Erfaringer fra projektet: Jobskabelse og jobformidling med jobkonsulenten på arbejde Et projekt støttet af Integrationsministeriets pulje: virksomhedsrettet integration af nydanskere Foråret 2008 Integrationsministeriet Institut for Serviceudvikling
Effektiv jobskabelse og jobformidling med jobkonsulenten på arbejde. Projektet Effektiv jobskabelse og jobformidling sætter fokus på jobcentres forudsætninger og praksis i jobformidlingen og jobskabelsen til flygtninge og indvandrere i den nye beskæftigelsesstruktur. Projektet har haft særskilt fokus på strategier og resultatstyring af indsatsen. Seks jobcentre har deltaget i projektet: Jobcenter Herning, Jobcenter Holstebro, Jobcenter Kalundborg, Jobcenter Mariagerfjord, Jobcenter Næstved og Jobcenter Skive. Projektet er finansieret af Integrationsministeriet og ledet af konsulentfirmaet Institut for Serviceudvikling a/s. Projektet har bestået af et undervisningsforløb og en række udviklingsprojekter i de deltagende jobcentre. I projektets indledende fase er der foretaget en desk-research af analyser, undersøgelser og projekter, hvor der er anvendt effektfulde metoder og redskaber i indsatsen. På baggrund af litteraturopsamlingen er der udarbejdet en undervisningsmanual med en værktøjskasse til effektiv jobformidling og jobskabelse. Jobcentrene har deltaget i et undervisningsforløb med seminarer og temadage. I undervisningsforløbet har der været fokuseret på værktøjskassen samt på udarbejdelse af et resultatsystem. På baggrund af undervisningen har hvert jobcenter efterfølgende igangsat et mindre udviklingsprojekt, hvor værktøjer fra undervisningen er bragt i spil. Jobcentrenes udviklingsprojekter har haft vidt forskelligt indhold og udfald. Men alle udviklingsprojekter har tjent formålet at implementere viden fra undervisningen i det enkelte jobcenter. Som opfølgning på udviklingsprojekterne er der afholdt temadage i de enkelte jobcentre, hvor projekterne er forsøgt forankret, og viden fra projektet er videreformidlet til en bredere deltagerkreds i jobcentret. Du kan læse mere om indholdet og resultater fra projektet og delprojekterne i denne pjece. 2
Undervisningsforløbet Undervisningsforløbet i projektet har taget afsæt i en række forskellige emner, redskaber og metoder inden for jobskabelse og jobformidling. Ønsket har været at give deltagerne en bred vifte af redskaber, som de efterfølgende kan arbejde videre og mere dybdegående med. Tanken er, at læring finder sted i en vekselvirkning mellem viden og aktion, forstået på den måde at deltagerne har tilegnet sig viden på en række seminardage, hvorefter de efterfølgende prøver tingene af i forskellige projekter. I det følgende beskrives kort indholdet af nogle af de emner, der er blevet berørt i undervisningsforløbet. Resultatstyring og fastlæggelse af god praksis Hvornår er godt godt nok i jobformidlingen? Hvornår er kvaliteten af en indsats på et tilfredsstillende niveau? Det er nogle af de spørgsmål, som der søges svar på, når der arbejdes med resultatkrav og resultatstyring. At arbejde resultatstyret i jobformidlingen har været projektets omdrejningspunkt. Et resultatkrav specificerer det kvalitetsniveau, det er besluttet, at en given indsats, skal leve op til. Kvalitetsniveauet bliver derefter indikatorer på, om kvaliteten er i orden. Det samlede sæt resultatkrav fører frem til en beskrivelse af god praksis på indsatsområdet. Resultatkravene kan benyttes til at forpligte samarbejdet mellem borgere og jobkonsulenter, der er ansvarlige for den praktiske del af indsatsen. Når resultatkravene er opstillet, kan der udvikles måleredskaber til at håndtere både de bløde og de hårde resultatkrav. Måleredskaberne kan være både kvalitativt og kvantitativt fokuserede. Beskrivelser af, hvad der er gode resultater og beskrivelser af et ønsket kvalitetsniveau, inklusiv metoder til at måle kvaliteten, kan samles i et system. Dette udgør et resultatkravssystem. Opsætningen af et resultatsystem Opsætningen af et resultatkravssystem bygger på, at alle relevante interessenter formulerer, hvad der ud fra den enkelte interessents synsvinkel er et godt resultat af en given indsats. Hvad der er gode resultater samles i en række temaer. Temaerne kan for eksempel være samarbejde i jobcentret, virksomhedskontakt, relationen til borgeren og borgerens udvikling. For hvert tema identificeres de vigtigste resultatkrav for god jobformidling. Resultatkravssystemet formulerer med andre ord forventningerne til kvaliteten af en indsats. For at sikre et fælles billede af, hvad der forstås ved resultatkravene laves en nærmere beskrivelse af resultatkravene. Der laves således en række konkrete beskrivelser af, hvad det enkelte resultatkrav i praksis betyder. Dette er ikke udtømmende beskrivelse af, hvorledes indsatsen skal udføres, men billeder på i hvilke(n) retning den kan udføres. Deltagerne omsætter således resultatkravene til konkrete eksempler fra hverdagen. Når systemet er sat op er det muligt at opsætte konkrete måltal for hvert resultatkrav. Herefter kan der udarbejdes handleplaner for, hvordan de ønskede resultater nås. Der skal herefter vælges metoder til at indhente data og evaluere indsatsen. Metoderne kan være kvantitative (tal) og/eller kvalitative (beskrivende). Udfordringer opstår Det oprindelige formål har været at udarbejde et samlet resultatsystem, hvor der opstilles klare mål og succeskriterier for de forskellige temaer, deltagerne har valgt at arbejde med. I projektet viste det sig vanskeligt at lave et samlet resultatsystem med klare succeskriterier. Deltagerne havde en vis skepsis overfor at arbejde med resultatsystemer. Hvis vi skal forsøge at forklare årsagerne hertil, vil der blive tale om antagelser. Vi vil alligevel gøre forsøget. For det første udtrykte flere deltagere skepsis overfor resultatsystemer, fordi man har svært ved at forene individuelle hensyn til borgerne, når der udarbejdes 3
standarder. For det andet oplever mange af jobcentrenes medarbejdere en dagligdag fyldt med registreringer og administrativt arbejde, der gør, at de mister lysten til at foretage målinger af indsatsens kvalitet. For det tredje havde flere af deltagerne en forventning om, at kvalitetssystemer ville optage meget tid i en hverdag, hvor arbejdspresset i forvejen er højt. Der var med andre ord ikke en tro på at udbyttet af resultatsystemer er større end ressourcerne, der skal bruges. Som det fjerde og sidste opleves timingen med hensyn til nye initiativer og etableringen af nye redskaber ikke optimal, idet jobcentrene i forvejen knokler med at få den nye organisering til at hænge sammen. I projektforløbet er det ikke således ikke så meget anvendelsen af resultatsystemet, men i lige så høj grad processerne med at udarbejde det, der har været udbytterigt. Det har her været lærerigt at formulere, hvad jobkonsulenterne forstår som god kvalitet på forskellige områder af jobformidlingen. Jobkonsulentens rolle Jobkonsulenter arbejder meget forskelligt. Hver jobkonsulent har ofte sine egne metoder og strategier i jobformidlingen. I projektet er der blevet sat fokus på, hvilke forskellige strategier jobkonsulenten kan anlægge. Hvilke strategier er særlig effektive, og hvilke konsekvenser får strategierne? Klassiske dilemmaer er f.eks. at jobkonsulenten skal tage hensyn til både virksomhedens og lediges behov. Coaching I undervisningsforløbet har der været fokuseret på coaching som et redskab, jobkonsulenter kan bruge i samspillet med ledige. Anders Søndergaard fra Resultcoaching stod for undervisningen, hvor formålet var at få en overordnet introduktion til coaching og give konkrete redskaber til at kunne coache ledige. Grundlæggende handler coaching om at lytte og stille de rigtige spørgsmål. De rigtige spørgsmål er med til at åbne op for et menneskes potentiale til at nå personlige mål. Den ledige må erfare, at han eller hun har ansvaret for sit eget liv, og må handle herudfra. I arbejdet med at tydeliggøre ansvaret handler det også om at udfordre den lediges overbevisninger. Overbevisningerne kan ofte være præget af en vis pessimisme og modløshed. En stor gruppe ledige ser ingen ressourcer hos sig selv og ser ingen muligheder i forhold til job. Disse overbevisninger skal udfordres gennem at stille spørgsmål, der skaber refleksion, overvejelse og motivation hos den pågældende. Forhåbentlig med det resultat, at den ledige ser egne ressourcer og muligheder. Når blikket rettes mod muligheder frem for begrænsninger, er det jobkonsulentens opgave at hjælpe den ledige til at formulere nye mål og konkretisere dem. Hvilken adfærd skal ændres, hvis målet skal nås, hvilke aktiviteter skal igangsættes osv. Når den ledige selv formulerer målene, er der skabt medejerskab til den videre jobformidling. Det lyder enkelt. Det er det ikke, men det virker. Kulturelle udfordringer i jobformidlingen Projekt Effektiv jobformidling og jobskabelse har i særlig grad fokuseret på jobformidlingen i forhold til borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Formidlingen af job til danskere og nydanskere er på mange måder ens, men der er også forskelle, som jobkonsulenten må være opmærksom på. Derfor var der i undervisningsforløbet fokus på nogle af de kulturelle udfordringer, jobkonsulenten møder i sit arbejde med flygtninge og indvandrere. 4
En rejse i tid. Når flygtninge og indvandrere kommer til Danmark er der ofte ikke blot tale om en fysisk rejse fra eksempelvis Mogadishu eller Sydirak til København, men også en rejse i tid på flere hundrede år. Den vestlige verden har siden reformationen i 1400-tallet oplevet et skrifte fra en traditionel til en moderne eller postmoderne kultur. En traditionel kultur, hvor religion fyldte meget i samfundet og familien var forsørgelsesgrundlaget til en moderne kultur, hvor videnskab og fornuft i høj grad sætter dagsordenen. I den moderne velfærdsstat har staten ligeledes overtaget en stor del af familiens rolle som forsøger. Ja, og så befinder vi os, som flere samfundsforskere understreger, endda i overgangen fra et moderne samfund til et postmoderne, hvor der sættes spørgsmålstegn ved det modernes samfunds dyder. Det er den verden en borger fra Mogadishu eller Sydirak møder, når benene sættes i Danmark. Og den verden de kommer fra kan på mange måder minde om det danske traditionelle samfund for århundrede tilbage. At rejse til Danmark kan således være en rejse i tid flere århundreder som at komme til en anden planet. Dette kommer til udtryk på flere måder i jobkonsulentens arbejde. Rejsen i tid betyder for eksempel at nydanskere har andre rammer for livet end danskere. Nydanskere fra traditionelle samfund har familien og klanen som fundament for sit liv. Det er familien og klanen, der er med til at træffe vigtige beslutninger i forhold til bl.a. job, uddannelse og ægteskab. Individet og staten spiller en mindre rolle i den sammenhæng. Ja, staten forbindes som regel med noget negativt. Staten er et system, der er ude på at snyde. Nydansker P Person Familie Klan P etnisk dansker Staten Billedet i en moderne kultur ser anderledes ud. Her er familien ikke nær så betydningsfuld, som i den traditionelle kultur. Og staten er en troværdig ramme for livet, der eksempelvis sikrer et forsørgelsesgrundlag i tilfælde af arbejdsløshed. Individet og dets rettigheder er i centrum. Der er tale om fundamentale forskelle i de rammer, der giver tryghed i livet. Disse forskelle må jobkonsulenten have for øje. Det gælder, når Absira fra Sydirak ser Jobcentret som staten, der ikke vil hende det godt. Det er derfor tilladt at snyde og lyve. Staten er jo en fjende. Det er kontroversielt at sige, men det er nogle gange sådan rationalet er. Det gør sig gældende i jobformidlingen, når Absira skal i aktivering eller beskæftigelse, hvor der først skal komme en accept fra et familie- eller klanmedlem. Der er ikke nødvendigvis nok, kun at tage en snak med Absira hele netværket må inddrages. Fra optimisme til Ved ankomsten til Danmark er flygtninge og deres familie ofte præget af optimisme og tro på fremtiden. Lettelsen og glæden over at være kommet til et trygt land med mange muligheder fylder meget i landskabet. Men glæden og optimismen kan hurtigt aftage. Et kendt billede: Mens børnene hurtigt falder til i daginstitution eller skole, har forældrene svært ved at finde et job. Forældrene møder Jobcentret, hvor der overraskende stilles krav. Krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet et arbejdsmarked, som man ikke forstår. Efterhånden som kravene bliver gentaget, synes de mere og mere urimelige. Optimismen, forældrene havde med sig til landet, er langsomt ved at aftage. Langsomt vender foræl- 5
drene derfor tilbage til deres rødder og tænker: Det var nu egentlig bedre i hjemlandet. Langsomt styrkes en religiøs kultur, som måske ellers aldrig har været i hjemmet. Koranen ligges frem på kommoden og billeder fra hjemlandet hænges op i stuen. Alt dette sker, mens børnene socialiseres i den danske kultur. Der er her en risiko for, at familien splittes. Forældrene vender tilbage til en traditionel religiøs kultur, mens børnene hurtigt vænner sig til dansk kultur. Anbefalingerne fra oplægsholderen Masoud Moradi var, at man i jobcentret fokuserer på at holde sammen på familien og ikke presser forældrene mere end nødvendigt. Det er vigtigt at se på familien som helhed, og ikke isoleret på forældrene. Det er en udfordring i de nye jobcentre, hvor fokus på er på job, og familiefokus hører til i kommunens voksen- eller socialforvaltning. Dansk socialisering? Man må kende kulturen for at undgå at kulturalisere Masoud Moradi sluttede sine oplæg af med en central pointe: Man må kende kulturen for at undgå at kulturalisere. Udsagnet kræver formentlig en uddybning. Det handler om at kunne skelne, hvornår adfærd kan begrundes i kultur, og hvornår adfærd har rod i individuel adfærd. Et måske lidt banalt eksempel fra Moradi kan være med til at illustrere dette. I Iran spiser man som regel ris ved at skubbe dem op på en ske med en kniv. Men Moradi har for vane at bruge fingre i stedet for en kniv. En dag, da Moradi spiser på sin egen måde, siger hans kone undskyldende til gæsterne, at i Iran skubber man risene op på skeen med fingrene. Pointen er, at vanen ikke har rod i kultur, men derimod i en persons specifikke måde at gøre tingene på. I jobcentret er det vigtigt, at man ikke ser alle forskelligheder som kulturelle. Udfordrende perspektiver Perspektiverne og synspunkterne, som Masoud Moradi, bidrog med i undervisningsforløbet har været med at til at sætte ord på en række af de udfordringer, som jobkonsulenterne dagligt oplever. Nogle synspunkter synes måske at være grænseoverskridende, men de er oplevet på egen krop i Moradis erfaringer med jobformidling i Jobcenter Svendborg. 6
Partnerskabsaftaler, træningsbaner og virksomhedscentre Partnerskabsaftaler, træningsbaner og virksomhedscentre er redskaber der har mange lighedspunkter, og som i dag anvendes med stor succes flere steder i landet. Tanken bag redskaberne er, at etablere holdforløb og tilbagevendende forløb i virksomheder primært for kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere, der har væsentlige problemer ud over ledighed. Virksomhedsforløbene understøttes af forskellige tiltag, såsom mentorordninger, lægekontakt mv. der sikrer, at både borger og virksomhed får udbytte af forløbet. I undervisningsforløbet har der været fokuseret på praktiske erfaringer med forskellige tilgange af virksomhedsnær jobformidling. Opsøgende virksomhedskontakt Deltagerne har også modtaget undervisning om den opsøgende virksomhedskontakt. Direktør Kasper Dreyman fra Fokus Telemarketing, der har mange års erfaring med salg og som har deltaget i en række projekter i jobcentre, fortalte om den telefoniske virksomhedskontakt som et vigtigt omdrejningspunkt for job- og virksomhedskonsulenternes daglige arbejde. Der blev arbejdet systematisk med forskellige faser i den telefoniske virksomhedskontakt. Deltagerne fik idéer til fremgangsmåder og ringeteknikker i forhold til at formidle job til ledige flygtninge og indvandrere. Hvordan forbereder du dig, inden du ringer op? Hvordan præsenterer du dit ærinde på en sælgende og ærlig facon? Hvordan sikrer du dig et udbytte i form af et møde? Hvordan imødekommer du virksomhedernes indvendinger mod et samarbejde? Det var nogle af de spørgsmål, der blev berørt på seminardagene. 7
Udviklingsprojekter i jobcentre Efter undervisningsforløbene har hvert at de deltagende jobcentre skulle udarbejde og igangsætte et udviklingsprojekt. Tanken har været, at den viden deltagerne har tilegnet sig skulle bruges i praksis. Udviklingsprojekterne er både en mulighed for at forankre og sprede viden i jobcentrene. Jobcenter Skive I Jobcenter Skive oplevede jobkonsulenterne, at de havde gode erfaringer med at få ledige i beskæftigelse. Udfordringen bestod derimod i høj grad om at fastholde borgere i beskæftigelse. Derfor var jobkonsulenterne fra jobcentret motiveret til at igangsætte etableringen af et efterværn, hvor borgere modtog den nødvendige opfølgning og støtte for at forblive i det job, de netop havde fået. Jobkonsulenterne syntes, at de alle, i mere eller mindre udstrækning, fulgte op på borgere, der kom i beskæftigelse. Det der manglede var en vis form for systematik på tværs af jobcentret, så der med sikkerhed blev fulgt op på den enkelte borger. Samtidig mente jobkonsulenterne, at der var brug for nye redskaber og metoder til at fastholde medarbejdere. På sigt er det tanken at ruste virksomhederne med viden og redskaber, så de selv kan fastholde udsatte medarbejdere. Projektet har haft opstartsvanskeligheder pga. arbejdspresset i jobcentret. Derfor er idéen om efterværn indtil videre blevet begrænset til et af jobcentrets projekter. Planerne om et større projekt findes stadig, men igangsættes først når ressourcerne er til det. Jobcenter Mariagerfjord Undervisningen om partnerskaber i projektet, har inspireret medarbejdere fra jobcentret til at arbejde videre med et projekt, hvor jobcentret igangsætter etableringen af partnerskabsaftaler med lokale virksomheder. Det konkrete indhold i en partnerskabsmodel er blevet drøftet nøje i Jobcenteret bl.a. med deltagelse af LBR og en række lokale virksomheder. Fremadrettet ønsker man at tage udgangspunkt i en kontraktmodel, hvor ønsker og krav til afklaringsforløb, praktikker og virksomhedsafprøvninger konkret beskrives. Jobcenter Herning I forlængelse af Jobcenter Hernings deltagelse i Effektiv jobskabelse og jobformidling, har jobcentret valgt at arbejde videre med et projekt, der handler om at undgå, at ledige ender på sygedagpenge, fordi man ikke tidligt nok har fokus på, at de ledige har andre problemer end ledighed. Jobcentret oplever i højere grad end tidligere, at forsikrede ledige bliver sygemeldte, når de får et konkret job stillet i udsigt. Ifølge jobkonsulenterne er årsagen formentlig, at de ledige har helbreds-, kulturelle-, psykologiske eller andre problemer ud over ledighed, der udgør de reelle barrierer. Problemet er, at de ledige ofte går lang tid, inden problemerne bliver afdækket. Derfor har jobcentret ønsket at igangsætte en tæt, tidlig og individuel kontakt med de ledige, som jobcentret i forvejen gør i forhold til kommunens kontanthjælpsmodtagere. I dag har jobcentret ofte først kontakt med forsikrede ledige efter 4-6 måneders ledighed. Dette vil man ændre, så forsikrede ledige allerede indkaldes til en samtale efter 6 ugers ledighed. Udover en tidlig indsats har man også set et behov for en øget og forbedret koordinering med A-kassernes indsats og en udvikling af de tilbud, som de ledige deltager i. De nuværende tilbud tager nemlig ofte udgangspunkt i, at de forsikrede ledige kun har et beskæftigelsesproblem. Jobcenter Kalundborg Kalundborg Jobcenter deltager i Arbejdsmarkedsstyrelsens projekt Projekt virksomhedscenter. Et virksomhedscenter består af en gruppe på mindst fire kontanthjælpsmodtagere, der løser arbejdsopgaver for en virksomhed. Der tages mange skånehensyn i virksomhedscentrene, og arbejdet suppleres 8
med forskellige former for aktiviteter, som understøtter den lediges vej ind på arbejdsmarkedet. Jobkonsulenterne fra Jobcenter Kalundborg, der deltog i Effektiv jobskabelse og jobformidling, har brugt projektforløbet til at få viden om, hvordan virksomhedscentre kan etableres i praksis samt inspiration til de forskellige redskaber, der understøtter den ledige i et forløb i et virksomhedscenter. Andre jobcentre, der deltog i projektet, havde allerede gjort sig nogle erfaringer med partnerskaber og virksomhedscentre. Disse erfaringer, har man anvendt konstruktivt i Jobcenter Kalundborg. Som eksempel har medarbejdere fra Jobcenter Skive holdt oplæg og møder med jobcentermedarbejdere i Kalundborg. Formålet har været at få så mange input som muligt inden Projekt virksomhedscenter igangsættes. Jobcenter Næstved Næstved har haft medarbejdere fra jobcentret, beskæftigelsesprojekter og sprogcentret med i projektet. Seminardagene i projektet har gjort deltagerne opmærksomme på samarbejdet mellem jobcentret og eksterne samarbejdspartnere. Deltagerne oplevede, at samarbejdet ikke var systematiseret, og at forventningerne sjældent blev afstemt. Af den grund besluttede man at igangsætte et projekt med henblik på at styrke samarbejdet, herunder arbejdsgange i samarbejdet. Projektet har som i de øvrige jobcentre haft vanskelige vilkår pga. arbejdspres og omorganisering i jobcentret. Projektet er derfor ikke for alvor kommet i gang endnu, men deltagerne er fast besluttede på at tage fat på samarbejdsudfordringerne i den nærmeste fremtid. Jobcenter Holstebro Som en del af projektet har deltagerne modtaget undervisning i coaching af flygtninge og indvandrere. Deltagerne fra Jobcenter Holstebro så her et behov for yderligere undervisning i forhold til vanskelige samtaler med ledige flygtninge og indvandrere. Særligt oplevede deltagerne problemer i forhold til kommunikationen med somaliske borgere. Der er derfor planlagt et undervisningsforløb, hvor medarbejderne øger deres kompetencer i forhold til coaching. Herudover er der igangsat et projekt for den somaliske gruppe af kontanthjælpsmodtagere i kommunen. 9