævnet af Bæredygtigt Landbrug I stedet for igen at indlede studehandler med myndighederne burde man forholde sig til, at vi anser de danske kvælstofnormer som ulovlige. Det ville klæde Landbrug & Fødevarer at støtte vores retssag i stedet for igen at lave forhandlinger på et ufagligt grundlag.
Viden er magt uvidenhed er afmagt. Afmagt medfører love på et forkert grundlag. Jeg er nødt til at advare Landbrug & Fødevarer om, at hvis man er i færd med ovenstående, vil man se Bæredygtigt Landbrug som modspiller. Vi accepterer ikke forlig, der ikke hviler på et fagligt grundlag. Randzoner igen igen igen Der er ikke fundet nogen penge til kompensation for randzonerne. Det ved vi. Vi ved ikke, om der nogensinde har været tildelt midler til kompensation. Men pt. står vi i den situation, at der ikke er kompensation for udlægning af 10 meter randzoner. Denne kompensationsordning, som EU skulle godkende, bortfaldt sammen med vandplanerne. En randzonelov uden kompensation er ikke en gyldig lov. En traktor uden motor Jamen loven er vedtaget i Folketinget og er derfor gældende, siger fødevareministeren. Ja, og en traktor uden motor er også en traktor. Men kan den køre? Nej. En lov, som fratager lodsejeren retten til at dyrke egen jord, uden en medfølgende erstatning, er grundlovsstridig. Vi tror heller ikke på, at kompensationsordningen kommer på plads. En farce uden ende Der hersker en del tvivl omkring Tast Selv- Fællesskema ansøgningen omkring randzoneordningen. Vil det være en accept af randzoneloven, hvis man søger om kompensation? Hvis man har lavet randzoner og søger om kompensation, tror vi, at det er vigtigt, at man tager forbehold, så man ikke bliver fanget. Vi har derfor lavet nedenstående tekst, som vi anbefale de af vore medlemmer, som søger kompensation, at sætte ind under bemærkninger. Tekst til Tast Selv Fællesskema Sæt teksten ind under bemærkninger: Undertegnede har i nærværende skema indtastet oplysninger om såkaldte randzoner, i overensstemmelse med de af myndighederne udstedte kort og vejledninger herom. Denne indtastning er ikke en anerkendelse af lovlighed af randzoner, og der opretholdes således et forbehold omkring erstatning for disse randzoner, ligesom der tages ethvert muligt forbehold for øvrige følgeomkostninger, afledte udgifter, direkte og indirekte tab mv. Jeg anser randzonerne som ulovlige. Ugens Gjerskov På det åbne samråd 16. januar 2013 gav fødevareminister Mette Gjerskov følgende svar på et spørgsmål fra tidligere justitsminister Lene Espersen (K): Lene spørger, om der foreligger en godkendelse fra Kommissionen, og det gjorde der jo. Ordningen er godkendt og alt er på det rene, og så sker ændringen af vandplanerne. Vi har bare sendt den ned til Kommissionen en gang til, for nu går vi med livrem og seler. Man kan sige, at vi står sådan set bare i samme situation, som vi gjorde, da randzoneloven trådte i kraft. Vi har jo en forventning om, at Kommissionen godkender det. Helt grundlæggende skal der forelægge nationale gyldige vandplaner for at kunne udbetale kompensation i forhold til landdistriktsmidlerne. Det gør der ikke. At ministeren så måske alligevel forsøger sig, ved at hænge det på vandrammedirektivet og habitatdirektivet, bliver det ikke mere rigtigt af. Udbetaler ministeren fra statslige midler, bliver Danmark underkendt af EU-Kommissionen. Man vil ikke acceptere nationale støtteordninger.
Vigtige datoer: Bæredygtig Vækst konference 21. marts 10 15 i Folketingets Fællessal. Konferencen arrangeres i samarbejde med Liberal Alliance. Konferencen vil behandle de forskellige elementer i Bæredygtighedsbegrebet. Endeligt program udsendes i næste uge. Generalforsamling 7. marts kl. 16 i Lillebæltshallerne i Middelfart. Dagsorden er udsendt i denne uge. Med tilmeldingsseddel. Du kan hente tilmeldingssedlen som pdf-fil her. Husk, at tilmeldingsfristen er 1. marts. De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen