Arbejdsmarkedet i Ny Hedensted Kommune. Ny Hedensted

Arbejdsmarkedet i Ny Hedensted Kommune Ny Hedensted Beskæftigelsesregion Midtjylland September 2006

Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af nogle få, overordnede beskæftigelsespolitiske data for Ny Hedensted Kommune. Rapporten giver et hurtigt overblik til brug for at vurdere kommunen i f.h.t. gennemsnittet for den midtjyske region. Rapporten bygger primært på oplysninger fra Danmarks Statistik. Her kan man i www.statistikbanken.dk hente en lang række detaljerede tal dog endnu kun i begrænset omfang for de nye kommuner. Det betyder, at hovedparten af dataene i dette notat er Beskæftigelsesregionens egne beregninger på baggrund af tal for de nuværende kommuner. Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelser på www.jobindsats.dk er også brugt i nogle tilfælde. Denne hjemmeside er under udvikling og vil efterhånden rumme en lang række data også om jobcentrenes beskæftigelsespolitiske indsats. En række statistiske opgørelser, hvor opdelingen er den kommende kommunestruktur i regionen, kan i øvrigt findes på www.jobmidtjylland.dk. Det er mit håb med denne rapport, at beskæftigelsespolitiske interessenter i Ny Hedensted Kommune får nyttig viden om arbejdsmarkedsforhold. Der vil senere blive udarbejdet mere detaljerede beskrivelser af kommunen. Indholdet her vil være afhængig af de lokale ønsker. Yderligere analyser og statistikker kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside www.brmidtjylland.dk Eksemplarer af rapporten kan gratis rekvireres i Beskæftigelsesregionen (henvendelse på tlf. 72 22 37 03). Er der behov for yderligere data om kommunen, vil Beskæftigelsesregionen naturligvis være behjælpelig med at fremskaffe disse. Oktober 2006 Med venlig hilsen Direktør Palle Christiansen Beskæftigelsesregion Midtjylland 1

Indholdsfortegnelse: FORORD... 1 RESUMÉ... 3 HOVEDRESULTATER UDBUDSSIDEN... 4 HOVEDRESULTATER - EFTERSPØRGSELSSIDEN... 5 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I NY HEDENSTED... 6 UDBUDSSIDEN... 8 BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN... 8 ARBEJDSSTYRKEUDVIKLINGEN... 9 ARBEJDSSTYRKENS UDDANNELSESNIVEAU... 10 BEFOLKNINGENS TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET... 11 BEFOLKNINGENS TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET FORDELT PÅ HERKOMST OG OPRINDELSE... 13 UDVIKLINGEN I MODTAGERE AF OFFENTLIG FORSØRGELSE... 14 AKTIVERING AF DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE... 15 UDVIKLINGEN I ARBEJDSLØSHEDEN... 16 EFTERSPØRGSELSSIDEN... 21 UDVIKLINGEN I ANTAL ARBEJDSPLADSER 1993-2005... 21 ERHVERVSSTRUKTUREN... 22 UDVIKLINGEN I ERHVERVSSTRUKTUREN... 23 ALDERSSTRUKTUREN I DE ENKELTE BRANCHER... 24 ÆNDRINGEN I KVALIFIKATIONSEFTERSPØRGSEL OG -UDBUD 1997-2005... 25 ARBEJDSKRAFTENS PENDLING... 27 DET NYE BESKÆFTIGELSESSYSTEM FRA 1. JANUAR 2007... 29 BEGREBS- OG ORDFORKLARING... 31 2

Resumé I de seneste 10 år har arbejdsmarkedet i Ny Hedensted oplevet en positiv udvikling, når man ser på de overordnede indikatorer for udviklingen på arbejdsmarkedet. Udviklingen i de overordnede arbejdsmarkedsindikatorer i Ny Hedensted Kommune fra 1995-2005 (alle tal er afgrænset til de 16-66-årige) Udv. i beskæftigede, arbejdspladser, nettoindpendling, arbejdsstyrke, arbejdsløse og befolkning (alle tal for 16-66-årige) i Ny Hedensted Kommune 1995-2005 30.000 25.000 Antal personer (16-66-årige) 20.000 15.000 10.000 5.000 0-5.000-10.000 Beskæftigede Arbejdspladser Nettopendling Arbejdsstyrken Arbejdsløse Befolkning erhvervsdygtig alder 1995 20.593 16.686-3.908 21.936 1.343 26.495 2005 21.764 17.831-3.933 22.568 804 27.818 Udvikling 1.171 1.145-25 632-539 1.323 Pct.vis udvikling 5,7% 6,9% 0,6% 2,9% -40,1% 5,0% Kilde: Beregninger pba. tal fra www.statistikbanken.dk Note: Alle tal i figuren er afgrænset til de 16-66-årige mhp. at gøre dem sammenlignelige. Tallene for beskæftigelse og arbejdspladser er derfor forskellige fra de mere detaljerede opgørelser senere i rapporten, som ikke har samme aldersafgrænsning. Der er dog kun mindre forskelle i tallene. Der henvises til begrebs- og ordforklaringen bagerst i rapporten for en nærmere forklaring af begreberne. Figuren viser, at Ny Hedensted har haft vækst i efterspørgslen efter arbejdskraft. Antallet af arbejdspladser er steget med 1.145, og antallet af beskæftigede er steget med 1.171. Samlet set er der ca. 4.000 flere, som pendler ud af Ny Hedensted end ind. I perioden fra 1995-2005 er nettoudpendlingen næsten uændret. På udbudssiden har Ny Hedensted også haft en positiv udvikling. Antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder (de 16-66-årige) er steget med 1.323 i perioden. Arbejdsstyrken er dog kun steget med 632. Antallet af arbejdsløse er faldet med ca. 40%, så der er ca. 540 færre ledige i 2005 end i 1995. Virksomhedernes stigende arbejdskraftbehov i Ny Hedensted i den 10-årige periode er dermed blevet dækket ved en kombination af flere ledige i arbejde (539) og vækst i arbejdsstyrken (632). 3

Hovedresultater udbudssiden Demografisk medvind i de seneste 10 år Fra 1995-2005 er den samlede befolkning i Ny Hedensted steget med ca. 3.300 personer (8,2%). Det er en mere positiv udvikling end i regionen som helhed, hvor befolkningen er steget med 4,9%. Væksten skyldes en stigning på ca. 1.700 for de under 16-årige, en stigning i antallet af 16-66-årige på ca. 1.300, mens antallet af over 66-årige er steget med ca. 300. Arbejdsstyrken i Ny Hedensted er i perioden 1995-2005 steget med ca. 600 (2,9%). Det er en mere positiv udvikling end i regionen som helhed, hvor arbejdsstyrken er steget med kun 0,2% (ca. 1.400). De seneste 10 år er antallet af personer under 30 år i arbejdsstyrken faldet med ca. 1.700 (28,9%), mens antallet af personer mellem 30 og 50 år er steget med ca. 800 (7,5%) og antallet af personer over 50 år med ca. 1.500 (31,5%). Den demografiske udvikling med færre unge og flere ældre i befolkningen har dermed allerede slået igennem på arbejdsmarkedet i Ny Hedensted Befolkningens erhvervsfrekvens er på 81,1% i Ny Hedensted. Det er højere end i regionen som helhed. Mindre vækst i arbejdsstyrken på 10 års sigt I prognosen for befolkningen og arbejdsstyrken forventes en mindre fald på ca. 100 (-0,6%) i arbejdsstyrken på 10 års sigt, mens befolkningen i den erhvervsaktive alder (de 16-66-årige) forventes at stige med ca. 400. Antallet af personer under 30 år i arbejdsstyrken stiger med ca. 200 (3,9%), mens antallet af personer mellem 30 og 50 år falder med ca. 900 (-2,6%) og antallet af personer over 50 år stiger med ca. 600 (9,4%). De foregående 10 års reduktion i de yngre aldersgrupper slår dermed igennem på arbejdsstyrkens udvikling de kommende 10 år. Alene antallet af personer mellem 30 og 39 år i arbejdsstyrken falder med ca. 1.300 personer (-22,0%). Lavere uddannelsesniveau især mange med grundskole og faglærte Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er samlet set lavere i Ny Hedensted end i regionen som helhed. Der er især mange med grundskole som højeste fuldførte uddannelse og mange faglærte. Der er færre med en gymnasial uddannelse og med en lang videregående uddannelse. Ca. 1/5-del af befolkningen i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsstyrken Ud af den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder, står 11.712 personer uden for arbejdsstyrken i Ny Hedensted (18,9%). I f.h.t. i regionen som helhed er der i Ny Hedensted lidt flere på efterløn/overgangsydelse, men færre i de andre grupper uden for arbejdsstyrken. Siden 1999 har der sket en mindre vækst i antallet af personer, som modtager offentlig forsørgelse i Ny Hedensted. Lavere erhvervsfrekvens for indvandrere og efterkommere I Ny Hedensted er erhvervsfrekvensen lavere for personer med udenlandsk oprindelse. Den laveste er for indvandrere ikke-vestlige lande med 59,2%. I denne gruppe er der en arbejdskraftreserve på ca. 100 personer. I f.h.t. regionen og landet som helhed er erhvervsfrekvensen højere i Ny Hedensted for indvandrere og efterkommere. 4

Faldende ledighed lavest ledighed for elektrikere og sygeplejersker De seneste ledighedstal viser, at ledigheden er faldet markant i Ny Hedensted i de seneste 2 år. Der er i 2. kvt. 2006 572 ledige, svarende til en ledighed på 2,9% - mod 4,4% i regionen som helhed. Der er dog store forskelle i ledighedsniveauet i de forskellige a-kasser. Den laveste ledighed er inden for Danske Sundhedsorganisationer (sygeplejersker mv.), Elfaget og Malerfaget alle med 0% ledighed. Den højeste ledighed er inden for Restaurationsbranchen (8,4%), NNF (7,3%) og Journalistik, kommunikation og sprog (4,6%). Forskellig anvendelse af aktiveringsredskaber i AF og kommunen Aktivering af ledige fylder meget i beskæftigelsesindsatsen både hos AF og i kommunerne i Ny Hedensted. Sammenholdes aktiveringsindsatsen i AF for dagpengemodtagere og i kommunen for kontanthjælpsmodtagere, er der store forskelle i redskabsanvendelsen. I kommunen foregår ca. 48% af aktiveringen via særligt tilrettelagte aktiveringsforløb og 26% via virksomhedspraktik. I AF fylder ordinær uddannelse og ansættelse med løntilskud mest med en andel på h.h.v. 37 og 36%. Hovedresultater - efterspørgselssiden Positiv udvikling i antal arbejdspladser Igennem 1990 erne og frem til 2001/2002 steg antallet af arbejdspladser i Ny Hedensted, mens der efterfølgende i en periode frem til 2004 sås en faldende tendens som i 2005 afløstes af en markant stigning. I alt er antallet af arbejdspladser i Ny Hedensted blevet øget med 1.750 fra 1993 til 2005. Udviklingen har været mere positiv i Ny Hedensted end i regionen og landet som helhed. Samlet set har væksten i Ny Hedensted været på 10,3% fra 1993-2005 mod en vækst på 5,2% i Midtjylland og 4,1% på landsplan. Ny Hedensted er overrepræsenteret med arbejdspladser inden for industri Erhvervsstrukturen i Ny Hedensted adskiller sig fra erhvervsstrukturen for hele Midtjylland. Der er en overrepræsentation af Industri, Bygge- og anlæg og Landbrug, mens Offentlig service og Privat handel og service er underrepræsenteret. På brancheniveau er Ny Hedensted især overrepræsenteret med arbejdspladser inden for Jern og metalindustri, Kemisk- og plastindustri, Landbrug og Bygge- og anlægsvirksomhed og mest underrepræsenteret inden for Sundhedsvæsen, Forretningsservice og Detailhandel. Vækst inden for bygge- og anlæg i de seneste 10 år I de seneste 10 år har der i Ny Hedensted været en kraftig vækst inden for Bygge- og anlæg og Offentlig service i forhold til udviklingen i hele regionen. Samtidig har nedgangen inden for Industrien været lidt mindre udtalt i Ny Hedensted end i regionen som helhed. Der er skabt flest arbejdspladser i Ny Hedensted indenfor Sociale institutioner (+762 arbejdspladser), Bygge- og anlæg (+602) og Forretningsservice (+367). Den største nedgang har været inden for Landbrug (-659), Møbelindustri (-382) og Sten, ler, og glasindustri (-273). 5

Ca. 5.500 personer vil trække sig tilbage pga. alder på 10-15 års sigt I de kommende 10-15 års sigt forventes ca. 5.500 personer at nå tilbagetrækningsalderen. Det svarer til 29,3% af de ansatte på arbejdspladserne i dag. Den største aldersbetingede afgang kan forventes inden for dele af den offentlige sektor, herunder Undervisning (ca. 450), Offentlig administration (ca. 200), samt inden for Landbrug (ca. 500). Risiko for stigende ledighed for kortuddannede og mangel på faglærte Kvalifikationsefterspørgslen er stigende på arbejdsmarkedet og samtidig sker der ændringer i arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning, som medfører, at der er risiko for endnu større mangel på faglærte end i dag. For de kortuddannede er efterspørgslen faldet markant i de seneste år, - og på sigt er der risiko for stigende ledighed for kortuddannede. Ny Hedensted bemærker sig med vækst i både arbejdsstyrken og beskæftigelsen for personer med en videregående uddannelse og de faglærte, mens arbejdsstyrken og beskæftigelsen er faldet for kortuddannede. Arbejdskraften er geografisk mobil i Ny Hedensted Den nye Hedensted Kommune kendetegnes med en stor intern pendling mellem de gamle kommuner som indgår i den nye kommune samt pendling til Vejle og Århus. Samlet set er der flere som pendler ud fra Ny Hedensted end ind. De højtuddannede i Ny Hedensted er de mest geografisk mobile. 77% af de beskæftigede med en lang videregående uddannelse, der bor i Ny Hedensted, pendler ud af kommunen til arbejdspladser uden for. Samtidig er virksomhederne i Ny Hedensted afhængige af indpendlere med en lang videregående uddannelse. 71% af alle LVU-arbejdspladser i Ny Hedensted er besat med indpendlere. Den mindste udpendling er blandt de kortuddannede, hvor ca. 47% arbejder uden for kommunen. Det er dog en markant højere udpendling end i mange andre kommuner Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Ny Hedensted Beskrivelsen af arbejdsmarkedet i Ny Hedensted peger blandt andet på følgende beskæftigelsespolitiske udfordringer: Flaskehalsbekæmpelse aktuelt Aktuelt er ledigheden meget lav inden for byggefagene, metalarbejderne og blandt sygeplejersker og der meldes om mangel på arbejdskraft inden for dele af bygge- og anlæg og jern- og metal. Flaskehalsbekæmpelse bliver derfor en central opgave i det kommende jobcenter i Ny Hedensted. Risiko for mangel på arbejdskraft også på længere sigt Selv om arbejdsmarkedet i Ny Hedensted ikke vil opleve samme demografiske modvind som i mange andre midtjyske kommuner, er der stor risiko for mangel på arbejdskraft på længere sigt også i Ny Hedensted. o Der forventes en mindre vækst i arbejdsstyrken i de kommende 10 år end i de foregående 10 år 6

o Der sker ændringer i arbejdsstyrkens alderssammensætning med færre under 40 år og flere over 60 år, hvilket medfører mindre kvalifikationsfornyelse i arbejdsstyrken. o På regionalt niveau er der størst risiko for mangel på faglært arbejdskraft. Selv om Ny Hedensted er velforsynet med faglærte, er der også her risiko for mangel på faglærte på sigt. o Hvis de seneste 10 års positive erhvervsudvikling fortsætter i Ny Hedensted, vil efterspørgslen efter arbejdskraft overstige udviklingen i arbejdsstyrken. Det vil medføre en større indpendling til området fra andre kommuner. Skabe vækst i arbejdsstyrken Manglen på arbejdskraft kan reduceres ved at gøre en indsats for at skabe vækst i arbejdsstyrken. Det er f.eks. muligt ved at: o Fastholde de ældre i længere tid på arbejdsmarkedet o Integrere flere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet o Reducere antallet af syge og førtidspensionister o Få flere kontanthjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet o Tiltrække flere borgere til kommunen Mindske frafaldet blandt de unge Der er fortsat en stor andel af de unge, som ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse, fordi de falder fra i uddannelsessystemet. Ved at gøre en indsats for at mindske frafaldet blandt de unge vil udbudet af kvalificeret arbejdskraft stige fremover, og risikoen for mangel på arbejdskraft bliver mindre. Omskoling og opkvalificering af arbejdskraften Erhvervsstrukturen både i Ny Hedensted og i resten af den midtjyske region er under forandring. Generelt falder antallet af arbejdspladser inden for de traditionelle landbrugs- og industrierhverv, mens der kommer flere arbejdspladser inden for offentlige og private serviceerhverv. Samtidig stiger kvalifikationskravene til arbejdskraften. Det stiller krav til både omskoling og opkvalificering af arbejdskraften især i f.h.t. de kortuddannede, som på sigt er truet af stigende problemer med ledighed. Stor aldersbetinget afgang inden for den offentlige sektor Aldersstrukturen er mest skæv med relativt flere ældre inden for dele af den offentlige sektor. Her kan der forventes en stor aldersbetinget afgang i de kommende år og et stort rekrutteringsbehov. Inden for de områder, hvor der forventes størst aldersbetinget afgang, bør der sættes særlig fokus på tiltag, m.h.p. at rekruttere og uddanne nye medarbejdere samt at fastholde ældre medarbejdere i længere tid. 7

Udbudssiden Den nye Hedensted Kommune består af kommunerne Hedensted (17.190 indbyggere), Juelsminde (15.742) og Tørring-Uldum (østlige del, 11.246). Pr. 1. januar 2006 har Ny Hedensted i alt 44.178 indbyggere, svarende til 3,6% af befolkningen i region Midtjylland. I det følgende beskrives den seneste og forventede udvikling i befolkningen og arbejdsstyrken, befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet med fokus på at afdække grupper uden for arbejdsmarkedet, ledighedsudviklingen i de seneste år, og hvilke redskaber, der bruges i aktiveringsindsatsen i kommunerne og AF. Befolkningsudviklingen Fra 1995-2005 er den samlede befolkning i Ny Hedensted steget med ca. 3.300 (8,2%). I samme periode er befolkningen i den midtjyske region steget med ca. 56.000 personer (4,9%). Fordelt på alder viser figuren, at antallet af under 16-årige i skole- og førskolealderen er steget med ca. 1.700 (20,5%) antallet af 16-66-årige i den arbejdsdygtige alder med ca. 1.300 (5,0%) og antallet af over 66-årige med ca. 300 (5,3%). 200 Befolkningsudvikling og -fremskrivning for Ny Hedensted Kommune 1995-2015 Index (1995=100) 180 160 140 120 100 80 60 40 20 1995 2005 2015 0 0-15 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-66 67+ I alt Kilde: Danmarks Statistik, herunder Danmarks Statistiks befolkningsprognose I perioden 2005 til 2015 forventes befolkningen i Ny Hedensted at stige med ca. 1.500 (3,5%). I samme periode forventes befolkningen i den midtjyske region at stige med ca. 38.500 (3,2%). I de kommende 10 år vil kommunen opleve et skred i befolkningssammensætningen hen imod en større andel af personer i pensionsalderen på bekostning af personer i skole- og førskolealderen. 8

Antallet af personer i skole- og førskolealderen falder med ca. 400 (4,6%), mens antallet af personer i den arbejdsdygtige alder stiger med ca. 400 (1,6%) og antallet af personer i pensionsalderen med ca. 1.500 (26,9%). Arbejdsmarkedet i Ny Hedensted vil i de kommende 10 år især blive påvirket af faldet i alders-gruppen med de 30-39-årige, hvor der forventes ca. 1.400 færre personer, et fald på 21,7%. Den store procentvise stigning i aldersgruppen med de 60-66-årige kan ikke opveje faldet blandt de 30-39-årige, da der kun kommer ca. 600 flere 60-66-årige i befolkningen på 10 års sigt. Arbejdsstyrkeudviklingen Arbejdsstyrken i Ny Hedensted er pr. 1. januar 2005 på 22.568 personer. Det er stigning på ca. 600 (2,9%) siden 1995. I samme periode er arbejdsstyrken i den midtjyske region steget med ca. 1.400 (0,2%). De seneste 10 år er antallet af personer under 30 år i arbejdsstyrken faldet med ca. 1.700 (28,9%), mens antallet af personer mellem 30 og 50 år er steget med ca. 800 (7,5%) og antallet af personer over 50 år med ca. 1.500 (31,5%). Den demografiske udvikling med færre unge og flere ældre i befolkningen har dermed allerede slået igennem på arbejdsmarkedet i Ny Hedensted. 180 Arbejdsstyrkeudvikling og -fremskrivning for Ny Hedensted Kommune 1995-2015 160 140 Index (1995=100) 120 100 80 60 1995 2005 2015 40 20 0 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-66 I alt Kilde: Beskæftigelsesregionens beregninger pba. Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Arbejdsstyrken er fremskrevet med uændrede køns- og aldersbestemte erhvervsfrekvenser i prognoseperioden Prognosen for arbejdsstyrken viser, at i de kommende 10 år forventes arbejdsstyrken i Ny Hedensted at falde med ca. 100 (0,6%). I samme periode forventes arbejdsstyrken i region Midtjylland at falde med ca. 7.400 (1,2%). 9

Antallet af personer under 30 år i arbejdsstyrken stiger med ca. 200 (3,9%), mens antallet af personer mellem 30 og 50 år falder med ca. 900 (7,3%) og antallet af personer over 50 år stiger med ca. 600 (9,4%). De foregående 10 års reduktion i de yngre aldersgrupper slår dermed igennem på arbejdsstyrkens udvikling de kommende 10 år. Alene antallet af personer mellem 30 og 39 år i arbejdsstyrken falder med ca. 1.300 personer (22,0%). Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken er i Ny Hedensted lavere end i regionen og landet som helhed. Der er flere som har en grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse 33,5% af arbejdsstyrken i Ny Hedensted mod 28% i regionen som helhed Der er markant færre med mellemlange- og lange videregående uddannelser (MVU og LVU) og en almengymnasial uddannelse. Dog er der flere faglærte i arbejdsstyrken i Ny Hedensted end i regionen og landet som helhed. 45 40 Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i Hedensted Kommune sammenlignet med hele regionen og landet pr. 1.1.2005 Andel i pct. af arbejdsstyrken 35 30 25 20 15 10 5 0 Ny Hedensted 33,5 2,7 2,1 42,6 5,3 11,2 0,5 2,1 Region Midtjylland 28,0 5,7 3,0 37,6 5,2 13,5 1,4 5,5 Hele landet 27,6 6,2 2,7 36,7 5,1 13,5 1,5 6,7 Kilde: www.statistikbanken.dk/ras551 Grundskole Almengymn. Erhvervsgymn. Faglærte KVU MVU Bachelor LVU Samlet set har 62% af arbejdsstyrken i Ny Hedensted en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens andelen i regionen er på 63%. Den største forskel i uddannelsesniveauet er, at arbejdsstyrken i Ny Hedensted i højere grad har faglærte uddannelser og i mindre grad har mellemlange- og lange videregående uddannelser. 10

Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet Befolkningen kan overordnet opdeles i tre grupper; beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken. Nedenfor beskrives befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet nærmere. Beskrivelsen kan bl.a. bruges til at få et billede af de arbejdskraftreserver, der findes i Ny Hedensted, der i dag står uden for arbejdsmarkedet. Befolkningens socioøkonomiske status i Ny Hedensted, Midtjylland og hele landet pr. 1.1.2005 alle tal for 16-66-årige Ny Hedensted Region Midtjylland i alt Hele landet 1. Beskæftigede i alt/ Befolkningens beskæftigelsesgrad 21.764 78,2% 596.012 73,6% 2.624.807 72,6% Selvstændige 1.614 5,8% 37.933 4,7% 165.396 4,6% Medarbejdende ægtefælle 90 0,3% 2.017 0,2% 7.676 0,2% Topledere 604 2,2% 14.634 1,8% 65.862 1,8% Lønmodtagere højeste niveau 1.536 5,5% 67.385 8,3% 327.349 9,0% Lønmodtager mellemniveau 3.101 11,1% 95.583 11,8% 439.050 12,1% Lønmodtagere grundniveau 9.424 33,9% 241.695 29,9% 1.016.562 28,1% Andre lønmodtagere 1.619 5,8% 48.036 5,9% 208.667 5,8% Lønmodtagere u.n.a. 3.776 13,6% 88.728 11,0% 394.245 10,9% 2. Arbejdsløse/ Ledige i pct. af befolkningen 804 2,9% 29.781 3,7% 134.585 3,7% 3. Arbejdsstyrken (1+2)/ Befolkningens erhvervsfrekvens 22.568 81,1% 625.793 77,3% 2.759.392 76,3% 4. Ikke-erhvervsaktive i alt/ Andel ikke-erhvervsaktive i befolkningen 5.250 18,9% 183.678 22,7% 858.513 23,7% Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 704 2,5% 24.719 3,1% 104.771 2,9% Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 1.530 5,5% 38.908 4,8% 178.368 4,9% Pensionister 1.558 5,6% 52.787 6,5% 254.020 7,0% Andre uden for arbejdsstyrken 1.457 5,2% 67.263 8,3% 321.354 8,9% 5. Befolkningen i erhvervsaktiv alder i alt (16-66-årige) 27.818 100,0% 809.471 100,0% 3.617.905 100,0% Kilde: www.statistikbanken.dk/ras111 Beskæftigede Befolkningen i den erhvervsaktive alder (de 16-66-årige) er i højere grad i beskæftigelse i Ny Hedensted end i regionen og landet som helhed. I Ny Hedensted er befolkningens beskæftigelsesgrad på 78,2%, mens den er på 73,6% og 72,6% i Midtjylland og landet som helhed. Blandt de beskæftigede i Ny Hedensted er der relativt færre beskæftigelse som lønmodtagere på højeste- og mellemniveau, mens der er relativt flere lønmodtagere på grundniveau. Dvs. der er relativt flere beskæftigede inden for områder, hvor man typisk har en videregående uddannelse, mens der er færre beskæftigede inden for de typiske faglærte og ufaglærte områder. Arbejdsløse og arbejdsstyrken Befolkningens erhvervsfrekvens dvs. hvor stor en andel af befolkningen, som udgør udbudet af arbejdskraft er på 81,1% i Ny Hedensted. Lidt under 3% af befolkningen i kommunen er arbejdsløse. 1 Sammenholdt med Regionen og landet som helhed, er erhvervsfrekvensen højere og ledigheden lavere i Ny Hedensted. 1 Ledigheden er her målt via den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS-statistikken), hvor ledigheden opgøres på en anden måde end normalt og derfor er ledigheden i RAS generelt lavere. 11

Personer uden for arbejdsstyrken Ud af det samlede antal 16-66-årige i befolkningen (27.818 personer), står 5.250 uden for arbejdsstyrken en andel på 18,9% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Andelen er lidt lavere end i regionen og landet som helhed, hvor hhv. 22,7% og 23,7% står uden for arbejdsstyrken. I Ny Hedensted er den største gruppe pensionister med 1.558 personer - 5,6% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Andelen er lavere end i regionen og i landet som helhed. Gruppen består af førtidspensionister og personer, som modtager tjenestemandspension eller andre private pensionsudbetalinger. Den næststørste gruppe er tilbagetrækning fra arbejdsstyrken med 1.530 personer - 5,5% af befolkningen i den erhvervsaktive alder en lidt højere andel end i regionen og landet som helhed. Det er efterlønsmodtagere og personer på overgangsydelse. Den tredje største gruppe er andre uden for arbejdsstyrken med 1.457 personer - 5,2% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Andelen er lavere end i regionen og landet som helhed. Gruppen består af bl.a. kontanthjælpsmodtagere og uddannelsessøgende. Den sidste gruppe er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Gruppen udgør 704 personer - 2,5% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Andelen er lavere end i regionen og landet som helhed. Det er personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (herunder f.eks. ledige i aktivering), modtagere af barsels- og sygedagpenge, modtagere af ledighedsydelse, modtagere af revalideringsydelse og aktiverede på kontanthjælp. 12

Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på herkomst og oprindelse Nedenstående figur viser, at indvandrere fra ikke-vestlige lande har en lavere erhvervsfrekvens end andre grupper i befolkningen. I Ny Hedensted er 59,2% af gruppen i arbejdsstyrken, svarende til 311 ud af 525 personer. 2 Dvs. at der er en arbejdskraftreserve på ca. 118 personer i denne gruppe. Det er den stigning, der vil komme i arbejdsstyrken blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvis de har den samme erhvervsfrekvens, som personer med en dansk oprindelse. Erhvervsfrekvens fordelt på herkomst og oprindelse pr. 1.1.2005 i Ny Hedensted Kommune 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikkevestlige lande Personer med dansk oprindelse I alt Hedensted 71,9% 59,2% 80,9% 67,4% 81,7% 81,1% Midtjylland 64,9% 52,0% 72,2% 60,8% 78,8% 77,3% Hele landet 63,9% 54,4% 74,3% 63,2% 78,0% 76,3% Kilde: www.statistikbanken.dk/ras111 2 Ikke-vestlige lande er defineret som hele verden undtaget EU, Norden, Nord Amerika og de nye ansøgerlande til EU. 13

Udviklingen i modtagere af offentlig forsørgelse I perioden 1999-2005 er antallet af personer i Ny Hedensted, som modtager offentlig forsørgelse, generelt steget. Opgørelsen i figuren er i antal helårspersoner. Figuren viser, at de største grupper i Ny Hedensted er modtagere af førtidspension og efterløn med hhv. 1.513 og 1.426 helårspersoner i 2005. Derefter kommer modtagere af arbejdsløshedsdagpenge med 833 personer, sygedagpenge med 634 personer og kontanthjælp med 303 personer. Ledighedsydelse for personer, der venter på et fleksjob, er kommet til efter 1999. I Ny Hedensted var 85 helårspersoner på ledighedsydelse i 2005. 1.800 Modtagere af udvalgte forsørgelsestyper i Ny Hedensted i 1999 og 2005 1.600 1.400 Antal helårspersoner 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Efterløn Kommunal aktivering Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Revalidering Førtidspension AFaktivering Ledigheds ydelse 1999 761 476 238 83 1.632 1.444 160 141 0 2005 833 634 303 146 1.513 1.426 140 71 85 Kilde: www.statistikbanken.dk/sam7 14

Aktivering af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Aktivering af ledige fylder meget i beskæftigelsesindsatsen både i AF og kommunerne. Der er en række redskaber til rådighed i aktiveringen, og et element i de nye jobcentre er at etablere aktiveringstilbud på tværs af forsørgelsesgrundlag. Figuren viser, hvilke aktiveringsredskaber AF og kommunerne brugte i Ny Hedensted i 4. kvartal 2005, til hhv. dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Figuren viser, at der er stor forskel på hvilke redskaber, der blev brugt mest. I kommunerne fylder særlige tilrettelagte aktiveringsforløb mest med en andel på 48% af alle aktiverede helårspersoner. Det er bl.a. særligt tilrettelagte projekter, som fylder meget i kommunernes aktiveringsindsats. På en anden plads kommer virksomhedspraktik med en andel på 26% af alle aktiverede. I AF fylder ordinær uddannelse tilsvarende mest med en andel på 37%. Her kommer ansættelse med løntilskud ind på en anden plads med en andel på 36%. 60% 50% Aktivering af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Ny Hedensted Kommune i 4. kvt. 2005 (fuldtidspersoner) Dagpenge Kontanthjælp Andel af alle i pct. 40% 30% 20% 10% 0% Ansættelse m. løntilskud Virksomhedspraktik Ordinær uddannelse Særlig tilrettelagte forløb Vejlednings- og afklaringsforløb Dansk undervisning Kilde: www.statistikbanken.dk/ab702 15

Udviklingen i arbejdsløsheden Udvikling i ledigheden 1996-2006 Nedenstående figur viser, at ledigheden generelt er faldet i Ny Hedensted og i Midtjylland i de seneste 10 år. Dog var der en periode med stigende ledighed i både Ny Hedensted og regionen som helhed fra 2002 og indtil starten af 2004. Herefter er ledigheden igen faldet. De seneste ledighedstal, som er for 2. kvt. 2006, viser en rekordlav ledighed på kun 2,9% i Ny Hedensted mens den i regionen er på 4,4%. Derudover viser figuren, at Ny Hedensted gennem hele perioden havde et noget lavere ledighedsniveau end i regionen som helhed. De store svingninger i ledigheden i gennem året kommer af sæsonudsving i beskæftigelsen. Derfor er ledigheden typisk højest i 1. kvt., mens den er lavest i 4. kvt.. De seneste ledighedstal viser, at der i 2. kvt. 2006 er 572 ledige i Ny Hedensted, svarende til en ledighed på 2,9% mod 4,4% i Midtjylland og 4,7% i landet som helhed. 12% Ledighedsudviklingen i Ny Hedensted 1996-2006 i pct. forsikrede Ledige i pct. af antal forsikrede 10% 8% 6% 4% 2% 0% Ny Hedensted 1996K1 1996K3 1997K1 1997K3 1998K1 1998K3 1999K1 1999K3 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 Region Midtjylland Kilde: Beregninger pba. ab122 (antal ledige) og ab522 (antal forsikrede) fra www.statistikbanken.dk 16

Ledighed fordelt på a-kassegrupper i det senest år I det senest år er ledigheden faldet markant i Ny Hedensted. Fra 2. kvt. 2005 til 2. kvt. 2006 er ledigheden faldet fra 901 til 572 ledige, et fald på 329 ledige eller en procentvis nedgang på 36,5%. Nedenstående figur viser ændringerne i ledigheden inden for de forskellige a-kassegrupper og blandt de ikke-forsikrede. Figuren illustrerer, at ledigheden er faldet i samtlige grupper. Antalsmæssigt er ledigheden faldet mest hos 3F med en nedgang på 91 ledige. Derefter kommer ikke-forsikrede med et fald på 47 ledige og HK og Selvstændige - begge med et fald på 28 ledige. Det største procentuelle fald i ledigheden er sket indenfor ikke-forsikrede med et fald på 58,8% efterfulgt af Byggefag med 57,8% og Akademikere med 46,6%. Det største antal ledige er 3F med 132 ledige, Øvrige a-kasser med 85 ledige og HK med 82 ledige. 250 200 Udviklingen i antal ledige i Ny Hedensted fordelt på a-kassegrupper 2. kvt. 2005 til 2. kvt. 2006 2005K2 2006K2 Antal fuldtidsledige 150 100 50 0 Selvstændige Akademikere Funktionærer og tj.mænd HK Tekniske funkt. Byggefag Metalarb. 3F NNF FOA Øvrige a-kasser Ikke forsikrede Kilde: www.statistikbanken.dk/ab122 17

Ledighedsprocenten fordelt på a-kassegrupper Ledighedsprocenten, som måles på de forsikrede ledige, viser et fald i ledigheden i det seneste år fra 4,4% i 2. kvt. 2005 til 2,9% i 2. kvt. 2006. Udviklingen i ledighedspct.'en fordelt på a-kassegrupper i Ny Hedensted 2. kvt. 2005 til 2. kvt. 2006 Ledige i pct. af antal forsikrede 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 2005K2 2006K2 0% Selvstændige Akademikere Funktionærer og tj.mænd HK Tekniske funkt. Byggefag Metalarb. 3F NNF FOA Øvrige a- kasser I alt Kilde: Beregninger pba. ab122 (antal ledige) og ab522 (antal forsikrede) fra www.statistikbanken.dk Det største fald i ledigheden har været hos 3F med et fald på 2,4%-point efterfulgt af Akademikerne med 2,3%-point. Derefter kommer Byggefagene med 1,9%-point og de Selvstændige med 1,5%-point. Den laveste ledighed i Ny Hedensted er hos Metalarbejderne og Byggefagene begge med en ledighedsprocent på 1,4%. Derefter kommer Tekniske funktionærer og Funktionærer og Tjenestemænd begge med 2,0%. På det mere detaljerede a-kasseniveau er ledigheden lavest for Danske Sundhedsorganisationer (sygeplejersker m.v.), Blik og Rør og Malerfaget og Maritime alle med en ledighed på 0%. Derefter kommer El-faget og Business begge med 1,0% og Økonomer med 1,2%. Den højeste ledighed er inden for Restaurationsbranchen med en ledighed på 8,4%. Derefter kommer NNF med en ledighed på 7,3% og Journalistik kommunikation og sprog med 4,6%. 18

Ledighed fordelt på køn og alder Ledigheden for kvinder er højere end for mænd i Ny Hedensted. Kvindernes ledighed er på 4,0% mod 1,8% for mænd i 2. kvt. 2006. Kvindernes ledighed er dermed 2,2%-point højere. I f.h.t. i regionen som helhed er ledigheden dog lavere for både mænd og kvinder i Ny Hedensted med 2,9% mod regionens samlede ledighed på 4,4%. For mændenes vedkommende er den i Ny Hedensted 1,6%-point lavere end i regionen, mens den for kvindernes vedkommende er 1,4%-point lavere. Ser man på de enkelte aldersgrupper er ledigheden lavest for de 45-49-årige (1,8%) efterfulgt af 40-44-årige. For mændenes vedkommende er ledigheden lavest blandt 45-49-årige med 1,1% og for kvindernes vedkommende er det også 45-49-årige med 1,6%. Højeste ledighed for både mænd og kvinder er hos de 55-59-årige med henholdsvis 3,1% og 6,7%. Den største overledighed for kvinder er blandt de 16-24-årige med 5,1%-point difference i forhold til mændene. Dernæst kommer 30-34-årige og 55-59-årige begge med 3,6%-point. 8% 7% Ledighedspct. for kvinder og mænd i Ny Hedensted i 2. kvt. 2006 Ledige i pct. af forsikrede 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Alder i alt 16-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-66 år I alt 2,9% 3,4% 3,2% 3,2% 2,7% 2,2% 1,8% 2,8% 4,8% 3,2% Mænd 1,8% 1,2% 1,7% 1,4% 1,4% 1,6% 1,1% 2,1% 3,1% 2,5% Kvinder 4,0% 6,3% 4,4% 4,9% 4,0% 2,8% 2,4% 3,5% 6,7% 4,2% Kilde: Beregninger pba. ab122 (antal ledige) og ab522 (antal forsikrede) fra www.statistikbanken.dk 19

Ledighedsberørte fordelt på ledighedsgrad I perioden 3. kvartal 2005-2. kvt. 2006 har 3.569 personer været berørt af ledighed på et eller andet tidspunkt mod 3.845 personer året før. Det er et fald på 276 ledighedsberørte personer svarende til 7,2%. Hovedparten af de ledighedsberørte, har kun været ledige i kort tid. Figuren viser, at der i Ny Hedensted er relativt flere korttidsledige end i regionen indenfor den første måned, mens der er færre som har været ledige i 10% af året eller mere. I det seneste år, er antallet af ledighedsberørte personer faldet med 7,2% i Ny Hedensted mod 11,5% i regionen som helhed. I regionen som helhed har nedgangen har været størst blandt de som har været ledige i 1/3-del af året eller længere tid. 50% 45% Fordelingen af ledighedsberørte på ledighedsgrad i Ny Hedensted og Midtjylland i perioden 3. kvt. 05-2. Kvt. 06 Pct. af alle ledighedsberørte 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0.001-0.100 0.101-0.200 0.201-0.300 0.301-0.400 0.401-0.500 0.501-0.600 0.601-0.700 0.701-0.800 0.801-0.900 0.901-1.000 Ny Hedensted Region Midtjylland Kilde: www.statistikbanken.dk/ru322 20

Efterspørgselssiden Efterspørgselssiden i Ny Hedensted belyses ved en gennemgang af udviklingen i antal arbejdspladser, erhvervsstrukturen og arbejdskraftens pendling. Udviklingen i antal arbejdspladser 1993-2005 Pr. 1. januar 2005 var der 18.773 arbejdspladser i Ny Hedensted. 3 Igennem 1990 erne og frem til 2005, har antallet af arbejdspladser fulgt en positiv trend. I alt er antallet af arbejdspladser i Ny Hedensted blevet øget med 1.750 fra 1993 til 2005. Sammenholdes udviklingen i Ny Hedensted med regionen og landet som helhed, viser figuren, at arbejdspladsudviklingen har været mere positiv i Ny Hedensted. Samlet set har væksten i Ny Hedensted været på 10,3% fra 1993-2005 mod en vækst på 5,2% i Midtjylland og 4,1% på landsplan. 112 Udviklingen i antal arbejdspladser i Ny Hedensted, Midtjylland og hele landet 1993-2005. Indeks: 1993=100 110 Ny Hedensted 108 106 Midtjylland Indeks: 1993=100 104 102 100 Hele landet 98 96 94 92 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Midtjylland Hele landet Ny Hedensted Kilde: www.statistikbanken.dk/pend11 3 Arbejdspladser er antal personer, der har arbejdssted i en kommune. 21

Erhvervsstrukturen Industrierhvervet er det største erhverv i Ny Hedensted med en andel på 28,2% af alle arbejdspladser, tæt fulgt af Privat handel og service med 27,2%, mens Offentlig service udgør 27,0%. Erhvervsstrukturen i Ny Hedensted adskiller sig tydeligt fra erhvervsstrukturen for hele Midtjylland, idet der er en overrepræsentation af Industri, Landbrug og Bygge- og anlæg, mens Offentlig service og Privat handel og service er underrepræsenteret. Erhvervsstrukturen i Ny Hedensted og Midtjylland pr. 1.1.2005 Landbrug m.v Industri Bygge- og anlæg Privat handel og service Offentlig service 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Ny Hedensted Region Midtjylland Kilde: www.statistikbanken.dk/pend11 På brancheniveau er Ny Hedensted udover Landbrug og Bygge- og anlæg, især overrepræsenteret med arbejdspladser inden for Jern og metalindustri samt Kemisk industri og plastindustri. Tilsvarende er Ny Hedensted mest underrepræsenteret inden for Sundhedsvæsen, Forretningsservice samt Detailhandel og reparationsvirksomhed. 22

Udviklingen i erhvervsstrukturen Ser man på udviklingen i perioden 1995-2005, er antallet af arbejdspladser i Ny Hedensted steget fra 17.688 til 18.773, en stigning på 6,1%. Til sammenligning var der i samme periode en stigning i Midtjylland på 4,0%. Som det fremgår af nedenstående figur har der i Ny Hedensted været en kraftig vækst inden for Bygge- og anlæg samt Offentlig service i forhold til udviklingen i hele regionen. Samtidig har nedgangen inden for industrien været mindre udtalt i Ny Hedensted end i regionen som helhed. Endelig har der også i Ny Hedensted været et stort tab af arbejdspladser inden for landbrugssektoren. Udvikling i antal arbejdspladser i Ny Hedensted og Region Midtjylland opdelt på erhverv, 1995-2005 Landbrug mv -34,2-29,2 Industri -14,3-8,3 Bygge- og anlæg 20,0 44,6 Privat handel og service 18,0 17,0 Off service 9,4 20,1 I alt 6,1 4,0-40,0-30,0-20,0-10,0 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 Ny Hedensted Region Midtjylland i alt Kilde: www.statistikbanken.dk/pend11 På brancheniveau er der skabt flest arbejdspladser i Ny Hedensted indenfor Sociale institutioner 4 med en fremgang på 762 arbejdspladser (+43%), Bygge- og anlæg med en fremgang på 602 arbejdspladser (+45%) og Forretningsservice med 367 nye arbejdspladser (+54%). Den største nedgang har været inden for Landbrug med en nedgang på 659 arbejdspladser (- 35%), Møbel- og anden industri med en nedgang på 382 (-60%) og Sten- ler og glasindustri med en nedgang på 273 (-55%). 4 En del af denne fremgang skyldes dog en ændring af brancheinddelingen hos Danmarks Statistik i 1998, hvor en del af de arbejdspladser som tidligere medregnedes under Offentlig administration nu medregnes under Sociale institutioner. 23

Aldersstrukturen i de enkelte brancher Samlet set er 29,3% af de ansatte på arbejdspladserne i Ny Hedensted i alderen 50 år og derover. Det svarer til 5.495 personer. På 10-15 års sigt vil hovedparten af dem trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet pga. alder. Andel ansatte i alderen 50 år og derover i Ny Hedensted pr. 1.1.2005 (antal 50-årige og ældre fremgår af parentesen) Hoteller og restauranter (65) Forretningsservice (228) Træ-, papir- og grafisk ind. (127) Detailhandel (224) Autohandel, service og tankstationer (101) Bygge og anlæg (455) Jern- og metalindustri (723) Kemisk og plastind. (148) Post og tele (34) Engroshandel (257) Fødevareindustri m.v. (184) Finansiering og forsikring (34) Sociale institutioner (737) I alt (5495) Sten-, ler- og glasindustri (72) Transport (261) Møbelindustri og anden industri (89) Undervisning (450) Tekstilindustri (18) Offentlig adm. (206) Landbrug m.v. (527) Sundhedsvæsen (118) Foreninger, kultur og renovation (229) Udlejn. og ejendomsf. (122) Energi- og vandforsyning (26) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Andel seniorer Kilde: www.statistikbanken.dk/pend11 Andelen af ansatte over 50 år er generelt høj indenfor den af den offentlige sektor. Der kan således forventes en stor aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet de kommende år indenfor eksempelvis Undervisning, Offentlig administration og Sundhedsvæsen. Den største overrepræsentation findes dog for brancherne Energi og vandforsyning samt Udlejning og ejendomsadministration. 24

Ændringen i kvalifikationsefterspørgsel og -udbud 1997-2005 Nedenstående figur viser udviklingen i kvalifikationsefterspørgslen og -udbudet i Ny Hedensted i perioden 1997-2005. Figuren er udarbejdet ved at beregne ændringen fra 1997 til 2005 i hhv. beskæftigelsen og arbejdsstyrken fordelt på de 3 hovedgrupper af uddannelse. Hermed er det også muligt, at beregne, hvordan ledigheden har ændret sig i perioden. Formålet med figuren er, at illustrere hvordan efterspørgslen og udbudet fordelt på uddannelse har ændret sig i perioden og det giver også en nærmere forklaring på udviklingen i ledigheden inden for de enkelte uddannelsesgrupper. Udviklingen i beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden fordelt på uddannelse i Ny Hedensted fra 1997-2005 Ændring 1997-2005 i antal personer 1.500 1.000 500 0-500 -1.000-1.500-2.000 Beskæftigede -1.319 862 1.020 564 Arbejdsløse -156-43 21-178 Arbejdsstyrken -1.475 819 1.041 386 Kilde: www.statistikbanken.dk/ras551 Figuren viser følgende: Kortuddannede Faglærte Videregående udd. I alt For de kortuddannede er beskæftigelsen faldet med 1.319 personer fra 1997-2005. Arbejdsstyrken for kortuddannede er dog faldet endnu mere (1.475). Faldet i arbejdsstyrken forklarer, hvorfor ledigheden for de kortuddannede er faldet, selv om efterspørgslen er faldet. Årsagen til det store fald i arbejdsstyrken med kortuddannede er, at mange kortuddannede har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet pga. alder. For de faglærte er beskæftigelsen steget med 862, mens arbejdsstyrken er øget med 819, hvilket har medført et ledighedsfald for de faglærte i perioden. 25

For de videregående uddannede er beskæftigelsen steget med 1.020 i perioden. Arbejdsstyrken er steget med 1.041, således at antallet af ledige med en videregående uddannelse er steget en anelse (21 flere ledige). Figuren viser dermed, at kvalifikationsefterspørgslen er stigende på arbejdsmarkedet for de faglærte og de videregående uddannede i Hedensted. Derimod er efterspørgslen faldende for de kortuddannede. På sigt forventes ikke et tilsvarende stort fald i arbejdsstyrken blandt de kortuddannede. Årsagen er, at de fleste fra generationerne født før 1940 har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet på nuværende tidspunkt. Disse generationer var overrepræsenteret med kortuddannede. Blandt de generationer, der er født senere, er andelen med kortuddannede ikke så forskellig. Derfor forventes et stabilt antal kortuddannede i arbejdsstyrken på sigt. Modsat forventes efterspørgslen efter kortuddannede at fortsætte med at falde pga. stigende kvalifikationskrav i virksomhederne. Det medfører, at der er risiko for stigende ledighed for kortuddannede på længere sig. Samtidig forventes arbejdsstyrken blandt de faglærte at falde på sigt i regionen som helhed, da stadig flere af de unge vælger en videregående uddannelse frem for en faglært uddannelse. Derfor er der risiko for mangel på faglærte på sigt. På nuværende tidspunkt er det også i den faglærte gruppe, at der er størst mangel på arbejdskraft. 26

Arbejdskraftens pendling Pendlingsmønstret i Ny Hedensted afdækkes via pendlingen i de gamle kommuner Hedensted, Juelsminde og Tørring-Uldum, som udgør den nye Hedensted Kommune. Indledningsvis afdækkes, hvortil de beskæftigede pendler. Det fremgår bl.a. at 48,1% af de beskæftigede i Hedensted også arbejder i Hedensted, mens 20,3% af de beskæftigede i Hedensted arbejder i Vejle, og 12,1% arbejder i Horsens. For alle de gamle kommuner gælder, at de fleste pendler til Vejle eller Horsens kommuner. Juelsminde kommune har med 55,3% den højeste andel, som både bor og arbejder i den samme kommune. Beskæftigedes bopæl og arbejdssted i andel i 2005 for de gamle kommuner Ny Bopælskommune Hedensted Hedensted Juelsminde Tørring-Uldum Arbejdssted (Top 5) Hedensted 48,1% Juelsminde 55,3% Tørring-Uldum 43,0% Vejle 20,3% Horsens 20,7% Vejle 20,6% Horsens 12,1% Vejle 6,7% Horsens 8,9% Juelsminde 2,8% Hedensted 5,9% Hedensted 5,3% Århus 2,6% Århus 2,2% Give 3,0% Kilde: www.statistikbanken.dk/pend3r Note: Tabellen viser de 5 vigtigste arbejdsstedskommuner for beskæftigede, der bor i en af de gamle kommuner, der indgår i Ny Hedensted. Af nedenstående tabel fremgår, at 52,7% af de beskæftigede i Hedensted enten arbejder i Hedensted eller pendler til en af de andre gamle kommuner i Ny Hedensted kommune. I Juelsminde Kommune pendler 62% internt. I Tørring-Uldum 49,2%. Det fremgår desuden, at meget få af de beskæftigede i Ny Hedensted arbejder i andre af de gamle kommuner. Den største andel er i Juelsminde med 6,2%. Intern pendling mellem de gamle kommuner i 2005 Bopælskommune Ny Hedensted Hedensted Juelsminde Tørring-Uldum Hedensted 48,1% 5,9% 5,3% Arbejdssted Juelsminde 2,8% 55,3% 0,9% Tørring-Uldum 1,8% 0,8% 43,0% Samlet intern pendling 52,7% 62,0% 49,2% Beskæftigede 8.994 7.998 6.560 Kilde: www.statistikbanken.dk/pend3r 27

Sammenhæng mellem pendling og uddannelse Ny Hedensted Kommune er karakteriseret ved en høj andel af både indpendling og udpendling. Samlet set er alle uddannelsesgrupper karakteriseret ved nettoudpendling fra Ny Hedensted Kommune. De højtuddannede er de mest mobile uddannelsesgrupper. Figuren viser, at andelen af de beskæftigede i Ny Hedensted Kommune med lange videregående, bachelor og korte videregående uddannelser, der pendler ud til andre kommuner, er henholdsvis 77, 62 og 65 pct. Andelen af indpendlere er også meget høj med henholdsvis 71, 60 og 52%. De kortuddannede er de mindst mobile uddannelsesgrupper. Men 47% af de beskæftigede i Ny Hedensted med grundskole, som højeste fuldførte uddannelse, pendler ud af kommunen til arbejdspladser uden for Ny Hedensted. 33% pendler ind til kommunen. Andelen af ind- og udpendlere, fordelt på uddannelse i Ny Hedensted kommune I alt 39% 53% Uoplyst 43% 43% LVU 71% 77% Bachelor 60% 62% MVU 45% 54% Indpendling Udpendling KVU 52% 65% Erhvervsfaglig udd. 37% 53% Gymnasial udd. 49% 59% Grundskole 33% 47% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Kilde: Specialkørsel fra IDA, 2002 tal. En nærmere beskrivelse af pendlingen i den midtjyske region og Ny Hedensted Kommune kan findes i rapporten Undersøgelse af pendlingsmønstrene i den nye Region Midtjylland udarbejdet af Rambøll Management for AF-regionerne Århus, Viborg, Ringkøbing og Vejle i maj 2005. Rapporten kan findes på www.jobmidtjylland.dk 28

Det nye beskæftigelsessystem fra 1. januar 2007 Beskæftigelsessystemet ændres pr. 1. januar 2007. Hvor AF hidtil har varetaget servicen over for de forsikrede ledige og kommunerne over for de ikke-forsikrede ledige, lægges ressourcerne nu sammen. Alle ledige serviceres fra et jobcenter, som oprettes i alle kommuner. Her løfter stat og kommune i fællesskab opgaverne for forsikrede og ikke-forsikrede ledige og giver service til virksomhederne. 14 kommuner på landsplan etablerer de såkaldte pilotjobcentre. I Midtjylland bliver det Ny Herning og Ny Skanderborg kommuner. I pilotjobcentrene er kommunen ansættelsesmyndighed for alle medarbejdere, og jobcentret får ansvaret for indsatsen over for alle ledige. I punktform lyder hovedopgaverne således: At de ledige skal have job hurtigst muligt. At virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger. At sygemeldte kan vende tilbage til jobbet så hurtigt som muligt. At der er rummelighed på arbejdsmarkedet. At fremtidens velfærd sikres - med den størst mulige arbejdsstyrke og et effektivt arbejdsudbud. Overordnet ser det nye beskæftigelsessystem således ud: DET NYE BESKÆFTIGELSESSYSTEMS OPBYGNING Centralt niveau Beskæftigelsesministeren Beskæftigelsesrådet Arbejdsmarkedsstyrelsen Regionalt niveau Driftsregion Beskæftigelsesregion Regionalt beskæftigelsesråd Kommunalt niveau Forsikrede Jobcenter Ikkeforsikrede Pilotjobcenter Både forsikrede og ikke-forsikrede Lokalt beskæftigelsesråd Kommunalbestyrelsen På alle tre niveauer suppleres det administrative system med et beskæftigelsesråd. 29

På landsplan oprettes der fire nye beskæftigelsesregioner, hvoraf den ene er Region Midtjylland. Beskæftigelsesregionen er sekretariat for det regionale beskæftigelsesråd og udfører alle opgaver i et tæt samspil med det regionale beskæftigelsesråd. Beskæftigelsesregionerne får følgende hovedopgaver: Regionerne overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked. Regionerne stiller viden om udviklingen på arbejdsmarkedet til rådighed for jobcentrene, andre aktører, a-kasser mv. Regionerne overvåger og følge op på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene og har mulighed for at reagere, hvis enkelte jobcentre har alvorlige resultatproblemer. Regionerne gennemfører rammeudbud af indsatsen for målgrupper, som har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats. Regionerne skal - efter det regionale beskæftigelsesråds beslutninger - administrere en statslig bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalse). Regionerne skal - efter det regionale beskæftigelsesråds beslutninger - administrere en statslig bevilling til en aktiv indsats ved større virksomhedslukninger eller større afskedigelser. Med denne struktur og med opgaverne for beskæftigelsesregionen er der lagt op til et tæt samarbejde imellem beskæftigelsesregionen og jobcentrene. Der er fælles interesse i at nå de arbejdsmarkedspolitiske mål. Og beskæftigelsesregionen vil med sine analyser af arbejdsmarkedet medvirke til, at jobcentrene får en nyttig viden til den praktiske gennemførelse af aktiviteterne. 30