Relationer i klasserummet
|
|
- Kurt Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Relationer i klasserummet Universitetet i Oslo Det utdanningsvitenskapelige fakultetet 24. november 2010 Dorte Ågård
2 Program 1. Lidt om mig selv 2. Mit ph.d.-projekt hvorfor relationer? 3. Min foreløbige undersøgelse 4. Lille pause 5. Baggrunden for udviklingen i skolen 6. Teoretiske positioner 7. Diskussion Mange slides tekstet for nordmænd 2
3 Min baggrund Lektor i dansk + engelsk på gymnasium Uddannelses-leder: ansvar for pædagogisk tilrettelæggelse (Gymnasiereform 2005) Efteruddannelse af gymnasielærere (faglig og pædagogisk) Pædagogikum udvikling + tilsynsførende 3
4 Lidt terminologi Det danske uddannelses-system Grundskole (folkeskole) 0-10 Gymnasium (fire profiler) (1.g, 2.g, 3.g) Universitet (3+2) Pædagogikum = pædagogisk uddannelse af gymnasie-lærere: 1 år veksel-uddannelse (teori + praktik) efter endt universitets-studium i fast ansættelse på en skole 4
5 Mit ph.d.-projekt baggrund I Personlig motivation: Afmagts-følelse som underviser efter 15 års erfaring Problemer med kommunikation med eleverne, disciplin og motivation Generel motivation: Lærere oplever elev-relationen som belastende Lærere forstår ikke de nye elever Lærere er negative over for elever => Relationer 5
6 Men Relationer er stort set ikke behandlet i pædagogikum eller efteruddannelse Relationer er ikke noget, man behøver beskæftige sig med i gymnasiet. Det er grundskole-problemstillinger. I gymnasiet arbejder vi fagligt. Meget lidt forskning 6
7 Mit ph.d.-projekt baggrund II Relationer og læringsudbytte to meta studies: Meta study I: Dansk Clearinghouse, Danmarks Pædagogiske Universitet, AU: Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole, 2007 Bestilt af Kunnskapsdepartementet, Oslo 7
8 Spørgsmål Hvilke dimensioner af det pædagogiske personales manifeste kompetencer i førskolen og skolen kan gennem effekt-studier påvises at bidrage til læring hos børn og unge? (Dansk Clearinghouse 2007) 8
9 Konklusion At der i perioden er publiceret 70 undersøgelser om sammenhængen mellem manifeste lærerkompetencer og elevlæring. 1) Læreren skal i relation til den enkelte elev besidde kompetencen at indgå i en social relation (= relationskompetence) 2) Læreren skal i relation til hele klassen (alle elever) besiddekompetencen at lede klassens undervisningsarbejde, idet læreren som synlig leder (= klasseledelseskompetence) 3) Læreren skal i relation til undervisningens indhold besidde kompetence på både det didaktiske område i almindelighed og i de specifikke undervisningsfag (= didaktisk kompetence) (Dansk Clearinghouse 2007) 9
10 Meta study II Cornelius-White: Learner-Centered Teacher-Student Relationships Are Effective: A Meta-Analysis, 2007 Konklusion: Overall, learner-centered teacher variables have aboveaverage associations with positive student outcomes( ) Positive relationships, non-directivity, empathy, warmth, and encouraging thinking and learning are the specific teacher variables that are above average compared with other educational innovations. (Cornelius-White 2007) 10
11 Summa summarum Styrkelse af lærernes personlige kompetencer i form af relationskompetence = et presserende behov for lærerne elv = noget af det mest virkningsfulde, man kan gøre for at øge elevers læringsudbytte. 11
12 Mit ph.d.-projekt 1.0 Projektets emne er gymnasielæreres udvikling af personlige underviser-kompetencer. Gennem en empirisk undersøgelse af interaktionen mellem lærere og elever er det målet at indkredse begrebet relationskompetence ved at beskrive og analysere undervisning med særligt fokus på, hvad der foregår i samspillet mellem lærere og elever. Det er sigtet at udvikle ny teori ved at bringe forskellige teoridannelser sammen, afprøve den i praksis og afsluttende at udvikle kompetence-udviklingsforløb og formulere anbefalinger, som kan bruges i de gymnasiale ungdoms-uddannelser. 12
13 Mit ph.d.-projekt - metode To cases = to klasser + to lærerteams Observation af undervisning Videooptagelse af undervisning Interview med elever og lærere (video-stimulated recall) Jeg følger klasserne gennem 2½ år. 13
14 Status Jeg er ¾ år inde i forløbet Mine resultater er foreløbige Jeg kommer igen om to år! 14
15 15 1.p
16 16
17 Øvelse 5 min. Kig på billedet, og forestil jer, det var en norsk klasse. Diskuter med sidemanden: Hvad foregår der i klasserummet i en typisk norsk klasse mellem eleverne mellem lærer og elev Opsamling senere 17
18 Min foreløbige undersøgelse Relationer kræver kontakt Der er ofte ikke kontakt mellem lærer og elever: 18
19 Min foreløbige undersøgelse I Rummet 27 elever i lille lokale Alle sidder med bærbar computer Lokalet er domineret af pc-skærme 27 små private rum 19
20 Min foreløbige undersøgelse II Manglende koncentration Eleverne Er uopmærksomme i forhold til læreren og undervisningen Zapper mentalt ind og ud nogle kan ikke holde fokus mere end få minutter Er optaget af deres computer Har svært ved at modtage kollektive beskeder Mange har ikke deres bøger og ting med Mange forbereder sig sjældent 20
21 Min foreløbige undersøgelse III Bærbare computere Tager 1/3 af opmærksomheden hele tiden Facebook, YouTube, mail, spil, film Når det bliver for svært Når det bliver for kedeligt Fordi man ikke kan lade være afhængighed En pædagogisk bombe! Det er sjovere at se billeder af de andre end at høre på en lærer, der står og snakker med sig selv. 21
22 Min foreløbige undersøgelse IV Elevernes kropslige reaktioner overses De ser trætte og uengagerede ud Manglende øjenkontakt Tomme øjne Ludende kropsholdning Manglende kropslig energi kun i pauserne Indeklima luft og lys Mad? Morgenmad? 22
23 Min foreløbige undersøgelse V Lærernes didaktiske valg Ord-gennem-luften-pædagogik: krævende for unge med koncentrationsproblemer Brug for mange skift Brug for aktivitet Mange uklare instruktioner => uro Cooperative learning ser interessant ud 23
24 Min foreløbige undersøgelse VI Relationer Læreren skal arbejde for at holde kontakten Det kræver meget withitness (Kounin) Lærerens venlighed og indlevelse betyder rigtig meget for eleverne Direkte opmuntring og anerkendelse betyder meget for motivation og selvværd Mor-opdragelse fungerer ikke i undervisningen 24
25 1.p en ekstrem case HF = to-årig ungdomsuddannelse mange elever med lavt ambitionsniveau 1.-klasse begyndelsen af et socialiserings-forløb de udvikler sig Mange gymnasie-fremmede Problemerne er tydeligere end andre steder men sandsynligvis generelle tendenser 25
26 Mit ph.d.-projekt 2.0 Gymnasieelevers svigtende koncentration er så stort et problem i undervisningen, at det forhindrer, at der foregår effektiv læring. Eleverne er kun i ringe grad mentalt til stede, og lærerne har svært ved at forholde sig til problemet, fordi de dels ikke er tilstrækkelig opmærksomme på problemet, dels ikke har redskaber til at løse det. Ud fra beskrivelser af, hvordan problemet manifesterer sig, vil jeg udvikle begreber og teori om problemstillingen og forslag til interventioner, der kan ændre praksis. Jeg er især interesseret i, hvordan lærerne kan udvikle deres relationskompetence og motivere og hjælpe eleverne til at arbejde hensigtsmæssigt. 26
27 Kort diskussion Genkender I nogle af disse karakteristikker fra den norske virkelighed? 27
28 28 Pause
29 Baggrunden for udviklingen I Thomas Ziehe (2004) Subjektivisering Af-traditionalisering => kulturel frisættelse (skæbnesamfund >< valgsamfund) Erosion og transformation af skolens grundværdier: 29
30 Thomas Ziehe Erosion af skolens kanon = viden faglig kanon -> livsverdensnær kanon (popkultur) Erosion af skolens aura = opførsel særlige regler for adfærd -> informalisering Erosion af skolens askese = motivation krav om selvkontrol -> orientering mod egen verden - Hvad har det med mig at gøre? 30
31 Thomas Ziehe Det ændrede forhold til viden, opførsel og motivation har fået børn og unge til at konstruere deres egen selvverden, som består af alt det, der er tæt på dem selv og deres liv. En selvverden, som de bringer med sig overalt, også i skolen (Ziehe 2004) = subjektivisering 31
32 Thomas Ziehe Normalubehag Kløften mellem elevhorisonterne og skolens dannelses hensigter er vokset. Både elever og lærere oplever et normalubehag ved skolen: Vedvarende, iboende irritation og modsætningsforhold. 32
33 Baggrunden for udviklingen II Den heterogene elevgruppe Politisk ønske om mere uddannelse Mål i Danmark : 95 % får ungdomsuddannelse (gymnasium eller erhvervs-uddannelse) Stigende gymnasiefrekvens: 1988: 30 % 2009: ca. 55 % Mange flere gymnasiefremmede elever 33
34 Heterogen elevgruppe Meget forskellige Kulturelle baggrunde Sproglige baggrunde Faglige forudsætninger Forventninger Læringsopfattelser Læringsstile Adfærd 34
35 Summa summarum Subjektivisering Heterogen elevgruppe Det er blevet sværere at undervise Det stiller nye krav til lærerrollen Det stiller nye krav til lærerens relationskompetence 35
36 Læreren må med sin person og gennem det sociale samvær med eleverne selv opbygge tillid og autoritet Lærerens personlige kompetencer er blevet af afgørende betydning for, om undervisningen fungerer, og læreren trives i sit job. 36
37 Øvelse 5 min. Diskuter 3 og 3: Hvad tænker I om denne analyse af lærerens situation og opgave? 37
38 Teoretiske positioner 1. Tilknytningsteori (Daniel Stern): fokus på barnets behov for trygge og gensidige relationer => anerkendelse 2. Humanistisk pædagogik (Carl Rogers): fokus på eleven => positive relationer 3. Konstruktivistisk pædagogik (Dewey, Piaget, Vygotsky): fokus på læreprocesser => aktivitet 38
39 Teoretiske positioner 4. Klasserumsforskning (Jacob Kounin, Plauborg et al): fokus på klasseledelse => adfærdsledelse + læringsledelse 5. Learner-Centered Instruktion (Cornelius-White og Harbaugh): fokus på læreren som facilitator for læreprocessen => aktiverende arbejdsformer + positiv relationer 6. Teorier om mediers påvirkning af kognitive processer 39
40 Teoretiske positioner 7. Pædagogisk relationskompetence, Jesper Juul og Helle Jensen 2003: fokus på lærerens ansvar for relationen Pædagog barn Lærer - elev 40
41 Pædagogisk relationskompetence a. Definition af relationskompetence: Pædagogens evne til at se det enkelte barn på dets egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægge sig lederskabet, samt evnen til at være autentisk i kontakten (= det pædagogiske håndværk), og som pædagogens evne og vilje til at påtage sig det fulde ansvar for relationens kvalitet (= den pædagogiske etik). (Juul og Jensen 2003) 41
42 Pædagogisk relationskompetence b. Indholdsdimensionen og den relationelle dimension Hensynet til den processuelle dimension altid må prioriteres højere end det saglige indhold og mål. En destruktiv proces vil altid underminere det saglige indhold og mål på længere sigt (Juul og Jensen 2003) 42
43 Pædagogisk relationskompetence b. Lærerens dobbelte ansvar 1. Relationen er symmetrisk Forholdet mellem lærer og elev må bygge på gensidig respekt og anerkendelse Tag eleverne alvorligt 2. Relationen er asymmetrisk Læreren har hovedansvaret for relationen: Giv ikke eleverne skylden gør noget 43
44 44 Hvad skal vi så gøre?
45 Diskussion Hvad genkender I? Hvad synes I, jeg overser? Hvad skal vi arbejde på? 45
46 Referencer Cornelius-White, J. (2007). Learner-centered teacher-student relationships are effective: A meta-analysis. Review of Educational Research, 77(1), Cornelius-White, J. & Harbaugh, A. (2010). Learner-Centered Instruction. Building Relationships for Student Success, Sage Dansk Clearinghouse: Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole, Evertson, C. M., & Weinstein, C. S. (2006). Handbook of classroom management: Research, practice and contemporary issues. Mahwah, N.J.: Lawrence Erlbaum. Fibæk Laursen, P. (2004). Den autentiske lærer: Bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil, Gyldendal. Jensen, H., & Juul, J. (2003). Pædagogisk relationskompetence: Fra lydighed til ansvarlighed, Kbh.: Apostrof. Kagan og Stenlev: Cooperative Learning, 2006, Malling Beck Kounin, J. S. (1970). Discipline and group management in classroom. New York: Holt, Rinehart and Winston. Plauborg, H. (2010). Læreren som leder: Klasseledelse i folkeskole og gymnasium (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. Rogers, Carl, Freiberg,H.Jerome (1994): Freedom to learn Rowe, V. C. (2009). Using video-stimulated recall as a basis for interviews: Some experiences from the field. Music Education Research, 11(4), Stern, D. (1995). Barnets interpersonelle univers: Det 0-2-årige barn i et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv (2. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. Ulriksen, Murning og Ebbensgaard: Når gymnasiet er en fremmed verden, 2009, Samfundslitteratur Ziehe, T. (2004). Øer af intensitet i et hav af rutine: Nye tekster om ungdom, skole og kultur. Kbh.: Politisk revy. 46
Dorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet?
Mit ph.d.-projekt Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Oplæg på Gymnasiedage SDU 26. september 2012 Dorte Ågård Aarhus Universitet dagard@tdm.au.dk Relationer og relationskompetence i
Læs mereMOTIVERENDE RELATIONER. OPLÆG VED DORTE ÅGÅRD, GYMNASIELÆRERDAG, ARTS, AU, 23.01.2014. Motiverende relationer. Dorte Ågård 1.
Motiverende relationer Oplæg på Gymnasielærerdag, Arts 23. januar 2014 Min baggrund 16 år i stx som lektor, uddannelsesleder, kursusleder og tilsynsførende Siden 2008 på Aarhus Universitet som gymnasiekonsulent
Læs mereDorte Ågård 1. Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan. Klasseledelsens elementer. Min baggrund. Hvad skaber motivation og engagement?
Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan Oplæg 25. marts 2014 for skolenetværket Styrket formativ evaluering og udvikling af evalueringskulturen Min baggrund 16 år i gymnasiet som lektor,
Læs mereDorte Ågård 1. Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan. Min baggrund. Hvad skaber motivation og engagement? Ph.d.
Klasseledelse på nye betingelser - hvorfor og hvordan Oplæg på arbejdsseminar for Netværk om klasseledelse og elevinddragelse Aarhus Statsgymnasium 20. januar 2014 Min baggrund 16 år i gymnasiet som lektor,
Læs mereDorte Ågård 1. VUC-lærerrollen i udvikling. Disposition. Hovedkonklusioner i afhandling I. Hovedkonklusioner i afhandling II
VUC-lærerrollen i udvikling Oplæg 27.11.14 Afslutningskonference for Projekt Nye lærerroller på VUC dagard@tdm.au.dk Disposition 1. Hovedkonklusioner fra ph.d.-afhandling og generelle perspektiver, som
Læs merePædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl
Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 1. gang Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Torsdag d. 24. januar 12-15 Læreprocesser
Læs merePædagogisk eftermiddag om klasseledelse
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Mercantec 23. maj 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi AAU, dagard@learning.aau.dk Program 08.00-08.10 Pejlemærket Engagerede og kompetente undervisere
Læs merePædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård
Pædagogisk kursus for instruktorer 2012 1. gang Dorte Ågård Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? Nogen der skal i gymnasiepraktik eller på Det rullende Universitet? Sæt jer fag-
Læs mereTnidt regionmidtjylland
Tnidt regionmidtjylland Ansøgning Vedrørende Følgeforskningsprojekt: Relatlonskompetence og klasseledelse I de gymnasiale uddannelser 1. august 2014-30. november 2017 Ansøger: Ansøger Navn Evt. afdeling
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereGreve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Klasserumsledelse - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Sprogbrug i forhold til skole og SFO...3 Hvorfor klasserumsledelse?...4
Læs mereTÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA
FORSKNINGSCIRKEL KLASSERUMSKULTUR, MOTIVATION OG ANSVAR TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA GITTE HOLTEN INGERSLEV GHI@DPU.DK 2 INDHOLD Forskningscirklen Forløb og fokuspunkter Litteratur og
Læs mereNy Nordisk Skole Akademidag
Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin
Læs mereKlasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen
Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Kort om Næstved 1380 elever 146 lærere Stort opland Mange gymnasiefremmede elever Stort udskiftning i lærergruppen
Læs mereUndervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser
AU Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Afslutningskonference Aarhus Universitet 28. november 2011 Tendenser fra interview og observation Temaer
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING
22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,
Læs mereRelationer i folkeskolen
VIA UNIVERSITY COLLEGE, LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Relationer i folkeskolen Eksamensopgave i Almen Didaktik Tina W. Mortensen 186578 og Mette K. Lukassen 186578 Vejleder: Anja Madsen Kvols 01-06-2015
Læs mere1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.
1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereRammeprogram for workshop 3
WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved
Læs mereKLASSELEDELSE KAN SKABE GODT LÆRINGSMILJØ
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 02 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly: Teacher classroom management practices: effects
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereSkolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund
Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik
Læs mereHvad er et alment gymnasium/stx
Hvad er et alment gymnasium/stx anno 2017 og hvad er der specielt ved det? Hvilket styringsparadigme har vi? Hvilket dannelsesbegreb skal vi danne til? Hvilke kompetence-forventninger er der til vores
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. "Observation som kvalitetsudvikling. Fokus på Observation
"Observation som kvalitetsudvikling Fokus på Observation 2014 Observation Tor Nørretranders: vi observerer kun bevidst 40 bit af de 11 millioner information, som strømmer vore sanser i møde. Det billede,
Læs mereInklusion gennem undervisningsledelse
Inklusion gennem undervisningsledelse Peter Andersen Forlagschef, Dafolo A/S;; ph.d. studerende, LSP AAU/UCN Pea@learning.aau.dk Den 8. januar 2013 Disposition Formål Begrebsafklaring undervisningsledelse
Læs mereHvad er motivation, og hvordan hjælper man studiestartere?
Hvad er motivation, og hvordan hjælper man studiestartere? Workshop om studiestart for decentrale AAU-vejledere 19. april 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi, AAU dagard@learning.aau.dk Min
Læs mereØvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis
1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereLeg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet
Leg, læring og spil - brikker til en ny læringskultur Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet It-pædagogik - findes en særlig it-pædagogik? - har børn særlige
Læs mereVUC-lærerrollen i udvikling
VUC-lærerrollen i udvikling Oplæg 27.11.14 Afslutningskonference for Projekt Nye lærerroller på VUC Dorte Ågård dagard@tdm.au.dk Disposition 1. Hovedkonklusioner fra ph.d.-afhandling og generelle perspektiver,
Læs mereBroAshehoug. Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk
BroAshehoug Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk Onsdag den 03.02.10 kl. 9.00-15.00 Velkomst og intro til kurset Klasseledelse i teori Klasseledelse i praksis Ledelse af læringsmiljøer Konkrete værktøjer
Læs mereKøbenhavn, 18. juni 2013
Klasserumsledelse og elevinddragelse - Følgeforskning i forbindelse med udviklingsprojekt under Børne- og Undervisningsministeriets udviklingsplan på det gymnasiale område Formål Formålet med følgeforskningen
Læs mereKonference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker
Konference Klasserumsledelse 2013 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København Kurser.dk viden flytter mennesker Program 09.30-10.00 Morgenbuffet og registrering 10.00-10.10 Velkomst 10.10-10.55 Organisationen
Læs mereUnge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereLÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten
LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder
Læs mereRO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER
FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Kan vi så få ro! Gad vide, hvor mange gange
Læs mereSUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål
Læs mereVirker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head
Læs mereTemperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
Læs merePraktiktemadag praktikniveau 2 20 September 2016 Dorte Grene & Lise Zarrs. Del 2 niveau 2
Praktiktemadag praktikniveau 2 20 September 2016 Dorte Grene & Lise Zarrs Del 2 niveau 2 Program for dagen: 1) Repetition fra sidste praktiktemadag 2) Kompetenceområderne som vejledningsfoki med forslag
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereIndledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs mereHvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?
Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden
Om at anvende og inddrage EKSTERN viden HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis
Læs mereHvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?
LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereLærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet
Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet Specialseminar for Kunnskapsdepartementet Sven Erik Nordenbo Professor og leder af Dansk Clearinghouse
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereUd med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereAKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012
AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 1 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 2 Mål for dagen: At se og diskutere konkrete bud på rammesætning af spilleregler
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereCooperative Learning teams behøver de at være heterogene?
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereVelkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune
Velkommen "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune https://mereviden.ucc.dk/praktiskeoplysninger/saerligttilrettelag teforloeb/1380883861/
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs mereMundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51
Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere
Læs mereInspiration til KLASSELEDELSE gennem lederskab og sproglig rammesætning. Søs Rask Andresen
Inspiration til KLASSELEDELSE gennem lederskab og sproglig rammesætning. Søs Rask Andresen www.skolekonsulenter.dk HJERNEPAUSE Tælle til tre KORT OM OS Udviklingsforløb og kurser siden 2007 med fokus på
Læs mereRammeprogram for almendidaktik 2
Rammeprogram for almendidaktik 2 Underviseren vil forud for eller senest ved modulets start præsentere et detaljeret program for modulet. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 11 Modulet
Læs mereKIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening
KIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening Indeholder: Handleplan for mentorforløb, side 2. Fem metaforiske eksempler på mentorrelationer, side 3. Øvelse, jobvalg, side 4. Refleksionsøvelse,
Læs mereIlleris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)
TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse
Læs mereLP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning
LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning Nordisk LP-konference, Hamar 30. oktober 2008 Uddannelsesforskningen i Norden
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs merePædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen
Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de
Læs mereDen inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling
Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres
Læs mereUU vejleder på besøg
UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereVelkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for vejledere i Guldborgsund Kommune
Velkommen "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for vejledere i Guldborgsund Kommune https://mereviden.ucc.dk/praktiskeoplysninger/saerligttilrettelag teforloeb/1380883861/
Læs mereOm God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Læs mere1 Der foregår en bred vifte af forsøg fx Undersøgelse af årsagen til at give lektier (Professionshøjskolen Metropol: Lektier i en moderne
Lektiers betydning for elevers læring Af Flemming B. Olsen Ph.d., lektor ved Tornbjerg Gymnasium og underviser i teoretisk pædagogikum. Forsker bl.a. i lektiers effekt og nytte i undervisningen. I artiklen
Læs mereLæreren som leder af klasser og undervisningsforløb
Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs merePædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk
Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereUdfordringer til undervisningen
Udfordringer til undervisningen i didaktisk perspektiv Redaktion: Mads Hermansen og Elsebeth Jensen Udfordringer til undervisningen i didaktisk perspektiv indgår i serien Læringsarenaer Redaktion: Mads
Læs mere