Forløbsprogrammer som kvalitetsredskab

Forløbsprogrammer som kvalitetsredskab Erfaringer og evidens Workshop 1 DSKS Årsmøde 11. januar 2013 Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Workshop 1 Forløbsprogrammer som kvalitetsredskab erfaringer og evidens Sundhedsstyrelsen har i 2012 opdateret og videreudviklet den generiske model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom. Regioner og kommuner har i perioden 2010-2012 fået ½ mia. kr. i puljemidler til at implementere forløbsprogrammer. Workshoppens formål er at undersøge sammenhængen mellem forløbsprogrammer og kvalitet ud fra forskellige aktørers perspektiver: Patienten og de pårørende, almen praksis, kommunen og hospitalet. Regionen og Sundhedsstyrelsen. På workshoppen vil deltagerne blive inviteret til refleksion og dialog om følgende spørgsmål: Bidrager forløbsprogrammer til bedre kvalitet? Hvilke udfordringer er der ved at implementere forløbsprogrammer? Er der gode alternativer til forløbsprogrammer? På workshoppen præsenteres praktiske erfaringer, konkrete eksempler og forskningsresultater, og deltagerne vil blive aktivt involveret.

I workshoppen kan du blandt andet høre og tale med: Læge og forskningsleder Anne Frølich fra Bispebjerg Hospital, Afdelingen for sammenhængende patientforløb Praksiskoordinator Jens M. Rubak fra Region Midtjylland Regionsformand for diabetesforeningen John Arne Sørensen, Kolding Uddannelsesleder Birthe Hellqvist Dahl, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Konsulent Hanne Søndergaard, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Konsulent Pernille Bjørnholt, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forløbskoordinator Karen Vibeke Andersen, Nyborg Kommune Workshopansvarlig: Konsulent Jesper Buchholdt Gjørup, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Forløbsprogram for workshoppen Velkomst og introduktion Erfaringer og evidens v/ oplægsholderne Dialog Produktion af udsagn Fernisering af de producerede værker Afrunding af workshoppen Opfølgning på vis.dk

Bonusmateriale! De følgende slides blev ikke vist på workshoppen, men kan bruges til at belyse workshoppens spørgsmål. Spørgsmål kan rettes til: Jesper Buchholdt Gjørup, CFK- Folkesundhed og Kvalitetsudvikling jesgjo@rm.dk, tel 7841 4043 Se også netværk om forløbsprogrammer på www.vis.dk

Et forløbsprogram er en beskrivelse af den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom.

Sundhedsstyrelsen 2012 Forløbsprogrammer er en standardiseret beskrivelse af den tværfaglige, tværsektorielle, koordinerede og evidensbaserede sundhedsfaglige indsats samt opgavefordeling, samarbejde og koordinering mellem involverede aktører med udgangspunkt i en given patientgruppe. Nogle programmer omfatter derudover indsatser på social-, beskæftigelses- og/eller undervisningsområdet, hvor disse er centrale for den sundhedsfaglige indsats og det samlede forløb. Forløbsprogrammer beskriver implementering og opfølgning på programmet. http://www.sst.dk/publ/publ2012/12dec/forloebsprogrgenmodelv2.pdf

Forløbsprogrammer som kvalitetsredskab et retningsgivende dokument der har til formål at sikre kvaliteten i sundhedsvæsenets samlede indsats overfor mennesker med bestemte sygdomme.

Bidrager forløbsprogrammer til bedre kvalitet?

Evidens for at der er et problem Inden for de seneste få år er der fremkommet tiltagende viden om, at patienter med kroniske sygdomme langtfra modtager den forebyggende indsats, behandling og rehabilitering, der er i overensstemmelse med den evidens, der findes om kroniske sygdomme. Dette har store konsekvenser for patientens sygdomsforløb, funktionsevne og livskvalitet. Kilde: Optimering af indsatsen ved kroniske sygdomme. Model for en sammenhængende indsats af overlæge Anne Frølich, overlæge Carsten Hendriksen & overlæge Svend Juul Jørgensen, H:S Bispebjerg Hospital, Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse og Medicinsk Centerledelse, og Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab Oversigtsartikel i UGESKR LÆGER 167/3 17. JANUAR 2005

Regionernes formand tilkendegav et behov for bedre koordinering En styrket indsats forudsætter mange forskellige aktører og aktiviteter, så koordinering, samarbejde, sammenhæng og aktiv patientinddragelse er nøgleord i indsatsen på alle niveauer. Bent Hansen 2007

Plads til forbedringer Samarbejde, det tror jeg ikke er opfundet. Jeg blev for eksempel bare sendt hjem fra hospitalet. Og de bad mig om at gå til min læge. Han udskriver så noget medicin. Og så bliver man faktisk sluppet der. Med 38 procent i lungekapacitet og penicillinbehandling i gang. Det synes jeg var meget dårligt. Jeg tror ikke, der var nogen menneskelig fejl, der har været ude på at gøre det vanskeligt for mig. Men jeg måtte selv tage affære, og det synes jeg er for ringe i den situation.

Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme Sundhedsstyrelsen anbefalede i 2005, at der bliver udarbejdet såkaldte forløbsprogrammer for de store sygdomsgrupper. Ideen med et forløbsprogram er at fastlægge og beskrive den samlede sundhedsfaglige indsats for en given kronisk tilstand på tværs af sektorer og faggrænser. Formålet er at sikre, at behandlingen foregår på baggrund af evidensbaserede anbefalinger, at opgavefordelingen er præcist beskrevet, samt at de relevante behandlere koordinerer og kommunikerer. De positive effekter ved forløbsprogrammer er i vidt omfang dokumenteret i form af øget patienttilfredshed, at patienterne i højere grad efterlever den foreslåede behandling og får bedre sygdomskontrol. (Kilde: MidLiv 1-07, redigeret af Kirsten Vinther-Jensen, Lucette Meillier og Gerd Nielsen)

Et vigtigt element i overvejelserne om sundhedsvæsenets organisering er at aftale og etablere en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem nationale, regionale og lokale parter i tilrettelæggelsen af indsatsen over for kronisk sygdom. Dette kan f.eks. omfatte roller og arbejdsdeling i udviklingen af forløbsprogrammer med karakter af Disease Management Programmer, udvikling af incitamenter, etablering af beslutningsstøtte og IT samt etablering af forekomst- og kvalitetsmonitorering. SST 2005, side 14 Kronisk Sygdom

Sundhedsstyrelsen 2005 Det anbefales, at der for de store sygdomsgrupper udarbejdes forløbsprogrammer med karakter af disease management programmer. Forløbsprogrammerne skal baseres på den foreliggende evidens og omfatte det samlede forløb på tværs af faggrupper og sektorer. De skal bygge på konsensus i en tværfaglig udviklingsproces og omfatte beskrivelse af struktur og proces. Kilde: http://www.sst.dk//~/media/planlaegning%20og%20kvalitet/kronisk%20sygdom%20og%20forloebsprogramm er/links%20til%20publikationer/kronikerrapporter/kronisk_sygdom_patient_sundhedsvaesen_samfund.ashx

Sundhedsstyrelsen (2005) Udarbejdelse af forløbsprogrammer vil forudsætte en organisatorisk struktur og må ses i sammenhæng med udarbejdelse af referenceprogrammer, udvikling af en dansk kvalitetsmodel og erfaringer med medicinsk teknologivurdering. De organisatoriske forhold må derfor nøje overvejes, idet både Sundhedsstyrelsen, regioner og kommuner er interessenter. Både sundhedsfaglig og organisatorisk ekspertise skal inddrages. Forskning i udvikling, implementering og kvalitetssikring af forløbsprogrammer bør understøttes. Forløbsprogrammer bør være i overensstemmelse med sundhedsfaglig viden og kvalitetssikres gennem udvalgte indikatorer. Implementering af de udviklede forløbsprogrammer må understøttes og evalueres i en fortløbende proces. Alle de faggrupper, der har betydning for forløbet af kronisk sygdom, må inddrages i udviklingen af forløbsprogrammer, og der skal skabes konsensus om det endelige resultat. Forløbsprogram og information om behandlingen skal deles med patienten for at understøtte dennes aktive deltagelse. Kilde: http://www.sst.dk//~/media/planlaegning%20og%20kvalitet/kronisk%20sygdom%20og%20forloebsprogrammer/links%20til %20publikationer/kronikerrapporter/Kronisk_sygdom_patient_sundhedsvaesen_samfund.ashx

Sundhedsstyrelsen 2012 Forløbsprogrammer er blevet modtaget godt som et landsdækkende, tværfagligt og tværsektorielt koncept siden lanceringen af den første generiske model i 2008 med de mulighed og begrænsninger, det nu har. Med denne videreudviklede og opdaterede model bruger og udbreder Sundhedsstyrelsen de første års erfaringer med forløbsprogrammer samtidig med, at hovedtrækkene stadig er genkendelige. Videreudviklingen er sket som led i den forstærket indsats for patienter med kroniske sygdomme sideløbende med den lokale implementering af de første forløbsprogrammer

Sundhedsstyrelsen 2012 det er en væsentlig opgave at tilbyde sammenhængende, koordinerede indsatser i patientforløbene baseret på evidens og ensartet faglig praksis. Et af de centrale tiltag til at forbedre kvaliteten af indsatserne og forløbene for patienter med kroniske sygdomme er forløbsprogrammer. Inspirationskilden er en amerikansk model for behandling af mennesker med kronisk sygdom, the Chronic Care Model med forskellige indsatsområder man kan inddrage i en systematisering og optimering af indsatsen for patienter med kronisk sygdom. http://www.sst.dk/publ/publ2012/12dec/forloebsprogrgenmodelv2.pdf

Hvorfor anbefalede SST forløbsprogrammer? Formålet med forløbsprogrammer er at sikre en behandling, som er i overensstemmelse med den videnskabelige evidens og patientens præferencer, og som samtidig inddrager ressourcemæssige overvejelser. Der er god viden om den specifikke sundhedsfaglige indsats, som er påkrævet ved de kroniske sygdomme. Denne indsats er i et vist omfang beskrevet i referenceprogrammer og faglige anbefalinger, og der er sædvanligvis faglig konsensus herom. Forløbsprogrammer, som også tilgodeser organisatoriske og ressourcemæssige overvejelser som rationel terapi og hensigtsmæssige behandlingsformer, betegnes som disease management programmer. Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme bør have denne karakter. De skal beskrive den samlede organisatoriske og tværfaglige ramme omkring indsatsen. Behovet for indsats afhænger af sygdommens kompleksitet, af eventuel samtidig optræden af flere sygdomme og af den enkelte patients ressourcer. Forløbsprogrammerne skal tilgodese disse forhold ved at beskrive en differentieret indsats.

Formålet med forløbsprogrammer er gennem en faglig og organisatorisk ramme for de tværsektorielle, komplekse og langvarige forløb at sikre: høj kvalitet af den samlede indsats patientinddragelse sammenhængende patientforløb hensigtsmæssig ressourceudnyttelse Forløbsprogrammer tager udgangspunkt i patientgruppers sundhedsrelaterede problemstillinger og forløb knyttet hertil http://www.sst.dk/publ/publ2012/12dec/forloebsprogrgenmodelv2.pdf

Forløbsprogrammet skal sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordelingen samt koordinering og kommunikation mellem alle de involverede parter.

Målet er at sikre sammenhæng mellem de forskellige sundhedsfaglige indsatser i et sygdomsforløb, at sikre, at de involverede sundhedsprofessionelle, patienten og de pårørende har en ensartet og fælles målsætning for forløbet, at personalet har eller tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt at sikre, at de enkelte komponenter i et forløb giver de klinisk bedst opnåelige resultater

Hvorfor forløbsprogrammer? kronikerprogrammer også er vigtigt fordi en bedre indsats for kroniske syge, herunder type 2 diabetikere, kræver at man kender hele populationen af patienter og at indsatsen i alle sektorer tilrettelægges ud fra det princip, at man har et fælles ansvar for populationen af patienter i en given region (Kilde: referat fra RM-diabetesforløbsprogramgruppen 1. møde i 2008)

Kriterier for om der laves forløbsprogrammer Beslutninger om at udarbejde et forløbsprogram bør bero på en samlet vurdering baseret på følgende kriterier: 1. Forløbsprogrammet forventes at have en positiv effekt på den samlede kvalitet af indsatsen for patienten og ressourceforbruget på området 2. Behov for en vedvarende og/eller tilbagevendende tværsektoriel indsats fra sygehus, almen praksis og kommune (organisatorisk element) 3. Veldefineret sygdomsgruppe 4. Et relativt stort antal patienter i sygdomsgruppen set i forhold til en prioritering af de ressourcer der afsættes 5. Potentielt alvorlig sygdom og/eller følger af sygdom i forhold til funktionsevne, levetid og livskvalitet http://www.sst.dk/publ/publ2012/12dec/forloebsprogrgenmodelv2.pdf

Evidens for rehabilitering For en række sygdomme findes der dokumentation for værdien af rehabilitering, der omfatter optimering af den medicinske behandling, patientundervisning, fysisk (genop)træning, understøttet rygeophør, regulering af uhensigtsmæssig alkoholadfærd og ernæringsvejledning. For nogle sygdomme gælder det, at et afkortet indlæggelsesforløb efterfulgt at videre behandling og rehabilitering i hjemmet understøttet af udgående funktioner fra sygehusene kan føre til forbedret behandlingskvalitet, større patienttilfredshed og bedre resurseudnyttelse. Kilde: Rehabilitering ved kroniske sygdomme. Kan indsatsen forbedres? Af Overlæge Svend Juul Jørgensen & overlæge Carsten Hendriksen H:S Bispebjerg Hospital, Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse og Medicinsk Centerledelse. Oversigtsartikel i UGESKR LÆGER 167/3 17. JANUAR 2005

Forløbsprogrammer som en del af den danske sundhedspolitik The health policy described in this report is inspired by the Chronic Care Model (CCM). The CCM summarizes the basic elements for improving chronic care in health systems at the community, organization, practice and patient levels. The National Board of Health recommends in a strategy paper inspired by the CCM that emphasis should be given to self-management support programs, appropriate organization of the delivery system and the core services delivered, use of descision support tools such as guidelines and disease management programs, community participation, and expanded use of health information technology. The purpose of such initiatives is to improve the quality of care for people living with chronic conditions at a cost efficient level. It is recommended by the National Board of Health that these assumptions and specific initiatives are monitored and evaluated. (National Board of Health 2005) Kilde: The Chronic Care Model - A new approach in DK Country: Denmark Partner Institute: University of Southern Denmark, Odense. Survey no: (11)2008 Author(s): Frølich, Anne, Strandberg-Larsen, Martin and Michaela L. Schiøtz Health Policy Issues: Public Health, Prevention, New Technology, Pharmaceutical Policy, Long term care, System Organisation/ Integration, Political Context, Funding / Pooling, Quality Improvement, Benefit Basket, Remuneration / Payment, Access, HR

Forventninger til forløbsprogramarbejde Forventninger til produktet: Der var enighed i gruppen om, at KOL-programmet fra Vejle Amt er et godt udgangspunkt, og at gruppens arbejde i første omgang kan fokuseres på at supplere og opdatere dette, hvor der er ny viden og erfaringer. Programmet skal gøre det let at gøre det rigtige. Materialet skal være let tilgængeligt og overskueligt. Der er et stort frafald i rehabiliteringsindsatsen. Der skal derfor fokuseres på at modvirke dette. Der skal fokuseres på tidlig opsporing i indsatsen, så progression i sygdom kan forebygges. Det skal sikres, at der er præcise og relevante indikatorer for alle dele af indsatsen, så indsatsen i alle sektorer kan monitoreres. Der skal fokuseres på overgangene mellem sektorerne. IT understøttelse af indsatsen er et vigtigt område. Forventninger til processen: Gruppens hovedfokus bør være på at få det udarbejdede program implementeret i alle sektorer. I forlængelse heraf bliver det af central betydning, at der fokuseres på at påvirke kulturen i de enkelte sektorer. Der skal arbejdes med kompetenceudvikling i alle sektorer. Der skal fokuseres på hvordan dette kan gøres bedst muligt. Der skal arbejdes med kommunikation både på tværs af og internt i de enkelte sektorer, herunder fokus på et fælles sprog mellem sektorer og faggrupper. Ikke mindst for patienternes skyld. Det skal sikres at de gode initiativer, der findes på området, inddrages. (Uddrag af referat fra 1. møde i KOL-forløbsprogramgruppen i RM, 2007)

Forløbsprogrammers betydning Vigtigt.. at tale om helhed i kronikerprogram / patientforløb, her tænkes både på hospitaler, kommuner og almen praksis at overgangsproblematikker er centralt i dette arbejde at tænke hinanden som sektorer ind som: Hvad kan jeg give de andre sektorer, i stedet for mine betingelser for samarbejde er at huske på, at det ofte er patienten som mærker den manglende sammenhæng, og at patientvinklen derfor er meget vigtig at tænke over, hvad overførsel af opgaver betyder i modtagende sektor at optimal kvalitet og sammenhæng i kronikerprogram / patientforløb er afhængig af kvalitet og struktur i hver del-sektor at gruppen sammen finder det, "der skal være gældende over hele regionen (Referat af oplæg holdt af Jens Rubak 3. januar 2008 på Region Midtdiabetesforløbsprogramgruppens 1. møde)

Behovet for forløbskoordination Unlike other aspects of medical care, there has been relatively little rigorous research to direct efforts to improve care coordination. However, many innovative health care organizations have recognized the dangers of poorly coordinated care and have implemented interventions to improve it. The recommendations in this toolkit derive from both the scientific literature, when available, and the best ideas from the field. We have assembled the best evidence in a Care Coordination Model. http://improvingchroniccare.org/index.php?p=care_coo rdination_model&s=353

Chronic Care Model

CCM by Wagner et al The growing number of persons suffering from major chronic illnesses face many obstacles in coping with their condition, not least of which is medical care that often does not meet their needs for effective clinical management, psychological support, and information. The primary reason for this may be the mismatch between their needs and care delivery systems largely designed for acute illness. Evidence of effective system changes that improve chronic care is mounting. We have tried to summarize this evidence in the Chronic Care Model (CCM) to guide quality improvement. In this paper we describe the CCM, its use in intensive quality improvement activities with more than 100 health care organizations, and insights gained in the process. Kilde: Edward H. Wagner, Brian T. Austin, Connie Davis, Mike Hindmarsh, Judith Schaefer and Amy Bonomi: Improving Chronic Illness Care: Translating Evidence Into Action Health Affairs, 20, no.6 (2001):64-78

Tidlig artikel om CCM Milbank Q. 1996;74(4):511-44. Organizing care for patients with chronic illness. Wagner EH, Austin BT, Von Korff M. Source Group Health Cooperative of Puget Sound, Seattle, USA. Abstract Usual medical care often fails to meet the needs of chronically ill patients, even in managed, integrated delivery systems. The medical literature suggests strategies to improve outcomes in these patients. Effective interventions tend to fall into one of five areas: the use of evidence-based, planned care; reorganization of practice systems and provider roles; improved patient self-management support; increased access to expertise; and greater availability of clinical information. The challenge is to organize these components into an integrated system of chronic illness care. Whether this can be done most efficiently and effectively in primary care practice rather than requiring specialized systems of care remains unanswered. PMID: 8941260 [PubMed - indexed for MEDLINE]

Om CCM Manag Care Q. 1996 Spring;4(2):12-25. Improving outcomes in chronic illness. Wagner EH, Austin BT, Von Korff M. Source Group Health Cooperative's Center for Health Studies, Seattle, WA, USA. Abstract Usual medical care often fails to meet the needs of chronically ill patients, even in managed, integrated delivery systems. The medical literature suggests strategies to improve outcomes in these patients. Effective interventions tend to fall into one of five areas: the use of a protocol, reorganization of practice systems and provider roles, improved patient education, increased access to expertise, and greater availability of clinical information. The challenge is to organize these components into an integrated system of chronic illness care. PMID: 10157259 [PubMed - indexed for MEDLINE]

Is The CCM Cost-Effective? Evidence on the cost-effectiveness of the CCM is just beginning to emerge, and more research is needed to understand the costs and benefits to practices, payers, and patients. Evidence On The Chronic Care Model In The New Millennium Coleman, Austin, Brack & Wagner, MacColl Institute for Healthcare Innovation, Group Health Center for Health Studies, in Seattle, Washington. Katie Coleman (coleman.cf@ghc.org)

Disease Management Programs kan reducere antal indlæggelser, genindlæggelser og sengedage Popul Health Manag. 2012 Oct 31. [Epub ahead of print] Impact of a Chronic Disease Management Program on Hospital Admissions and Readmissions in an Australian Population with Heart Disease or Diabetes. Hamar GB, Rula EY, Wells A, Coberley C, Pope JE, Larkin S. Source 1 Center for Health Research, Healthways, Inc., Franklin, Tennessee. Abstract Abstract Chronic disease management programs (CDMPs) were introduced in Australia to reduce unnecessary health care utilization by the growing population with chronic conditions; however, evidence of effectiveness is needed. This study evaluated the impact of a comprehensive CDMP, My Health Guardian (MHG), on rate of hospital admissions, readmissions, and average length of hospital stay (ALOS) for insured individuals with heart disease or diabetes. Primary outcomes were assessed through retrospective comparison of members in MHG (treatment; n=5053) to similar nonparticipating members (comparison; n=23,077) using a difference-indifferences approach with the year before program commencement serving as baseline and the subsequent 12 or 18 months serving as the program periods. All outcomes were evaluated for the total study population and for disease-matched subgroups (heart disease and diabetes). Statistical tests were performed using multivariate regression controlling for age, sex, number of chronic diseases, and past hospitalization status. After both 12 and 18 months, treatment members displayed decreases in admissions (both, P 0.001) and readmissions (both, P 0.01), and ALOS after 18 months (P 0.01) versus the comparison group; magnitude of impact increased over time for these 3 measures. All outcomes for both disease-matched subgroups directionally mirrored the total study group, but the diabetes subgroup did not achieve significance for readmissions or ALOS. Within the treatment group, admissions decreased with increasing care calls to members (12 and 18 months, P<0.0001). These results show that MHG successfully reduced the frequency and duration of hospital admissions and presents a promising approach to reduce the burden associated with hospitalizations in populations with chronic disease. (Population Health Management 2012;XX:XXX-XXX). PMID: 23113632 [PubMed - as supplied by publisher]

Telefonopkald kan reducere antal indlæggelser Popul Health Manag. 2010 Dec;13(6):339-45. doi: 10.1089/pop.2010.0032. Epub 2010 Nov 23. The impact of a proactive chronic care management program on hospital admission rates in a German health insurance society. Hamar B, Wells A, Gandy W, Haaf A, Coberley C, Pope JE, Rula EY. Source Center for Health Research, Healthways, Inc, Franklin, Tennessee 37067, USA. Abstract Hospital admissions are the source of significant health care expenses, although a large proportion of these admissions can be avoided through proper management of chronic disease. In the present study, we evaluate the impact of a proactive chronic care management program for members of a German insurance society who suffer from chronic disease. Specifically, we tested the impact of nurse-delivered care calls on hospital admission rates. Study participants were insured individuals with coronary artery disease, heart failure, diabetes, or chronic obstructive pulmonary disease who consented to participate in the chronic care management program. Intervention (n = 17,319) and Comparison (n = 5668) groups were defined based on records of participating (or not participating) in telephonic interactions. Changes in admission rates were calculated from the year prior to (Base) and year after program commencement. Comparative analyses were adjusted for age, sex, region of residence, and disease severity (stratification of 3 [least severe] to 1 [most severe]). Overall, the admission rate in the Intervention group decreased by 6.2% compared with a 14.9% increase in the Comparison group (P < 0.001). The overall decrease in admissions for the Intervention group was driven by risk stratification levels 2 and 1, for which admissions decreased by 8.2% and 14.2% compared to Comparison group increases of 12.1% and 7.9%, respectively. Additionally, Intervention group admissions decreased as the number of calls increased (P = 0.004), indicating a dose-response relationship. These findings indicate that proactive chronic care management care calls can help reduce hospital admissions among German health insurance members with chronic disease.

Telefonopkald kan reducere indlæggelser Am J Manag Care. 2010 Jul 1;16(7):e157-62. Diabetes disease management in Medicare Advantage reduces hospitalizations and costs. Rosenzweig JL, Taitel MS, Norman GK, Moore TJ, Turenne W, Tang P. Source Department of Medicine, Boston University, Boston, MA, USA. Abstract OBJECTIVE: To evaluate the effectiveness of a telephonic diabetes disease management intervention in a Medicare Advantage population with comorbid diabetes and coronary artery disease (CAD). STUDY DESIGN: Prospective unequal randomization design of 526 members from a Medicare Advantage segment of one region of a large national health plan from May 2005 through April 2007. METHODS: High-risk and high-cost patients with diabetes and CAD who were enrolled in telephonic diabetes disease management were compared with a randomly selected comparison group receiving usual care. Wilcoxon signed-rank tests were used to compare the groups on all-cause hospital admissions, diabetes-related hospital admissions, all-cause and diabetes-related emergency department (ED) visits, and all-cause medical costs. Changes in self-reported clinical outcomes also were measured in the intervention group. RESULTS: Patients receiving telephonic diabetes disease management had significantly decreased all-cause hospital admissions and diabetes-related hospital admissions (P <.05). The intervention group had decreased all-cause and diabetes-related ED visits, although the difference was not statistically significant. The comparison group had increased ED utilization. The intervention group decreased their all-cause total medical costs by $984.87 per member per year (PMPY) compared with a $4547.06 PMPY increase in the comparison group (P <.05). All clinical measures significantly improved (P <.05) in the intervention group. CONCLUSIONS: A disease management program for high-risk patients with diabetes and CAD was effective in reducing hospital inpatient admission and total costs in a Medicare Advantage population. PMID: 20645661 [PubMed - indexed for MEDLINE] Free full text

Tiltrædeforelæsning ved professor Simon Griffin 4.9.2012 En af de store udfordringer er at få diagnosticeret de diabetikere, som endnu ikke ved, at de har sygdommen. Forskningsresultater tyder på, at tidlig diagnose og tidlig iværksættelse af behandling af sygdommen kan reducere risikoen for udvikling af de mange følgesygdomme, der ofte er forbundet med diabetes: Dårlig sårheling, nedsat syn, nyresygdomme og hjerte-karlidelser.

Hvilke udfordringer er der ved at implementere forløbsprogrammer?

Sundhedsvæsnet mangler (stadig) sammenhæng og kvalitet Overordnet er det et problem, at vi tænker sundhedsydelserne på sundhedsvæsenets præmisser ikke på patientens. Vi splitter patientens behandlingsforløb op i kasser, der passer til den gældende struktur (Kilde: Lars Engbergs kronik i Politiken, 12. juli 2011)

Mail fra Sundhedsstyrelsen Generelt var de høringssvar vi fik ind vedr. videreudviklingen af den generiske model positive og de kritiske kommentarer vi fik, var ikke så meget møntet forløbsprogrammer generelt, men mere på, hvad der manglede i rapporten og hvordan det kunne gøres bedre.

Danske Patienters høringssvar til udkastet til Den generiske model for forløbsprogrammer for kroniske sygdomme Danske Patienter finder overordnet, at rapporten har karakter af en positiv og på mange måder gennemarbejdet hensigtserklæring, men dog også mere en hensigtserklæring end en manual til operationalisering af forløbsprogrammer. Den generiske model er således fortsat mest et værktøj til at afklare, hvor opgaver skal tilrettelægges og udføres, mere end en kvalitetssikring af indhold for patienterne.

Patientinddragelse! Patientinddragelse er et væsentlig politisk mål. I erkendelse af at mennesker er forskellige og lever deres liv forskelligt, også når de har en kronisk sygdom, vil vi advare mod at forløbsprogrammer bliver for detaljeplanlagt. I modsat fald modvirker det patientinddragelse. Det fremgår ikke hvem der har udarbejdet rapporten, men en eventuel patientinddragelse i udarbejdelsen fremgår ikke tydelig. (Citater fra Dansk Sygeplejeselskabs høringssvar 2012)

Ét kommunalt synspunkt Der er behov for større standardisering og ensretning af forløbsprogrammer i Danmark Citat fra Odense Kommunes høringssvar vedr. den reviderede generiske model for forløbsprogrammer, 19.9.2012

Forløbsprogrammer giver mening for en lille kommune Norddjurs Kommune vurderer, at det reviderede udkast til Forløbsprogram for kroniske sygdomme den generelle model udgør et godt grundlag for det videre arbejde med udvikling af forløbsprogrammer. de supplerende moduler omkring centrale temaer kan kvalificere både eksisterende og nye forløbsprogrammer. (Citat fra høringssvar 16.9.2012)