Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium

Relaterede dokumenter
Klimaforandring og svampe som meldug

Udbytte og proteinindhold i byg under forventede fremtidige klimaforhold med forhøjet temperatur, [CO 2 ] og [O 3 ]

Strategier til at bekæmpe Fusarium og mycotoksiner i korn

Kend dine råvarer og reducer toksinindholdet Kongres for svineproducenter, 2014 d. 21. september 2014, Herning kongrescenter

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Sundt korn i et ændret miljø

Fusarium i korn. Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Højere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn

Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Oversigt over Landsforsøgene 2014

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? Merete Myrup Ernæringschef Mejeri Landbrug & Fødevarer

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Fup og fakta om toksiner

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere?

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Vomitoksin < 1 ppm a**) Fodervægring, opkastning, T-2 toksin DAS. Aflatoksin B1

Fremtiden er bæredygtigt landbrug

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

DET ETISKE RÅD. Dato: J.nr.: , AL.ER. Til Folketingets Udvalg for fødevarer, landbrug og fiskeri

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

Meldug er almindelig udbredt...

Klimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019

Septoria i hvede forsvarsreaktioner

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper

Svampe og mykotoksiner i ensilage

Kan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa

Havvandsstigningerne kommer

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen

Gødskning af kartofler

Fusarium på korn skader planter, husdyr og mennesker

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Resultater fra ENDURE

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Kornproduktion foder og salgsafgrøder

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Stormfloder i et klimaperspektiv

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016

HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni CO2 Beregneren

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Fodersæson 2011/2012

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen

Dét skal vi forholde os til i 2017

det stærkeste svampemiddel til byg

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Ny viden om hvordan afgrødernes fysiologiske kvælstofudnyttelse kan øges

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Indhold. Fremtidens landbrug. Landbruget og kvægsektoren i 2025? Gns. antal malkekøer pr. bedrift. Bedrifternes størrelse heltid og deltid

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

klimatilpasningsområdet

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/1. Ændringsforslag. Paolo De Castro, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas for S&D-Gruppen


PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

Vækstvilkår. Growth conditions Annual Report. Jens Nyholm Thomsen

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Årsplan i biologi klasse

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr ÅRGANG September 2001 (88)

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

Transkript:

Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium Jens Due Jensen - jensdue@life.ku.dk Ph.d.-studerende Institut for Plantebiologi og Bioteknologi

Formål At belyse sammenhænge mellem mulige fremtidige klimaændringer og angreb af Fusarium i byg og hvede tørke og kvælstofstress i byg øget CO 2, temperatur og ozon i byg og hvede

Oversigt Fremtidens klima Effekten på Fusarium angreb i kornafgrøder Tørke og kvælstofstress (DJF-Flakkebjerg) Forsøg med Fusarium graminearum (Fg) på byg Klimascenarier: CO 2, Temperatur og Ozon (RERAF Risø Environmental Risk Assessment Facility) Forsøg med Fg på hvede og byg

Fremtidens klima FN konvention om klima Målet er at sikre fødevareproduktionen ikke bliver truet af klimaændringerne Klimaændringernes påvirkning af mennesker og dyr lille debat omkring konsekvenserne af klimaændringernes på vores fødevareforsyning Alle led fra jord til bord bør undersøges Fokus på fødevaresikkerhed defineret af WHO Rigelig, sikker og nærende føde

Ændringer globalt Det globale klima vil ændre sig i fremtiden Generelle og vigtige klimaændringer Temperaturen vil stige (mest på den nordlige halvkugle) Nedbøren vil stige på den nordlige halvkugle Større risiko for tørke CO 2 koncentrationen fortsætter med at stige Hastigheden af klimaændringerne vil være kritisk for økosystemernes mulighed for tilpasning Kilde: DMI

Ændringer i Europa Ændringer i EU og Danmark Forskellige effekter af klimaændringer indenfor EU og mellem EU og resten af verden Vest og atlantisk Europa Stigning i middeltemperatur på 2,5 3,5 C Nedbør Vinter: stigning, sommer: fald Kilde: IPCC & DMI

Indflydelse på landbrug Afgrøder påvirkes af temperatur og CO 2 Udbytte kan gå begge veje (uklart) Ændringer i vækstsæsonen nye sorter Nye afgrøder soja, solsikke mm. Majs arealet forudsiges at stige med 30-50% i nord Planteskadegørere Fusarium

Svampetoksiner Fødevaresikkerhed Forurening af fødevarer forekommer ofte Fusarium-toksiner Svampenes produktion af toksiner påvirkes af miljø Temperatur, fugt, tørke og andet stress Aksfusarium Nedbør, temperatur og sædskifte mm.

Potteforsøg: Tørke og kvælstofstress i byg Tørkestress Vanding Optimal, før og efter smitte Kvælstof 100 kg N og 15 Kg N Smittestof Fusarium graminearum eller vand Analyser: FDK, svampe-biomasse, toksinindhold samt byg og svampe proteiner

ppm Deoxynivalenol ppm Zearalenon ng Fg DNA / 10ng total DNA Resultater: Tørkestress i byg Optimal = drypvanding Pre-stressed = ingen vanding 14d før smitte Post-stressed = ingen vanding 14d efter smitte 1.00 0.75 0.50 0.25 0.00 Svampe-biomasse Optimal Pre-stressed Post-stressed 30000 DON 300 ZEA 20000 200 10000 100 0 Optimal Pre-stressed Post-stressed 0 Optimal Pre-stressed Post-stressed

Yang et al. 2010. Journal of Proteomics Resultater: Kvælstofstress i byg FDK Svampe-biomasse DON ZEA

Klimascenarier byg og hvede Faktorer: CO 2, temperatur og ozon RERAF - RISØ Punktsmitte (hvede) eller sprøjtning af hele aks (byg)

Scenarie Klimakamre RERAF Faktor CO 2 ppm O 3 ppb, dag/nat Temperatur, dag/nat 1 Nuværende 350 20/20 19/12 C 2 CO 2 +O 3 +Temp 700 60/20 24/17 C 3 CO 2 +Temp 700 20/20 24/17 C 4 CO 2 700 20/20 19/12 C 5 Ozon (O 3 ) 350 60/20 19/12 C 6 Temperatur 350 20/20 24/17 C

ng Fg DNA / ng byg DNA Resultater: Klimascenarier byg Fusarium-biomasse i byg 0.04 1 Nuværende 2 CO2+Temp+O3 0.03 3 CO2+Temp 4 CO2 0.02 5 Temp 6 O3 0.01 0.00 1 2 3 4 5 6 Temperatur fremmer svampe-biomassen

ng Fg DNA / ng byg DNA Resultater: Klimascenarier hvede Fusarium-biomasse i hvede 0.100 1 Nuværende 2 CO2+Temp+O3 0.075 3 CO2+Temp 4 CO2 0.050 5 Temp 6 O3 0.025 0.000 1 2 3 4 5 6 Alle fremtidige scenarier hæmmer svampe-biomassen

Konklusion Tørkestress - byg Stressede planter er mere modtagelige for Fusarium, hvilket resulterer i øget svampe-biomasse og svampe-toksin Kvælstofstress byg Kvælstofstressede planter er mere modtagelige for Fusarium Klimascenarier byg og hvede Byg: Øget temperatur giver mere svampe-biomasse Hvede: Mindre svampe-biomasse i alle fremtidige scenarier CO 2 og temperatur påvirker begge afgrøder på samme måde

Tak til: KU-LIFE Institut for Plantebiologi og Bioteknologi: MF Lyngkjær, DB Collinge, HJL Jørgensen & V Hemzalová Institut for Grundvidenskab og Miljø BW Strobel DTU Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi RB Jørgensen DTU Systembiologi F Yang & C Finnie Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet LN Jørgensen Finansiering: DFFE & Plant Biotech Denmark Fusarium disease resistance toxins and feed quality