Særnummer Marts 2007 Nyhedsbrev til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og kontaktpersoner i HK Stat Østjylland Beretning 2006 Reformer i stride strømme Denne skriftlige beretning for HK Stat Østjylland 2006 står i reformernes, forandringernes og opbruddets tegn. Året igennem bankede strukturreformen kraftigt på døren med færre og større kommuner, lukning af amtet, etablering af den nye Region Midtjylland samt ikke mindst en kæmpe rokade af opgaver og medarbejdere på det offentlige arbejdsmarked. I den forbindelse vil vi gerne byde velkommen til de nye medlemmer, der er kommet med i HK Stat på grund af strukturreformen. Det samme gælder de nye medlemmer fra Favrskov. Som led i eller i kølvandet af strukturreformen kom en politi- og domstolsreform, en radikal omlægning af beskæftigelsespolitikken samt fusioner på især uddannelsesområdet. Det har alt sammen betydet store udfordringer for både medlemmer, tillidsrepræsentanter og medarbejdere i HK Stat Østjylland. Der har i høj grad været brug for en synlig sektor, og i tråd med det tog vi i efteråret på en større turné, der bragte os i nærkontakt med i alt 35 arbejdspladser i vores dækningsområde. Det kan du alt sammen læse mere om på de følgende sider. Her kan du også læse om indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø, regeringens velfærdsreform og forestående kvalitetsreform, medlemsundersøgelsen Pulsen og den forestående oprustning og omstrukturering af HK, som bliver endelig vedtaget på en ekstraordinær kongres i juni 2007. Der bliver nok at tale om på vores generalforsamling onsdag 14. marts. Forhåbentlig ses vi dér. Venlig hilsen Leo Jensen, formand for HK Stat Østjylland Farvel til Statsamtet 20 HK-arbejdspladser rykker vestpå Strukturreformen berører også Statsamtet (nu Statsforvaltningen), hvis hovedsæde pr. 1. januar 2007 flyttede til Ringkøbing. Det betød farvel til cirka 50 medarbejdere, heraf 20 medlemmer af HK Stat Østjylland. Vi har helt fra starten haft uendelig svært ved at se visdommen i denne beslutning. Der er ganske enkelt ikke saglige argumenter for at flytte Statsamtet fra Danmarks næststørste by, der inklusive opland huser langt den største del af den nye regions beboere, til et tyndtbefolket område i Vestjylland. Tillidsrepræsentanterne Solveig Hjorthøj og Jette Ellesøe Tonsborg (i hvidt) var kede af nyheden om, at de pr. 1. januar 2007 måtte forlade amtmandens fine spisestue og de øvrige lokaler på Marselis Boulevard. Statsamtets regionale hovedsæde er flyttet til Ringkøbing. Foto: Jens Hasse, Chili. Eneste begrundelse kan være at tilføre området flere arbejdspladser i dette tilfælde altså på bekostning af en velfungerende statslig institution beliggende i Århus. Som plaster på såret får vi et afdelingskontor med job til seks HK'ere.
Århus mistede job på politiog domstolsreformen Tinglysningsretten gik til Hobro og dermed masser af arbejdspladser Århus mistede tinglysningen, som samles i Hobro. Tegning: Gert Eilenberger Regeringens politi- og domstolsreform betød nye og større enheder. 54 politikredse blev pr. 1. januar 2007 til 12, og 82 retskredse blev til 24. Jobmæssigt har det haft konsekvenser for medlemmer af HK Stat Østjylland ansat hos både politi og domstole. Politiets ressourcer skal fremover anvendes til at løse de politimæssige kerneopgaver: At virke for tryghed, sikkerhed samt fred og orden i samfundet. Det betyder, at pas og kørekort fra 1. januar 2007 overgik til kommunernes Borgerservice. Motorregistrering bliver fra 1. januar 2008 overført til Skat. Desuden privatiseres nogle opgaver. De 12 nye politikredse er naturligvis større end de 54 gamle. Politigården i Århus er blevet hovedpolitistation for Århus, Randers, Favrskov, Syddjurs, Norddjurs og Odder kommuner og hedder nu Østjyllands Politi. Desværre hører Silkeborg nu under Midt- og Vestjyllands Politi. Det er dog hensigten at opretholde de eksisterende tjenestesteder, så vi i Silkeborg fortsat har en klub med seks medlemmer. Skanderborg hører til Sydøstjyllands Politi. Politireformen indebærer en kraftig reduktion af det administrative personale. Desværre ser vi allerede, at en række administrative opgaver overtages af politibetjente. Det er vi stærkt utilfredse med, og det er også i direkte modsætning til intentionen om, at reformen skulle medføre flere politibetjente på gaderne. Den mest mærkbare følge var dog domstolsreformens samling af landets tinglysningsretter til blot én, som blev placeret i Hobro. Op til vedtagelsen af reformen 2. juni 2006 argumenterede vi ellers kraftigt for, at Tinglysningsretten burde placeres i Århus blandt andet på justitsminister Lene Espersens informationsmøde i Skanderborg i januar. Også andre kommuner var med i spillet om tinglysningen, blandt andet Silkeborg. Desværre vandt de saglige argumenter ikke genklang. Tinglysningsretten gik til Hobro. Dermed gik vi igen glip af en række ekstra statslige arbejdspladser og må tværtimod sige farvel til de nuværende medlemmer i Tinglysningen, som dog i det mindste er garanteret job i Hobro, Randers eller Horsens. Tinglysningen ved de gamle byretter i Brædstrup, Horsens og Skanderborg samles indtil videre i 2 Skanderborg inden den endelige samling i Hobro. Som led i reformen var der også planer om at beskære Byretten i Århus fra 16 til 11 dommere. Det ville få stor betydning for borgerne i Århus, Odder og Samsø, som den nye retskreds omfatter. Det ville tage længere tid at beramme og behandle sagerne, blandt andet alvorlige voldssager til skade for retssikkerheden. At den nye retskreds kun omfatter 320.000 borgere mod før 335.000 retfærdiggør ikke færre dommere. Ifølge reformen får byretterne langt flere opgaver, da de bliver førsteinstans i alle sager. Århus vil som storby få tilført flere sager fra Landsretten end de øvrige retter i Jylland. Hvis borgerne skal sikres en hurtig og effektiv sagsbehandling, er det helt galt at skære ned i antallet af dommere. På dette punkt gav justitsministeren sig lidt, så der nu er 13 dommere ved Byretten i Århus, hvilket vi naturligvis hilser med tilfredshed. Desværre er Retten i Silkeborg og Kjellerup i den nye struktur blevet en del af Viborg Retskreds og Skanderborg Byret flyttes til Horsens.
Nej til kommunalisering af beskæftigelsesindsatsen Glædeligt, at byrådsflertallet i Århus valgte et B-jobcenter Strukturreformen har også gjort sig gældende på beskæftigelsesområdet. Regeringen havde helst set en total kommunalisering af beskæftigelsesindsatsen, hvilket både LO, FTF, Dansk Arbejdsgiverforening og HK minus HK Kommunal dog tog kraftigt afstand fra. Også HK Stat mener fortsat, at en kommunalisering vil forringe mulighederne for at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Snævre lokalpolitiske hensyn og prioriteringer kan spænde ben for overordnede og nationale arbejdsmarkedspolitiske interesser. Det lykkedes heldigvis ikke regeringen at komme igennem med en fuldstændig kommunalisering på området. Ud af i alt 91 jobcentre i kommunerne bliver det kun i 14 såkaldte C-jobcentre, at kommunen er alene om opgaven. I de øvrige jobcentre deler stat og kommune ansvaret. I Århus ønskede den borgerlige byrådsfløj et C-jobcenter, men 25. januar 2006 besluttede et flertal i byrådet, at kommunen i stedet skulle satse på et B-jobcenter. En beslutning, som vi i HK Stat Østjylland havde argumenteret kraftigt for. Et jobcenter med fælles kommunalt og statsligt ansvar giver efter vores opfattelse de bedste betingelser for at varetage den fremtidige beskæftigelsesindsats og servicere vores ledige medlemmer bedst muligt. Derfor er vi glade for, at Århus Kommune besindede sig. Hvordan det kommer til at fungere i praksis, vil fremtiden vise. Om ikke andet får vi noget at sammenligne med, idet den borgerligt styrede Skanderborg Kommune valgte at forsøge sig med et C-jobcenter i rent kommunalt regi. Omlægningerne af beskæftigelsespolitikken har som på skatteområdet betydet turbulens for mange af vores medlemmer. Ikke alene har de skullet vænne sig til at fungere i en helt ny struktur med nye ledere og samarbejdspartnere. Nogle er også efter den såkaldte ønskerunde blevet flyttet rundt med både geografisk og jobmæssigt i forbindelse med fordelingen af medarbejdere på de nye jobcentre. Der er nu oprettet nye klubber ved jobcentrene, ligesom de nye samarbejdsudvalg er klar til at stå deres prøve. HK Stat Østjylland er godt tilfreds med, at byrådsflertallet i Århus vendte tommelfingeren nedad for et rent kommunalt styret C-jobcenter. 3
Mange skattefolk måtte mod deres vilje skifte arbejdsområde eller arbejdssted, da skatteministeren blæste til samling i statsligt regi. Kaotisk omstrukturering hos Skat Kommunale skattemedarbejdere budt velkommen i ny klub hos Skattecenter Århus Allerede 1. november 2005 blev Skat samlet i statsligt regi i en række nye skattecentre landet over. 4.000 kommunalt ansatte skattemedarbejdere blev i den forbindelse overført til staten heraf omkring halvdelen til HK Stat. Skatteministeren havde helst set øvelsen gennemført allerede fra 1. januar 2005. Det lykkedes dog at overbevise ham om, at det ganske enkelt ikke var muligt. Selv om projektet blev udsat i næsten et år, var starten alligevel kaotisk med store frustrationer til følge. To forskellige kulturer skulle bringes til at fungere sammen, mange måtte skifte arbejdssted eller arbejdsområde, og flere steder var hverken lokaleforhold eller teknik på plads. Etablering af en række kunde- og betalingscentre langt fra de nuværende arbejdssteder resulterede i problemer med at besætte alle stillinger og i tvangsforflytning af medarbejdere. Skatteministeren mener selv, at omstruktureringen var en succes. Det vil vi tillade os at sætte et stort spørgsmålstegn ved. For HK Stat Østjylland betød omlægningen, at vi fik 111 nye medlemmer. 60 skulle blive i Skattecenter Århus, mens resten på sigt skulle videre til job i de nye skattecentre i Randers, Grenaa og Horsens. 4 6. januar 2006 holdt klubben ved Skattecenter Århus stiftende generalforsamling, hvor de nye medlemmer blev budt velkommen i fællesskabet, som i forvejen talte 71 HK'ere fra det tidligere ToldSkat Østjylland. Generalforsamlingen valgte Anni B. Nielsen som tillidsrepræsentant og klubformand. Der var reelt tale om genvalg, da Anni B. Nielsen også var formand for klubben ved ToldSkat Østjylland. HK Stat Østjylland byder de nye medlemmer velkommen og satser på at yde samme gode service, som de var vant til i HK Kommunal.
Nye job nye udfordringer Et stort arbejde er sat i gang for at få nye klubber og aftaler på skinner Vi ventede på det i hele 2006: Dagen 1. januar 2007 hvor strukturreformen trådte endeligt i kraft, og mange offentligt ansat i kommuner, amt og stat skulle skifte arbejdsplads. Nye medlemmer er kommet til os fra amter og kommuner. Men også en række fusioner vender op og ned på mangt og meget. Mange af HK Stats medlemmer skal forholde til nye arbejdsgivere og ledere. En række miljømedarbejdere fra amtet arbejder nu i statsligt regi. Gymnasier, VUC'er, social- og sundhedsskolerne samt Den Jyske Opera er flyttet fra amt til stat og er blevet selvejende institutioner. Fra amtet har vi ligeledes fået Miljøcenter Århus og Amtscentralen. Fra kommunen har vi fået Århus Kommunes Sprogcenter. Som et led i Globaliseringsrådets anbefalinger om uddannelser og universiteter i verdensklasse har der været et stort politisk ønske om store og stærke uddannelsesmiljøer. Det har resulteret i en række fusioner. Det er i den forbindelse glædeligt at se, at der på de kommende års finanslove er afsat adskillige milliarder kroner til forskning og uddannelse. Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Danmarks Jordbrugsforskning og Danmarks Miljøundersøgelser fusionerer. I februar 2007 kom også Danmarks Pædagogiske Universitet med i selskabet. På erhvervsskolerne og de mellemlange videregående uddannelser (MVU) sker der også store forandringer. MVU-uddannelserne er nu samlet i centre for videregående uddannelser, de såkaldte CVU'er. Nogle mener, at det hele skal samles i store regionale professionshøjskoler i løbet af de kommende år. Det betyder alt sammen store udfordringer men også masser af muligheder for vores medlemmer, tillidsrepræsentanter og HK Stat Østjylland. Nye samarbejdsorganer og klubber skal hurtigst muligt bringes til at fungere. Lokalaftaler og personalepolitikker skal genforhandles og revideres. I HK Stat Østjylland gør vi alt for at bakke medlemmer og tillidsrepræsentanter op i den turbulente situation, mange af dem befinder sig i. Vi har således holdt masser af møder med tillidsrepræsentanter, hvor en række tvivlsspørgsmål er blevet afklaret. Også i 2007 er vi klar til at rykke ud og rådgive klubber og tillidsrepræsentanter, svare på spørgsmål over telefon eller mail og bakke op om indgåelse af aftaler på den enkelte institution. På landsplan ligger der også en opgave for HK Stat. De kommunale overenskomster har bedre pensionsbestemmelser end de statslige. Umiddelbart er de medlemmer, der er flyttet over til os fra HK Kommunal, sikret imod forringelser, men på sigt bliver det vigtigt at få de statslige overenskomster bragt på niveau på dette punkt. Mange af HK Stat Østjyllands medlemmer har måttet skifte arbejdsplads i kølvandet af strukturreform og fusioner. 5
Arbejdspladsbesøg styrkede dialogen Succes med at tage ud af huset og møde medlemmerne I efteråret 2006 planlagde vi sammen med HK/Offentlig Djursland- Kronjylland og HK Stat Danmark en større besøgsrunde til vores arbejdspladser. De i alt 35 besøg fandt sted 4. - 6. september samt 20. og 23. oktober. Alle arbejdspladser, der sagde ja til tilbuddet, fik besøg af en valgt politiker og en faglig konsulent fra sektoren eller forbundssektoren. Møderne var ikke kun for tillidsrepræsentanter, men for alle medlemmer på arbejdspladsen. Ledelsen var også inviteret og deltog i en række tilfælde. Formålet med besøgsrunden var primært at sætte fokus på mulighederne for kompetenceudvikling i henhold til vores aftaler med de statslige arbejdsgivere herunder at gøre opmærksom på de værktøjer, som er til rådighed. Vi fik et godt indtryk af, hvor langt man er nået, i hvor høj grad man bruger aftalerne, og hvilke stopklodser der er. Den travle hverdag er mange steder en hæmsko, ligesom der nogle steder er ledelsesmæssige barrierer. Det er ikke alle steder, man får gennemført de obligatoriske MUS-samtaler og dermed får afdækket uddannelsesbehovene. Besøgene gav også et godt indtryk af, hvor langt man i øvrigt var nået personalepolitisk, og vi drøftede naturligvis også andre problemstillinger, som brændte på i forhold til den enkelte arbejdsplads. Blandt andet fyldte strukturreformen og dens følger naturligvis meget en del steder. De fleste besøg foregik qua arbejdspladsernes størrelse som rundbordssamtaler, men på den største arbejdsplads i området Aarhus Universitet valgte vi at afvikle besøget som et stormøde. Det fandt sted 23. oktober, hvor over 100 HK'ere deltog i en livlig debat om kompetenceudvikling og efteruddannelse med HK Stat Danmarks formand Peter Waldorff og repræsentanter for universitetets ledelse. Besøgsrunden var et led i bestræbelserne på at gøre HK Stat mere Besøgsrunden sluttede med et stormøde på Aarhus Universitet, hvor over 100 HK'ere fik en god debat med HK Stats formand Peter Waldorff og repræsentanter for universitetets ledelse. Foto: Søren Holm, Chili. synlig og nærværende for medlemmerne og dermed et led i de aktiviteter, som HK har sat i gang på baggrund af medlemsundersøgelsen Pulsen (se et senere afsnit). Arbejdspladsbesøgene levede op til vores bedste forventninger. Alle steder blev vi positivt modtaget, ligesom der var en god dialog og i flere tilfælde en livlig diskussion. 6
Fokus på psykisk arbejdsmiljø Stor undersøgelse viser, at der er brug for en ekstra indsats I efteråret 2006 gennemførte HK Stat Danmark en stor spørgeskemaundersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt medlemmerne. Den indgår i en større indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø, herunder arbejdsrelateret stress, som er et led i forbundssektorens handlingsplan. Formålet med undersøgelsen var at få dokumenteret problemernes art og omfang og dermed blive i stand til at sætte målrettet ind i forhold til medlemmer, sikkerheds- og tillidsrepræsentanter samt ledere lokalt og centralt. Undersøgelsen blev gennemført af Epinion A/S og bygger på svar fra 441 medlemmer. Siden er der blevet sat kød og blod på besvarelserne af tre fokusgrupper blandt sikkerheds- og tillidsrepræsentanter. Resultatet viser, at der er nok at tage fat på, jf. følgende uddrag af svarene: Mange medlemmer oplever øget arbejdspres samt manglende indflydelse og karrieremuligheder. Over halvdelen har inden for de sidste to år overvejet at skifte job. Især på grund af dårlig ledelse og organisationsændringer. Øget arbejdspres har medført, at 12 pct. har været sygemeldt inden for det sidste år. 64 pct. oplever, at de over de seneste to år har fået mindre tid til at løse opgaverne. Godt halvdelen siger, at de dagligt eller næsten dagligt må arbejde meget hurtigt, og en tredjedel arbejder over dagligt eller én til tre gange ugentligt. 60 pct. mener, at de sjældent eller aldrig har indflydelse på arbejdsmængden. Over halvdelen oplever, at der (kun) i nogen grad eller slet ikke er balance mellem privat- og arbejdsliv. Mange især it-medarbejdere tænker hele tiden eller ofte på deres arbejde, når de har fri. Knap halvdelen får dårlig samvittighed ved sygdom eller barns sygdom. 34 pct. mener ikke, at de har gode muligheder for at udvikle sig personligt eller fagligt på jobbet. 60 pct. oplever ikke, at de har karrieremuligheder på arbejdspladsen, og 46 pct. mener heller ikke, at de har karrieremuligheder på det øvrige arbejdsmarked. 51 pct. mener ikke, at deres arbejdsplads er god til at håndtere det psykiske arbejdsmiljø. 69 pct. har inden for de senest tre år gennemført en APV på deres arbejdsplads, men af dem siger kun 57 pct., at der er fulgt op på APV'en. Kun godt en tredjedel af arbejdspladserne har formuleret forebyggelsespolitikker, f.eks. i forhold til stress, sygefravær og mobning. HK Stat Danmark har nedsat en projektgruppe, der skal stå for de tiltag, som undersøgelsen påpeger er nødvendige. Også i HK Stat Østjylland vil undersøgelsen blive brugt til en forstærket indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø. Et flertal af HK Stats medlemmer oplever, at der er blevet mindre tid til at løse opgaverne. 12 procent har inden for det sidste år været sygemeldt på grund af øget arbejdspres. Forandringer og utryghed fylder. 49 pct. har skiftet opgaver eller funktion én til flere gange over de seneste to år. 27 pct. oplever en risiko for at miste jobbet. Over halvdelen frygter, at det vil være vanskeligt at finde nyt job, hvis de bliver ledige. En tredjedel frygter at blive forflyttet mod deres vilje. Behov for bedre ledelse er mærkbart. 41 pct. mener ikke, at der har været en god dialog mellem ledere og medarbejdere om forandringer, og 43 pct. er utilfredse med den måde, forandringer bliver håndteret på. 46 pct. mener ikke, at de har haft indflydelse på forandringer, der betyder noget for deres arbejde. En tredjedel mener ikke, at de har en tilstrækkelig dialog med deres leder, og 42 pct. mener, at deres leder sjældent eller aldrig er god til at løse konflikter. 7
Regeringens skattestop og manglende råderum for kommunerne førte trods omfattende protester til drastiske nedskæringer i mange kommuner. Foto: Peter Svendsen Velfærdsforlig med knaster Den store hurdle er regeringens stædige holden fast på skattestoppet 20 juni 2006 indgik regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale det meget omtalte velfærdsforlig. Forliget afspejler langtfra Velfærdskommissionens gennemgribende forslag til forandringer. Ikke mindst afviste statsministeren trods alle ekspertråd kategorisk at røre ved skattestoppet. Det er en væsentlig hurdle, da netop skattestop og pugen sammen at statens finansoverskud til kommende skattelettelser er den væsentligste trussel mod fortsat velfærd. Skattestoppet betyder alt for stramme offentlige budgetter. Allerede i efteråret så vi konsekvenserne i form af drastiske nedskæringer i de fleste af landets kommuner. Velfærdsforligets fokus var tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet. Pensions- og efterlønsalderen skal hæves til hhv. 67 og 62 år. Et indgreb, der ifølge Den Alternative Velfærdskommission er unødvendigt. Den peger i stedet på, at man hellere skulle gøre en indsats for at skaffe job til den halve million mennesker, der i dag står uden for arbejdsmarkedet. Retfærdigvis skal det siges, at der også er tiltag i den retning i velfærdsforliget. Ledige skal hurtigere i arbejde, integrationen af indvandrere og flygtninge skal forbedres, de uddannelsessøgende skal hurtigere igennem uddannelsessystemet og ud i job, flere uge skal have en erhvervsuddannelse, og efteruddannelsen skal styrkes. Desuden afsættes der flere penge til forskning. Angiveligt skulle det alt i alt føre til 125.000 flere i arbejde i 2040. En del af metoderne til at få flere ledige i job berører på godt og ondt vores ledige medlemmer. Det gælder ikke mindst de ledige mellem 55 og 59 år, hvis forlængede dagpengeret bliver udfaset. Medmindre arbejdsgiverne omsider tager snakken om det grå guld alvorligt, kan det blive et problem. Ganske vist er der spændt et sikkerhedsnet ud i form af en seniorjob-garanti, men svagheden er, at seniorjob ikke fører til genoptjening af dagpengeretten. Dermed kan en person, der af en eller anden grund ikke kan blive i seniorjobbet, komme i klemme. 8 Som noget positivt blev forslaget om halve dagpenge for de 25-29-årige droppet. Til gengæld vil alle ledige medlemmer fremover blive fulgt meget tættere. Fra 1. oktober 2007 skal de søge job på Jobnet hver uge, og a-kassen skal gennemføre rådighedsvurdering hver tredje måned. De ledige får ret og pligt til aktivering allerede efter ni måneder, og efter to et halvt år skal de aktiveres på fuld tid med fokus på jobsøgning, løntilskud og virksomhedspraktik. Fremrykning af aktiveringen til ni måneder giver de ledige mulighed for at komme tidligere i gang med opkvalificering. Derimod frygter vi, at kravet om fuldtidsaktivering efter to et halvt år vil betyde genindførelse af udsigtsløs aktivering uden nødvendig kvalitet og perspektiv. Som noget positivt styrkes a-kassernes rolle markant. 1. januar 2007 overtog de førstehåndskontakten med nye ledige (cv-samtaler), ligesom a-kasserne fik pålagt en aktiv rolle som jobformidlere med adgang til AF-systemets jobordrer. Desuden skal de arbejde tæt sammen med de nye jobcentre om en effektiv formidlingsindsats. Denne styrkelse af a-kasserne har længe stået højt på HK's ønskeseddel, og i fællesskabet HK Østjylland har a-kassen fra årsskiftet rustet op og etableret et nyt job- og vejledningscenter på tværs af sektorer for at kunne løfte opgaven.
Tvivl om kvalitetsreform Kan det lade sig gøre at skabe mere kvalitet uden flere penge og ansatte? Regeringen har taget hul på sin såkaldte kvalitetsreform angiveligt med det formål at sikre borgerne en bedre offentlig service inden for sundhed, ældreomsorg og børnepasning m.m. Til en start var der ikke afsat ekstra penge til kvalitetsreformen. Der blev blot peget på, at vækstrammen for det offentlige forbrug er øget med 0,5 pct. årligt i 2010-planen til 1,0 pct. Heraf anvendes 0,5 pct. (2 mia. kr. årligt) til globaliseringsinitiativer og 0,5 pct. til at forbedre den offentlige velfærd. I finansloven for 2007 blev der dog afsat to puljer på i alt 0,5 mia. kr. til bedre kvalitet og bedre forhold for de ansatte i ældreplejen. Uafhængige eksperter tvivler på kvalitetsreformens mulighed for at påvirke kvaliteten af den offentlige velfærd ret meget. Ligeledes sår de tvivl om, hvorvidt regeringen får held til at vinde vælgere, der er skeptiske over for regeringens indsats for velfærden. Projektet giver anledning til at spørge: Kan det lade sig gøre at skabe mere kvalitet uden flere penge og ansatte? Og kan det lade sig gøre at skabe mere kvalitet for borgerne uden mere kvalitet for de ansatte? Ifølge regeringen skal kvalitetsreformen på én gang tage højde for knapheden på arbejdskraft som følge af den demografiske udvikling, den øgede efterspørgsel på velfærdsydelser og behovene for en mere fleksibel offentlige sektor. Derimod ser regeringen ikke skatteforhøjelser som en del af løsningen. De fem centrale temaer er: Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar. Sammenhængende service med respekt for borgeren. Klare mål og ansvar for resultater. Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene. Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation. Et ministerudvalg med statsministeren i spidsen har stået for det forberedende arbejde, og p.t. er man i gang med en møderække om de fem temaer, hvor repræsentanter fra kommuner, regioner, organisationer og erhvervslivet samt forskellige eksperter deltager. 24. maj 2007 holdes et afsluttende strategimøde. Inden sommerferien fremsætter regeringen et samlet forslag. Fagbevægelsen er repræsenteret i møderne med regeringen. Bl.a. er CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) repræsenteret ved HK Stat Danmarks formand Peter Waldorff. HK Stat følger kvalitetsreformen tæt, ligesom HK som helhed længe har arbejdet med velfærd som et centralt tema. Vi vil fortsat være synlige i debatten og herunder gøre, hvad vi kan, for at synliggøre det væsentlige bidrag til den fælles velfærd, som de offentligt ansatte HK'ere hver dag yder. Svagheden ved kvalitetsreformen er, at der at der ikke er sat ekstra penge af til de velfærdsforbedringer, som man siger er formålet. 9
Medlemsundersøgelse afslørede styrker og svagheder Pulsen gav anledning til selvransagelse og nye tiltag Som den første faglige organisation herhjemme gennemførte HK i 2006 en grundig analyse af medlemmernes holdning til og loyaliteten over for deres fagforening. I alt 6.500 medlemmer, 1.000 tillidsrepræsentanter og 90 procent af HK's medarbejdere deltog i undersøgelsen, der også blev kaldt Pulsen. Undersøgelsen viste, at medlemmerne i store træk oplever, at de får en god service i HK. Jo mere de er i kontakt med os, des mere tilfredse er de. Til gengæld er det en stor svaghed, at mange medlemmer ikke ved, hvad HK har at byde på. De kender ikke vores mange kerneydelser og ved dermed ikke, hvad de kan få for kontingentet. Derfor oplever de heller ikke en sammenhæng mellem kvalitet og kontingent og dermed, at HK er væsentlig bedre end konkurrenterne på området. Selv blandt tillidsrepræsentanterne er der mange, der ikke finder HK specielt mere attraktiv end andre fagforeninger. Alt i alt viser Pulsen, at der virkelig skal gøres en indsats, hvis vi vil stoppe medlemsflugten, holde på dem, der allerede er medlemmer, og tiltrække nye. HK skal gøres mere synlig og nærværende for både medlemmer og tillidsrepræsentanter. Kendskabet til alt det, HK kan tilbyde, skal gøres større. Desuden skal der tages hensyn til, at medlemmer og tillidsrepræsentanter er en blandet flok med forskellige behov, som HK skal kunne opfylde. De planlagte tiltag indgår nu i HK Danmarks store strategiprojekt for Et nyt HK, som du kan læse om i det følgende afsnit af beretningen. Medlemsundersøgelsen Pulsen gav HK positive tilbagemeldinger om medlemsservice - men negativ feedback på evnen til at profilere sig og få fortalt medlemmerne om alt det, vi har at byde på. 10
HK går en fremtid i møde med skarpere kerneydelser og færre, men større afdelinger. Et nyt HK Medlemsflugten skal stoppes, profilen skal pudses af, og organisationen skal geares til fremtiden LO-fagbevægelsens medlemstal falder, og HK mistede omkring 16.000 medlemmer i 2006. Samtidig peger medlemsundersøgelsen Pulsen på, at HK ikke er synlig nok, og at mange medlemmer ikke ved, hvad de kan få for kontingentet. HK's ledelse har taget konsekvensen og lægger op til en radikale ændringer, der både omfatter indhold og struktur. Medlemstilbuddene kerneydelserne skal gøres bedre, skarpere og mere synlige for medlemmer og ikke mindst potentielle medlemmer. HK skal dermed gøres mere konkurrencedygtig og bedre til at fastholde og tiltrække medlemmer. Samtidig gennemføres en række gennemgribende organisatoriske ændringer. Strategiprojektet er forberedt af en bredt sammensat følgegruppe blandt andet med deltagelse af HK Stat Østjyllands formand Leo Jensen. På tre workshops drøftede gruppen, hvordan det nye HK skulle se ud. Gruppens forslag blev vedtaget på et hovedbestyrelsesmøde i HK Danmark 11. oktober. Efter et nyt hovedbestyrelsesmøde 6. december 2006 blev der nedsat en politikgruppe, også med HK Østjyllands formand som medlem. Den blev 17. januar 2007 enig om en aftale for organisering af Nyt HK. Aftalen indeholder: 1. Fælles mål og rammer. 2. Administrativt fællesskab. 3. Central a-kasse med regional a- kasseenhed i hver afdeling. 4. Medlemskontaktcentre i hver afdeling. 5. Kompetencecentre og fællessekretariater. 6. Styrket profil i medlemskommunikationen. 11 7. Færre afdelinger forslag om syv regionale afdelinger. 8. En slankning af de demokratiske led i HK f.eks. m.h.t. antal møder og delegerede. 9. Klar opgavedeling i Nyt HK. 10. Reduktion og tilpasning af HK's ydelser. 11. Afklaring af enhedskontingent på den ekstraordinære kongres i juni 2007. Gennemførelse af aftalen forventes at resultere i en årlig besparelse på 177 millioner kroner. Aftalen blev vedtaget på et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde i HK Danmark 5. februar 2007. Nu skal de enkelte elementer i aftalen konkretiseres og udmøntes. En del af elementerne i aftalen kræver en ekstraordinær kongres i HK Danmark, som holdes 9. - 10. juni 2007.
Generalforsamling i HK Stat Østjylland Onsdag 14. marts kl. 18.00. Spisning kl. 17.00-18.00 Radisson SAS, Margrethepladsen 1, Århus Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være HK Stat Østjylland i hænde senest 8 dage før. HK Stat Danmarks formand Peter Waldorff deltager i generalforsamlingen med et oplæg, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål. Hvis du deltager i spisning, er tilmelding nødvendig. Tilmelding senest onsdag 7. marts på tlf. 33 64 32 03 eller e-mail hkstatoestjylland@hk.dk. Transport for medlemmer i Silkeborg Der arrangeres transport fra afdelingskontoret i Silkeborg, Vestergade 43 med afgang kl. 16.00. Hjemturen begynder umiddelbart efter generalforsamlingen. Oplys, om du ønsker transport, når du tilmelder dig. Dagsorden 01. Forretningsorden. 02. Valg af dirigent. 03. Valg af stemmeudvalg. 04. Beretning. 05. Orientering om regnskab. 06. Indkomne forslag. a. Til afdelingen og sektoren. b. Til HK Danmarks ekstraordinære kongres lørd. 9. juni - sønd. 10. juni 2007. c. Til ekstraordinært delegeretmøde i HK's a-kasse søndag 10. juni 2007. 07. Valg. a. 4 bestyrelsesmedlemmer for 2 år. På valg: Lars Gruhn (genopstiller), Hans Hebsgaard Andersen (genopstiller) og Bertha B. Mortensen (indtrådt i perioden genopstiller). En repræsentant fra Silkeborg. b. 1 bestyrelsesmedlem for 1 år. På valg: Steen Lindkvist Nielsen (Silkeborg udtrådt i perioden). c. 3 suppleanter. På valg: Marianne Nuur (genopstiller). Birte Becher Sørensen (genopstiller ikke). Bertha B. Mortensen (indtrådt i bestyrelsen). 08. Valg. a. Delegerede og suppleanter til HK Danmarks ekstraordinære kongres juni 2007. b. Delegerede og suppleanter til delegeretmøde i HK's a-kasse juni 2007. 09. Valg. a. 1 revisor for 2 år. På valg: Rene Møller. b. 1 revisorsuppleant. På valg: Inge Bindløv. 10. Eventuelt. Nyhedsbrevet Ajour udsendes pr. mail. Husk derfor at meddele eventuel ny mailadresse. Du er velkommen til at henvende dig for supplerende oplysninger til Leo Jensen, formand for HK Stat Østjylland, tlf. 33 64 32 05, e-mail 25leo@hk.dk. Park Allé 11 8000 Århus C Vestergade 43 8600 Silkeborg Tlf. 33 64 33 64 www.hkstatoestjylland.dk hkstatoestjylland@hk.dk