Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?

Transkript

1 Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det med at få en ende, når virksomhederne løber tør for den vigtigste ressource i driften arbejdskraft. Og da jobcentrene spiller en central rolle i formidlingen af netop arbejdskraft, så er jobcentrenes indsats en vigtig del af den helhed som kan være med til at holde et økonomisk opsving længst muligt på sporet. Jobcentrene skal gøre alt hvad de kan for at være en så attraktiv rekrutteringskanal for virksomhederne som muligt. En god virksomhedskontakt er grundforudsætning for, at jobcentrene kan løfte opgaven som jobformidler på vegne af den brede gruppe af ledige herunder ledige med nedsat arbejdsevne, som tilsammen udgør en stor arbejdskraft reserve af helt uvurderlig værdi for samfundet. Resultaterne fra beskæftigelsesministeriets seneste survey om virksomhedernes samarbejde med jobcentrene er imidlertid nedslående læsning. Virksomhedernes tilfredshed med samarbejdet med jobcentrene om bl.a. rekruttering af arbejdskraft ligger langt fra i den gode ende af skalaen. PHA Side 1/6 Dato: 20. juli 2015

2 Hver 8. virksomhed har ifølge undersøgelsen samarbejdet med et jobcenter i forbindelse med rekruttering af en medarbejder det seneste år (efterår 2014). Selvom jobcentrene ikke kan forventes at dække virksomhedernes samlede rekrutteringsbehov og ikke alle virksomheder ansætter nye medarbejdere i løbet af et kalenderår, så er virksomhedernes brug af jobcentrene til rekruttering bemærkelsesværdig lav. Og den lave efterspørgsel er næppe er udtryk for et godt match mellem virksomhedernes behov og den service som jobcentrene kan tilbyde i forbindelse med rekruttering. Tilfredshed med jobcentrenes rekrutteringsindsats Blandt de virksomheder som benytter et jobcenter i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere er godt halvdelen tilfreds (vurderer indsatsen som god eller meget god) med jobcenterets indsats, mens godt hver 6. vurderer indsatsen som dårlig eller meget dårlig. I forlængelse heraf svarer 60% af de virksomheder som har benyttet et jobcenter i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere, at de ikke forventer at anvende jobcenteret i forbindelse med fremtidige rekrutteringer eller ca. 36% hvis der tages højde for den del som kan forklares med, at der ikke forventes at være et rekrutteringsbehov. Andre af jobcentrenes indsatsområder formidling af ledige til løntilskudsjob, virksomhedspraktik, jobrotation og kontakt i forbindelse med langtidssygemeldte medarbejdere er virksomhedernes tilfredshed med samarbejdet en anelse højere: Omkring 60% svarer i forhold til disse indsatsområder, at jobcenterets indsats er god eller meget god. Side 2/6

3 Side 3/6

4 Dansk Erhverv gennemførte en undersøgelse blandt medlemsvirksomhederne om samarbejdet med jobcentrene forrige år. Af denne undersøgelse fremgår, at jobcentrenes kendskab til specifikke brancheforhold og de kompetencekrav som virksomhederne har til ansøgerne i konkrete ansættelsessammenhænge ikke er særlig stort. Begge indsatsfelter er af stor betydning for mulighederne for at kunne betjene virksomhederne med formidling af den arbejdskraft, som de har brug for. Og det er omvendt også en forudsætning, hvis jobcentrene i et større omfang skal kunne formå at tilvejebringe beskæftigelse til den store værdifulde reserve af arbejdskraft, de ledige der er tilknyttet jobcentrene repræsenterer. Ifølge undersøgelsen oplever kun knap halvdelen af virksomhederne, at jobcentrene uopfordret tager kontakt. Systematisk opsøgende virksomhedskontakt er netop et af de håndtag, der kan være med til at løfte den kommunale jobservice og som der derfor også peges på i Koch rapporten Side 4/6

5 om den aktive beskæftigelsesindsats fra 2014: "Virksomhederne skal opleve, at jobcentrene leverer en proaktiv og koordineret service, der er tilpasset til den enkelte virksomheds behov." Virksomhedens perspektiv Det er som hovedregel både tidskrævende og forbundet med store omkostninger for en virksomhed at rekruttere nye medarbejdere. Og omkostningerne stiger betydeligt, hvis ikke det lykkedes at finde den rigtige til jobbet i første omgang. Derfor er det et helt rimeligt krav at rette mod jobcentrene, at de er gode til at forstå virksomhedernes behov og at de er gode til at formidle kandidater med de rette kompetencer til de virksomheder som henvender sig for at få hjælp til ansættelse af en ny medarbejder. Hvis jobcentrene blev drevet på markedsbetingelser og virksomhederne blev betragtet som jobcentrenes vigtigste kunder, så ville en kundetilfredshed på 50-60% og et umiddelbart frafald på konkurrenceudsatte ydelser svarende til godt hver tredje, så ville jobcentrenes fremtid være udfordret. Resultaterne fra Beskæftigelsesministeriets undersøgelse kalder på et kvalitetsløft i den indsats som jobcentrene leverer overfor virksomheder med et rekrutteringsbehov. Jobcentrenes indsats afgørende for udbuddet af arbejdskraft Virksomhederne har mulighed for at rekruttere nye medarbejdere via andre kanaler end jobcenteret og gør det også i stor omfang via vikarbureauer, stillingsopslag i fagblade, personlige netværk mv. Det ændrer imidlertid ikke på, at jobcentret spiller en afgørende rolle i forhold til hvor stor en beskæftigelse, der kan skabes med afsæt i de ledige ressourcer som jobcentrene formidler. Jobcentrene har derudover et særligt ansvar for formidling af arbejdskraft med nedsat arbejdsevne, udvikling af arbejdsevne, integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, opkvalificering og er part, når virksomheder forsøger at fastholde langtidssygemeldte medarbejdere i job. Også i disse sammenhænge er jobcentrenes indsats afgørende for i hvor stort et omfang disse reserver af arbejdskraft enten fastholdes i eller omsættes til aktiv beskæftigelse. Baggrund: Det koster i gennemsnit ca. 36 mio. kr. om året at drive et jobcenter på landsplan ca. 3,5 mia. Og hver jobcenter forvalter i gennemsnit et budget svarende til ca. 114 mio. kr. om året svarende til 11,2 mia. kr. på landsplan. Udgifterne skal ses i forhold til, at i størrelsesorden til personer hvert år berøres af ledighed og at jobcentrene udover at formidle job også varetager en lang række andre opgaver. Dansk Erhverv politikforslag: - Beskæftigelsesindsatsen skal konkurrenceudsættes Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte måltal for, hvor stor en del af beskæftigelsesindsatsen, der skal i offentligt udbud, og at bemyndigelsen anvendes til at fastsætte et konkret kommunal måltal på f.eks. 30 pct. - Præmiering af jobcentre med resultater over gennemsnittet Side 5/6

6 De jobcentre, der opnår beskæftigelseseffekter, som er højere end gennemsnittet for samtlige jobcentre, skal belønnes med en økonomisk præmie. - Resultataflønning for medarbejdere i jobcentrene Der er ikke fastsat bestemmelser, der tager sigte på en konsekvent brug af resultataflønning af sagsbehandlere, som gennemfører beskæftigelsesindsatsen. Det foreslås, at der indføres en obligatorisk incitamentsordning, således at både ledere og medarbejdere i jobcentrene bliver resultataflønnet. Grundlaget for resultatløn skal være de resultater, der opgøres i de årlige resultatrevisioner. Side 6/6