VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksenog efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først og fremmest sket på AMU uddannelserne, hvor der er blevet indført brugerbetaling i betydeligt omfang. Generelt er der desuden foretaget besparelser efter grønthøster metoden, idet alle uddannelser er blevet beskåret med 1 procent om året, og der er blevet sparet på tilskuddet til udvikling af kvaliteten af uddannelserne. Besparelsen i 2004 er på ca. 500 mio. kr., hvis besparelsen måles som det beløb, der skulle bevilges ekstra, for at tilskuddet pr. deltager i 2004 kunne være det samme som i 2001. Hertil kommer en besparelse på ca. 400 mio. kr. gennem sænkede tilskud til aftenskolerne og begrænsninger i antallet af elever på åben uddannelse. Der er også foretaget betydelige besparelser i godtgørelsen til deltager i voksenog efteruddannelse. Besparelsen skyldes først og fremmest, at antallet af ledige, der får mulighed for opkvalificering gennem uddannelse, er sænket, så udgiften hertil er faldet 670 mio. kr. fra 2001 til 2004. Fra 2005 til 2007 budgetteres der med yderligere besparelser gennem fortsatte generelle besparelser på uddannelserne samt besparelser på udvikling af uddannelsernes kvalitet. Besparelsen i 2007 forventes at blive på 81 mio. kr. i forhold til 2004. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2004\voksenuddannelser.doc

2 UDVIKLINGEN FRA 2001 TIL 2004 Tilskud pr. elev til undervisning Det gennemsnitlige tilskud til voksenog efteruddannelse målt pr. årselev er faldet fra 56.600 kr. til 48.300 kr. eller med 15 procent fra 2001 til 2004, jf. tabel 1, hvilket svarer til et fald på ca. 8.300 kr. pr. årselev, jf. tabel 2. Tilskuddet pr. årselev er faldet kraftigst på AMU-uddannelserne, hvor det gennemsnitlige tilskud er faldet med 25 procent fra 132.000 kr. pr. årselev i 2001 til 99.000 kr. pr. årselev i 2004, jf. tabel 1. Tilskuddet pr. årselev er dermed faldet med 33.000 kr. pr. årselev, jf. tabel 2. Tabel 1. Tilskud til voksenog efteruddannelse pr. årselev/årskursister 1.000 kr. (2004 prisniveau) 2001 2002 2003 2004 Ændring 2001-2004 Arbejdsmarkedsuddannelser mv. (AMU) 1) 132 137 108 99-25,2% Daghøjskoler 60 58 52 50-15,8% Åben uddannelse, erhvervsrettet voksenog efteruddannelse 59 59 52 56-5,8% Åben uddannelse, videregående 27 24 24 23-13,7% uddannelse Voksenuddannelse (VUC) 40 44 43 41 1,8% Højskoler 108 103 103 103-5,2% Husholdnings- og håndarbejdsskoler 110 107 105 108-1,9% Forberedende voksenundervisning (FVU) 61 60 58 58-6,1% Gennemsnit 56 56 50 48-14,5% Kilde: Finansloven for 2003 og 2004, Amtsrådsforeningen og KL Anm. Tilskuddet pr. elev er beregnet vha. bevillingerne direkte til hver uddannelse på finansloven (VUC undtaget), samt kvalitetsudviklingstilskud på knt. 20.79.01, 20.79.03, 20.79.05, 20.79.10 fordelt på alle uddannelser under knt. 20.7. 1) ekskl. moms VUC-uddannelserne har oplevet en mindre stigning i tilskuddet pr. elev fra 2001 til 2004. Stigningen skyldes dog en kraftig vækst fra 2001 til 2002 efterfulgt af et fald i tilskuddet pr. elev. Fra 2001 til 2004 er tilskuddet pr. elev øget med 730 kr. pr. elev, som det fremgår af tabel 2. Udviklingen i tilskuddet pr. elev fremgår også af figur 1.

3 Figur 1. Ændring i tilskud pr. elev fra 2001 til 2004, procent (faste priser) 5,0% 0,0% -5,0% -10,0% -15,0% -20,0% -25,0% -30,0% AMU Daghøjskoler ÅU, videregående uddannelser ÅU, erhvervsrettet uddannelse VUC FVU Øvrige Kilde: Tabel 1 Tabel 2. Besparelser pr. elev i forhold til 2001, kr. 2004 prisniveau 2002 2003 2004 Arbejdsmarkedsuddannelser mv. (AMU) 1) 4.671-24.228-33.278 Daghøjskoler -1.368-7.234-9.463 ÅU, erhvervsrettet voksenudd. 1) 42-6.981-3.408 ÅU, videregående uddannelse 1) -2.687-2.996-3.718 Voksenuddannelse (VUC) 3.365 2.517 728 Højskoler -4.745-4.723-5.586 Husholdnings- og håndarbejdsskoler -2.887-4.178-2.052 Forberedende voksenundervisning (FVU) -1.382-3.658-3.740 Gennemsnit -409-6.435-8.137 Kilde: tabel 1 1) ekskl. moms Brugerbetaling på AMU og åben uddannelse på erhvervsskolerne Årsagen til det kraftige fald i tilskuddet til AMU-uddannelserne og uddannelser på erhvervsskolerne udbudt som åben uddannelse er en række reformer i 2002. Reformerne gav undervisningsministeren nye økonomistyringsredskaber for at øge budgetsikkerheden på erhvervsrettet voksenog efteruddannelse. Økonomistyringsredskaberne giver adgang til at fastsætte brugerbetaling, anvende aktivitets- og tilskudslofter samt reducere godtgørelserne til deltagerne ved bestemte uddannelser.

4 Særligt muligheden for at indføre brugerbetaling har betydning for de faldende tilskud pr. elev, idet tilskuddet nedsættes svarende til brugerbetalingen. I 2003 blev der indført brugerbetaling på mellem 200 og 750 kr. pr. uge svarende til en brugerbetaling på mellem 8.000 og 30.000 kr. pr. årselev (40 ugers undervisning), jf. tabel 3. Tabel 3. Brugerbetaling på AMU og EUD under åben uddannelse, kr. Årets priser Pr. uge Pr. årselev 2003 2004 2003 2004 IT-fag 750 750 30.000 30.000 Sprogfag 400 750 16.000 30.000 Almene fag 400 750 16.000 30.000 Bløde fag 400 750 16.000 30.000 Teknisk-faglige og merkantile fag 200 500 8.000 20.000 Individuel kompetenceafklaring Ingen Ingen - - SOSU og Pædagog Ingen Ingen - - Deltidsuddannelser Fri Fri IT-administrator Fri Fri Kilde: Orienteringsbrev til institutioner der udbyder uddannelser under EVE-rammen om finansloven for 2004.(www.uvm.dk/admin/fl04) I 2004 er brugerbetalingen sat op til mellem 500 og 750 kr. pr. uge for langt de fleste AMU-uddannelser og uddannelser på erhvervsskolerne (EUD mv.) under åben uddannelse. Det svarer til brugerbetaling på 20-30.000 kr. pr. årselev. Enkelte uddannelser har endvidere fri brugerbetaling, så brugerbetalingen kan være over 750 kr. pr. uge. Enkelte andre er helt fritaget for brugerbetaling, det gælder f.eks. Social- og sundhedsuddannelserne, jf. tabel 3. Generelle besparelser Videregående uddannelser udbudt som åben uddannelse, højskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler samt forberedende voksenundervisning (FVU) finansieres af staten primært med takster, der fastsættes i de årlige finanslove 1. På disse takster er der blevet foretaget generelle besparelser på 2-3 procent årligt. En del af disse besparelser anvendes dog igen på uddannelsesområdet, så den reelle besparelse, ifølge regeringens egne beregninger, skulle 1 FVU udbydes af amterne, som får en takst af staten for hver elev.

5 være omkring 1 procent i hvert af årene 2004 og 2005, mens der ikke skulle være foretaget besparelser fra 2001 til 2003. Af tabel 1 fremgår det imidlertid, at faldet i tilskuddet pr. elev fra 2001 til 2004 har været noget kraftigere end 1 procent. I gennemsnit er tilskuddet til ovennævnte uddannelser faldet med 8 procent fra 2001 til 2004, jf. tabel 4. Tabel 4 viser udviklingen i tilskuddet pr. elev opdelt på taxametertilskuddet og kvalitetsudvikling. Det ses, at der har været et svagt fald i taxametertilskuddet og et meget kraftigt fald i kvalitetsudviklingstilskuddet 2. En væsentlig forklaring på faldet i det samlede tilskud pr. elev er derfor faldet i kvalitetsudviklingstilskuddet. Tabel 4. Dekomponering af tilskuddet til visse voksenog efteruddannelser, 1.000 kr. 2004 prisniveau 2001 2002 2003 2004 Ændring 2001 2004 Taxametertilskud 1) 40,2 39,8 40,6 38,2-5% Kvalitetsudvikling 2) 5,2 2,6 1,5 3,2-39% I alt 45,4 42,4 42,1 41,4-9% Anm: I tabellen er inkluderet tilskud til videregående uddannelser udbudt som åben uddannelse, højskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler samt forberedende voksenundervisning (FVU). Tilskuddet pr. elev for uddannelserne er i gennemsnitsberegningen vægtet med fordelingen af elever i 2001, så forskydninger i antallet af elever på uddannelserne ikke påvirker resultatet. 1) Ekskl. moms 2)Knt. 20.79.01, 20.79.03, 20.79.05, 20.79.10 fordelt på alle uddannelser under knt. 20.7 Kvalitetsudviklingstilskud bevilges normalt for en afgrænset periode, eksempelvis 10 mio. kr. hvert år i tre år. Når de tre år er gået, bortfalder bevillingen, uden at det regnes for en besparelse, selvom tilskuddet pr. elev naturligvis falder. Dette er den primære årsag til, at bevillingerne i tabel 1 og 4 kan falde, selvom der efter regeringens definitioner ikke er foretaget besparelser. Besparelser i alt De faldende tilskud pr. elev fra 2001 til 2004 betyder, at der er sparet 498 mio. kr. i 2004, jf. tabel 5, hvis besparelsen måles som det beløb, der skulle bevilges ekstra, for at tilskuddet pr. elev i 2004 var det samme som i 2001. 2 Faldet i taxametertilskuddet på 4 procent burde være lavere end 1 procent. Årsagen til faldet på 4 procent kan være, at elevtallet er steget 17 procent i perioden, da nogle regnskabstekniske forhold betyder, at tilskuddet falder, når elevtallet stiger.

6 Den største besparelse sker i 2004 på AMU-uddannelserne, hvor der vil blive sparet ca. 300 mio. kr. i forhold til 2001, jf. figur 2. En del af stigningen i besparelserne fra 2003 til 2004 skyldes en overførsel af 72 mio. kr. i 2004 til kontoen for deltagerstøtte, jf. afsnittet herom nedenfor. Tabel 5. Besparelser på voksenog efteruddannelse i forhold til 2001, mio. kr. 2004 prisniveau 2002 2003 2004 Arbejdsmarkedsuddannelser mv. (AMU) 38-200 -296 Daghøjskoler -11-56 -69 Åben uddannelse, erhvervsrettet voksenog efteruddannelse 0,2-38 -10 Åben uddannelse, videregående uddannelse -60-76 -98 Voksenuddannelse (VUC) 81 61 18 Højskoler -24-22 -28 Husholdnings- og håndarbejdsskoler -2-3 -2 Forberedende voksenundervisning -1-5 -4 I alt 21-338 -488 Kilde: Finansloven for 2003 og 2004, Amtsrådsforeningen og KL Der er desuden sket store besparelser på videregående uddannelser udbudt som åben uddannelse, ligesom der er planlagt store besparelser på daghøjskolerne, jf. figur 2. Figur 2. Besparelser på voksenog efteruddannelse, mio. kr. (2004 prisniveau) 150 100 50 0-50 -100-150 -200-250 -300-350 AMU Daghøjskoler ÅU, videregående uddannelser ÅU, erhvervsrettet uddannelse VUC Øvrige Kilde: Tabel 2 2002 2003 2004 I 2002 var de samlede bevillinger stort set uændrede, hvilket dog dækker over en besparelser på kvalitetsudvikling på 130 mio. kr., jf. tabel 6,

7 kombineret med højere tilskud til især VUC-uddannelserne, men også AMU og erhvervsrettet voksenog efteruddannelse udbudt som åben uddannelse. Tabel 6. Besparelser på kvalitetsudvikling, mio. kr. 2004 prisniveau 2002 2003 2004 Besparelse i forhold til 2001-130 -181-96 Kilde: Finansloven for 2004 ( 20.79.01, 20.79.03, 20.79.05, 20.79.10) På erhvervsrettet voksenog efteruddannelse udbudt som åben uddannelse er tilskuddet pr. elev faldet 12 procent fra 2002 til 2003 efterfulgt af en stigning i 2004, så det samlede tilskud pr. elev faldt 6 procent fra 2001 til 2004, jf. tabel 1. Derfor er besparelsen på uddannelsen kun 10 mio. kr. i 2004. Den reelle besparelse på erhvervsrettet voksenog efteruddannelse udbudt som åben uddannelse er dog langt større, da det samlede årselevtal forventes at blive halveret fra 2003 til 2004 pga. forhøjet egenbetaling, aktivitetslofter mv. som beskrevet ovenfor. Nedgangen i årselevtallet svarer til en besparelse på ca. 100 mio. kr., jf. tabel 7, som ikke indgår i tabel 5. Tabel 7. Besparelser udover tabel 5, mio. kr 2004 prisniveau 2002 2003 2004 Åben uddannelse, erhvervsrettet voksen og efteruddannelse - - 100 Aftenskolerne 33 289 289 Kilde: www.ft.dk, 2001-02, 2. Samling L 79 og finansloven for 2004 20.72.03 Kommunernes maksimale tilskud til aftenskolerne er desuden blevet nedsat fra 2/3 til 1/3 af udgifterne til aflønning af lærere mv. I forbindelse med lovændringerne blev kommunernes bloktilskud sænket med 33 mio. kr. i 2002 og 289 mio. kr. herefter (2004 prisniveau). Uddannelsesgodtgørelse De fleste deltagere i voksenuddannelse er berettiget til en form for godtgørelse, der træder i stedet for almindelig løn eller dagpenge. Tabel 7 viser udviklingen i statens udgifter til forskellige typer godtgørelse ved voksenuddannelse.

8 Fra 2001 til 2004 er der blevet sparet 558 mio. kr. på godtgørelser til voksenuddannelserne. Den største besparelse er sket på aktiveringsydelsen til forsikrede ledige 3, der er faldet næsten 700 mio. kr. fra 2001 til 2004. Årsagen til faldet er, jf. tabel 9, at antallet af ledige, der kommer i uddannelsesaktivering, forventes at falde med 4.119 helårspersoner i 2004 målt i forhold til 2001. Tabel 8. Godtgørelse ved voksenuddannelser, mio. kr. 2004 prisniveau 2001 2002 2003 2004 Ændring 2001-2004 Aktiveringsydelse til forsikrede ledige 4.206 4.213 3.930 3.536-670 VEU-godtgørelse (tidligere bl.a. AMU-godtgørelse) 1.120 1.247 1.132 1.233 113 Uddannelsesorlov 169 11 0 0-169 Voksenuddannelsesstøtte (afløb) 67 36 22 10-57 Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) 174 368 462 400 226 I alt 5.737 5.876 5.547 5.179-558 Kilde: Finansloven for 2004 20.93.01, 20.93.11, 20.93.25, 17.46.31 og 17.47.08 VEU-godtgørelsen er steget pga. en teknisk overførsel af 93 mio. kr. i 2004 fra driften af AMU og erhvervsrettet voksenog efteruddannelse udbudt som åben uddannelse. Tabel 9. Antal modtagere af uddannelsesgodtgørelse 2001 2002 2003 2004 Ændring 2001-2004 Aktiveringsydelse 1) 26.319 26.512 27.625 22.200-16% VEU-godtgørelse 2) (tidligere bl.a. AMU-godtgørelse) 8.019 8.883 8.156 8.740 9% Uddannelsesorlov (aføb) 1) 3.800 100 - - -100% Voksenuddannelsesstøtte (afløb) 3) 1.300 730 500 250-81% Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) 3) 9.100 15.500 20.800 17.800 96% Kilde: Finansloven for 2004 20.93.01, 20.93.11, 20.93.25, 17.46.31 og 17.47.08 1) Helårspersoner, 2) Årselever, 3) Antal støttemodtagere 3 Aktiveringsydelse til forsikrede ledige træder i stedet for dagpenge, når arbejdsløse deltager i ordinær uddannelse eller i særligt tilrettelagte uddannelsesprogrammer og består hovedsageligt af den tidligere uddannelsesgodtgørelse.

9 Stigningen i statens voksenuddannelsesstøtte og antallet af personer, der modtager SVU, skyldes, at ordning blev indført i 2001 som erstatning for uddannelsesorloven og voksenuddannelsesstøtten. Stigningen i SVU modsvarer derfor faldet i uddannelsesorloven og voksenuddannelsesstøtten. DEN BUDGETTEREDE UDVIKLING FRA 2005 TIL 2007 Fra 2005 til 2007 budgetteres der med yderligere besparelser på voksenog efteruddannelse, som det fremgår af tabel 9. Det gennemsnitlige tilskud falder i budgetterne med 4,5 procent eller 2.200 kr. pr. elev, jf. tabel 9. Tabel 10. Tilskud til voksenog efteruddannelse 2004 til 2007, 1.000 kr. 2001 2004 2005 2006 2007 Ændring 2004-2007 Arbejdsmarkedsuddannelser mv. (AMU) 132,2 98,9 98,6 98,5 98,5-0,4% ÅU, erhvervsrettet voksenudd. 59,2 55,8 55,5 55,4 55,4-0,7% ÅU, videregående uddannelse 27,2 23,4 22,8 22,4 22,0-6,2% Højskoler 108,2 102,6 100,2 98,5 96,9-5,6% Husholdnings- og håndarbejdsskoler 109,6 107,5 104,6 102,6 100,7-6,4% Forberedende voksenundervisning 61,5 57,7 55,7 54,6 53,6-7,2% Gennemsnit 56,6 51,6 50,1 49,1 48,5-6,2% Kilde: Finansloven for 2003 og 2004, Amtsrådsforeningen og KL Anm. Tilskuddet pr. elev er beregnet vha. bevillingerne direkte til hver uddannelse på finansloven (VUC undtaget) samt kvalitetsudviklingstilskud på knt. 20.79.01, 20.79.03, 20.79.05, 20.79.10 fordelt på alle uddannelser under knt. 20.7. Tilskuddet til AMU-uddannelserne og erhvervsrettet voksenog efteruddannelse udbudt som åben uddannelse er stort set uændret i forhold til 2004, idet tilskuddet for begge uddannelser falder under 1 procent eller 400 kr. pr. årselev, jf. tabel 10. Dette er bemærkelsesværdigt set i forhold til de relativt store besparelser fra 2001 til 2004, der fremgår af tabel 5.

10 Tabel 11. Besparelser pr. elev i forhold til 2004, kr. 2005 2006 2007 Arbejdsmarkedsuddannelser mv. (AMU) -321-356 -378 ÅU, erhvervsrettet voksenudd. -321-356 -378 ÅU, videregående uddannelse -639-1.039-1.443 Højskoler -2.413-4.057-5.726 Husholdnings- og håndarbejdsskoler -5.056-7.042-8.898 Forberedende voksenundervisning -2.029-3.133-4.154 Gennemsnit -1.226-1.802-2.166 Kilde: Tabel 10 Årsagen er, at uddannelserne finansieres af en såkaldt EVE-ramme, der fastlægges ved de årlige finanslovsforhandlinger og som derfor, som et skøn, fastsættes til samme niveau som i 2004. I perioden 2001 til 2004 er EVE-rammen dog faldet med ca. 500 mio. kr. eller 18 procent (2004 prisniveau). De beherskede besparelser i tabel 12 afhænger derfor af, at denne tendens ikke fortsætter. De samlede besparelser på voksenog efteruddannelse ventes at blive 81 mio. kr. i 2007, jf. tabel 11, når besparelsen beregnes som det tilskud, der skulle være givet, for at tilskuddet pr. elev i 2007 kunne være det samme som i 2004. Tabel 12. Besparelser på voksenog efteruddannelse, mio. kr. 2004 prisniveau 2005 2006 2007 Arbejdsmarkedsuddannelser mv. (AMU) -3-3 -3 Åben uddannelse, erhvervsrettet voksenog efteruddannelse -1-1 -1 Åben uddannelse, videregående uddannelse -17-29 -40 Højskoler -12-19 -26 Husholdnings- og håndarbejdsskoler -2-4 -5 Forberedende voksenundervisning -2-4 -5 I alt -37-59 -80 Kilde: Finansloven for 2003 og 2004, Amtsrådsforeningen og KL For åben uddannelse på videregående niveau, forberedende voksenundervisning, højskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler gælder det, at der fra 2005 til 2007 igen budgetteres med årlige besparelser på 2-3 procent. Disse besparelser bliver dog for hovedpartens vedkommende på voksenog efteruddannelsesområdet. Besparelserne fra 2005 til 2007 bliver derfor reelt lavere end angivet i tabel 12.

11 Udover de generelle besparelser spares der yderligere 15 mio. kr. på bevillingerne til kvalitetsudvikling, da disse ophører i 2005, hvilket er årsagen til besparelserne på AMU og erhvervsrettet voksenog efteruddannelse udbudt som åben uddannelse. HVEM DELTAGER I VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Langt de fleste deltagere i voksenog efteruddannelse har enten folkeskolen eller en erhvervsuddannelse som højeste afsluttede uddannelse, jf. tabel 12. Der er dog stor forskel på deltagernes uddannelsesbaggrund på de forskellige uddannelser. Eksempelvis har 69 procent af deltagerne i videregående uddannelser som åben uddannelse i forvejen en videregående uddannelse, mens dette kun er tilfældet for 6 procent af deltagerne i AMU kurserne. Tabel 13. Deltagernes uddannelsesbaggrund i 2002, procent Højeste afsluttede uddannelse Grund- Skolen Almen gymnasial uddannelse Erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsuddannelser Videregående uddannelser Uoplyst mv. AVU (VUC) 49 4 1 31 11 4 FVU 62 4 0 21 5 7 HF (VUC) 48 9 2 22 13 6 Folkehøjskoler 32 41 5 9 4 9 AMU 32 3 2 55 6 2 ÅU, EVE 13 9 8 47 21 2 ÅU, videreg.udd. 7 5 1 16 69 1 Gennemsnit 30 8 4 39 16 4 Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk Andelen af deltagerne i voksenog efteruddannelse, som er berørt af ledighed, er for de fleste uddannelser omkring 10 procent. For almen voksenuddannelse (avu) og forberedende voksenundervisning (fvu) er andelen dog omkring 20 procent, jf. tabel 14. Det er samtidig også disse uddannelser, der har den største andel af deltagere med en høj ledighedsgrad.

12 Tabel 14. Deltagere berørt af ledighed 2002, procent AVU (VUC) FVU HF (VUC) Højskoler AMU ÅU, EVE ÅU, Videreg. udd. Gennemsnit Ingen ledighed 81,9 75,4 89 92,4 86,3 89,8 90,8 87,4 Berørt af ledighed 18,1 24,6 11 7,6 13,7 10,2 9,2 12,6 Heraf: Lav ledighedsgrad 4,5 5,2 3,1 2,3 4,9 2,8 3,4 3,7 Høj ledighedsgrad 6,7 8,1 3,5 1,9 3,1 2,7 1,7 3,6 Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk Anm.: Lav ledighed svarer til en ledighedsgrad på 0,001-0,200 og Høj ledighed svarer til en ledighedsgrad på 0,801-1,000 Deltagerne i videregående uddannelse udbudt som åben uddannelse og elever på højskolerne er sjældent berørt af ledighed og for de elever, som er berørt af ledighed, er ledighedsgraden generelt lav, jf. tabel 14.