Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Relaterede dokumenter
Trafik i Børnehøjde Elevinddragelse som metode til at løse trafikudfordringer. Johan Heichelmann, lærer og cand.scient.soc

SYNLIGGØRELSE AF BØRN OG SKOLER I GADEBILLEDET

Bilag 4: Evalueringsrapport

Special session: Synliggørelse af skoler og børn i gadebilledet

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Ansøgning til Cykelpuljen 2013 Bilag 5

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?

Cykelfremme for børn og unge

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Anbefalede skoleruter. Introduktion og inspiration

Evaluering af Sund Uddannelse

Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole

Velkommen. Konference om inddragelse af børn i trafikplanlægning

MED Konference 19. juni 2008

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Trafikpolitik på skoler en erfaringsopsamling

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Standarder for sagsbehandlingen

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter

KARUP SKOLES TRAFIKPOLITIK

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Trafikpolitik for Korsholm Skole og Korsholm Børnehave

Målgruppen er folkeskoleelever fra O.- 8. klasse. Indsatsen rettes mod hele skolen, mens evalueringen af effekten kun gennemføres

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Trafikpolitik på skoler. - en erfaringsopsamling

Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby

Forældrefolder. Trafikpolitik Hadbjerg Skole

Børnehaven Svalehusets trafikpolitik

MAGIEN KOMMER, NÅR VI MIXER EN NY DAGSORDEN I SAMFUNDET OM DIGITALISERING OG DEN FJERDE INDUSTRIELLE REVOLUTION MAJ 2017

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

KOMMISSORIUM. Evaluering af den politiske organisering. Starttidspunkt 3. marts Sluttidspunkt 7. november Sidst opdateret 23.

Sønderlandsskolens trafikpolitik

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Det er kort fortalt baggrunden som kommunen har formuleret til en opgave.

Skolernes trafikpolitik i Rudersdal Kommune Planlægning, proces og pressede skoler

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning

Referat af møde i Opgaveudvalg for Trafik - sikker i byen

Svendborg trafiksikkerhedsby

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Projekt Sund i Naturen lige nu

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Trafikpolitik Herstedøster Skole

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Procesplan for udarbejdelse af cykelstrategi

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:

Sæt skub i egu! 1. Baggrund. 2. Projektets formål

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, COWI A/S

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kristrup Skoles trafikpolitik

Opgaveudvalget Specialundervising på skoleområdet. 10 borgere, 5 politikere, 7 møder, 4 arbejdsgrupper og 1 workshop April 2017-januar 2018

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

Hovedbyer på forkant Ansøgningsskema

Projektets indhold. Målet er at afdække hvordan, på hvilke måder og med hvilken type af læseinspiration, folkebibliotekerne kan være tilstede på Aula.

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Trafikpolitik Tofthøjskolen

NOTAT. Gl. Rye Skole forslag til forbedret skolevej

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Trafikpolitik for Haldum-Hinnerup Skolen

Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. maj 2019

CYKLING OG DETAILHANDEL

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Projektbeskrivelse projekt: Sundhed for pengene

Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. august 2019

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

NOTAT. Herskindskolen forslag til forbedret skolevej

Bilag 1: Samling af kommissorier for arbejdsgrupper i forbindelse med udmøntning af ny struktur for specialundervisning

Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

Struer Statsgymnasium Aug 15

Bilag 3 Styregruppemøde SAMKAP arbejdspakker

TRYG I TRAFIKKEN VED HORNSLET SKOLE - MOBILITETSPLAN FOR HORNSLET SKOLE

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Men det løser ikke det grundlæggende problem, som den enkelte medarbejder i kommunen udsættes for.

! "# $ Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt. Initiativets titel. J.nr Resume. Baggrund og indhold. Version

AFTALE OM KOLLEKTIV TRAFIKPLAN FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Sundhedssamtaler på tværs

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Trafikpolitik for Ødsted Skole Indhold:

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Transkript:

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen og bygger problemet væk. I mange tilfælde er det personerne omkring skolen og deres adfærd som er nøglen til at ændre transportadfærd. Programmet Sikre Skoleveje i Københavns Kommune har haft succes med en mere helhedsorienteret og tværfaglig tilgang til skolevejsproblematikker. Rambølls evaluering af programmet peger på behovet for at have fokus på adfærdspåvirkning og undervisning som en særlig gevinst (http://www.kk.dk/da/borger/trafik/sikre- skoleveje/informationsmateriale, side 40). De kvalitative evalueringer fra Trygfondens samarbejde med Dansk Cyklist Forbund Tryg og sikker skolecykling viser, at den brede forankring blandt skolens aktører har stor betydning for effekten af de iværksatte interventioner. Især i de skoler, hvor interventioner er blevet integreret i skolens undervisning, er kimen til mere varige indsatser for at fremme skolecykling lagt (http://www.trafikdage.dk/papers_2013/127_anettejerupjoergensen.pdf, side 12). Projektide På ovenstående baggrund vil dette projekt afprøve og dokumentere, hvordan trygheden ved skoler kan øges ved at inddrage elever som ambassadører for tryg cykeltrafik. I projektforløbet bidrager elever til udvikling af midlertidige installationer som et grundlag for borgerdialogen med andre elever, forældre og lærere om øget tryghed omkring skolerne. Som ambassadører er det elevernes rolle at være foregangsmænd for den adfærd, der understøtter tryg cykeltrafik i forhold til forældre, andre elever og evt. medier. Gennem de midlertidige installationer skal eleverne synliggøre, at der er børn tilstede i gadebilledet og dermed sende et signal til de øvrige trafikanter om at skærpe opmærksomheden. Dette projekt afdækker potentialet i at tænke skolevejsprojekter helhedsorienteret ved at gennemføre konkrete projekter, der kan vise, hvordan skolerne kan engageres ved involvering. Dette udviklingsprojekt vil skabe mere opmærksomhed, afprøve og dokumentere effekten af at inddrage eleverne gennem skolens undervisning og hvilken betydning det har for ændringer i transportadfærd. Formål At øge trygheden for cyklister omkring skoler ved at inddrage elever som ambassadører for ændringer i transportvaner for personer til og fra skolen. 1

Projektets aktiviteter 1. Udvikle undervisningsmateriale til inddragelse af elever og forældre. 2. Gennemføre workshop med elever og uddanne dem til ambassadører for tryg cykeltrafik 3. Etablere midlertidige anlæg i samarbejde med den lokale tekniske forvaltning 4. Evaluere effekten af kampagnen i samarbejde med elever og den lokale tekniske forvaltning. 5. Udarbejde anbefalinger til permanent anlæg til den lokale tekniske forvaltning. 6. Løbende dokumentation gennem interview, observation, tællinger og spørgeskemaer 7. Løbende formidling af projektets resultater dels gennem organisationen Skole & Forældre og dels gennem relevante nationale konferencer. 8. Afrapportering af projektforløb og evaluering af erfaringer fra pilotskolerne og kommunerne. Midlertidige installationer som metode De midlertidige installationer skal ses som projektets fysiske udtryk. De konkrete midlertidige installationer vil bero på de specifikke problemstillinger. Det kan eksempelvis være installationer, der opfordrer til cyklisme langs cykelstier ved at belønne eller ved at være sjove. Det kan også være installationer, der i nærhed af skolen signalerer og anviser den ønskede adfærd for at tilgodese cyklister. Eksemplerne herunder viser hvordan der kan tillægges en ny værdi til et byrum ved at ændre på de tilsyneladende funktioner. Eksemplerne er begge hentet fra Sikre Skolevejes arbejde i Københavns Kommune. Foto 1 er hentet fra et projekt, hor der midlertidigt blev etableret en cykellommepark for at give en anden værdi til et byrum, hvor der var utrygt at færdes for elever på vej til skole. Elever efterspørger at der etableres mere aktivitet langs børnecykelruter, hvor det er muligt at køre på et alternativt spor et kort stykke med særlige udfordringer eller udseende. Dette projekt kan bruges som inspiration til at tænke elementer langs en rute eller i et område at opfordre til en bestemt adfærd. Foto 1: Sikre Skolevejes projekt på Frankrigsgade ved Sønderbro Skole 2

Det andet eksempel, illustration 1, er en skitse af en chikane, der er planlagt ved en skole i København. Chikanen har udover en fartdæmpende effekt som chikane også en effekt ved at synliggøre børn og skole med et design, der bærer præg af leg og børn. I dette projekt har der været tale om en gå- zone, hvor der har været muligheder for at tænke særligt på de lette trafikanters præmisser. Illustration 1: Sikre Skolevejes projekt på Kirsebærhaven ved Kirsebærhaven Skole Den særlige målgruppesammensætning Sammensætningen af målgruppen er kompleks i skolevejsprojekter. I princippet er det eleverne, der er den primære målgruppe, men da det er forældrene, der sidder med nøglen til forandringerne, er det i praksis dem, der skal arbejdes med. Dette projekt vender det hele på hovedet en gang til ved at anvende eleverne som ambassadører for cykelfremme, da forældrene i flere projekter har vist sig at være påvirkelige for deres egne børn. I dette projekt ses både elever og forældre som hovedmålgrupper. Det særlige er, at eleverne samtidig er et medie eller ambassadører til at nå forældrene. Cykelambassadøruddannelse Med disse særlige målgrupper in mente er projektet centreret om to workshops med skolens elevråd eller en anden udvalgt gruppe af elever. Eleverne bliver her involveret i den midlertidige installations design. Sideløbende bliver elevrådet uddannet som cykelambassadører med henblik på at forankre denne funktion i skolens undervisningskultur med tilbagevendende aktiviteter efter projektet udløb. I cykelambassadøruddannelsen ligger følgende aktiviteter: Elevernes arbejde med de trafikale udfordringer indgår i undervisningen i relevante skolefag. Eleverne arbejder med at synliggøre skolen i gadebilledet og med kommunikation til skole, forældre og lokalsamfund. Elevernes forslag til løsninger på de adfærdsmæssige udfordringer indgår som anbefalinger til skolebestyrelsens udvikling eller revidering af skolens trafikpolitik. Eleverne certificeres som cykelambassadører med et diplom for at forankre aktiviteterne til også at blive gennemført året efter. Som en ramme for arbejdet med eleverne anvendes Rådet for Sikker Trafiks materiale til trafikpolitikker. Dette projekt bygger videre på Rådets materiale med en metode til hvordan skolerne kan udarbejde en trafikpolitik ved at inddrage eleverne og lade dem igangsætte diskussionerne på skolen og med forældrene. 3

Tidsplan August oktober 2014: Forberedelse og opstart Fastlæggelse af datoer med skoler og kommuner Udvikle materiale til cykelambassadøruddannelsen Projektgrupper nedsættes Følgegrupper nedsættes Koordination med Skole & Forældre September 2014 maj 2015: Udførelse, koordinering og indsamling af dokumentation Fase I: Skårup Skole i Svendborg Kommune (september december 2014) Fase II: En skole i Odense Kommune (Januar april 2015) Fase III: En skole i Svendborg Kommune (Februar maj 2015) Maj juni 2015: Efterbehandling, evaluering og afslutning Sammenfatning og opfølgning på forløb fra alle deltagende skoler Opsætning af håndbog på hjemmeside og formidling Evaluering og afrapportering til Vejdirektoratet Organisation Svendborg og Odense Kommune har givet tilsagn om at deltage i projektet. I Svendborg Kommune har Skårup Skole givet tilsagn om at være den ene ud af tre skoler, hvilket gør det muligt at starte relativt tidligt i efteråret 2014. Der vil blive organiseret en projektgruppe omkring hver skole med en repræsentant for skoleledelsen, en forældre fra skolebestyrelsen og den tekniske forvaltning. Der vil desuden være en følgegruppe knyttet til projektet bestående af 4-6 forældre fra skolen. De involverede tekniske forvaltninger har til hensigt at udføre permanente anlæg på baggrund af projektet, men det ligger uden for projektperioden. (Dette projekt måler på effekterne af kampagneaktiviteterne.) Trafik i Børnehøjde med Johan Heichelmann som projektleder og ansvarlig. I flere af aktiviteterne er der behov for mere end en person til at sikre kvaliteten i udførelse bl.a. i 4

forbindelse med workshops. Virksomheden har mulighed for at anvende en intern person til disse situationer. Forudsætninger Dette projekt søges af virksomheden CitaVision v/johan Heichelmann. Virksomheden arbejder under brandet Trafik i Børnehøjde, der er specialiseret i kombinationen børn og trafik. Virksomheden er baseret på Johans erfaring inden for området gennem fire år i Københavns Kommune i programmet Sikre Skoleveje som projektleder for undervisning og trafikpolitik. Læs mere om virksomhedens portefølje på hjemmesiden www.bornetrafik.dk/projekter- og- opgaver/. Kontakt virksomheden for referencer fra tidligere kunder. 5