Sociologisk Institut Københavns Universitet Det tillidsfulde samfund Integreret opgave i Det Danske Samfund i sociologisk perspektiv og Kvantitative metoder Ved Jørgen Elm Larsen og Lars Pico Geerdsen Tegn i brødtekst: 117.135 Tegn i fodnoter: 7190 Eksamensnumre: [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88]
Indhold 1. Indledning [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88]... 4 2. Problemstilling [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88]... 4 2.1. Teoretiske hypoteser [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88]... 5 2.2. Læsevejledning [2094/88]... 5 3. Teoriafsnit [2033/53]... 5 3.1. Sammenhængskraften [2028/73]... 6 3.1.1. Samfundets lim [2070/78]... 6 3.2. Kapitalbegrebets udvikling [2094/88]... 8 3.3. Social kapital ifølge Bourdieu [2070/78]... 11 3.4. Social kapital ifølge Putnam [2033/53]... 11 3.5. To tillidsformer [2033/53]... 13 3.6. Sammenligning af social kapital hos Bourdieu og Putnam [2028/73]... 14 3.7. Flexicuritymodellen [2094/88]... 16 4. Operationalisering [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88]... 17 4.1. Operationalisering af social kapital [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88]... 17 4.2. Operationalisering af tillid [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88]... 18 4.3. Kausalsammenhænge mellem tillid og social kapital [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88]... 18 4.4. Empiriske hypoteser [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88]... 19 5. Introduktion til data... 19 5.1. Datapræsentation [2028/73]... 19 5.2. Bortfaldsanalyse [2033/53]... 20 5.3 Variabelpræsentation [2094/88]... 21 6. Statistisk værktøjskasse... 24 6.1. Population og stikprøve [2070/78]... 24 6.2. Stokastisk variabel [2070/78]... 25 6.3. Diskret- og kontinuert variabel [2033/53]... 25 6.4. Middelværdi [2028/73]... 25 6.5. Varians og standardafvigelse [2094/88]... 26 6.6. Fordelinger [2070/78]... 27 6.6.1 Normalfordeling[2033/53]... 27 6.6.2 Bernoullifordeling [2028/73]... 29 6.7. Den centrale grænseværdisætning [2094/88]... 29 6.8. Konfidensinterval [2070/78]... 29 6.9. Estimat og estimator [2033/53]... 32 2
6.10. Hypotesetest [2070/78]... 32 6.11. Z-test [2033/53]... 35 6.11.1 Z-test af Bernoullifordelte observationer [2028/73]... 37 6.12. p-værdi [2028/73]... 38 6.13. χ 2 -test [2094/88]... 40 7. Estimation... 41 7.1 Repræsentativitetstest [2028/73]... 41 7.1.1 Z-test på køn [2070/78]... 42 7.1.2. - test på fordelingen af alder [2033/53]... 47 7.1.3. Z-test af to Bernoullifordelte andele - Test af forskel på to middelværdier [2033/53]... 51 7.2. Hypotesetest [2094/88]... 54 7.2.1. Hypotese 1 - Konfidensinterval for andel [2070/78]... 54 7.2.2 Hypotese 1 - Z-test af Bernoullifordelte andele [2028/73]... 57 7.2.3. Hypotese 2 - Z-test af Bernoullifordelte andele [2094/88]... 61 8. Resultater... 64 8.1. Resultatpræsentation [2094/88]... 64 8.1.1 Repræsentativitetstest [2094/88]... 64 8.1.2. Test af hypoteser [2033/53]... 65 8.1.2.1. Test af hypotese 1 [2070/78]... 65 8.1.2.2. Test af hypotese 2 [2028/73]... 65 9. Diskussion... 66 9.1 Repræsentativitet [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88]... 66 9.2. Variabelanvendelse [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88]... 66 9.3. Flexicurity [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88]... 68 9.4. Lighed [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88]... 69 9.5. USA og Danmark Nationale forskelle [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88]... 69 9.6. Den danske sammenhængskraft [2070/78] [2028/73] [2033/53] [2094/88]... 70 10. Konklusion... 70 11. Litteraturliste... 72 12. Bilag... 74 12.1. Bilag 1 Do-file... 74 12.2. Bilag 2 Oprindelige variable... 76 3
1. Indledning Sammenhængskraften er i vores tid blevet et emne, der fylder enormt meget i samfundsdebatten, hvor der er bred enighed om, at denne er ønskværdig. Sammenhængskraft betegnes ofte som værende den lim, der binder samfundet sammen, men hvad rummer dette egentlig? Mange argumenterer for, at essensen af sammenhængskraft er solidaritet og tillid til hinanden. Vi finder det spændende at undersøge dette fordi, fordi mange studier viser, at samfund med megen sammenhængskraft er velfungerende. Netop derfor, er det vigtigt at værne om sammenhængskraften, da denne tilsyneladende er en vigtig brik til at opnå et velfungerende samfund. Vi finder det interessant at se på, hvad der er konstituerende for sammenhængskraft, og det er denne nysgerrighed, der er udgangspunktet for vores undersøgelse. Der findes mange perspektiver på sammenhængskraft, og mange forskellige aspekter der kan spille ind på denne. Ofte benævnes Danmark som værende et land med meget sammenhængskraft og en tillidsfuld befolkning (Torpe 2010). Disse aspekter lader til at være tæt forbundne, og flere har argumenteret for, at tillid til samfundets institutioner samt tillid til hinanden er elementer, der bidrager væsentligt til sammenhængskraften. I forlængelse af dette, er social kapital et interessant begreb at beskæftige sig med. Social kapital henviser til sociale netværk, med dette menes alle former for sociale relationer, som man indgår i. Det ses, at nogle sociale relationer kan være medvirkende til at bygge bro mellem forskellige grupper i samfundet. Vores antagelse er i den forbindelse, at deltagelse i disse netværk øger den enkeltes tillid til medborgere såvel som til samfundets institutioner. Dette bliver en central pointe i vores undersøgelse, hvor vi vil argumentere for, at social kapital medfører tillid, som er en væsentlig faktor for sammenhængskraften i et samfund. 2. Problemstilling Som det fremgår af ovenstående, finder vi sammenhængskraften i samfundet særdeles væsentlig, derudover opereres ud fra en antagelse om, at denne forudsættes af social kapital. Dette leder os til at arbejde ud fra følgende kausale problemstilling: Hvilken sammenhæng kan der findes mellem ens sociale kapital og ens generelle- og institutionelle tillid? Og hvilken betydning får denne sammenhæng for sammenhængskraften i samfundet? 4
Vi agter altså at undersøge, om ens sociale kapital har en betydning for ens institutionelle- og generelle tillid. Sidste del af vores problemformulering testes ikke direkte empirisk, men indgår, fordi vi sætter tillid i tæt forbindelse med sammenhængskraft. Således vil vores besvarelse af den del af problemformuleringen hovedsageligt forankres i teori. Dette belyses ud fra følgende teoretiske hypoteser: 2.1. Teoretiske hypoteser 1. Social kapital medfører generel tillid. Social kapital Generel tillid 2. Social kapital medfører institutionel tillid. Social kapital Institutionel tillid 2.2. Læsevejledning Hypoteserne er teoretisk funderet, og derfor grundlægges den teoretiske base som det første. Det er i denne, at relevante begreber og teorier præsenteres. Dernæst operationaliseres hypoteserne, dvs. de gøres målbare og transformeres til at være empiriske. I den forbindelse er det nødvendigt at præsentere det datasæt samt de variabler, som anvendes til at teste hypoteserne ud fra. Efter dette anlægges et teoretisk grundlag for den statistikteori, der anvendes til testningen af hypoteserne, dvs. estimationen. Slutteligt præsenteres de pågældende resultater i forhold til anvendt teori for herefter at blive diskuteret, undersøgelsen afrundes med en konklusion. 3. Teoriafsnit Følgende afsnit vil indeholde en redegørelse og analyse af relevante teorier og begreber, som vores teoretiske hypoteser er funderet i. 5
Det er nødvendigt at holde tungen lige i munden, når man opererer med disse begreber, som bl.a. er social kapital, tillid og sammenhængskraft, da disse ofte tenderer til at være diffuse eller blive forvekslet med hinanden. Vores teoriafsnit er et forsøg på at adskille, samt konkretisere disse begreber for at gøre det klart, hvorledes vi bruger dem. På den måde leder teoriafsnittet frem til vores operationalisering. 3.1. Sammenhængskraften Vi introducerer i følgende afsnit begrebet sammenhængskraft, da denne svært definerbare størrelse hænger tæt sammen med to af vores centrale begreber; tillid og social kapital. Disse er tre begreber, som er meget svære at skille ad; teoretikere som beskæftiger sig med bare et af disse begreber ender typisk med at inddrage alle tre. Sammenhængen mellem begreberne er tæt, og kausalsammenhængen imellem disse er næsten umulig at hitte rede i. Vi vil med dette introducerende afsnit forsøge at skabe et billede af, hvordan vi opfatter begrebet sammenhængskraft, samt hvorledes vi bruger det i relation til vores to centrale begreber social kapital og tillid. Sammenhængskraft er et ofte anvendt, men også meget diffust begreb. Mange steder defineres det som værende samfundets lim; det der holder samfundet sammen. Men hvad vil det sige? Er sammenhængskraft blot en diffus størrelse, eller kan man tale om noget mere konkret, som vi kan måle i samfundet? I det følgende belyses sammenhængskraft fra flere vinkler i et forsøg på at opklare, hvad det indeholder samt dets relevans i forhold til vores problemstilling. Det vil vise sig, at også begreber som lighed og foreningsliv knyttes tæt til sammenhængskraftsbegrebet. 3.1.1. Samfundets lim Social sammenhængskraft kan føres tilbage som værende en oversættelse af social cohesion, der betyder social samhørighed. Dette må tolkes som, at der eksisterer et socialt fællesskab på tværs af sociale lag. Begrebet har allerede floreret i det politiske miljø i EU i over 50 år (Jensen 2007). Man oplever, at mange politikere har taget begrebet til sig; bl.a. Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen har haft fat i det, i forsøget på at vinde vælgere. Der må ifølge politikerne handles på en bestemt måde for at bevare sammenhængskraften i samfundet men på hvilken måde, er der uenighed om. Begrebet sammenhængskraft er opstået i forbindelse med sociale- og økonomiske reformer, som blev til som modtræk til den stigende usikkerhed omkring især manuelt arbejde, der bredte sig i Europa pga. et nu mere vidensbaseret samfund. Man frygtede at store dele af befolkningen ville blive marginaliseret i udviklingen fra det industrielle til det vidensbaserede 6
samfund. Derfor søgte man at reducere skellet mellem rig og fattig med socialreformerne. De fire socialreformer 1 i moderne tid har været særdeles konstituerende for Danmarks etablering af velfærdsstaten, og strukturerne fra disse kan stadig spores i vores nuværende velfærdsstat (Møller 2004:82). Sammenhængskraftsbegrebet sættes i dag ofte i forbindelse med social solidaritet. Ift. social solidaritet, står der f.eks. i Nicetraktaten, (2000), at sammenhængskraft betyder, at man skal forsøge at modvirke social eksklusion og diskrimination. Ydermere gælder det, at et samfund der formår at mindske sociale og økonomiske uligheder vha. omfordeling af indkomsten, og som kan tilbyde dets borgere lige muligheder, kendetegnes ved megen sammenhængskraft (Jensen 2007). Kort sagt dækker begrebet således over samfundets evne til at skabe lighed, ligesom Torpe påpeger. Danmark er et af de mest lige lande i verden, når det angår indkomst. Dette ser ud til at have en særdeles positiv effekt, da vi, sammenlignet med mere ulige lande 2, har færre psykiske syge og overvægtige, samt mere social mobilitet (Nielsen & Nielsen 2010). Uligheden i et samfund er ikke blot ødelæggende for de med den laveste indkomst, den påvirker alle. Dette giver udslag i en række problemer såsom fedme, psykisk sygdom, mord og højere frafald fra uddannelserne. Problemernes spredning til alle samfundets lag skal især ses i forhold til fattigdom. Ikke kun absolut fattigdom, men især relativ fattigdom, hvori det relative er i forhold til ens sociale placering (ibid). Individets sociale placering er af stor betydning, da noget af det vigtigste for et menneskes velbefindende er andres accept og inkludering, mens det modsatte kan være noget af det mest ødelæggende. Man kan antage, at det fælles er mere konstituerende for mennesker end det individuelle, og at mennesker først og fremmest er sociale skabninger (ibid). Omvendt gælder det, at befolkningen i ulige samfund typisk vil have mindre tillid. Dette skyldes især de problemer, det medfører at være meget ulige f.eks. det, at folk dropper ud af uddannelser og derfor kan ende i andre livsbaner som såsom 1 Den første socialreform gennemførtes under Estrup i 1891-1892, den omfattede loven om alderdomsforsørgelse, sygekasser og en ny fattiglov som ikke længere omfattede de gamle og syge, men i stedet de værdigt trængende (Møller 2004:84ff). Den anden socialreform fra 1933, havde et mere liberalistisk udgangspunkt med idéen om hjælp til selvhjælp. Man overgik fra skønsprincippet til retsbestemte sociale ydelser. Der indførtes en større universalisme, idet sociale love ikke længere kun skulle omfatte de allersvageste men alle i samfundet (ibid:90). Basalt for den tredje socialreform var aftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og De Samvirkende Fagforbund (LO), der har lagt stien til den danske flexicurity model. Andre vigtige aspekter var en stigning i understøttelsen samt statslig finansiering af arbejdsløsheden. Senere kom også en lov om bistand, som indebar at vægten i sociale ydelser skulle fungere ud fra skønsprincippet og ikke længere ud fra retsprincippet. Det kan hævdes at en fjerde socialreform stadig er under udformning. Hvor workfare står som et centralt begreb, og det understreges at man må arbejde for velfærd. Dette kan udmunde i en arbejdsmarkedsreform, en efterlønsreform og en førtidspensionsreform, som alle sigter mod at løse Danmarks demografiske problem, med flere ældre og færre arbejdsdygtige, ved at knytte befolkningen til arbejdsmarkedet i længere tid (Ibid:103). 2 De mest ulige lande er England, Portugal og USA, målt ud fra ulighedsgraden mellem størst og mindst indkomst. De mest lige lande er Japan og Sverige (Nielsen & Nielsen 2010). 7
kriminalitet. At der er megen kriminalitet kan give anledning til mistillid, da det så bliver naturligt at frygte for sin egen sikkerhed og ejendele (ibid). Vi kan konkludere, at lighed er af stor betydning for et samfunds sammenhængskraft, da det påvirker alle lag i samfundet. Ligheden konstitueres især på baggrund af statens omfordeling, hvilket er karakteristisk for den danske velfærdsstat. Begrebet sammenhængskraft kobles desuden til deltagelse, hvilket kommer til at stå centralt videre i vores teoridel samt i vores operationalisering i form af social kapital som begreb. Deltagelse dækker bl.a. over politisk deltagelse. Det pointeres i Laeken-deklarationen (2003) at det politiske system bør gøres tilgængeligt for alle. Heri lægges der vægt på, at denne tilgængelighed vil fordre fællesskabsfølelse samt et større ansvar for hinanden, uafhængigt af tilstedeværelsen af personlige relationer (Jensen 2007). I den forbindelse kan udviklingen af medborgerskabets sociale dimension også nævnes. Denne kan sikre en vis ligestilling, der gør afstanden mellem forskellige befolkningsgrupper mindre, hvilket begrænser grobunden for sociale konflikter (Torpe 2010). Kort sagt kan deltagelse i foreninger skabe medborgerskab, som medfører en generaliseret tillid, hvilket også Putnam argumenterer for. Denne argumentation vil blive præsenteret senere i undersøgelsen og derefter blive anvendt i vores operationalisering. Både tilfældet hvor lighed fordrer sammenhængskraft, samt i tilfældet hvor deltagelse i foreninger ses som fordrende for sammenhængskraften, gør det sig gældende, at sammenhængskraft i høj grad defineres som tillid til hinanden. Vi anvender ikke sammenhængskraft direkte i vores undersøgelse, bl.a. pga. begrebets bredde. I stedet arbejder vi med to begreber, som står centralt for begrebet: Social kapital og tillid. Det har derfor været yderst centralt at introducere sammenhængskraft som begreb. Diskussionen om lighed som faktor for solidaritet, tillid og dermed sammenhængskraft i samfundet vil blive anvendt i resultatdiskussionen. 3.2. Kapitalbegrebets udvikling Dette afsnit vil indeholde et historisk oprids af kapitalbegrebets udvikling fra Adam Smith og Karl Marx 3 tid frem til Pierre Bourdieus 4 udvidede kapitalbegreb. Kapitalbegrebet er flittigt brugt inden for samfundsvidenskaben og er gennem tiden blevet benyttet af mange forskellige teoretikere. I sin oprindelige betydning forstås begrebet kapital som akkumuleret arbejde, som mennesket har investeret penge, tid og kræfter i. Begrebet knyttes altså til 3 Karl Marx (1818-1883) var en tysk økonom, filosof, sociolog mv., Han er fader til marxismen og har spillet en vigtig rolle i udviklingen af social videnskaben (Månson 2007:30). 4 Pierre Bourdieu (1930-2002) var en fransk sociolog, filosof og antropolog, der er meget anvendt for tiden. Vigtige bidrag er især hans udvidede kapitalbegreb og habitusbegrebet (Järvinen 2007:346). 8
en form for materiel profit. Inden for økonomien er kapital ligeledes blevet defineret som en ressource til profitmaksimering (Svendsen & Svendsen 2006:25ff). I begyndelsen var det et økonomisk rettet fokus, der prægede kapitalbegrebet. Et fokus som både Smith og Marx havde i deres definition af kapital som akkumuleret arbejde, der potentielt kan give ejeren indtægter. Smith arbejdede med to slags kapitaler, cirkulerende 5 og fikseret kapital. Fikseret kapital består af 4 grupper 6, hvor især den sidste er relevant i denne sammenhæng, da denne er en kapital fikseret i en person, i form af nyttige tilegnede evner eller talenter (ibid:29). Marx tilsluttede sig Smiths definition af cirkulerende og fikseret kapital, der skulle virke profitmaksimerende for ejeren. Derudover var Marx fortaler for, at det var sociale betingelser, der muliggjorde akkumulation af kapital nemlig i form af en systematisk udbytning af arbejderne. Disse sociale betingelser blev, ifølge Marx, overset af Smith og tidens økonomer. Han mente altså, at ejerskabet af social kapital var et socialt fænomen, men fokus lå dog stadig på en maksimering af materielle goder (ibid:29f). Industrialiseringen og den efterfølgende periode var stærkt præget af økonomisk kapital og målet om materiel profit. Faktisk skulle man helt frem til 1960 erne, inden teorier om den første ikkematerielle form for kapital blev udviklet. Denne kapitalform blev kaldt humankapital og blev introduceret af bl.a. Gary Becker 7. Han så human kapital som uddannelse og mente, en investering i human kapital via uddannelse var en bedre forklaring på den samfundsøkonomiske vækst, frem for kun at se på akkumuleret arbejde. Faktisk kan human kapital ses som en viderebygning af Smith fjerde punkt under fikseret kapital, nemlig nyttige tilegnede evner og talenter (ibid:33). Med indførelsen at humankapitalbegrebet, blev der så småt åbnet op for fokus på ikke-materielle kapitalformer. Efterfølgende har særligt Bourdieu været en vigtig fortaler for at indføre et kapitalbegreb, der også favnede de ikke-materielle og usynlige former for kapital. Tiderne har ændret sig siden industrialiseringen, og det samme har værdierne i samfundet, hvilket ligeledes gjorde det relevant at ændre på kapitalbegrebet. På baggrund af dette har Bourdieu været med til at introducere det udvidede kapitalbegreb som udover økonomisk kapital også indeholder formerne symbolsk, kulturel og social kapital 8. En væsentlig pointe for Bourdieu har været at mindske skellet mellem 5 Ved cirkulerende kapital forstås varer som giver indtægt ved at skifte herre, f.eks. dyr der sælges (Svendsen & Svendsen 2006:28f). 6 De fire grupper indeholdende maskiner og redskaber, som letter arbejdet, bygninger, landforbedringer samt en kapital fikseret i personen (ibid:29). 7 Gary Becker (1930) amerikansk økonom, med interesse for sociologiske emner (Hagen 2007:222). 8 Bourdieus udvidede kapitalbegreb, indeholder tre primære kapitalbegreber; økonomisk, kulturel og socialkapital. Symbolsk kapital kan anses som værende en slags fjerde kapital, der tilføjer et symbolsk lag til de andre kapitaler. Alle kapitaler kan konverteres til økonomisk kapital (hvis betegnelse også dækker over dets indhold) og dækker over: 9
økonomi og samfundsvidenskaberne, og med sit udvidede kapitalbegreb har han forsøgt at skabe en tværvidenskab, der kan rumme begge grene (ibid:34). Bourdieu definerer, i overensstemmelse med Marx og Smith, kapital som akkumuleret menneskeligt arbejde, som potentielt kan producere forskellige former for profitter (Svendsen 2000:3). Bourdieus kapitalbegreb spænder dog langt bredere end det, som de to andre i sin tid knyttede store dele af deres teori op på. Kapital kan hos Bourdieu eksistere både som materiel og kropsliggjort form, altså som en del af en person, men også i relationerne mellem mennesker. Bourdieu arbejder altså med synlige såvel som usynlige kapitalformer (Svendsen & Svendsen 2006:35). Med dette blev der virkelig åbnet op for en ny vinkel på kapitalbegrebet. I dag er det ikke længere kun ens økonomiske formåen, der har noget at skulle have sagt. Ligeledes er ens uddannelse, i form af kulturel kapital, ens netværk i form af social kapital og ens specielle egenskaber i form af symbolsk kapital, lige så vigtige ressourcer at trække på som den økonomiske kapital (Svendsen 2000:5). Bourdieus tanke er videre, at de forskellige kapitalformer skal kunne veksles til hinanden, og i sidste instans kan alle kapitalformerne konverteres til økonomisk kapital. Man kan sige, at andre ting end de materielle får værdi i Bourdieus teori om kapitalformer, dette fordi værdier indlejret i mennesket også kan ses som en værdi i sig selv (ibid:3). Et godt eksempel på denne tankegang er uddannelse, som hos Bourdieu hører ind under kulturel kapital. Denne kan meget direkte ombyttes til økonomisk kapital; Man investerer tid i uddannelse og kan senere høste økonomisk kapital i form af, at man gennem uddannelsen har kunnet kvalificere sig til det, der bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet grundet denne investering. Opsummerende kan man sige, at der gennem tiden er sket en stor udvikling af kapitalbegrebet. Det er gået fra at være materialistisk men henblik på økonomisk profit til, gennem bl.a. Bourdieus udvidede kapitalbegreb, også at indeholde ikke-materialistiske ressourcer indlejret i eller mellem individer. En udvikling som har åbnet nye døre for et tværfagligt samarbejde mellem økonomi og samfundsvidenskaberne. Kulturel kapital, der især bruges til at forklare forskelle i uddannelsessystemet. Denne har tre former; 1. den kropsliggjorte; eks. inkorporeret kultur, f.eks. kropsholdning, 2. den objektive; ejendomme. 3. den institutionaliserede; eks. akademiske kvalifikationer. Social kapital, der er relationer og netværker, hvor det essentielle er at kende de rigtige, da man kan drage nytte af dette. Symbolsk kapital kan, som nævnt, tilføje et symbolsk lag til de andre kapitaler (Svendsen 2000:5f). 10
3.3. Social kapital ifølge Bourdieu Det følgende afsnit indeholder en uddybning af Bourdieus social kapitalbegreb, da dette er et centralt begreb i forhold vores hypoteser og senere vil blive bearbejdet i operationaliseringen (jf. 4. Operationalisering). Social kapital adskiller sig væsentligt fra de andre kapitalformer hos Bourdieu. Denne kan hverken indlejres i individer eller objekter; den er intersubjektiv og ligger dermed imellem individerne (Svendsen & Svendsen 2006:39). Denne opfattelse må altså forstås som, at det er relationer og netværker, der udgør social kapital hos Bourdieu. Nærmere bestemt definerer Bourdieu social kapital, som: Aggregatet af de aktuelle eller potentielle ressourcer, som knytter sig til ejerskabet af et varigt netværk af mere eller mindre institutionaliserede relationer karakteriserede ved gensidigt bekendtskab og gensidig anerkendelse (Bourdieu i Svendsen & Svendsen 2006:41). Dvs. at social kapital for Bourdieu er de ressourcer, et menneske opnår eller kan opnå ved at indgå i forskellige netværksrelationer; ressourcer som det enkelte individ kan profitere af såvel socialt som økonomisk (Svendsen 2000:5). Når social kapital kan fremme individets økonomiske kapital skyldes det, at de andre kapitaler er ombyttelige til økonomisk kapital (jf. 3.2. Kapitalbegrebets udvikling). Ifølge Bourdieu er det dermed gavnligt for det enkelte individ at indgå i forskellige sociale relationer i form af netværker og på denne måde tilegne sig social kapital. Den sociale kapital kan således være med til at forklare, hvorfor man ikke udelukkende som individ handler økonomisk rationelt, dette idet enhver handlen ikke kan reduceres til økonomisk beregning. Pointen er, at det for aktørerne er en værdi i sig selv at deltage og investere tid, kræfter og penge i det økonomiske spil, der hermed netop som kulturelt forankret spil med skrevne og uskrevne regler får en berettigelse i sig selv (Svendsen 2000:5). Nok kan alle kapitalformerne konverteres til økonomisk kapital, og en hver handling kan spores tilbage til økonomisk beregning, men enhver handling kan dog ikke reduceres til en sådan økonomisk beregning (ibid:5). Vi må således forstå Bourdieus social kapitalbegreb som netværker og sociale relationer, som alle, ifølge hans tanke, fungerer som ressourcer for aktøren, og som kan forklare menneskelig social handlen. Bourdieu anlægger i denne definition et mikroperspektiv, da han har fokus på det enkelte individs tilegnelse af social kapital, og betydningen af denne for individet. Han arbejder kvalitativt i hans undersøgelser af social kapital (Svensen & Svendesen 2006:37). 3.4. Social kapital ifølge Putnam Som allerede antydet findes der utallige definitioner på social kapital, disse heterogene definitioner kan bl.a. variere med udgangspunkt i den analysemetode forskeren har benyttet for at undersøge 11
social kapital (ibid:36f). En anden teoretiker der beskæftiger sig med begrebet er amerikaneren Robert Putnam der, i modsætning til Bourdieu, har fokus på social kapital som noget substantielt, man kan måle kvantitativt (ibid:38). Han anlægger et makroperspektiv, og der er således fokus på strukturerne. Social kapital er ikke noget relationelt, eller noget en person kan tilegne sig, men det er derimod noget, som samfundet er i besiddelse af. Putnam har gennem studier, primært i USA, fundet ud af at samfund præget af høj tillid og social kapital også klarer sig godt økonomisk, demokratisk ol. (Henriksen 2008:49). Det tyder altså på, at tillid og social kapital styrker samfundet som helhed; skaber sammenhængskraft. Et samfund præget af tillidsfulde relationer kalder Putnam for et civic community, her er folk hjælpsomme, respektfulde og tillidsfulde over for hinanden også selvom de er meget forskellige (ibid:49). Putnam definerer social kapital meget bredt som en produktionsfaktor, der består af networks, norms, and trust, that facilitate coordination and cooperation for mutual benefit (Putnam i Svendsen & Svendsen 2006:38). Han peger altså på at social kapital, i form af både, netværker, normer og tillid er medvirkende til at fremme koordination og samarbejde i samfundet, hvilket udgør en fælles fordel for alle. Denne definition af social kapital kan kritiseres for at være for uklar, da det kan være svært at gennemskue, hvad han nærmere præcist mener, at social kapital består af (Svendsen & Svendsen 2006:38). Hvad der gør definitionen uklar er de tre meget brede begreber, der dækker over social kapital: Netværker, normer og tillid. Han lader til, at være stødt ind i samme problem, som vi præsenterer i afsnittet sammenhængskraft (jf. 3.1. Sammenhængskraften); den alsidighed begrebet dækker over, samt den evindelige kausalitetsdiskussion i relation til dette begreb. Putnam forsøger dog at løse dilemmaet angående den brede definition, ved nærmere at specificere relationen mellem netværk, normer og tillid. Han peger på, at man kan måle social kapital i et samfund ved at kigge på det civile engagement, hvilket også er hvad han har gjort i analyser af social kapital: ( ) det primære mål [er] således at måle tilstedeværelsen af social kapital i et samfund som en stigning i civilt engagement (primært udtrykt i en statistisk tæthed af frivillige foreninger) (Svendsen & Svendsen 2006:50). Altså bør social kapital, ifølge Putnam, måles som en statistisk tæthed af frivillige foreninger, som er repræsenteret i samfundet. Når Putnam peger på dette konkretiseres hans relativt brede definition af begrebet betydeligt. Vi vil senere argumentere for at bruge næstens sammen mål for social kapital i en kvantitativ analyse. Endnu mere interessant for vores hypoteser og operationalisering, bliver Putnams blik for, hvad social kapital medfører. Han ser social tillid som et resultat af deltagelse i brobyggende netværker: (...) er det i tradition fra Putnam almindeligt at opfatte social tillid som et resultat af deltagelsen i 12
først og fremmest brobyggende netværk (Togeby 2007:143). Med brobyggende netværker henvises der til netværker, som bygger broer mellem folk fra forskellige samfundsgrupper. Et godt eksempel på et brobyggende netværk er foreninger af alle slags ( ) hvor folk med forskellig social baggrund mødes og bygger broer mellem samfundets grupper (Henriksen 2008:50). I sin forklaring af, hvorfor disse foreninger er med til at skabe tillid, er Putnam inspireret af Toquevilles (ibid:50); der peges på at ( ) det civilie samfunds organisationer og sammenslutninger bidrager til effektivt, stabilitet og demokratisk sindelag ved at foreninger (associationer) socialiserer medlemmer til samarbejde, solidaritet og public-spiritedness (Putnam i Henriksen 2008:50) Altså bliver man i de heterogene forsamlinger i foreningerne socialiseret til bl.a. til at være solidarisk. Således læres og udvikles tilliden igennem deltagelse i associative strukturer (Henriksen 2008:50). Putnam beskriver ligefrem det frivillige foreningsliv som værende ( ) en vital del af the faric of trust (Putnam i Henriksen 2008:50). Ud fra dette kan vi opsummere, at Putnam definerer social kapital som deltagelse i foreningsliv i sine egne undersøgelser og mener desuden at deltagelse i foreningsliv, medfører social tillid. Således er vores hypoteser udtrykt i Putnams teori, om hvad social kapital medfører og denne bliver central i vores operationalisering. 3.5. To tillidsformer I dette afsnit vil vi komme med en kort redegørelse af de to forskellige former for tillid, som benyttes i vores hypoteser. Vi skelner i disse mellem generel og institutionel tillid, begge tillidsformer adskiller fra den partikulære tillid, hvor tilliden næres til andre, der er umiddelbart genkendelige, og som deler en række fælles kendetegn (Henriksen 2008:49). Ved generel tillid forstås en tillidsform, som er upersonlig, dvs. at man både nærer tillid, til dem man kender men ligeledes til de personer i samfundet, som man ikke kender, og som er forskellige fra en selv. Generel tillid kan derfor være medvirkende til at forbinde samfundet på tværs af religiøse, økonomiske og etniske skel. Ligeledes kan der argumenteres for, at der i et samfund med høj generel tillid også eksisterer en øget sammenhængskraft (ibid:49). Ifølge Putnam kan den generelle tillid erhverves gennem deltagelse i frivillige foreninger og organisationer, hvor individerne socialiseres til samarbejde og solidaritet overfor hinanden samtidig med, at der opstår en brobyggende effekt mellem de forskellige grupper i samfundet. (ibid:50). Institutionel tillid opfattes som tillid til samfundets institutioner (Svendsen & Svendsen 2006:63). Denne kan, som den generelle tillid, tilegnes igennem foreningsliv. Her får man en generel tillid til institutioner, da man gennem deltagelse i frivillige organisationer kan være med til at rejse sager i offentligheden, varetage udsatte gruppers interesser og presse på for åbenhed og gennemskuelighed 13
(Wollebæk & Selle i Henriksen 2008:52). Desuden socialiseres man bl.a. til at have demokratiske værdier og må derfor formodes at tilegne sig tillid til, at andre institutioner end ens egen forening er etableret ligeledes. Disse to tillidsformer vil blive bearbejdet i operationaliseringen (jf. 4. Operationalisering). 3.6. Sammenligning af social kapital hos Bourdieu og Putnam Følgende afsnit vil indeholde en sammenligning af Bourdieu og Putnams definitioner af begrebet social kapital samt en argumentation for, hvorfor det er fordelagtigt at bruge elementer fra begges begrebsdefinitioner af social kapital. Afsnittet kobles også til operationalisering da det, samtidig med at være sammenlignende, fungerer afklarende for, hvordan vi anvender de to teoretikere. Når der arbejdes med Bourdieus og Putnams socialkapitalbegreb, må en af de væsentligste forskelle være det forskellige perspektiv, de anlægger. Putnam bevæger sig som bekendt på et makroperspektiv, her ses social kapital som en produktionsfaktor for tillid i samfundet. Et samfund med meget social kapital vil være kendetegnet ved meget social tillid. Som tidligere nævnt måler Putnam tilstedeværelsen af social kapital i samfundet som tætheden af frivillige foreninger (Svendsen & Svenden 2006:50); denne tæthed kan fortælle noget om graden af det civile engagement i et samfund. Tætheden af frivillige foreninger i samfundet måler altså, hvorvidt der er social tillid i samfundet eller ej. På denne måde gør Putnam social kapital til noget målbart og tælleligt. Modsat står Bourdieu, der i stedet har fokus på det relationelle: Hvor det for Putnam primært drejer sig om relationernes målelige kvantitet, interesserer Bourdieu ( ) sig for deres oplevede kvalitet (Svendsen & Svendsen 2006:38). Bourdieu har ikke samme behov for at måle social kapital kvantitativt og gør sig derfor ikke de overvejelser som Putnam, og som vi har gjort i vores operationalisering; overvejelser om hvorledes man kan måle social kapital i samfundet. I stedet teoretiserer han kvalitativt og med fokus på det relationelle i social kapital. Først og fremmest finder vi altså en markant forskel på, hvordan de to teoretikere placerer sig struktur/aktørmæssigt: Hvor Putnam er strukturorienteret og laver kvantitative undersøgelser med inddragelse af begrebet social kapital, har Bourdieu fokus på aktørerne og kvaliteten af social kapital. Derudover er deres definitioner forskellige: Bourdieus definition af begrebet social kapital er langt mere konkret end Putnams ofte kritiserede definition. Bourdieu ser social kapital, som de ressourcer et individ kan tilegne sig ved at indgå i forskellige netværksrelationer (jf. 3.3. Social kapital ifølge Bourdieu). Fokus ligger altså på de ressourcer, det enkelte individ opnår med de sociale relationer, som betegnes som social kapital. Modsat definerer Putnam social kapital, som netværker, normer 14
og tillid, der bl.a. er medvirkende til at fremme samarbejde i samfundet, hvilket er til gavn for hele befolkningen. (jf. 3.4. Social kapital ifølge Putnam). Bourdieus syn på social kapital som værende noget relationelt, der gavner det enkelte individ, er ikke i sig selv interessant for os, i den forstand at vi ikke er interesserede i, hvad individerne kan omveksle den sociale kapital til. Dog måler vi ikke, som Putnam, tilstedeværelsen af frivillige foreninger i samfundet som tillid, men derimod hvorvidt individer, som deltager i disse foreninger, har tillid. I den forstand kan man argumentere for, at vi også er inspirerede af Bourdieus definition, da vi måler om det at deltage i foreninger medfører tillid; en nærmere argumentation for dette følger i vores operationalisering. På trods af, at vi har fokus på det enkelte individs deltagelse i foreningsliv, er vi ikke interesserede i selve det perspektiv som Bourdieu anlægger på social kapital; nemlig hans blik for netværker som en ressource som det enkelte individ kan trække på. I stedet finder vi Putnams blik for at social kapital, i form af deltagelse i foreningsliv og andre netværker, som medførende tillid, interessant. Det er hans blik for generel tillid som værende resultatet af social kapital der er interessant for vores undersøgelse. Blikket for social kapitalbegrebet er dog meget svævende. Det er slående at han først definerer begrebet som netværker, normer og tillid og senere hen argumenterer for, at social kapital medfører tillid. Det kan ved første øjekast synes problematisk, at Putnam definerer social kapital som bl.a. tillid, idet han samtidig peger på, at social kapital medfører tillid. Da vi tester, om social kapital påvirker tilliden, argumenterer vi samtidig for, at social kapital ikke er tillid. Derfor kan vi ikke direkte bruge Putnams definition af begrebet social kapital som værende bl.a. tillid. Dog argumenterer han samtidig for, at social kapital bør måles som deltagelse i foreningsliv, og det er på denne måde, vi vil måle social kapital på (jf. 3.4. Social kapital ifølge Putnam). Vores hypoteser forankres derved ligeligt i Putnams og Bourdieus teori: Vi kigger på det kvantitative, det målbare, men har blik for det enkelte individs deltagelse i frivilligt foreningsliv. Vi stiller os, efter ovenstående analyse af Bourdieus og Putnams definition af begrebet, samt deres blik for dets følger, imod opfattelsen af at social kapital skulle kunne defineres som tillid og mener derimod, at det medfører tillid. Så hvor Bourdieus definition af socialkapitalbegrebet er mest anvendelig, er Putnams blik for, hvad dette overordnet medfører mest centralt for vores problemstilling. Og det er på denne måde, vi anvender de to teoretikere. 15
3.7. Flexicuritymodellen Det følgende afsnit er en teoretisk diskussion, der senere bliver aktuel i vores resultat diskussion. Her præsenteres nye perspektiver, der kan have betydning for sammenhængen mellem social kapital og tillid og dermed vores testresultater af denne. Det er relevant at inddrage et redegørende afsnit om det danske arbejdsmarked, da vi operationaliserer institutionel tillid som tillid til det danske arbejdsmarked (jf. 4. Operationalisering). Den danske arbejdsmarkedsmodel betegnes ofte som flexicuritymodellen, der dækker over en hybrid mellem sikkerhed og fleksibilitet. Jensen (2010:45) redegør for, hvorledes Wilthagen & Tros argumenterer for, at social tillid spiller en stor rolle i muligheden for at etablere en flexicuritymodel som den danske: Trust is a major factor here. If levels of trust are low or absent, either among the social partners or towards the goverment, flexicurity strategies can be expected to meet with strong opposition and mistrust (Wilthagen & Troes i Jensen 2010:45). Institutionel- og genereltillid er altså en forudsætning for, at flexicurity kan eksisterer. Det vil vise sig, at også velfærdstaten spiller en vigtig rolle i forhold til det danske arbejdsmarked. Ført gives et kort historisk oprids over grundlaget for flexicuritymodellen. Som følge af Septemberforliget 9, 1899, kom et forlig mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og De Samvirkende Fagforbund (LO) i stand. Resultaterne af dette var bl.a., at arbejdsgiverne fik øget kontrol og derved også en vis grad af fleksibilitet i forholdt til at lede og fordele arbejdet, samt at det blev forholdsvist nemt at afskedige folk. Samtidigt sikredes lønarbejdernes ret til at organisere sig i fagforeninger, og strejker var for fremtiden underlagt visse regler (Due et al. 1994:83). Forliget kan betragtes som grundlaget for nutidens overenskomstforhandlinger samt udgangspunktet for den danske arbejdsmarkedsmodel, som den ser ud i dag, hvilket behandles i det følgende. Arbejdsmarkedsmodellen karakteriseres ved en særlig relation, et trade off, mellem fleksibilitet, social sikkerhed, i form af kompensation i tilfælde af arbejdsløshed og aktiv arbejdsmarkedspolitik. Den sociale sikkerhed fungerer som forudsætning for en høj grad af fleksibilitet, idet det er relativt nemt at afskedige folk mod et tilsvarende højt kompensationsniveau ved arbejdsløshed. Samtidigt indebærer den aktive arbejdspolitik, der blev påbegyndt i 1990 erne, bl.a. at reglerne for opnåelse af arbejdsløshedsunderstøttelsen, samt summen af denne blev strammet og reduceret, således at folk blev presset, eller motiveret, til hurtigt at komme i arbejde igen. Et andet aspekt af den aktive 9 Septemberforliget, 1899, er den mest omfattende arbejdskamp set i Danmark nogensinde, hvor essensen er at arbejdsgiverne lavede et omfattende lockout (Due et al. 1994:83). 16
arbejdspolitik er øget efteruddannelse og kvalificering af de arbejdsløse, således at virksomhedernes efterspørgsel matches bedre (Jensen 2010:40). Sikkerhed og fleksibilitet må her opfattes som værende gensidigt afhængige. De store velfærdsydelser fra statens side har en central rolle, idet de er afgørende for arbejdsgivernes mulighed for at regulere deres gruppe af ansatte til netop det antal, de har behov for på pågældende tidspunkt. Om man er bekymret for at blive afskediget fra sit nuværende job, må formodes at påvirkes af, i hvor høj grad, man føler sig sikret understøttelse ved afskedigelse (ibid:31). Hvilket bliver yderst relevant i vores resultatdiskussion. Et andet trade off end det overstående lader dog til at gøre sig gældende for mellem- og højtuddannede. Her er fleksibiliteten mindre i relation til arbejdsgivernes mulighed for at afskedige, og derfor er ansættelsen mere sikker. Samtidig er kompensationsniveauet relativt lavere end for de ufaglærte grupper (ibid:35). Man kan herudfra, og som Jensen (2010:48) gør, argumentere for, at der findes to flexicurity modeller i Danmark. I vores undersøgelse sondrer vi dog ikke mellem disse to modeller, da vi mener at de begge bidrager til tillid og sikkerhed i forhold til arbejdsmarkedet, blot på hver deres måde. 4. Operationalisering For at kunne gennemføre vores undersøgelse gennem empiriske studier, må de teoretiske hypoteser nødvendigvis omdannes til empiriske hypoteser. Dette gøres ved at omdanne begreberne fra teoretiske til operationelle, dvs. de skal gøres målbare dog uden at miste essensen i den teoretiske definition (Hansen & Andersen 2009:21). 4.1. Operationalisering af social kapital Bourdieu definerer social kapital som netværks- og sociale relationer (Svendsen & Svendsen 2006:39). Denne definition af social kapital tager vi udgangspunkt i. Herefter operationaliseres begrebet vha. Putnams definition af social kapital som bl.a. at være netværker, samt hans teori om, at deltagelse i foreningsliv medfører tillid. Det frivillige foreningsliv bliver ( ) en vital del af the fabric of trust (Putnam i Henriksen 2008:50). Han mener, at deltagelse i foreningsliv socialiserer medlemmer til samarbejde og solidaritet. Disse to egenskaber kan man pege på som værende fordrende for tillid (Rothstein & Uslaner i Henriksen 2008:49). Dette er en meget central pointe hos Putnam, og den bliver ligeledes vores hovedargument for at operationalisere social kapital som deltagelse i foreningsliv. Også I Putnams egne undersøgelser har målet været ( ) at måle tilstedeværelsen af social kapital i et samfund som en stigning i civilt engagement (primært udtrykt i 17
den statistiske tæthed af frivillige foreninger) (Svendsen & Svendsen 2006:50). Vi følger til dels Putnams eksempel, idet vi ikke måler tætheden af foreninger i samfundet generelt men sammenhængen mellem deltagelse i foreninger og graden af tillid. På baggrund af dette mener vi at kunne argumentere for, at deltagelse foreningsliv medfører tillid. Social kapital operationaliseres således helt konkret til deltagelse i foreningsliv: Om man deltager aktivt i en eller flere foreningers aktiviteter eller ej. 4.2. Operationalisering af tillid Vi vil operere med to forskellige former for tillid. Vores to hypoteser koncentrerer sig om hver sin form for tillid; generel tillid og institutionel tillid. Generel tillid er den tillid, vi har til vores medborgere og medmennesker i almindelighed. Tilliden retter sig mod folk, vi ikke kender (Henriksen 2008:49). Generel tillid er en vigtig faktor i forhold til sammenhængskraft. Det er en tillid, ( ) der retter sig mod andre, man ikke kender, og som derfor potentielt kæder befolkningen sammen på tværs af økonomiske, religiøse eller etniske skel (Henriksen 2008:49). Denne tillid kan f.eks. måles med variablen om, hvorvidt man frygter at blive udsat for vold. Vi mener at kunne operationalisere begrebet således, fordi man, hvis man frygter vold eller trusler om samme, kan formodes ikke at have generel tillid, altså tillid til fremmede mennesker. Den institutionelle tillid kan tænkes som en tillid til institutionerne i samfundet (ibid:52). Herunder kan man bl.a. tale om tillid til velfærdsstatens institutioner og ydelser samt arbejdsmarkedet. For at måle institutionel tillid måler vi, hvorvidt man er bekymret for at blive afskediget fra sin nuværende arbejdsplads eller ej. Dette er en god variabel at anvende til at måle institutionel tillid, da man, i tilfælde af, at man ikke er bekymret for at blive fyret, må formodes at have tillid til arbejdsmarkedet som velfungerende institution. Dette må bunde i en tillid til velfærdsstaten og arbejdsmarkedet, altså tillid til institutionerne. Således måles generel tillid som fraværet af frygten for at blive udsat for vold. Mens institutionel tillid måles som fraværet af bekymring for at blive afskediget fra sit nuværende job. 4.3. Kausalsammenhænge mellem tillid og social kapital Vi kan ikke undersøge kausalsammenhænge, og vores undersøgelse vil derfor blot vise, om der er en sammenhæng eller ej, og ikke hvilke vej sammenhængen går. Altså er vores kausalsammenhænge forankret i teori. Vores teoretiske hypoteser om at social kapital påvirker, om man har hhv. generel og institutionel tillid eller ej, uddrages fra Putnams teori om sammenhængen 18
mellem disse. Vi mener at hans argumenter for, at man socialiseres til at have disse former for tillid igennem foreningsliv, står meget stærkt, og det er derfor denne kausalsammenhæng, vi teoretisk går ud fra. Ovenstående argumentation leder os frem til følgende empiriske hypoteser, der vil blive anvendt, når vi tester vores hypoteser empirisk. 4.4. Empiriske hypoteser 1. At man deltager i foreningsliv, medfører at man i mindre grad frygter at blive udsat for vold end, hvis man ikke deltager i foreningsliv. Deltagelse i foreningsliv Mindre frygt for vold 2. At man deltager i foreningsliv medfører, at man i mindre grad er bekymret for at blive afskediget fra sit nuværende job end, hvis man ikke deltager i foreningsliv. Deltagelse i foreningsliv Mindre bekymring for at blive afskediget 5. Introduktion til data Dette afsnit vil omhandle en præsentation af det anvendte datasæt samt en kritisk bortfaldsanalyse, efterfølgende præsenteres de benyttede variable. Dette bruges til at nå frem til vores resultater i undersøgelsen. 5.1. Datapræsentation Vi vil i vores opgave tage udgangspunkt i et datasæt, der stammer fra den danske Levekårsundersøgelse fra år 2000 10. Det danske datasæt er indsamlet over tre omgange; 1976, 1984 og 2000. I vores opgave vil vi kun bruge data fra 2000, så det er primært det datasæt, vi vil fokusere på. Vores population er den danske befolkning i alderen 20 år og op efter, i år 2000. Stikprøven er udtrukket fra vores population, og det er ud fra denne, at vi i følgende analyse vil lære noget om populationen (Malchow-Møller & Würtz 2010:20). Den samlede stikprøve i 2000 bestod af 7602 10 Levekårsundersøgelsen kan findes på Sociologisk Databank (http://databank.soc.ku.dk/dataoversigt/oversigt/levekaar/). 19
personer i alderen 20-93 år. Af disse personer er der opnået interview med 4981, hvilket giver os en stikprøvestørrelse på n = 4981. Det svarer til en opnåelsesprocent på 66 % (jf. 5.2. Bortfaldsanalyse). Data er indsamlet gennem besøgsinterviews, også kaldet ansigt-til-ansigts interviews, og er udført af instituttet bag Levekårsundersøgelsens ansatte 11 (Lauritzen & Nielsen 1982:8). Den oprindelige stikprøve fra 1976 er udvalgt gennem stratificeret tilfældig udvælgelse 12. Som nævnt er Levekårsundersøgelsen foretaget af tre forskellige omgange, hvor det er tilstræbt at geninterviewe så mange som muligt fra den oprindelige stikprøve. Grundet forskellige bortfaldsårsager, lader det sig selvfølgelig ikke gøre at bevare den sammen stikprøve fra år til år (jf. 5.2. Bortfaldsanalyse). For så vidt muligt at bevare repræsentativiteten i stikprøven, må denne forsøges sammensat, så alle aldersgrupper er ligeligt repræsenteret. Af denne årsag består år 2000 stikprøven af to forskellige hoveddele. En længdesnitsanalyse, som er baseret på geninterviews af den overlevende del af den oprindelige stikprøve, samt en tværsnitsanalyse baseret på interviews med en ny repræsentativ gruppe i alderen 20-42 år (Wermuth & Jensen 2005). I en undersøgelse der strækker sig over 24 år, er det klart, at man ved hver undersøgelse er nødt til at supplere op i den yngste aldersgruppe. Selvom disse respondenter er udvalgt simpelt tilfældigt, er de stadig udvalgt inden for et mindre felt eftersom, at de skal matche en bestemt aldersgruppe. Derfor er stikprøven i 2000 ikke helt så simpelt tilfældigt udvalgt som den oprindelige stikprøve fra 1976. Det er ikke til at sige, hvordan denne faktor vil påvirke vores undersøgelse, men man kan ikke udelukke, at det kan have indflydelse på repræsentativteten af år 2000 stikprøven i forhold til populationen. 5.2. Bortfaldsanalyse Følgende afsnit vil indeholde en gennemgang af Levekårsundersøgelsens bortfaldsanalyse. Som nævnt tidligere i datapræsentationen, så er Levekårsundersøgelsen foretaget tre gange. Vi beskæftiger os kun med resultaterne af Levekårsundersøgelsen fra år 2000, derfor vil bortfaldsanalysen også kun omhandle dette års bortfald, dog vil de to andre år blive berørt, da disse kan have en indvirkning på år 2000 bortfaldet. 11 Ansigt-til-ansigt interviews øger pålideligheden af interviewpersonens svar blandt andet fordi intervieweren kan mærke om respondenten føler sig usikker ved bestemte spørgsmål, kan motivere respondenten til at svare og samarbejde ved at anvende probes, altså uddybe meningen med- og afklare spørgsmål osv. Her kan eventuelle semantiske felter og tomme pladser afklares. Under besøgsinterviewet kan man observere, om der kan være påvirkning fra omgivelserne, som kan have betydning for svarene, f.eks. i form af andre personers tilstedeværelse, uro eller lignende (Hansen & Andersen 2009:104). 12 Stratificeret udvælgelse i 72 strata som kan samles til 14 amter (Lauritzen & Nielsen 1982). 20