De praktiske erfaringer med et forløb med Google sites. Nedenfor er beskrevet arbejdet med at lave et forløb i samfundsfag på G niveau på AVU på Randers HF & VUC. Målet har været at gøre kursisterne til medproducenter af deres egen i-bog. Formålet har været at benytte gratis programmer, og valget er faldet på kombinationen af Google Sites og Google Docs. Undervisningen i et vadested Vi står i et vadested, og vi har muligheden for at ændre undervisningen fundamentalt ved at benytte de nye sociale medier. Fra at betegnes som en forbruger, ændrer eleven sig til at være en producent. Det samme sker med læreren, fra lærer til vejleder, igangsætter, rammesætter. Teknologien er der til at ændre undervisningens tilrettelæggelse, men vi står i vadestedet. Groft sagt kan man sige at der er 2 positioner: Vi kan fortsætte og dele den viden, der er i skuffen; det kan være den gamle bog, der er blevet digitaliseret, og hvor der er tilføjet links og en interaktiv quiz, så det kan kaldes en i-bog. Eller vi kan skabe vores eget, - vi kan søge, dele og producere viden i fællesskab i et projekt, hvor alle tager ejerskab til produktet. Det her vil skabe den gode og spændende uddannelse, hvor der deles, søges og produceres viden. Dette skal ske på alle niveauer og kan ske både lokalt, i klassen eller på skolen, men der er ikke noget i vejen for, at det sker mellem skoler, eller for den sag internationalt. Hvorfor kan en dansk og en svensk klasse ikke arbejde sammen i engelsk? Eller hvad med en dansk og en svensk skole, der arbejder sammen i historie om Kalmar Unionen eller tredive års krigen; det er ikke sikkert at svenskerne ser Christian den 4. og Gustav 2. Adolf på samme måde, som vi gør. Google sites i klasseværelset Skolen står i et vadestedet, teorien tyder på at der er et stort uudnyttet potentiale i de nye digitale medier, vi kan ændre hele den måde hvorpå vi skaber og deler viden, og i sådan et omfang at hele vores samfund ændres. Tække og Paulsen beskriver i deres SME eksperiment en metode til at finde det læringspotentiale der er i de nye digitale medier. Potentialet ved web 2.0 mediers anvendelse i undervisningen er opgjort i 5 punkter af Dohn og Johnson (her fra Tække 2013, s. 63). 1
Understøttelse af kvalificering af underviserens arbejde. Mulighed for organisering af fleksibel læring. Motivation og forudsætninger hos den lærende. Didaktiske fordele. Kompetencebehov i fremtidigt arbejdsliv. I min egen verden har jeg gennem årene arbejdet med de nye medier i undervisningen, jeg har lavet små forsøg med Google, Blogger, OneNote, Wikispace, Wikidots, Smartboards og interaktive tavler, Socrative, video, lyd, screencast og Youtube og meget andet. Jeg har undervist andre i programmerne som IT-vejleder, men det er ofte koncentreret omkring det tekniske, og dernæst didaktikken. Men jeg har aldrig haft en teoretisk tilgang til medierne. Det har altid været en undersøgende tilgang, lad os se hvad det kan, dernæst lad os se om det duer i undervisningen, og til sidst, fik vi det ud af det som vi ønskede? I foråret har jeg lavet et forsøg i en samfundsfagsklasse. Målet har været at føre eleverne fra at være brugere eller forbrugere til at være skabende eller producenter. Mit projekt skal undersøge om man kan erstatte bogen i samfundsfag med et Google site, og heri samle det hele, således at der er materiale fra læreren, der er elevens egne noter, og der er de ting som eleverne har lavet i fællesskab, Formålet er at samle det hele et sted. Men hvorfor bruger man ikke bare en i-bog fra et forlag, jamen de er ikke gode nok, de ligner de bøger vi har, og så er der lige tilføjet et notatfelt, og så slutter vi af med en quiz for at teste om det er indlært. Det er ikke godt nok, og det udnytter ikke mediets potentiale. Endvidere er der problemet med opdateringer, i min fysiske bog til samfundsfag har Venstre stadig statsministerposten, i den tilsvarende i-bog har vi dog fået ny regering, men den sidste ministerrokade er ikke med. Laver man det selv, kan man selv styre den slags. Jeg tænker at det er god læring at sige til klassen, i går var der regeringsrokade, lad os gå på sitet og få det ændret. Samfundsfag egner sig godt til denne arbejdsform, politik er dynamisk, der er hele tider ændringer, så der kan arbejdes videre gennem hele året. Man kan starte i august, og når der så sker noget nyt, så tager man det frem igen, og laver ændringer på sitet, og diskutere hvad der er sket. Det giver eleverne en følelse af at politik er dynamisk, og der sker hele tiden ændringer. Hvordan det vil være i andre fag må komme an på en prøve, men hvorfor skulle man ikke kunne lave det samme i andre fag? Jeg er startet i det små, det er mod slutningen af et skoleår, men jeg havde brug for konkrete erfaringer, både med programmet og med elevernes reaktioner. Til august er jeg klar til at gå all in, og lave et forsøg hvor den fysiske bog er væk og det hele er elektronisk og samlet i et Google site. Det skal siges at jeg har kollegaer at samarbejde med, en sidder i Roskilde, og arbejder med de samme programmer i sin klasse, og vi har lavet et forsøg med at få vores elever til at lave et fælles dokument. Hjemme har jeg en anden kollega, som er med på forsøget fra august. 2
Valg af programmer har taget nogen tid, og først troede jeg at OneNote var svaret, men her er der simpelthen for store problemer med at adskille tingene, så det hele ikke er redigerbart. Herefter vendte jeg blikke mod Google, jeg har ofte brugt Google docs til at lave gruppearbejde, og det er et velkendt værktøj for mange elever og lærere. Ligeledes er Google drev brugt ofte brugt til deling af dokumenter. Som ramme bruger jeg et Google Site, det er her det hele samles. Der kan skrives direkte i Google site, men der kan også indlejres Google docs i et site. Screendump 1. Google Site forside om Dansk Politik Ovenfor er vist forsiden til mit Google site, som jeg har lavet forsøg med i en klasse. Det er ganske nemt at navigere rundt i på siden, og ligner en almindelig hjemmeside. Læreren kan ved hjælp af menuen til venstre lave kapitlerne, så man sikre at komme omkring de emner man skal. Opstår der spændende emner undervejs så er det nemt at sætte et nyt menupunkt ind. Sitet er tænkt således, at der laves en skabelon, og hvis der er 10 klasser der har samfundsfag, så starter de alle ud med den samme skabelon der er ingen grund til at alle lærere skal lave det samme, er der individuelle ønsker kan de komme hen ad vejen. Her er det faste pensum angivet med sider og undersider. Der kan være tekster og links til rådighed. Ligesom der kan være opgaver, afleveringer, quiz er og så videre. Når undervisningen starter er der samme udgangspunkt, men igennem året udvikler hver klasse sin side. 3
Det er klassen der sammen med læreren laver indholdet. Når året er gået vil der være ganske store forskelle på siderne fra klasse til klasse. Men der er stadig mulighed for at arbejde sammen med andre klasser, et google dokument kan sagtens indlejres på 2 eller flere sites, og der er ingen geografisk begrænsning. Har klassen en venskabsklasse i udlandet, ville det være oplagt at lave et projekt indenfor sitet om f.eks. et internationalt politisk emne. I mit forsøg har jeg indlejret et Google dokument i sitet, således at eleverne ved et klik kan gå over i dokumentet og arbejde. Screendump 2. Google Site med indlejrede Google Docs. Ovenfor er der klikket på den side under politiske partier hvor Enhedslisten er beskrevet. Der er kun lige en kort indledning der er skrevet i selve sitet. Under dette er der 2 tekstbokse, som er de to Google Docs der vises. Man bestemmer selv hvor stor vinduet til dokumentet skal være, men det er 4
muligt at læse hele dokumentet inde i sitet, uden at skulle gå i Google Docs. Man kan ikke redigere i et Google dokument inde i sitet, her er det nødvendigt at klikke på åbn linket nederst ved hvert dokument. Det bringer en over i Google Docs. Det har også den fordel at man kan styre hvem der kan redigere hvad. Screen dump 3. Google dokument. Ovenfor er vist en tekst der handler om Enhedslistens velfærdspolitik. Når man er i Google Docs er det muligt at arbejde sammen, om et dokument, jeg havde lavet det meget klassisk, med grupper der skulle arbejde med hvert deres parti. Senere vil jeg beskrive de aktuelle erfaringer fra klasserummet. I Google Docs er der en række værktøjer som både elever og lærere kan bruge, et godt værktøj er kommentarfeltet, nedenfor er et eksempel hvor jeg beder om en uddybning af spørgsmålet. Ideelt set skulle eleverne også bruge dette felt, men det fandt ikke anvendelse i denne omgang, mere om det senere. 5
Screen dump 4. Lærerkommentar. Et sidste værktøj jeg vil fremhæve i denne omgang er revisonslisten. Det er muligt at se hvad hver enkelt kursist laver, og hvilke ændringer der er foretaget i dokumentet. Det er et værktøj der er meget afslørende, men kræver at hver elev bruger sit eget login. I nedenstående eksempel, er der brugt et fælles login, kursist randers, og en anden kursist er på som anonym, så det viser ikke om det er 2 kursister der har lavet det hele. Men det er muligt at klikke på revisionslisten, og så se hvem der har skrevet hvad. Hvis man vil bruge det her værktøj aktivt, er det vigtigt at hver kursist har sit eget genkendelige login. De digitale medier giver vide muligheder for kontrol, og det kunne være interessant at se, om man vil få en ændring i arbejdsindsatsen og rollefordelingen hvis man viste eleverne at man kunne se hvem der havde skrevet hvad? Screen dump 5. Revisions historie 6
Endelig er der den fordel at man kan have sitet fremme på tavlen, når lærerens computer er forbundet med projektoren, så kan man let vise noget, og man kan vise til hele klassen hvordan en enkelt gruppe arbejder. Det giver en form for fællesskab, alle kan kigge med. Observationer fra klasserummet. Jeg har afprøvet mit Google site i nogle samfundsfags timer. Jeg må betegne mig selv som den observerende praktiker. Det giver nogle udfordringer at skulle observere samtidig med at man er lærer, og det vil være nemmere at sidde bagerst i klassen og notere sine observationer. Omvendt er der den fordel, at man kender sin klasse, og man kan se nogle reaktionsmønstre når man ændre på ting, det er en fordel som man har som lærer, når man er i klassen to gange om ugen. Jeg har også prøvet at have forskere siddende i klassen, og det ændrer klart klassens opførsel, i hvert fald den første time, herefter er der en tendens til at man glemmer de fremmede, og opfører sig som man plejer. Jeg har lavet noter under og især efter timen, de er vedlagt som bilag, helt uredigeret. De kan betegnes som refleksioner fra den udøvende praktiker, det er ting jeg ser, og som andre måske ikke ville lægge mærke til. Jeg er ikke kun observatør, jeg er både med i processen, men kan også stå udenfor og observere. Jeg ved det er en fortolkningsproces, og det er mig der har valgt det ud jeg synes er vigtigt. Fortolkningsprocessen betyder at det jeg ser, ser jeg fra et bestemt synspunkt, og det er lærerens. Det betyder at jeg som lærer kan se noget som andre ikke kan se, og min erfaring gennem lang tid, gør mine observationer anderledes. Alle mulige andre, som indtager andre roller vil givetvis fokusere på noget andet. Selv om det har været et kort forløb, så er det faktisk en god ide at føre en slags logbog når man prøver nye ting af. Det har i hvert fald hjulpet mig med ting, som jeg ikke vil gøre igen. Jeg har lavet en oversigt over mine observationer: En i gruppen skriver for hele gruppen. Skriver på samme pc. Rette i andres indlæg (samme gruppe). Rette i andres indlæg (andre grupper). Kopiere fra nettet. Kendskab til arbejdsmetode generelt. Forventning om godkendelse fra læreren. Forventning om præcis angivelse om hvor meget der skal skrives. Manglende forståelse af hvad det vil sige at arbejde sammen, og i samme dokument. Gruppe der deler opgaven mellem sig, hvem laver hvad, og lad os blive færdige. 7
Det er interessant at observere hvordan grupper arbejder sammen, en gruppe har valgt at skrive på en pc, og det er jo netop det jeg ville ud over. Når jeg så beder dem om alle at skrive deres bidrag, så sender de pc en på omgang. En anden dag har jeg samme situation, og jeg prøver nu at forklare dem hele ideen med at arbejde på den måde. De er ikke helt overbeviste, men de kan se at det er smart at man har et dokument i skyen, så det ikke forsvinder, eller nogen glemmer det, eller der sker andet. Men som en kommenterer, så er det heller ikke nemt at slippe for at lave noget. En anden gruppe har valgt en skribent, de andre surfer rundt og diktere hvad der skal skrives. Det vil sige at to surfer rundt på relevante sider, den sidste er på Facebook indtil jeg kommer forbi. Det er ikke nemt at få nogen til at rette i andres dokumenter. Det er lettere at rette noget når man er i samme gruppe, småting som en stavefejl, eller et ord der mangler rettes nemt af andre. Nedenfor er et eksempel på to kursister der har arbejdet samtidigt i et dokument. Så det er muligt at skrive på en gang, og rette i hinandens. Screen dump 6. To kursister arbejder på en gang. Sværere er det at få nogen til at rette i andre gruppers arbejde. Der er en meget traditionel opfattelse af at når man har delt opgaverne, i det her tilfælde partierne mellem sig, så er det det. Der kan være to ting der gør sig gældende, man synes ikke det er retfærdigt at man skal lave andres arbejde, eller man vil ikke blande sig, lave noget forkert. Hvis man vil have nogen til at lave noget i en anden gruppe, så skal man lade en elev flytte gruppe. Det kan godt lade sig gøre, en gruppe hvor der en dag er kun er en deltager, så kan man godt få en til at gå over og hjælpe. Men man vil ikke sidde i sin egen gruppe, og så være på siden hvor en anden gruppe arbejder. Det er ret interessant, hvordan grupper opfører sig, hvordan gruppedynamikken spiller ind, man vil ikke blande sig, der kan også være en tendens til at man ikke vil føre sig frem, den dygtige elev vil ikke overtrumfe andre. Et generelt problem i undervisningen er internettet og kopiering, der bliver lavet copy-paste rigtig meget, og det er ikke noget der er værrere fordi vi arbejder med på den måde vi gør, jeg vil påstå at hvis jeg havde bedt dem om at aflevere 2 sider i hver gruppe, udskrevet på papir, så var der endnu mere der var kopieret ind fra internettet. Når flere er i samme dokument, vil der internt komme en bemærkning, hvis der pludselig flyver et stort tekstafsnit ind i det fælles dokument. Når man arbejder kollaborativt i et fælles dokument så kan man koble en computer til den interaktive projektor, og så kan man vise både sitet, og de enkelte gruppers arbejde for hele klassen. Det vil jeg 8
mene vil kunne begrænse mængden der kopieres ind i dokumentet, og hvis det netop er ens side der vises, så gør man det slet ikke. Som lærer kan man en gang imellem løbe alle dokumenterne igennem, og så kan man undre sig hvis der pludselig er en meget stor tekstmængde på en side, ligesom man kan bemærke hvis en gruppe ikke får lavet noget. Der er to elementer i det her, der er selvfølgelig kontrol, men der også en skabelse af et fælles rum, hvor det er et fælles projekt at lave et site. Denne sidste fællesskabsfølelse tror jeg ville komme meget mere i fokus hvis det var et projekt man startede ud med dag 1. Jeg troede egentlig at Google dokumentet var mere kendt, og jeg synes jeg hører mange lærere der anvender det. Men det er ikke fordi der er stor sikkerhed i det. Hvis man anvender Google docs til et enkeltstående stykke arbejde, f.eks. en brainstorm, så kan selvfølgelig ligge et link ud, og så behøver man ikke et login. Et login er nødvendigt hvis man arbejder i et Google site, og jeg fornemmer at e-mail er ved at glide ud af elevernes dagligdag, det er ikke noget man lige tjekker hver dag, og skal man i kontakt hurtigt med dem, så er det sms eller Facebook. Endelig kan man tale til fornuften, når der kopieres tekst ind, er det ofte i alt for store mængder, og det bliver heller ikke redigeret, så man må tale om at det her er deres eget produkt, det er noget de skal arbejde videre med. Et argument om, at det skal være noget alle skal gide læse, kan være velegnet, og man kan jo direkte spørge, om det er noget de selv gider læse. Som alt andet er det her en arbejdsmetode der skal øves, og man skal være klar over målet, og anvendelsen. Det er vigtigt at have et ejerskab, og måske ligefrem en stolthed over det producerede. Den traditionelle skoleform er dybt forankret i os alle, man laver det man bliver bedt om, man aflevere eller bliver overhørt, og så bliver det godkendt. Men her bliver det ikke nødvendigvis godkendt af læreren, det kan ligeså godt blive godkendt af fællesskabet, det er en proces at ændre den vane, ofte bliver jeg kaldt på, og spurgt om det her er ok, og så kan jeg spørge hvad de andre synes i gruppen, og så får jeg måske lige spørgsmålet igen. Det bliver en proces at ændre det her, og det ville selvfølgelig blive lettere hvis arbejdsformerne var ens i flere timer. Jeg forstår udmærket at det er svært at omstille sig, den her klasse har igennem året også arbejdet med Wiki, så de er ikke helt på bar bund, men hvis man om tirsdagen har afleveret matematik på papir, og om onsdagen har afsendt en dansk stil skrevet i Word elektronisk, så er det helt andet at skulle samarbejde i et google dokument, hvor kravene ikke er stillet klokkeklare op, og hvor læreren ikke retter med rødt. Hvor meget skal man så skrive, er et typisk spørgsmål, og et svar kunne være, så meget som er nødvendigt for at beskrive det du skal. En enkelt gruppe der skal skrive om Venstre får ikke lavet så meget den første gang, men som de pligtopfyldende piger de er, så kommer der et færdigt dokument frem i næste time, de har lavet det hele i Word og sat det sammen. Desværre er der en fejl i en graf over mandat udviklingen, det var det Radikale Venstre de har fået sat ind. Det var de ikke glade for at få at vide, og der er irriterende at rette noget, når man føler at det sidste punktum er sat. Dette eksempel viser den udfordring det er at arbejde i en prodsage arbejdsform, hvor man aldrig er færdig, og så i en gammel tænkning, hvor man skaber et færdigt produkt. 9
Sidste observationspunkt er selve samarbejdet, det er ikke nemt at være fælles om et dokument, og arbejde mere frit, hvor alle bidrager i en fælles proces, det er bare så naturligt lige at dele det hele op, og så lave hver sin del. Det er ikke en gang sikkert man får læst det de andre i gruppen skriver. Det kunne være en start at man skrev en kommentar, såfremt man ikke vil rette i andres, måske er man usikker på at om det er fejl, og så kunne lige skrive en kommentar. Nu lyder det som om problemerne hober sig op, men mange af de udfordringer jeg omtaler her, er ting der også er udfordringer i alle mulige andre sammenhænge, man kan måske sige at de kommer mere frem når man arbejdet på den her måde. Samarbejde over distance Jeg har også lavet et samarbejde over større geografisk afstand. Jeg gav mine elever den opgave at skrive om hvad Grundloven betyder for dem, og min kollega gjorde samme, begge klasser fik samme dokument, desværre var det ikke muligt at arbejde på samme tid, og eksamensperioden gjorde at vi ikke havde så mange elever på opgaven. Men det gav alligevel en interessant vinkel. Opgaven blev givet som: skriv hvad der falder sig først ind, og bagefter må du kigge på de andres, og tilføje eller rette i dem. Desværre er der sket et eller andet, så alle indlæg står som anonymt, det forstår jeg ikke helt. Men observationen er den, at det er nemmere at rette i indlæg der er skrevet af nogen man ikke kender, så er man ikke så følsom, der er ikke noget socialt på spil, og man kan heller ikke sige gennem klassen at det skal skribenten selv rette. Endelig er det selvfølgelig også rart hvis man er dygtigere end nogen på en anden skole, og især hvis de ikke kan hører hvad man siger. 10
Screen dump 7. Samarbejde over distance Efter mit eksperiment, så er det interessant at tjekke om det jeg har observeret som praktiker, også har et sammenfald med teorien. Jeg vil her kigge på om der er et sammenfald i mine observationer sammenlignet med det Bruns beskriver teoretisk, og ligeledes om der er sammenhæng mellem Tække og Paulsens SME forsøg. Den arbejdsmåde jeg har beskrevet med Google site og Google docs er netop at gøre eleverne til producenter, og føre dem væk fra at være forbrugere eller brugere af allerede fremstillet materiale. Eleverne bliver skabere af deres egne materialer, og er blevet produsers. Hele tankesættet med at arbejde med produsage stemmer overens med tankerne fra socialkonstruktivismen, tanken om at viden tilegnes ved deltagelse i et fællesskab og ved fælles forhandlinger ligger helt i tråd med at gøre eleverne til producenter af deres egen i-bog. Netop at læring er en social aktivitet og computeren er et medie for kommunikation og samarbejde er helt i tråd med tankesættet bag klassens i-bog. Socialkonstruktivismen lægger op til problemorienteret projektarbejde med læreren som vejleder. Så i den sammenhæng må mit i-bogs projekt klart bygge på en socialkonstruktivistisk tankegang. 11
Litteratur: Bang, Jørgen (2005) og Dalsgaard, Christian. Samarbejde - kooperation eller kollaboration Tidskrift for universiteternes efter-og videreuddannelse. Nr. 5, 2005. Bang, Jørgen (2011) og Dalsgaard, Christian: Læring i videnssamfundet. Læring og medier (LOM) nr. 5-2010. Baym, Nancy K: Personal connections in the digital age. Polity 2010. Bruns, Axel (2009): Blogs, Wikipedia, Second Life and Beyond Peter Lang 2009. Dalsgaard, Christian (2011): Vidensmediers liv på nettet. Fra Hans Jørgen Nielsen: Nye Vidensmedier Samfundslitteratur 2011. Tække, Jesper (2013) og Paulsen, Michael: Sociale medier i gymnasiet. Unge pædagoger 2013. Henrik Mikkelsen Randers HF & VUC 12