Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan Oplæg 25. marts 2014 for skolenetværket Styrket formativ evaluering og udvikling af evalueringskulturen Min baggrund 16 år i gymnasiet som lektor, uddannelsesleder, kursusleder og tilsynsførende Siden 2008 på Aarhus Universitet som gymnasiekonsulent Ph.d.-studium: Motiverende relationer lærer-elev-forholdets betydning for gymnasieelevers motivation og vedholdenhed Dorte Ågård dagard@tdm.au.dk DORTE ÅGÅRD Hvad skaber motivation og engagement? Man er bedst motiveret, når man oplever 1. Positive relationer mellem lærer og elev: Oplever, at læreren interesserer sig for en Oplever venlighed og anerkendelse Oplever, at man kan få hjælp og støtte 2. Sikkerhed i læringsprocessen: Ved, hvad man skal Ved, hvordan man skal gøre det Føler sig sikker på, man kan klare det God klasseledelse er en motivationsfaktor Lærer-elev-relationen etableres i høj grad gennem klasseledelsen, som tolkes relationelt Elevernes sikkerhed skabes i høj grad gennem klasseledelsen, som giver retning => Klasseledelse er en motivationsfaktor (Skaalvik & Skaalvik 2007) Dorte Ågård Hvad er klasseledelse? Kommunikation og rammesætning Etablering af arbejdsfællesskab Kommunikation og kontakt Synliggørelse af faglige mål Synliggørelse af praktisk organisering Pædagogisk logistik Klasseledelsens elementer Etablering af arbejdsfællesskab Rollefordeling mellem lærer og elever Formulering af normer og regler for adfærd Etablering af gode elevrelationer Rutiner for at bede om ordet Opretholdelse af ro Indgriben ved negativ adfærd Kommunikation og kontakt Etablering af kontakt ved lektionens start Løbende overblik over hele klasserummet, øjenkontakt med alle Overblik over gruppearbejdsområder Holde elever til ilden Løbende små faglige samtaler Formativ evaluering af elevernes fremskridt Opmuntring og anerkendelse Konflikthåndtering Synliggørelse af faglige mål Præsentation af forventninger til det faglige arbejde Præsentation af mål for forløbet, lektionen, den enkelte opgave Opstilling af succeskriterier Opstilling af modeller og eksempler Klar instruktion Synliggørelse af praktisk organisering Overblik over forløb: start, slutning, tidsplan, milepæle Præsentation af lektionsplan Markering af overgange mellem sekvenser Opbygning af gode daglige rutiner Pædagogisk logistik Bordopstilling og indretning af lokale Placering af elever Gruppedannelse Styring af brugen af computere Adgang til materialer: bøger, kopier, computere, netadgang m.m. Dorte Ågård 1
Hvorfor det store fokus på klasseledelse nu? 1. Voksende diversitet forstår vi hinanden? Nye problemer 1. Voksende diversitet 2. Psykisk skrøbelighed 3. Koncentrationsproblemer 4. De bærbare i klasserummet 5. Lærerens autoritet under nyt pres 6. Ansvar for egen læring -holdninger Flere i gymnasiet - større diversitet Flere med uddannelsesfremmed baggrund Vi forstår ikke uden videre hinanden Uklare koder uklar kommunikation Skærpet behov for at eksplicitere mål og forventninger (Murning 2013, Ulriksen m.fl. 2009) 2. Psykisk skrøbelighed særligt behov for struktur og støtte Psykisk skrøbelighed er voksende Flere problemer med stress, depression, angst m.v. Stigning i diagnoser ADHD, spiseforstyrrelser m.v. Mange unge mangler voksenkontakt Udviklingen rammer alle sociale grupper ikke kun gymnasiefremmede Skaber manglende overblik, uoverskuelighed, usikkerhed, problemer med initiativ 3. Koncentrationsproblemer behov for hjælp til opmærksomhed Mange elever har alvorlige koncentrationsproblemer pga. kognitiv overstimulering (10 timer 44 min. online om dagen) kan ikke holde fokus ret længe ad gangen kan ikke koncentrere sig om lærernes instruktion og kollektive beskeder zapper meget hurtigt væk er ikke mentalt til stede i undervisningen (Nielsen m.fl. 2010) (Michael Paulsen& Jesper Tække 2008, Gallup Børneindex 2011, TNS Gallup. ) 3. Koncentrationsproblemer behov for hjælp til at fastholde opmærksomhed Utydelig faglighed mange elever forstår ikke, hvad der foregår forstår ikke, hvad de skal har svært at huske fra sidste gang er forvirrede og desorienterede diffus virkelighedsfornemmelse? Camilla: Jeg kan godt lide, at læreren repeterer det for os, så vi kan huske, hvad det er, vi har læst. Fordi det kan godt være meget svært, når man kommer fra et fag og så til et andet, lige at sætte sig ind i, hvad det nu var, vi lavede sidste gang. Dorte Ågård 2
Hans Jeg kan kun lige svare for den tredjedel af klassen, som jeg snakker med. Vi sidder på Skype, der sidder vi tyve personer og snakker sammen fra de forskellige klasser. Interviewer Hvornår gør I det? Hans Det gør vi i timerne. Interviewer I er på Skype i timerne? Hans Ja ja, der sidder vi og snakker sammen ( ) Interviewer Så du sidder sammen med tyve elever, hvoraf nogen er fra nogle andre klasser? Hans Ja, normalt sidder man og hyggesnakker, men så er der også nogle grupper, det er nogen grupper, hvor man kan sidde og snakke flere sammen, og der sidder vi og snakker om opgaver sammen og deler noter ( ) Hans Der er to samtaler i en klasse normalt. Der er den vi fører over internettet, og så er der den, vi fører på klassen. Interviewer: Så du kan godt lide, at læreren bruger armbevægelser? Hvad er godt ved det? Dawoud: Det giver mere fokus. Måske ikke bevæge sig alt for meget. Sådan la-la. Hun skal bare stå sådan der og fortælle os, hvordan vi skal gøre. Og ja, det er rigtigt og sådan noget. Interviewer: Er det fordi, det bliver levende eller hvad? Dawoud: Ja. Det er lige det. Det bliver mere man ved, at man er der, og man ved, hvad man laver. 4. De bærbare i rummet svækket kontakt 5. De bærbare i rummet ny usikkerhed Computeren er kommet imellem læreren og eleverne Elever sidder i deres egen computer-zone - rummet er blevet opdelt i 30 individuelle felter Elever har opmærksomheden på deres egen skærm Bortvendt kropsholdning Svækket øjenkontakt Svækket aflæsning af kropssprog og spejling => usikkerhed Fundamentalt ændret undervisningssituation: Computerne ophæver grænserne for undervisningen - hvem laver hvad og hvornår? Ny rolleusikkerhed: hvem skal styre brugen? Hvordan skal læreren evt. gribe ind? Vi sidder i vores egen lille verden (Paulsen & Tække 2008) 6. Svækket lærerautoritet? 7. Ansvar for egen læring -holdninger Ny usikkerhed hos lærere: It er godt meget it er meget godt. Hindringer er forkerte Selvstændighed er godt elever bør selv styre Eleverne ved meget mere om it end mig Har jeg lov til at forlange? Mange lærere mangler nye strategier føler sig afmægtige overlader til eleverne at styre deres arbejde taler om ansvar for egen læring lader eleverne få lov at sidde på Facebook : Er lærere trængt i defensiven som klasseleder? Dorte Ågård 3
Hans Der er også nogen lærere, som er down-right ligeglade med, om vi laver noget andet. Det er vores eget problem. Lærer NN fx, han var fuldstændig ligeglad med, hvad vi lavede på computerne. Hvis hele klassen sad med deres skærme, så kunne han bare blive ved med at undervise de der sidste tre, der gad at følge med. Så kunne han være fuldstændig ligeglad med os andre, fordi det var vores eget problem, at vi ikke fulgte med. Interviewer Hvordan virker sådan en reaktion fra en lærer? Hans Jamen, selvfølgelig fra hans side, så er det fuldstændigt retfærdigt at sige Det er jeres eget problem. Jeg bliver betalt for det, jeg står og gør lige nu, jeg underviser jer, og så kan I følge med eller ej. På den anden side - det er jo selvfølgelig ikke ligefrem at opfordre til at lave noget andet, men man kan ligesom se, at han er ligeglad, og så laver man bare noget andet. Jeg ved ikke, om han er ligeglad, men han reagerer ikke på det. Ida Han udstråler, at han er ligeglad ved, at han ikke siger noget. Hans Når han er ligeglad, så er det bare en god undskyldning for at sidde og lave noget andet. Ida Så er undervisningen måske ikke så vigtig. Hvis han ikke var så ligeglad, så ville man tænke, at det måske er vigtig undervisning. Det er måske noget, man egentligt lige skulle tage at høre lidt mere efter. Og så hører man efter. Konsekvenser af ikke at gribe ind Elever beder om hjælp Når læreren ikke griber ind, oplever elever det som om, han/hun er ligeglad Ligeglade lærere er meget demotiverende Ansvar for egen læring er problematisk Eleverne er ikke glade for ansvar for egen læring De kan ikke finde ud af, hvad de skal De kan ikke administrere computeren - den åbne slikbutik De er ambivanlente Men de beder om hjælp: Jens Jeg synes, det er fint, at lærerne beder os om at lukke skærmene. Så vi får mere fokus på, hvad der sker deroppe, i stedet for at sidde i vores egen lille verden [ ] Det er bare mig, fordi jeg har motivationsproblemer. Det er simpelthen fordi, jeg nogen gange synes, det er for kedeligt. [ ] Men det har ikke så meget at gøre med, hvad læreren siger, for der er jo masser af andre, der godt kan sidde og koncentrere sig. Det er egentligt mest mig, som sidder og bare Så det er meget rart, at de siger Luk computerne, for så er der ikke så meget andet at gøre end at kikke rundt i lokalet og kikke op på, hvad de rent faktisk laver. Så er det først, det bliver spændende, ved at kikke på hvad der rent faktisk sker. Interviewer Så du synes, det er en hjælp? Jens Ja, jeg synes det er en hjælp at blive bedt om. Diskussion med sidemanden Kan I genkende det billede, jeg tegner af situationen i klasseværelset: 1. Voksende diversitet forstår vi hinanden? 2. Psykisk skrøbelighed særligt behov for struktur og støtte 3. Koncentrationsproblemer behov for hjælp til at fastholde opmærksomheden 4. De bærbare i rummet svækket kontakt 5. De bærbare i rummet ny usikkerhed 6. Lærerens autoritet under nyt pres 7. Ansvar for egen læring -holdninger Dorte Ågård 4
Behov for ny klasseledelse Klasseledelsesstile Der er behov for mere klasseledelse Men ikke den fra den sorte skole Diskursen om disciplin og konsekvens skal opdateres Den kolliderer med hensynet til positive relationer Vi må finde alternative mål og strategier, som kan rumme både styring og god kontakt Autoritær stil Autoritativ stil Ligeglad stil Eftergivende stil Model efter Wubbels m.fl. 2006 Den autoritative stil Aktuelle indsatsområder Den autoritative stil er både styrende og venlig skaber opmærksomhed, overblik og struktur giver størst motivation giver størst læringsudbytte ideal for både lærere og elever Skrue op for både styring og kontakt 1. Finde løsninger på computerproblemet 2. Arbejde med lokaleindretning 3. Arbejde med lektionsstarten 4. Konkretisere faglige succeskriterier med modeller og eksempler 5. Give præcis feedback (Wubbels m.fl 2006) 27 Dorte Ågård 1. Finde løsninger på computerproblemet Finde løsninger på computerproblemet Mange elever magter ikke situationen p.t. Det er lærerne, der ved, hvad computeren skal bruges til i undervisningen Det er læreren, der må bestemmer, hvornår den skal bruges Strategi for at træne elever i at administrere computerne: Brug computerne fagligt, og styr dem, når de ikke bliver brugt Kun hvis de skal bruges fagligt, skal de være åbne Planlæg hjemmefra sekvenser med og sekvenser uden afhængig af behovet Væn eleverne til at åben og lukke Find alternative måder at tage notater på: Dorte Ågård 5
Alternative noter - inspiration Luk computeren op ved slutningen af hver sekvens, og skriv i tre min. fx: Det vigtigste indhold i de sidste 20 min. Tre tjekspørgsmål til sidemanden Et spørgsmål til læreren om det, jeg stadig ikke forstår Det vigtigste fra tavlen Ved timens slutning: Skriv 5 min., som sammenfatter timens indhold. Brug det i begyndelsen af næste time. Fotografer tavlen Lad en elev være ansvarlig 2. Arbejde med lokaleindretningen Lokaleindretning = kommunikationsscenografi Tjek, om lokalet kan støtte kontakt og koncentration bedre: Bordopstilling, som skaber fælles visuelt fokus gør det muligt at komme omkring svarer til dagens arbejdsformer Lydlige støjkilder? Visuelle støjkilder (glasvægge, åbne døre)? Orden og oprydning, tøj og tasker 3. Etablere kontakt og koncentration i lektionsstarten Skabe kontakt fra første minut Øjenkontakt, hilsen, venlig stemning Tjekke om rummet er ok, evt. flytte elever Alle elever bliver set Erobre den faglige koncentration med det samme Do now opvarmnings- og koncentrationsaktivitet Lektionsplan: o Hvad er overskriften i dag? o Hvad skal vi lære i denne time? o Hvilke læringsaktiviteter skal vi igennem? Dorte Ågård 4. Konkretisere faglige succeskriterier med modeller Modeller, skabeloner, gode eksempler Vise konkret, hvad man vil have eleverne til at lave Hænge de gode eksempler op Lade dem imitere modeller og skabeloner i begyndelsen Ikke være bange for originalitet Hvorfor har vi aldrig vist eleverne nogle gode synopser? Dorte Ågård 6
5. Give præcis feedback Formativ evaluering giver retning og sikkerhed: 1. Hvor er jeg på vej hen? 2. Hvordan klarer jeg mig? 3. Hvor skal jeg hen herfra? Camilla Ja, hun er ikke en god lærer. Hvis man har lavet noget, er hun god til at sige, hvis det er dårligt. Men hun er dårlig til at sige, hvad man kan gøre bedre, og hvad man skal gøre anderledes. Og den mangler jeg. Hvis jeg har noget, som ikke er godt nok, så mangler jeg at få at vide, hvad jeg kan gøre for at blive bedre, også for at jeg lærer, hvad faget egentlig går ud på Ida Ham bryder jeg mig godt nok heller ikke særlig meget om. Jeg tror, det er hans væremåde, jeg ikke kunne lide, hans person, hans måde at gribe undervisningen an på. Han sagde aldrig, at det er forkert, eller det er rigtigt. Han sagde altid noget med, at det kan man jo også godt sige. Jeg ved godt, at i mange tilfælde kan man have mange vinkler på noget, men i nogle tilfælde synes jeg, at man kunne sige noget fuldstændig forkert, og så sagde han, at det var nok også rigtig nok, og det kan man nok godt sige. Det irriterede mig lidt. Der er jeg en, som har brug for flere retningslinjer og en, som siger Her stopper den det er ikke noget, man kan tolke ud af det Dawoud Det kan jeg godt lide ved NN. Han går ud til folk, når han hjælper dem i timen. Han går hele vejen derover bare for at hjælpe. Det viser, at han gerne vil hjælpe, og vi gerne må spørge om tingene. Nogen gange har jeg det sådan, at nej jeg kan ikke spørge om det her, man skal vide det. Det er noget, man skal vide, men jeg ved det ikke, og så tør jeg ikke spørge. NN, han er sådan, at man kan spørge ham om alt. Han er ligeglad, om du ikke kan plus eller minus, han vil bare lære dig alt. Og han kommer hele vejen over til dig for at hjælpe. Dorte Ågård 7
Formativ evaluering Formativ evaluering skaber retning og sikkerhed Det styrker også relationen pga. oplevelsen af læreren som venlig hjælper De små skridt Tydelig klasseledelse handler ikke om et nyt pædagogisk system Det handler om at afprøve små, nye måder at gøre tingene på i klasselokalet Allerede mandag morgen Læs mere 1. Dansk Clearinghouse: Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole, 2007 http://www.dpu.dk/site.aspx?p=14062 2. Frank, Lone: Hvor kom jeg fra? Weekendavisen 2. marts 2012 (om multitasking og computere) 3. Gallup Børneindex 2011, TNS Gallup http://digital.sondagsavisen.dk/publication/69fd5822#/69fd5822/18 4. Klingberg, Torkel. 2008. Den oversvømmede hjerne: En bog om arbejdshukommelse, IQ og den stigende informationsstrøm. Kbh.: Akademisk Forlag 5. Murning, S. (2013): Social differentiering og mobilitet i gymnasiet, ph.d. afhandling, Center for Ungdomsforskning 6. Nielsen, Jens Christian, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec. 2010. Når det er svært at være ung i DK - unges trivsel og mistrivsel i tal. Center for Ungdomsforskning, AU 7. Paulsen, Michael & Jesper Tække. 2012. Sociale medier & det nye undervisningsmiljø. Unge Pædagoger 4: 28-36. 8. Plauborg, H. (2010). Læreren som leder: Klasseledelse i folkeskole og gymnasium Kbh.: Hans Reitzel. 9. Skaalvik E.M. og Skaalvik S. (2007), Skolens læringsmiljø, Akademisk Forlag 10. Sørensen m.fl. (2013): Unges motivation og læring, Hans Reitzels Forlag 11. Ulriksen, Lars, Susanne Murning, Aase Bitsch Ebbensgaard. 2009. Når gymnasiet er en fremmed verden: Eleverfaringer - social baggrund - fagligt udbytte. Samfundslitteratur. 12. Wolf, Troels 2012: Husk hjernen! hukommelse, læring, motorik, rusmidler, Gyldendal 13. Wubbels, T. et al 2006: An Interpersonal Perspective on Classroom Management in Secondary Classrooms in the Netherlands, in: Handbook of Classroom Management ed. Eventson og Weinstein, Routhledge. 14. Ågård, Dorte (2014) Motiverende relationer lærer-elev-forholdets betydning for gymnasieelevers motivation og vedholdenhedk, AU, in prep. 15. Ågård, Dorte (2011) Drop ansvar for egen læring, Weekendavisen 11.11.2011 Dorte Ågård 8