Generel Klinisk Studieplan Mdul 4: Grundlæggende klinisk virksmhed Urlgisk afsnit U 08 Reginshspitalet Vibrg Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Urlgisk afsnit U08 er en del af kirurgisk afdeling på Reginshspitalet Vibrg, Skive, Kjellerup g er placeret på Reginshspitalet Vibrg. Ledelsen af afsnit U08 varetages af afdelingssygeplejersken, sm er ansvarlig verfr afdelingsledelsen, der består af versygeplejersken g den ledende verlæge. Du kan læse mere m afsnit U08 g m kirurgisk afdeling på vres hjemmeside: http://www.reginshspitalet-vibrg.dk/afdelinger/kirurgisk+afdeling?editin=1 Samarbejdsrelatiner I afsnit U08 er der ansat sygeplejersker, scial- g sundhedsassistenter g sekretærer. Alle samarbejder med hinanden, samt med afsnittets læger, fr at sikre den bedst mulige pleje g behandling til vres patienter. Patienterne på U08 er delt p i 2 grupper. Plejepersnalet frdeles dagligt mellem de t patientgrupper, men har ikke nget fast tilhørsfrhld til en gruppe. Sygeplejen er tillempet tildelt patientpleje ud fra kntaktpersnrdningen. Læs mere m samarbejdet i afsnittet g rganisering af plejen på: http://www.reginshspitalet-vibrg.dk/afdelinger/kirurgisk+afdeling/urlgisk+afsnit+u08 Patient/brger kategrier Afsnit U08 har plads til 15 patienter med lidelser i nyrer g urinveje. Patientkategrierne er hvedsageligt patienter med: frstørret prstata (blærehalskirtel) prstatacancer blærecancer nyretumrer testescancer nyresten blødning fra urinvejene infektin i urinvejene HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4: Side 1 af 15
Centrale kliniske prblemstillinger Afsnit U08 mdtager patienter til såvel planlagte peratiner g undersøgelser, sm patienter der indlægges akut. Enkelte patienter har åben indlæggelse i afsnittet. De kliniske prblemstillinger er: sygepleje til kirurgiske patienter (præ- g pstperativ sygepleje) sygepleje til patienter i accelererede patientfrløb sygepleje til patienter med hæmaturi (bld i urinen) sygepleje til patienter med infektin i urinvejene sygepleje til patienter med nyresten sygepleje til patienter med prblematiske afløbsfrhld (fx urinretensin (manglende urinafgang), hydrnefrse (phbning af væske i nyren)) sygepleje til terminale patienter sygepleje til krttidsindlagte patienter sygeplejeadministratin ved strt patientflw patientvejledning (infrmatin g vejledning/undervisning) Tværfaglige g tværsektrielle frhld De urlgiske læger afhlder m mrgenen på hverdage knference i afsnittet med afdelingssygeplejersken g de sygeplejersker sm skal gå stuegang. Her diskuteres prblemstillinger i frhld til aktuelle patienter i afsnittet mhp. at sikre den bedst mulige pleje g behandling. Lægerne varetager stuegang, peratiner samt ambulatriefunktin. Urlgisk ambulatrium er en integreret del af urlgisk afsnit, idet ambulatriet bemandes af sygeplejersker fra sengeafsnittet. I ambulatriet varetages udredning, frundersøgelse, efterkntrl samt behandling af urlgiske patienter. Læs mere m urlgisk ambulatrium på http://www.reginshspitaletvibrg.dk/afdelinger/kirurgisk+afdeling/urlgisk+ambulatrium I Kntinensklinikken Y18 fretages undersøgelse, udredning g behandling af patienter med vandladningsprblemer. Desuden efterkntrl af benign TUR-P. Læs m Kntinensklinikken på http://www.reginshspitaletvibrg.dk/afdelinger/kvindeafdeling/kvindeambulatrium+y18/kntinensklinik Bianalytikere fra labratriet kmmer i afsnittet g tager bldprøver på vres indlagte patienter. Ngle af vres patienter går selv til labratriet g får taget bldprøver, enten frud fr indlæggelse eller sm led i pfølgende kntrl. Bldprøverne bestilles elektrnisk. Anæstesiafdelingen fretager samtale med vres patienter præperativt enten i afsnittet (primært akutte patienter) eller på anæstesiafdelingen (primært planlagte indgreb). Operatinsafdelingen varetager planlægning g udførelse af peratiner. Opvågningsafdelingen O25 bserverer vres patienter i den første pstperative fase indtil de vurderes stabile til at kmme tilbage i afsnittet. Der gives besked fra O25 m patienten enten pr. telefn eller patienten følges til afsnittet af en sygeplejerske. Hjemmeplejens visitatin kntaktes pr. telefn ved behv fr hjemmesygepleje eller hjemmehjælp til patienten efter udskrivelse. HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4: Side 2 af 15
Fysiterapeuter kmmer ind i mellem i afsnittet, primært til lungefysiterapi til patienter sm har fået fretaget stre peratiner. Fysiterapi bestilles elektrnisk. Palliativt team er behjælpelig med behandling af terminale patienter, primært smertebehandling. Teamet kmmer i afsnittet efter henvendelse fra afsnittets læger (skriftligt eller pr. telefn). Hspice, hvrtil enkelte af vres terminale patienter verflyttes til lindrende pleje g behandling i livets sidste fase. Overflytning sker efter skriftlig ansøgning g efterfølgende telefnisk aftale. Beskrivelse af sygeplejefaglige frhld Patientfrløb/ patientsituatiner Præ-perativ sygepleje med mdtagelse af patienten, indlæggelsessamtale, måling af værdier, urinstix, rundvisning g infrmatin m peratinsfrløbet; alt sammen sm ftest dagen før peratinen. På peratinsdagen hjælp til bad ved behv, præmedicinering g drpanlæggelse. Pst-perativ sygepleje med urinbservatin, væske g ernæring, udregning af væskebalance ud fra væskeskema, smertebehanding g mbilisering umiddelbart efter peratinen. Dagen efter peratinen suppleres det nævnte med en udskrivningssamtale inden patienten tager hjem. Denne beskrivelse af det præ- g pstperative frløb passer på de hyppigst frekmne peratiner sm TUR-P (transuretral resektin af prstata, skrælning af blærehalskirtlen), TUR-B (transuretral resektin af blæren, blæreskrælning) g cystskpi (kikkertundersøgelse af blæren). Accelererede patientfrløb ved nefrektmi (fjernelse af nyren) g kry-behandling af nyren (nedfrysning af tumrdel i nyren) mfatter en frsamtale 1-2 uger før peratinen med patienten g dennes pårørende. Her gennemgås frløbet g patienten infrmeres m hvrledes han kan ptimere sin fysiske tilstand frud fr peratinen. Selve peratinsfrløbet indehlder de samme præ- g pstperative sygeplejepgaver sm før nævnt, men der er særligt fkus på infrmatin, smertebehandling, hurtig mbilisering g ernæring. Patienter med hæmaturi (bld i urinen) indlægges akut g behandles i afsnittet. Der anlægges kateter, g sygeplejepgaverne mkring disse patienter er kateterskylning, urinbservatin g væskebehandling. Når urinen er klaret p da kateterfjernelse g bservatin af vandladningen. Der fretages kikkertundersøgelse af blæren mhp. afklaring af frhldene i blæren g evt. identifikatin af blødningsårsagen. Desuden ambulant billeddiagnstisk undersøgelse af urinvejene. Patienter med UVI / ursepsis (urinvejsinfektin evt. med spredning til bldet) indlægges akut til behandling af infektinen med antibitika samt urinbservatin, bservatin af temperatur, væskebehandling g evt. almen pleje. Desuden er patienterne i afsnittet i frbindelse med udredning g behandling af gentagne infektiner fx i frm af kateterskift eller kikkertundersøgelse af blæren med udtagning af vævsprøver. Patienter med urinretensin (manglende urinafgang) indlægges akut g får anlagt HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4: Side 3 af 15
kateter. I afsnittet urinbservatin g bservatin af patientens almene tilstand. Efter 1-2 døgns indlæggelse kateterfjernelse g efterfølgende bservatin af vandladning g blæretømning, eller patienten udskrives med kateter g vejledning mkring afklemningsregime mhp. blæretræning. Patienter med nyresten indlægges akut til smertebehandling, urinbservatin g billeddiagnstisk afklaring af stenens størrelse g placering. Afhængig af stenens størrelse da udskrivelse til medicinsk behandling mhp. stenpassage (små sten, langt de fleste patienter), nyrestensknusning eller perativ fjernelse af stenen. Terminale frløb hs patienter med prstatacancer, blærecancer eller nyrecancer med fkus på smertebehandling, kvalmebehandling, bldtransfusiner samt lindrende pleje af enhver art. Sygeplejefaglige pgaver 1. Den studerende skal reflektere ver patientsituatiner i relatin til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventiner i frbindelse hermed. Kan indsamle data i frhld til patientens levevilkår, evner g muligheder Kan frstå sammenhængen mellem patientens levevilkår g patientens sygdm Kan tage hensyn til g inddrage den enkelte patients levevilkår, evner g muligheder i sygeplejeinterventinerne 2. Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventiner på baggrund af praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden m grundlæggende klinisk virksmhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- g frskningsbaseret litteratur i frhld til specifikke prblemstillinger i afsnittet Kan inddrage de frskellige vidensfrmer i sine begrundelser fr sygeplejeinterventiner Kan reflektere ver hvilke vidensfrmer, der ligger til grund fr afsnittets prcedurer, kliniske retningslinier mm 3. Den studerende skal bservere g identificere fænmener knyttet til fysilgiske behv g reaktiner på sygdm g lidelse, g herunder udføre sygeplejehandlinger knyttet til de fysilgiske behv (jf. pkt.5) Persnlig hygiejne: Kan indsamle data m patientens vaner Kan fretage sengebad / hjælpe patienten med brusebad Kan udføre nedre hygiejne Kan udføre pleje i frhld til:hud, øjne, øre, næse, mund, tænder, hår, skæg, fødder g negle Kan hjælpe patienten med af- g påklædning Kan udføre sengeredning g skifte sengelinned Kan fretage prydning g udluftning på stuen Respiratin: Har viden m anatmien g fysilgien knyttet til respiratinen Kan indsamle data m patientens respiratin HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4: Side 4 af 15
Kan bservere g vurdere respiratinsfrekvens, mønster (fx apnøperider), lyde, dyspnøe, hste g hudens farver Kan måle g vurdere iltsaturatin Kan støtte g hjælpe en patient med at trække vejret frit, herunder hjælpe med iltbehandling, inhalatiner g udluftning Kan lejre en patient med respiratinsprblemer Kan yde psykisk pleje til en patient med respiratinsprblemer Kender risikfaktrer i miljøet, fx astma, allergi g rygningens betydning fr vejrtrækningen Kredsløb: Har kendskab til anatmien g fysilgien knyttet til kredsløbet Kan udføre trmbse prfylakse Kan måle g vurdere puls g bldtryk Kan bservere g vurdere hudens farve g temperatur Ernæring: Har kendskab til anatmien g fysilgien knyttet til frdøjelsessystemet Kan redegøre fr sygdm g ernæringsmæssige sammenhænge Kan anlægge et patientperspektiv i relatin til ernæring, herunder patientens plevelse af g reaktiner på truet ernæringstilstand specielle behv i frhld til ernæring patientens plevelse af spisesituatinen madens psyklgiske, kulturelle g scilgiske dimensiner (f.eks. kræsen, fast fd, slik, samvær/hygge, traditiner, religin ) Har viden m patientens nrmale ernærings- g vitaminbehv Kan indsamle data mkring patientens spisevaner, behv g ernæringstilstand Kan veje g måle en patient Har viden m ksttilbud g sammensætning Kan tilbyde sufficient kstindtag Kan hjælpe g støtte patienten i spisesituatiner (etiske vervejelser) Kan føre ernærings - g væskeskema Kan sørge fr æstetisk spisemiljø Kan anrette g servere maden æstetisk Kan evt. give sndemad Har kendskab til specielle diæter Udskillelse: Har viden m anatmi g fysilgi knyttet til vandladning/defækatin Kan indsamle data m vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre g afvigelser herfra Kan bservere urin/afførings mængde, lugt g udseende Kan stikse g vurdere en urin Kan psamle g sende urin- g afføringsprøver Kan fretage blærescanning g vurdere resultatet Kan hjælpe g støtte patienter der er bstiperet g/eller har diarré Kan administrere frskellige frmer fr laksantia Kan udføre kateterpleje Kan anlægge g sepnere kateter Kan give patienten bækken/urinklbe Kan udføre steril intermitterende kateterisatin (SIK) HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4: Side 5 af 15
Smerter: Har viden m såvel fysilgiske sm psyklgiske smerteterier Har viden m de frskellige smertetyper g deres karakteristika (f.eks. neurgene - g sårsmerter) Kan redegøre fr sygeplejerskens pgaver i relatin til bservatin, pleje g behandling af den smertepåvirkede patient Kan anvende kliniske metder til vurdering af patientens smertetilstand (f.eks. VAS scre) Kvalme g pkastning: Har viden m årsager til kvalme g pkastning Har viden m kvalmens g pkastningens fysilgi g kan frklare knsekvenser fr sundhedstilstanden Kan identificere g frklare symptmer på kvalme g pkastning Kan frklare g udføre sygeplejerskens pgaver i relatin til bservatin, pleje g behandling af patienten med kvalme g pkastning Kan frebygge, lindre, behandle g/eller minimere patientens kvalme g pkastning Kan varetage hygiejniske principper mkring kvalme g pkastning Aktivitet/ immbilitet Har viden m anatmien g fysilgien knyttet til den immbile patient Har kendskab til patientens behv fr aktivitet g hvile Kan indsamle data m patientens nrmale funktinsniveau Kan bevare patientens integritet g værdighed ved mbilisering g aktivitet Kan støtte patienten i at bevare/pøve et fr vedkmmende ptimalt funktinsniveau Kan hjælpe patienten til en ligge- eller siddestilling sm giver velvære Kan bservere, vurdere g frebygge følger af immbilitet, så sm tryksår, kntrakturer, venetrmbse, lungeprblemer, bstipatin g urinvejskmplikatiner Kan frflytte g lejre patienten mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens diagnse Kan anvende hjælpemidler i frhld til patientens mbilisering Søvn g hvile: Har viden m det nrmale søvnmønster g søvnens 4 stadier Kan indsamle data m patientens nrmale søvnmønster Kan hjælpe patienten til at finde hvile under hensyntagen til individuelle behv Feber: Har viden m anatmi g fysilgi knyttet til temperaturreguleringen Kan bservere, indsamle g vurdere data vedrørende patientens temperatur Kan hjælpe patienten til at føle velvære trds feberen Kan vurdere patientens behv fr af- g tildækning Kan vurdere patientens behv fr væske i frhld til den aktuelle temperatur Har viden m medicin, der påvirker patientens temperatur Kan måle temperatur krrekt under hensyntagen til de hygiejniske principper Kan rengøre termmetre efter de gældende hygiejniske retningslinjer Har kendskab til frskellige metder at måle temperatur på HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4: Side 6 af 15
Frestående død: Har kendskab til: Genplivningsprblematik Prgnser g risikfaktrer per- g pstperativt Åndelige behv hs patient Persnalets msrg fr patient g pårørende Persnalets/den studerendes msrg fr sig selv Præperativ sygepleje: Har kendskab til fasteregler Har kendskab til væsketerapi/ GIK-drp Har kendskab til krdinatin mkring OP Har kendskab til klargøring af patient til peratin herunder: Klargøring af seng Identifikatin af patienten (armbånd) Smykker g værdigenstande Make up g neglelak Rasering Infrmatin m peratinen til patient g evt. pårørende Præmedicin - dkumentatin Kan skabe tryghed mkring den enkelte patient g de pårørende Kan måle BT, P, tp., saturatin g fretage urinstix/-dyrkning Pstperativ sygepleje: Kan deltage i mdtagelse af patienten fra peratin Kan bservere g vurdere patienter med henblik på: bevidsthedsniveau huden: temperatur, hævelse, farver, sensibilitet BT, p, temperatur, respiratin, saturatin vandladning; mængde g farve Vandladning, mængde g farve. Kan bservere patienter med: kateter smerter kvalme drp g venfln frbindinger Kan lejre patienten g frebygge sengelejets kmplikatiner (aktivitet/ mbilitet/ immbilitet) Kan tilbyde mad g drikke Udleverer værdigenstande 4. Den studerende skal anvende kliniske metder til vurdering af patientens fysilgiske tilstand, herunder ernæringstilstand (ernæringsscreening). Kan udføre en ernæringsscreening Kan udregne BMI Øve sygeplejefagligt skøn. Se andre frslag til kliniske metder i afsnittet Sygeplejens metder, herunder kliniske metder, refleksinsmetder samt udviklings- g frskningsmetder. HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4: Side 7 af 15
5. Den studerende skal identificere sygeplejebehv, pstille mål, udføre, evaluere g dkumentere individuelle patientfrløb. Identificere sygeplejebehv ud fra dataindsamling: Data kan f.eks. være patientens fysiske, psykiske, sciale g åndelige frhld. Data kan kmme fra f.eks.: Patienten Pårørende/ bekendte Papirjurnal EPJ Primær sektr (telefnisk eller gennem brgerhæfte, egen læge etc.) Opstille mål, planlægge, udføre g evaluere sygeplejehandlinger: Kan pstille mål ud fra dataindsamling g patientens behv fr sygepleje Kan planlægge g udføre sygeplejeinterventiner i frhld til pstillede mål Kan evaluere de iværksatte sygeplejeinterventiner i samråd med f.eks. patienten, vejleder eller andet persnale Dkumentere sygeplejen i f.eks.: SFI EPJ Observatinsskemaer Væskeskema Ernæringsskema bldsukkerskema BT, puls g temperaturskema 6. Den studerende skal anlægge et patientperspektiv g samarbejde med patient g fagpersner m planlægning, udførelse g evaluering af sygepleje. I frhld til at anlægge et patientperspektiv kan der arbejdes med: Hvrdan det er at være patient, være syg g pleve lidelse Hvrdan det er at være indlagt g afhængig af hjælp I frhld til samarbejde med patient g andre fagpersner se rubrikkerne: Samarbejdsrelatiner g Tværfaglige g tværsektrielle frhld 7. Den studerende skal fretage udvalgte kliniske vurderinger g instrumentelle sygeplejehandlinger. Kliniske vurderinger kan være at vurdere: BT, tp, BMI, bldsukker, urinstiks Instrumentelle sygeplejehandlinger kan være: måle BT, tp, BMI g bldsukker Fr flere eksempler på prblemstillinger, hvr der fretages kliniske vurderinger g instrumentelle handlinger; se nr. 3 Den studerende skal bservere g identificere fænmener knyttet til fysilgiske behv g reaktiner på sygdm g lidelse. 8. Den studerende skal anvende grundlæggende hygiejniske principper g verhlde gældende retningslinjer. Kan anvende retningslinjer/ instrukser vedrørende hygiejne på Reginshspitalet Vibrg, Skive HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4: Side 8 af 15
Kan udføre, frklare g argumentere fr de hygiejniske principper i relatin til miljøet i eget afsnit i frbindelse med: krrekt håndhygiejne (håndvask/desinfektin) anvendelse af sterile/usterile handsker egen unifrmsetikette frebyggelse af sygehusinfektiner afbrydelse af smitteveje mellem patienter g mellem patienter g persnale persnlig pleje (fx sengebad, brusebad, nedre hygiejne, kateterpleje, mundpleje, hudpleje g pleje af hår, skæg g negle) sengeredning håndtering af affald, sengelinned g patientens tøj håndtering af diverse pgaver i skyllerummet (fx brtskaffelse af sekreter, brug af bækkenkger g rengøring af termmetre) islatinspatienter Udviklings- g frskningsmråder g -tiltag Vi arbejder med accelererede patientfrløb til patienter sm får lavet nefrektmi g krybehandling af nyren. Prjektet sætter patienten i centrum, g betyder hurtigere rehabilitering, færre kmplikatiner, krtere indlæggelsestid g øget velvære hs patienten. Sygeplejeindsatsen er kncentreret, g der stilles stre krav til vejledning af patienterne. Der er publiceret flere artikler m prjektet. Læs mere på hjemmesiden Vi har indført SFI (sundhedsfagligt indhld), sm er standardplejeplaner, til alle patientkategrier. SFI er et dkumentatins- g kvalitetsredskab, sm bygger på den nyeste evidens. Redskabet sikrer et højt fagligt niveau i pleje g behandling ud fra ensartede krav samt minimerer antallet af utilsigtede hændelser. Systemet er pbygget således at det mdsvarer kravene i DDKM (den danske kvalitetsmdel). SFI er desuden et unikt redskab til brug i plæringen af nyt persnale. Vi er i gang med udarbejdelse af sygeplejefaglige retningslinjer i afsnittet. Retningslinjerne udarbejdes på baggrund af kravene i DDKM. På nuværende tidspunkt er der gdkendte kliniske retningslinjer mkring håndhygiejne, temperaturmåling samt nøgleanbefalinger fr accelererede frløb. Desuden et større antal sygeplejefaglige retningslinjer specifikt fr afsnittet. Vi har indført patientpjecer til udlevering i frbindelse med udskrivning efter de almindeligste peratiner. Pjecerne indehlder infrmatin m det almindeligste efterfrløb samt råd g restriktiner til periden umiddelbart efter indlæggelsen. Pjecerne skal øge patienttilfredsheden g imødekmme kravet m tildeling af kntaktpersner. Vi har et ønske m at afhlde daglige knferencer i afsnittet, sm kan give anledning til refleksin g mulighed fr udvikling af afsnittets sygepleje. Diskussinen kan være m en specifik patientsituatin eller en mere generel sygeplejefaglig prblemstilling. Sygeplejens metder, herunder kliniske metder, refleksinsmetder samt udviklings- g frskningsmetder HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4: Side 9 af 15
Kliniske metder: Indlæggelsessamtale, hvr relevante data m patienten indsamles g er udgangspunkt fr planlægningen af den videre pleje Udskrivningssamtale, hvr patienten infrmeres m det almindelige efterfrløb, hvad han/hun skal være pmærksm på efter udskrivelsen samt medgives råd g restriktiner. Desuden sikres det at patienten er infrmeret m den videre plan fr behandling g evt. kntrl g/eller undersøgelse SFI til dkumentatin af sygeplejen. SFI er specifik fr den enkelte patientkategri, g er pbygget mkring fænmener der sm minimum skal bserveres EPJ til søgning i patienternes jurnaler, undersøgelsesresultater mm. Desuden til bestilling af eksempelvis bldprøver, dkumentatin af medicindsering mm. SFI til dkumentatin af sygeplejen. SFI er specifik fr den enkelte patientkategri, g er pbygget mkring fænmener der sm minimum skal bserveres Tjeklister sm dkumentatin af specifik pleje g behandling Sygeplejfaglige retningslinjer Sygeplejefaglige kliniske retningslinjer VAS scre til identificering af patientens smerteniveau Ernæringsrisikvurdering af patienterne ved indlæggelsen mhp. afklaring af evt. vægttab g specielle ernæringsmæssige tiltag under indlæggelsen Accelererede patientfrløb, sm sikrer en bedre behandling g minimal kmplikatinsrisik Patientpjecer, sm beskriver det generelle frløb i frbindelse med en specifik undersøgelse eller peratin, eller vejleder mkring pleje g behandling (f.eks. af kateter) Daglige knferencer / diskussiner med udgangspunkt i en specifik patientsituatin eller en generel sygeplejefaglig prblemstilling, hvilket fremmer refleksin g giver mulighed fr udvikling af afsnittets sygepleje. Rapprtgivning ved vagtskifte med videregivelse af vigtige patientinfrmatiner g mulighed fr sygeplejefaglige diskussiner Refleksinsmetder: SFI se venfr Daglige knferencer / diskussiner se venfr Rapprtgivning se venfr Udviklings- g frskningsmetder: Accelererede patientfrløb implementeret i afsnittet i 2005 er under frtsat pfølgning g udvikling Interessegrupper mkring centrale tiltag i afsnittet, hvr sygeplejersker med speciel interesse fr emnet arbejder med at videreudvikle plejen indenfr det pågældende felt Daglige diskussiner / knferencer se venfr Beskrivelse af uddannelsesmæssige frhld Undervisningens rganisering g tilrettelæggelse Den kliniske undervisning i afsnit U08 planlægges g varetages af de kliniske vejledere. Læs m de kliniske vejledere på http://www.reginshspitaletvibrg.dk/afdelinger/kirurgisk+afdeling/urlgisk+afsnit+u08/m+afsnittet/persnale/klinis ke+vejledere?editin=1 Og m klinisk undervisning U08: http://www.reginshspitalet- HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4: Side 10 af 15
vibrg.dk/afdelinger/kirurgisk+afdeling/urlgisk+afsnit+u08/m+afsnittet/nyansat+i+u/st uderende+g+elever?editin=1 I Reginshspitalets kvalitets- g uddannelsesafdeling er ansat en uddannelseskrdinatr g uddannelsesansvarlige sygeplejersker til at varetage pgaverne mkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere i afsnittene. Intrduktinen til klinikken g klinik frberedende undervisning fregår før hvert mdul g varetages af de uddannelsesansvarlige g krdinatr. De uddannelsesansvarlige har ansvaret fr at anvise unifrmer g mklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hspitalet. Læs m klinisk undervisning på Reginshspitalet på http://www.reginshspitaletvibrg.dk/uddannelse/grunduddannelse/sygeplejerske De kliniske vejledere rganiserer g tilrettelægger den kliniske undervisning i afsnittet ud fra følgende Der sendes velkmstbrev via mail til den studerende ca. 14 dage før start på den kliniske undervisning Den studerende intrduceres til afsnittet Der afhldes frventnings- g planlægningssamtale samt udarbejdes individuel klinisk studieplan i løbet af den første uge i den kliniske peride Den studerende tildeles en klinisk vejleder, sm har hvedansvar fr den studerendes undervisning g vejledning Den studerende mdtager i det daglige gså undervisning g vejledning fra afsnittets øvrige sygeplejersker Det tilstræbes at den studerende har mulighed fr at være i afsnittet med den kliniske vejleder ca. 2 dage m ugen Den kliniske vejleder har enkelte følgedage med den studerende sm bruges til udvalgte plejepgaver med relevans fr det aktuelle mdul samt efterfølgende refleksin Den kliniske vejleder planlægger sammen med den studerende dennes mødetider. Den studerende er primært i afsnittet i dagtiden, men må frvente deltagelse i enkelte aftenvagter Undervisningen er tilrettelagt således at den studerende udvikler sig fra at være iagttagende til at være deltagende g selvstændigt udøvende Undervisningen træner den studerende i frhld til mdulets læringsudbytte Læringsmiljø /Studiemiljø Vi lægger str vægt på, at den studerende føler sig tilpas i afsnittet, g er meget pmærksmme på, at det sciale miljø g arbejdsfællesskabet har str betydning fr læring vi møder den studerende sm en ligeværdig persn vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang vi ser den studerende sm en del af det team, der er i afsnittet vi giver den studerende mulighed fr at deltage aktivt i den kliniske praksis g det tværfaglige samarbejde i afsnittet vi respekterer, at den studerende er i en læresituatin, g har brug fr s sm rllemdeller den studerende gives tid g mulighed fr refleksin ver plevede situatiner i praksis persnalet i afsnittet rienteres ved pslag m hvilke studerende der kmmer i afsnittet i hvilken peride HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4: Side 11 af 15
Den studerende har adgang til afsnittets PCere på lige fd med afsnittets persnale. Den kliniske vejleder er behjælpelig med at frslå yderligere litteratur til supplement til pensum. Fr at få det bedst mulige udbytte af den kliniske undervisning frventer vi at den studerende møder velfrberedt har sat sig ind i mdulets tema g læringsudbyttet fr den kliniske undervisning (mdulbeskrivelsen g afsnittets generelle kliniske studieplan) har udarbejdet skriftlige frventninger til frventnings- g planlægningssamtalen, g er påbegyndt den individuelle kliniske studieplan i studiebgen er engageret i g tager ansvar fr egen læring tager initiativ g deltager aktivt i patientplejen verhlder aftaler Vejlednings- g evalueringstilbud Vejledning Ved planlægningssamtalen strukturerer den kliniske vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperide i henhld til den individuelle kliniske studieplan. Ca. en gang m ugen planlægges der med en evaluerings g planlægningssamtale hvr målene fr den frløbne uge evalueres g den efterfølgende uge planlægges. Den studerende får dagligt før-, under- g eftervejledning. Desuden reflekterer den studerende i relatin til sygeplejesituatiner g træner kliniske færdigheder. Der planlægges med, at der en gang m ugen afsættes tid til refleksin ver udvalgte sygeplejesituatiner. Derudver er vejledning g refleksin rettet md, at den studerende lærer at dkumentere, udvikler fagsprg, udvikler verblik g arbejder med at relatere erfaringer fra en sygeplejesituatin til andre situatiner. Vi har ønske m at anvende empwerment evaluering sm redskab ved statussamtale med teretisk underviser. Fælles refleksin er en planlagt studieaktivitet på mdul 4, De afhldes med den uddannelsesansvarlige i afsnittet. Her får studerende mulighed fr på tværs af afsnittene at diskutere emner g erfaringer fra klinisk undervisning. Studieredskaber: E-prtfli er et bligatrisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indehlder en præsentatins- g en arbejdsprtfli, sm den studerende skriver i. Det er mapper til præsentatin, refleksin / videnspsamling, evaluering g litteratur Individuel klinisk studieplan er en del af e-prtfli Den studerende giver den tilknyttede kliniske vejleder, uddannelsesansvarlige g teretisk underviser adgang til e-prtflien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, g efterfølgende give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, fr at ptimere den studerendes læring Evaluering: Evaluering af den kliniske undervisning finder sted indenfr de sidste 2 uger af mdul 4. Den studerende mdtager en mail med plysninger m evalueringsprceduren. Den studerende medbringer udvalgte dele af sin evaluering HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4: Side 12 af 15
til den afsluttende samtale med klinisk vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige - g pædaggiske kvalifikatiner Klinisk vejleder En faglig kmpetent sygeplejerske Har pædaggiske kvalifikatiner svarende til 1/6 diplmuddannelse eller 9 ECTSpint. Har interesse fr at vejlede g undervise Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage / møder / supervisin af den uddannelsesansvarlige Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplm, master eller kandidatgrad. Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage/ kurser / supervisin af ekstern supervisr Har gde samarbejds- g rganisatriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser g anbefalet litteratur Opgivet pensum i klinisk undervisning er 450 sider. Der ud ver anbefales den studerende selv at finde p til 300 sider relevant litteratur fr studieenheden g afsnittets speciale. Pensum/Litteratur til mdul 4 på U08 Bagh, Jette (2009): Rutiner kan redde patienten. Sygeplejersken nr 7/2009 (6 sider) Bjørnssn, Kirsten (2010): Standardplejeplanen gav mere tid til patienterne. Sygeplejersken nr. 8/2010 (2 sider) Bækhøj, Laura (1999): Urinvejsinfektiner g deres frebyggelse I: Klinisk sygepleje, nr. 4/1999 (6 sider) Dvinge, Bdil (1999): Et bedre liv med ren intermitterende katerisatin.i: Klinisk sygepleje, nr. 4/1999 (2 sider) Elgaard, Randi, Jepsen, Tve T (2008): Sygepleje til patienter med kirurgiske lidelser i urinvejene. I: Sygeplejebgen 2 - klinisk sygepleje, 2. Del. (Nielsen, B.K.N. red.)gads frlag. Kbh. 2 plag,.) s. 255-267, 269-273 (16 sider) Espersen, Birgitte T (2000): Pstperativ kvalme g pkastning, Sygeplejersken nr. 29/2000 (15 sider) Færch, Jane, Harder, Ingegerd (2009): Medinddragelse i egen pleje g behandling, Sygeplejersken nr. 17/2009 (4 sider) Hallig, L.J. g Skjødt, U. (2008) Præ- g pstperativ sygepleje I: I: Sygeplejebgen 2. Klinisk sygepleje. 1. del.(nielsen, B.K.N. red.). GADs frlag Kbh. 2. udgave, 1. plag, Side 465-487 (21 sider) Hervik, Stine, Nrtvedt, Mnica (2009): Ernæringens betydning fr pstperativ sårtilheling. Sykepleien Frskning nr. 4/2009 (9 sider) Ilkjær, Ingebrg (2007) Sygepleje til den døende patient. I: Sygeplejebgen 1. Patientlgi, sygeplejens værdier g virksmhedsfelt. 1.del (Pedersen, S, Mekki, E.T. HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4: Side 13 af 15
red.) GADs frlag, Kbh. side 209-246 (35 sider) Iversen, Jarl D. (2010): Patienter vælger at tørste før peratin. Sygeplejersken nr. 2/2010 (5 sider)jakbsen, Drthe H m.fl. (2004): Velinfrmerede patienter i accelererede frløb, Sygeplejersken nr. 19/2004 (4 sider) Jensen, Annemette D, Dnhe, Grethe (2006): Nu skal patienterne drikke inden peratin, Sygeplejersken nr. 8/2006 (7 sider) Jensen, Klaus (2004): Mikrrganismers dyrkning (s. 53-58) Urinvejsinfektiner (s. 241-245) I: Medicinsk mikrbilgi g infektinspatlgi. Nyt Nrdisk Frlag, Arnld Busck 2, 12. Udgave, 2. Oplag, 2004 (9 sider) Jepsen, Tve T (2001): Urininkntinens et tabu, I: Klinisk sygepleje nr. 6/2001 (6 sider) Jurnalen, Nyt på Hvidvre Hspital (2006): Temanummer m accelereret kirurgi (15 sider) (Kpi i afsnit U08) Junker, Lene, Meyer, Margrethe, Wlf, Christine (2004): Evidensbaserede standarder fr håndhygiejne, Sygeplejersken nr. 19/2004 (11 sider) Kristffersen, Jens K, Scharff-Smith, Bente (red.)(2005): Kirurgisk sygepleje (s. 21-45) Ernæring (s. 59-64) Frberedelse til anæstesi (s. 65-69) Urlgi (s. 363-401, 408-413, 425-448). I: Kirurgi sygdmslære g sygepleje. Nyt Nrdisk Frlag, 2. Udgave 2005 (105 sider) Nielsen, Kamma, Jensen, Anne Grethe, Bach, Anna Birthe (2003): Præperativ faste kan gøres spiselig, Sygeplejersken nr. 17/2003 (2 sider) Nrdling, Jørgen m.fl. (2003): Nyrernes anatmi g fysilgi (s. 13-19). De fraførende urinvejes anatmi g fysilgi (s. 20-27). Den kliniske undersøgelse (s. 32-67). Almen sygdmslære (s. 68-76). Hydrnefrse hydrureter (s. 117-121). Urlithiasis, nyresten, uretersten, blæresten (s. 121-131). Blæretumrer (s. 140-144). Prstatasygdmme (s. 155-167). I: Nefrurlgi. Munksgaard, 5. Udgave. 2003 (93 sider) Nygaard, Inga, Dvinge, Bdil, Skvsgaard, Anne-marie (2003): Saftevandsfarvet urin, Sygeplejersken nr. 36/2003 (5 sider) Ottsen, Birthe (2010): Falsk tryghed i tryksårsfrebyggelse. Sygeplejersken nr. 5/2010 (7 sider)skanning, Peter, Vldum, Lars (1995): Nyrer g urinveje (s. 331-359). Væskebalance (s. 549-558). Temperaturregulatin (s. 569-571). I: Anatmi g fysilgi. Nyt Nrdisk Frlag, Arnld Busck, 1995. 1. udgave (40 sider) Skiveren, Jette, Frandsen, Jan (2001): Vurdering af smertens intensitet hs den smertepåvirkede patient. Sygeplejersken nr. 19/2001 (11 sider)skvsgaard, Annemarie (2007): Farveplanche i vurdering af hæmaturi, Sygeplejersken nr. 10/2007 (6 sider) Willman, Ania m.fl. (2007): Evidensbaseret sygepleje en br mellem frskning g den kliniske virksmhed, GADs Frlag, 2. Udgave, 2007, s. 125-132 (8 sider) (Fr at læse artikler i sygeplejersken kræves medlemskab af DSR eller sklens lgin.) Pensum i alt ca. 450 sider Læs gså på Reginshspitalets hjemmeside: Kliniske retningslinjer: Håndhygiejne, Klinisk retningslinje: Temperatur, Klinisk retningslinje temperaturmåling LSR juli 07: Trafik g påklædning i peratinsafsnittene, Klinisk retningslinje: Vibrg Amt. Nv. 2005 HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4: Side 14 af 15
Vejledning i udarbejdelse af sygeplejefaglig klinisk retningslinje (2007) Kst: Ksthåndbg, Sygehus Vibrg Kstpjecer: Gde råd / patientvejledninger: Sygehus Vibrg. Apteket: Temanummer m Afføringsmidler (2005). Sygehusapteket Vibrg. Maj 2005 Temanummer m Smertebehandling (2005). Sygehusapteket Vibrg. Marts 2005 Temanummer m Hudpleje (2005). Sygehusapteket Vibrg. April 2005 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige pgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige pgaver Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer m ugen Deltage i planlagte studieaktiviteter: Fælles refleksin Deltage i fastlagt studieaktivitet: Sygeplejeprcessen sm klinisk metde til vurdering af patienters fysilgiske tilstand: udfrmning af pædaggisk plejeplan. Dkumenteres i refleksinsmappen i e-prtfli. Deltagelse i fastlagt studieaktivitet er en frudsætning fr deltagelse i intern klinisk prøve på mdul 4. Intern klinisk prøve er uddybet i det lkale tillæg til studierdningen. Gdkendelse af den generelle kliniske studieplan Dat: 30.03.11 Udd. institutinens gdkendelse: HR afdelingen, Uddannelse Mdul 4: Side 15 af 15