Det nærværende fravær moderne kommunikation Rollespil i undervisningen Når der er mere på spil pengespil og ludomani 63 2006
psykologisk set Årgang 23, nummer 63, november 2006 ISSN: 0906-2483 ISBN: 87-7887-443-2 Redaktionen, forfatterne og Frydenlund Illustrationer: Merete Høeg Lauersen Grafisk tilrettelæggelse: Vibe Skytte Grafisk produktion: Pozkal, Polen Redaktion Allan Westerling, cand.mag. og ph.d.-stipendiat på Roskilde Universitetscenter, Institut for Psykologi, Filosofi og Videnskabsteori, (ansvarshavende redaktør). Nina Armand, afspændingspædagog og cand. psych. Ansat ved EU-projektet School of Tomorrow, Local Learning in a Global World. Konsulent på Socialt Udviklingscenter SUS. Agnete Skov Husted-Andersen, cand.psych. Ansat ved det internationale HR konsulentfirma Cubiks. Rina Mai Mikkelsen, cand.psych. Ansat ved et dagbehandlingstilbud for børn i alderen 6-13 år og privatpraktiserende psykolog. Lars Paludan-Müller, stud.psych. Forfatter og freelance-underviser ved Roskilde Pædagogseminarium. Anfører for FC Zulu. Hjemmeside: www.psykologisk-set.dk Udgivelse Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt. Abonnementspriser 2006: Normalabonnement: kr. 310,- (udland: kr. 410,-) Studenterabonnement: kr. 238,- (udland: kr. 338,-) Institutioner: kr. 440,- (udland: kr. 540,-) Medlemmer af forening, der har mere end 50 tilmeldte abonnenter: kr. 232,50 Alle abonnementspriser er inkl. moms. Porto udgør kr. 50,- af den samlede abonnementspris. Løssalg: kr. 95,- pr. nummer ekskl. porto. Abonnement og ekspedition Bogforlaget Frydenlund Hyskenstræde 10 1207 København K Tlf. +45 3393 2212 Fax +45 3393 2412 post@frydenlund.dk Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra dette blad eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser.
Leder: Oplevelser skaber vort sind... Af Lars Paludan-Müller 2 Mobiltelefoner og det fraværende nærvær Af Kenneth J. Gergen 4 Teater, leg og læring Af Lars Henning Rossen 19 Når der er mere på spil! Af Gert Jessen 28 Bogomtale: Spil for livet dokumentarfilm og hæfte om ludomani Af psykolog Jørgen Bech Madsen 38 63 2006
Oplevelser skaber vort sind 2 Mennesker udsættes for flere sanseindtryk end nogensinde før, men spørgsmålet er, hvilken betydning det har for den menneskelige psyke? Menneskelivet er oplevelsesbaseret. Vi lever og ånder med de oplevelser, som udfolder sig for vores sanser. De beriger vores liv, men oplevelser kan selvfølgeligt også have en mere negativ betydning for det menneskelige sind, i og med at ikke alle oplevelser er lige berigende. Som mennesker er vi til stede i virkeligheden med vores krop et sted ad gangen, som K.E. Løgstrup bemærker. Vores sanser er knyttet til kroppen, med den særlige evne at optage indtryk fra virkeligheden. Men vi både ser, hører og lugter forhold, som finder sted længere væk end vores krop rækker. Vi er dermed ikke direkte begrænsede af vores krops ydre grænse. Men vi er heller ikke begrænsede af vores sansers rækkevidde, idet en række mentale (kognitive) færdigheder gør det muligt for os at tage tidligere indtryk og oplevelser med os i vores hukommelse. Vi er i stand til at sætte vores oplevelser i perspektiv gennem evnen til at tænke. Vi kan blande oplevelserne med fantasi og knytte forestillinger til det, vi oplever. I det kognitive univers kan vi arbejde på tværs af tid og rum og lade tidligere oplevelser påvirke de nuværende. Sagt med andre ord, så bearbejdes vores oplevelser af vores egen individuelle hjerne. Allerede ved udvælgelsen af sanseindtryk påvirker vores tidligere erfaringer, vores hensigt, motiv og præference for det vi lægger mærke til i vores omgivelser. Sagt med andre ord vi ser ikke det samme, vi associerer heller ikke ens, vi fantaserer forskelligt, tænker forskelligt, og hver især danner vi forskellige forestillinger om den kommende fremtid ud fra de nuværende og nærværende oplevelser. Det udgangspunkt, vi har for at opleve verden, er netop et samlet produkt af tidligere oplevelser. Dermed er det ikke ligegyldigt, hvad fx børn udsættes for i deres barndom, oplever de gentagne gange at blive svigtet, så får det betydning for deres udgangspunkt for at opleve fx tryghed siden hen i tilværelsen.
De nye oplevelser, vi udsættes for, tilbyder nye retninger for vores liv. Vores tilstedeværelse i bestemte miljøer danner grundlag for, hvad vi kan blive udsat for at opleve. Er du medlem af en kriminel bande, så færdes du i et miljø, der medfører forholdsvis bestemte typer af oplevelser. Er du derimod balletdanser, så eksponeres du antageligvis for en helt anden type oplevelser. Friheden handler om at sikre mennesker relativt frie grader til at bestemme sine omverdensbetingelser, og dermed (til en vis grad) hvad vi kommer til at opleve. Jeg kan fx beslutte mig for at tage i teatret, i byen eller blive hjemme og læse Psykologisk Set. Uanset beslutningen er det et valg af kontekst, dvs. et valg af mine omgivelser, der får betydning for, hvad jeg siden hen kommer til at opleve, og dermed hvem jeg bliver. Mine valg af omgivelser indeholder dermed en konsekvens. Jeg kan selvfølgelig ikke forudbestemme fuldstændigt, hvad der kommer til at ske, og hvad jeg kommer til at opleve, men ved at vælge mine omgivelser med omhu, så kan jeg bringe mig i oplevelsessituationer med overvejende gode kvaliteter. Mine beslutninger om, hvad jeg vil lave i dag, bringer forskellige miljøer i fokus for min krop og mine sanser og dermed også forskellige begrænsninger og muligheder for, hvad jeg kan opleve. Livet handler om at omgive sig med en overvejende grad af gode muligheder for at opleve noget godt og nærende for sanserne. Livskvalitet beror på autentisk tilstedeværelse i miljøer med en overvejende god kvalitet. Det handler om at opprioritere tilstedeværelsen i gode kontekster, således at jeg kan udvikles i en gunstig og positiv retning. Og sådan skal vi også vælge de gode omgivelser for vores børn og samfundets unge indtil de har oplevet så meget godt, at de selvstændigt kan vælge og for den sags skyld skabe mere af det gode selv! Den første artikel i dette nummer omhandler netop, hvad de nye teknologier, såsom internettet og mobiltelefonen, betyder for vores mulighed for at være til stede i de forskellige sammenhænge, vi indgår i. Den handler bl.a. om det interessante begreb fraværende nærvær. Artiklen er skrevet af den anerkendte amerikanske psykolog Kenneth Gergen. Den næste artikel handler om den dominerende selvdestruktive afhængighedstilstand ludomani. Artiklen giver et overblik over tilstandens mange dimensioner, både på det personlige og det sociale plan. I denne sammenhæng kan man tale om, at ludomanen hænger fast i sin spillekontekst bl.a. pga. sin karaktersvaghed og det store begær for spillet. Artikelen er skrevet af Gert Jessen. I den tredje artikel af Lars Hennig Rossen kan du komme til at opleve, hvordan børn lærer gennem dramatiserede legekontekster. Bogstaveligt talt handler det om at spille og dramatiserer fx et eventyr fra en børnebog. Gennem indlevelse i eventyrets figurer udvikles et lærende legemiljø, der stimulerer en række forhold hos barnet, herunder interessen for at læse. På vegne af redaktionen Lars Paludan-Müller 3
Mobiltelefoner og det fraværende nærvær Af Kenneth J. Gergen 4 Vi befinder os på et plejehjem. Wilfred kommer ud på altanen. Han leder efter sine to gode venner. Han er heldig: De er der begge. Men ak, den ene er optaget af sin walkman, og den anden er helt opslugt af sin bog. Frustreret må Wilfred nøjes med at stirre ud i rummet. Sådan begynder Ronald Harwoods teaterstykke Quartet (Kvartet). Uanset om vi er unge eller gamle, så kan vi genkende scenen med det samme. Hvor tit er vi ikke kommet ind i en stue eller på et kontor for at finde familie, venner eller kollegaer helt optaget af computere, fjernsyn, cd er, telefonen, aviser eller endda en bog? Måske hilser de uden tøven, men nogle gange går der lidt tid, og pausen ledsages endda af et irriteret blik. Og nogle gange bemærkes vores tilstedeværelse slet ikke. Vi er til stede, men samtidig fraværende; vi er blevet udvisket af et fraværende nærvær. Det er det 20. århundredes vækst af fraværende nærvær, som jeg agter ud udforske i denne artikel. Jeg er optaget af den delte eller splittede bevidsthed et område, som kommunikationsteknologi, og navnlig mobiltelefoni, åbner op for. Man er fysisk til stede, men opslugt af en teknologisk formidlet verden et andet sted. Denne verden er ofte en verden af relationer, og inden for disse relationer skabes eller opretholdes der betydningsområder. Disse alternative betydningsområder trænger ind i den verden, hvor det fuldstændige nærvær foregår den verden, som man i øvrigt er en del af, og som udgøres af de konkrete ansigt-til-ansigt relationers umiddelbarhed. I det følgende vil jeg først udforske udviklingen af fraværende nærvær og dets omfattende kulturelle følger. Som vi skal se er de kulturelle følger både omfattende og flerdimensionelle. I og med disse følger også forstyrrer alment værdsatte traditioner, udgør de noget, som man næsten ikke kan forholde sig neutralt til. Efterfølgende vil jeg beskæftige mig med mobiltelefonens indtog i kulturen. I visse henseender udvider mobiltelefonen det fraværende nærværs område.
Men mobiltelefonen er samtidig ved at undergrave eller omvende nogen af de væsentligste følger af anden kommunikationsteknologi i kraft af dens særlige teknologiske opbygning. Til slut skal vi kort vende os mod fremtiden. Selvom mobiltelefoni på nuværende tidspunkt skaber interessante og vigtige kulturelle mønstre, er det uklart om udviklingen forsætter ad dette spor. Væksten af et fraværende nærvær og dets følger Klassiske studier af forholdet mellem mundtlighed og skriftlighed har hovedsagligt drejet sig om, hvilken betydning bogtrykkerkunsten havde for menneskers psykiske liv, herunder hvad den betød for måden hukommelsen, den rationelle analyse og menneskers forståelse af deres omverden, er struktureret på.. Der blev ikke brugt mange kræfter på at undersøge bogtrykkerkunstens betydning for det sociale liv, som for eksempel hvordan denne teknologi påvirker sådan noget som tillid, intimitet, familieliv og tilhørsforhold. Men når det drejer sig om bogtrykkerkunsten, er der netop en vigtig måde, hvorved denne teknologi har været en af de mest betydningsfulde revolutionerende kræfter i de sidste 2000 år. For at forstå dette er det vigtigt at tage sprogets sociale udvikling og funktion i betragtning. Sprog bliver til (betydning) gennem menneskers indbyrdes forhold. Det er gennem sproget, at mennesker tilegner sig deres måde at forstå verden og sig selv på. I et samfund etableres der både en hverdagsontologi altså en dagligdags verdensopfattelse og en moralsk kode i sproget. Og disse sprog spiller en afgørende rolle både i forhold til at opbygge og begrunde fælles traditioner og institutioner. Det vil sige, at efterhånden som vi eksempelvis opbygger et sprog for retfærdighed, frihed og viden, og efterhånden som disse sprog er med til at forme vores institutioner, som for eksempel jura, politik og uddannelse, så opnår en gruppe herigennem muligheden for at forstå og anerkende sig selv som et identificerbart samfund. Uden indblanding udefra kan lokale verdensopfattelser og moralkodekser relativt let opretholdes. Uden kritiske stemmer, er der ikke noget at sammenligne med og kun begrænsede muligheder for at stille spørgsmål til det eksisterende. Såfremt alle er enige om, at jorden er flad, er der ikke noget formål i at råbe, at jorden er rund! En sådan påstand ville i sig selv være vrøvl uden mening. Det er præcis i denne sammenhæng, at bogtrykkerkunsten skaber muligheden for en omfattende revolution: Alle mulige stemmer fra fjerne egne kan når som helst trænge uopdaget ind og udfordre virkeligheden i nærsamfundet. Bogtrykkerkunsten kan således sammenlignes med den trojanske hest; når den først er inden for murerne, kan en hel hær af ubehageligheder myldre frem. På skrift er de fraværende stemmer nu nærværende, og efterhånden som de bliver opslugt, mindskes nærmiljøets særlige virkelighedsopfattelse. Som vi kan se på censur, lukning af aviser og afbrænding af bøger, så har stort set alle traditionalister og tyranner opdaget det oprør, som bogtrykkerkunsten gør muligt. Lokalaviser, bibelgrupper og den akademiske kanon er blot nogen få eksempler på, hvordan man benytter 5 Mobiltelefoner og det fraværende nærvær
6 den samme teknologi til at beskytte de etablerede sandheder og den etablerede moralske orden. På trods af bogtrykkerkunstens betydning, er denne teknologi dog kun begyndelsen på den historiske opblomstring af fraværende nærvær. Den teknologiske udvikling i det indeværende århundrede har på dramatisk vis udvidet dette område. Jeg taler ikke kun om udviklingen af elektriciteten, som har gjort det muligt for folk at læse døgnet rundt. Heller ikke om den massive vækst i udgivelser af skrifter aviser, romaner, fagbøger og lignende. Man siger, at omkring 90 % af den vestlige verdens skriftlige udgivelser er skabt i det 20. århundredet alene. Når jeg taler om en teknologisk udvikling, der har udvidet det fraværende nærværs område, så tænker jeg på stort set alle de former for teknologi, der gør det muligt for folk at kommunikere over store afstande. I første omgang tænker jeg på det, som vi kunne kalde det monologiske nærværs teknologier. Disse teknologier omfatter først og fremmest radioen, elektroniske optagelsesmedier (f.eks. vinylplader, kassettebånd og cd er), film og tv. Det gælder for dem alle, at det er folkelige medier radio og tv er en del af stort set alle husstande i dag og at de bliver opretholdt af store industrielle investeringer. Der er to forhold, der er værd at nævne, når det drejer sig om disse mediers bidrag til et fraværende nærvær. For det første rummer de et forholdsvis lille oprørspotentiale; det vil sige, de formår kun i begrænset omfang at opløse den lokale forpligtelse på det sande og det gode. Monologisk teknologi bidrager muligvis med informationer eller underholdning, men det er kun dem selv der taler, der bliver ikke talt til dem. De udgør alternative stemmer i dagligdagen, men der er kun få måder (bort set fra radioprogrammer, hvor lytterne kan ringe ind), som man kan svare disse stemmer på. Man kan ikke bede om yderligere forklaringer og uddybninger eller bede om eksempler eller stille spørgsmål. Det vil sige, at der faktisk kun er et lille potentiale for den form engagement, som en dialog kan skabe. Et engagement, som kan medføre mere grundlæggende forandringer af forståelsesmåder og forpligtelser. De personer, som fører monologen gennem medierne, har typisk heller ikke nogen viden om deres publikums personlige liv. De budskaber som modtages gennem radio, tv og film er i denne forstand upersonlige. Som følge heraf, er de stemmer, som denne teknologi formidler, typisk et skridt væk fra det liv, dets publikum lever. Stemmerne kan blive hørt eller overhørt, degraderet til baggrundsstøj, eller der kan slukkes for dem, blot ved et tryk på en knap. Det andet væsentlige aspekt ved de monologiske teknologier er den stigende privatisering. I begyndelsen rettede medierne sig mod en kollektiv modtagelse af deres materiale. Familien samlede sig rundt om radioen og senere tv et. Musik blev typisk spillet på familiens anlæg og var således tilgængelig for alle. Biografen blev brugt som en mulighed for en udflugt med venner, en kæreste eller familien. Mediernes stemmer og budskaber var således tilgængelige for alle. Det betød, at et publikum kunne sammen drøfte, hvad de havde hørt eller set. Der kunne være store meningsforskelle om det oplevede,
hvilket faktisk modvirkede mediets forstyrrende egenskaber. Som mange kommunikationsstudier viser, er der talrige situationer, hvor publikum tilpasser budskabet i det, de oplever, så det passer til publikummets eget formål. For eksempel viser en undersøgelse af tv-seriers publikum, at selvom serierne oftest har et meget patriarkalsk værdisæt, så bruger og forstår kvinderne serierne på måder, som styrker en modstand og et oprør mod patriarkatet. Gennem deres samtaler bruger kvinderne tv-mediets indhold på måder, der giver dem magt og styrke. Men efterhånden som omkostningerne ved de forskellige former for monologisk kommunikationsteknologi er blevet meget mindre, og efterhånden som medierne findes i flere og flere miniformater, er medierne i stadig stigende grad blevet fjernet fra det rum, hvor kollektive drøftelser finder sted. Mange hjem har flere tv er, så de forskellige familiemedlemmer kan dyrke det, de hver især har en forkærlighed overfor. På mange flyvemaskiner har hver passager deres egen tv-skærm med forskellige kanaler at vælge imellem. Videoen og dvd en giver folk mulighed for at se film i dit eget hjem, apparater som walkman en og ipod en giver folk mulighed for at dyrke deres musiksmag helt privat. Efterhånden som der bliver flere og flere radiostationer og tv-kanaler, er der ligeledes en mindre og mindre chance for, at andre vil have været udsat for de samme udsendelser, som man selv har. Alt i alt rummer de monologiske medier en relativ lav grad af forandringskraft, men de rummer et voksende potentiale for, at personer kan blive opslugt i en privat frem for en kollektiv verden. Der kan peges på en klar kontrast mellem monologiske og dialogiske kommunikationsteknologier. I den sidste kategori kan vi inkludere telefonen, computerspil og mest iøjnefaldende: internettet. Alle disse teknologier letter betydningsdannelsens interaktive bevægelse. Jeg forholder mig til telefonen i det senere afsnit, som handler om udviklingen af mobiltelefoni. Når det drejer sig om computerspil, så er de forholdsvis tomme for indhold, der er relevant for verdenen uden for dem selv, selvom de er dialogiske. Vi bekymrer os om volden i spillene, men sammenhængen mellem f.eks. krigsførelse i rummet og udfordringerne i vores almindelige hverdagsliv er meget tynd. Derimod er internettet meget mere væsentligt, når det handler om at forandre vores verdensopfattelse. Det ser ud til, at internettet får langt mere grundlæggende konsekvenser, hvad angår fraværende nærvær, end udviklingen af bogtrykkerkunsten fik. Med internettet har vi at gøre med en teknologi, der muliggør øjeblikkelige forbindelser mellem personer overalt i verden. Fremmede stemmer fra et hvilket som helst geografisk sted, på alle tider af døgnet kan i løbet af et øjeblik trænge ind i vores bevidsthed. Desuden lægger e-mail-kommunikation op til et højt niveau af dialogisk engagement. I modsætning til de monologiske medier, deltager man her i konstruktionen af verden, og denne konstruktion kan skræddersys til at give udtryk for ens egne individuelle livsbetingelser. Ulig mange monologiske medier er e-mail helt privat. Man kan nær- 7 Mobiltelefoner og det fraværende nærvær
8 mest sige, at det nærværende nu er udryddet af et dominerende fravær. Det fraværende nærværs kulturelle efterdønninger Internettet er dybt respektløst over for traditioner, det etablerede samfund og hierarkier. Fareek Zakaria, Editor, Foreign Affairs På grund af væksten i fraværende nærvær, som både er fremkommet gennem monologiske og dialogiske teknologier, er det vigtigt at se nærmere på, hvilken indflydelse fænomenet har på det kulturelle liv. Det er vigtigt, fordi vi skal undersøge om mobiltelefoni fungerer på en måde, så den ændrer eller giver disse tendenser en anden retning. Vi skal kort se på fire væsentlige ændringer i det kulturelle liv: Farlige forbindelser I Laclos novelle fra det 18. århundrede, Farlige forbindelser, indgår hovedpersonerne Valmont og Merteuil en pagt, som gør, at de konkurrerer om forførelsen af andre. Deres egne forhold forstærkes, idet de afslører deres begær og manipulationer over for hinanden, og idet de hjælper hinanden med at indfri deres begær. For hver forførelse