Lyngby-Taarbæk Kommunes høringssvar til vandplanerne

Lyngby-Taarbæk Kommunes høringssvar til vandplanerne Lyngby-Taarbæk Kommunes har nedenstående bemærkninger til Vandplan Hovedopland 2.3. Øresund og de to forslag til Natura 2000-planer 2009-2015 Natura 2000-område nr. 144, Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave, Habitatområde H191 og H251, og Natura 2000-område nr. 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov, Habitatområde H123 og Fuglebeskyttelsesområde F109 som Miljøcenter Roskilde (Naturstyrelsen) sendte i høring den 4. oktober 2010. 1 Vandplaner 1.1 Generelle bemærkninger Høringsprocessen og præsentation af materialet Vandplanerne blev sendt i høring i oktober 2010 i 6 mdr. frem til 6. april 2011. På dette tidspunkt var de tekniske baggrundsnotaer endnu ikke færdige, og der skulle først nedsættes arbejdsgrupper. Disse arbejdsgrupper skulle arbejde videre med datagrundlaget og med virkemidlerne, herunder kvantificere grundlaget for spildevand, vandløb, vandindvinding, sørestaurering og markvanding. Vi har endnu ikke modtaget arbejdsgruppens resultater med væsentlige dele af datamaterialet. Det betyder, at der ikke har været den nødvendige tid til at inddrage disse i høringssvaret i forhold til den politiske behandling. Der tages derfor forbehold for eventuelle supplerende mærkninger, som kan blive eftersendt. Det er vurderingen, at tidsperioden til implementeringen af vandrammedirektivet er urealistisk. På grund af den lange tid, det har taget at få sendt planerne i høring, er der i den sidste ende meget kort tid til at få den nødvendige faglige viden og etablere det økonomiske fundament til at nå målene og implementere dem. Sigtet i vandplanerne bør være mere langsigtet end 2015 det er ikke realistisk at nå målene, f.eks. på spildevandsområdet, inden for denne korte tidsramme, hverken rent planlægningsmæssigt eller økonomisk. Lyngby-Taarbæk Forsyning forventer store investeringer til bl.a. udbygning af kloakker. Beregning af udgifterne til udbygning af kloaksystemerne viser en udgift på ca. 234 mill. kr., heri er ikke medregnet udbygning i forhold til klimaforandringer, som nødvendigvis må indgå allerede nu i forbindelse med renoveringerne, selv om det ikke er et krav i denne planperiode. En sådan udbygning er urealistisk at gennemføre i én planperiode. Se i øvrigt bilag 1 med Lyngby- Taarbæk Forsynings bemærkninger. Lyngby-Taarbæk Kommune har fundet det meget svært at få et samlet overblik over konsekvenserne af vandplanen for kommunen. Materialet er meget uoverskueligt opbygget og som nævnt, er vigtige dele af datamaterialet kommet alt for sent i høringsprocessen, hvilket har gjort det meget vanskeligt at besvare høringen tilfredsstillende. Det har desuden været uklart, hvilke af de bemærkninger, som blev sendt til Naturstyrelsen i forbindelse med den tekniske forhøring, der er blevet indarbejdet til denne høring. Nogle bemærkninger er taget til efterretning, mens andre ikke er. Det har derfor været svært at vide, om det har været meningen eller en fejl, at det ikke er blevet taget til efterretning. Det vil derfor være en god ide, hvis der blev udarbejdet en hvidbog til kommunerne, hvori det begrundes hvorfor og hvilke af kommunens bemærkninger, der er indgået i vandplanen. I kortmaterialet der findes på nettet, er der er mange GIS-lag, hvilket generel er positivt, men det er et problem, når det ene lag overruler det andet, f.eks. hvis der er 2 farver på én prik og der kun vises den ene farve, så information tabes eller bliver sløret. Naturstyrelsen har været meget samarbejdsvillig og deltaget i møde med kommunen, hvilket har været meget konstruktivt og afklarende. 1

Der tages forbehold for økonomien til at gennemføre eventuel indsats, idet Lyngby-Taarbæk Kommune går ud fra, at såvel den praktiske indsats såvel som den administrative indsats finansieres af Staten. Overvågning Lyngby-Taarbæk Kommune finder det er nødvendigt at staten etablerer et overvågningsprogram, der muliggør en beskrivelse af den nuværende tilstand og kan sikre en tæt opfølgning på effekten af de foranstaltninger der gennemføres i vandplanen. Overvågningsprogrammet bør afspejle de betydelige investeringer, der må forventes at kunne dokumentere effekterne på et niveau, der svarer til disse. Det er desuden nødvendigt at kunne dokumentere effekten af tiltag over for borgerne. En problemstilling som er presserende er at afklare, hvornår der vil ske en kortlægning af de arter, som endnu ikke er blevet kortlagt og hvis udbredelse derfor ikke er kendt. Der skal være foretaget en kortlægning, inden der kan gøres målrettede indsatser. Miljøfremmede stoffer Lyngby-Taarbæk Kommune mener ikke, der er tilstrækkelig viden om miljøfremmede stoffer til, at den fremtidige udfordring som følge af klimaforandringerne med afledning af mere tag- og overfladevand til vandområderne kan håndteres miljømæssigt forsvarligt. Der er behov for udvikling af overordnede værktøjer og retningslinjer, som gør det muligt at vurdere, hvornår et givet stof udgør et problem for et givent vandområde. Det ikke kan udelukkes, at den ukendte indvirkning af miljøfremmede stoffer kan være et stort problem. Som det er i dag, er der mange fremmedstoffer, hvor den enkelte kommune uden at have forudsætninger og viden skal vurdere, om de konkrete stoffer udgør et problem ved afledning til et vandområde. Konkret har Lyngby-Taarbæk Kommune behandlet ansøgninger om udledning af tagvand fra tage belagt med kobber og zink, samt et tag belagt med cedertræ og behandlet med brandhæmmer. Der er brug for mere konkrete anvisninger til, hvornår det er at betragte som en regnbetinget udledning eller en særlig udledning, som hører under bekendtgørelse 1022 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Tilsvarende er der i Lyngby-Taarbæk Kommune flere ejendomme, hvor effekten af udsivning fra forurenede grunde til vandområder bør undersøges. Miljømilliardprojektet Hvis forudsætningerne for miljømilliard projektet viser sig ikke at holde stik eller ikke at have de forventede effekter, går kommunen ud fra, at der vil blive udarbejdet en ny vandplan fra Statens side. 1.2 Vandløb Taarbæk renden Rørlagt vandløb (obs. forkert placering) Taarbækdalsvej renden Figur 1. Mål god økologisk tilstand Taarbæk renden (Fig. 1) er for den øvre åbne del målsat i Regionplan 2005, mens den nedre del af vandløbet er rørlagt i Edelslundvej og optaget i kommunens spildevandsplan. Der gøres 2

opmærksom på, at vandløbets forløb (den rørlagte del) er ikke korrekt. I vandplanen er angivet at spærringen ved Øresund skal fjernes. Figur 2. Ikke målopfyldelse i vandløb 2015 - Figur 3. Indsatskrav ændret vedligeholdelse Med hensyn til den åbne del af Taarbæk renden er der i henhold til kort på webgis over indsatkrav og kort over målopfyldelse tilsyneladende uoverensstemmelse. Af kort over målopfyldelse fremgår det, at der ikke er målopfyldelse i 2015 (Fig. 2), mens der af kort over indsatskrav ikke fremgår, at der skal ske en indsats (Fig. 3). Det fremgår desuden heller ikke, at målopfyldelse er udskudt til næste planperiode. I vandplanens kortbilag 4 over krav til fysiske forbedringer, fremgår det heller ikke, at der er indsatskrav. Det er uklart hvad der er korrekt er der målopfyldelse, eller skal der ske en indsats? Taarbækdalsvej renden (Fig. 1) er i den øvre åbne del ikke målsat i regionplan 2005, og den nedre del er rørlagt i Taarbækdalsvej og optaget i kommunens spildevandsplan. De to rørlagte vandløb samles i ét rør i Edelslundvej og løber ud i samme punkt i Øresund (Fig. 1). Rørene er optaget i kommunens spildevandsplan, og er derfor ikke at betragte som vandløb. Lyngby - Taarbæk Kommune mener derfor, at de er at betragte som tekniske spildevandsanlæg og bør behandles som sådan. Derfor vurderes det ikke korrekt, som det fremgår af kort på webgis, at der bør være et indsatskrav om genåbning af et rørlagt vandløb, og at spærringen ved Øresund skal fjernes, da dette er et overløbsbygværk. Mølleåen Slusen ved Frederiksdal I kortbilaget til vandplanen over fysiske forbedringer samt på kort i webgis, er angivet et indsatskrav om, at spærringen ved Frederiksdal skal fjernes. Ved møde med Naturstyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune d. 12. januar 2011, bekræftede Naturstyrelsen, at dette var en fejl. Mølleåen - generelt Stærkt modificerede vandområder er defineret som vandområder der, som resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet er ændret i så væsentlig grad, at god økologisk tilstand ikke kan opnås. Lyngby-Taarbæk Kommune påpegede derfor i den tekniske forhøring af vandplanerne, at dette netop var tilfældet for Mølleåen, der er præget af de 9 opstemninger, der er i systemet nedstrøms Furesø og foreslog derfor, at Mølleåen fremover karakteriseres som stærkt modificeret. Af høringsforslaget til vandplanen fremgår, at Naturstyrelsen har taget kommunens bemærkninger til efterretning om, at Mølleåen fra Frederiksdal til udløb ved Øresund, bør karakteriseres som stærkt modificeret og med miljømålet "godt økologisk potentiale". 3

I kort på webgis fremgår imidlertid, at der i Mølleåens nedre del fra Lyngby Mølle og til Øresund er tidsfristudskydelse mht. at fjerne spærringerne. Dette er kommunen derfor uforstående overfor og opfatter det som en fejl i webgis, der endnu ikke er blevet rettet. Desuden svarede Lyngby-Taarbæk Kommune i forbindelse med den tekniske forhøring af vandplanen, at det bl.a. på baggrund af konsulentrapport udarbejdet i forbindelse med miljømilliardprojektet vurderes, at der kan blive pladsmæssige problemer med at anlægge omløbsstryg af tilstrækkelig længde i den smalle ådal, uden at komme i konflikt med kulturhistoriske interesser herunder, at omløbsstryg vil påvirke Mølleåens særlige karakter som industriens vugge negativt. Lyngby-Taarbæk Kommune mener derfor af ovenstående grunde ikke, at det fremover bør overvejes at fjerne spærringerne i Mølleåen. Mølleåen mellem Furesø og Lyngby Sø Miljømålet for denne strækning er godt økologisk potentiale, faunaklasse 4, men tilstanden er p.t. ukendt. Det fremgår ikke på webgis kortene, om målopfyldelse for denne strækning er udskudt til næste planperiode, men det er opfattelsen, at dette er tilfældet. Det skal dog bemærkes, at der i Naturstyrelsens oversigt over operationel overvågning af vandløb ikke fremgår, at denne strækning skal overvåges eller undersøges. Lyngby-Taarbæk Kommune mener dette vil være nødvendigt for at kunne vurdere, om der sker målopfyldelse og for at kunne vurdere effekten af Miljømilliardprojektet. Mølleåen mellem Lyngby Sø og Nymølle Miljømålet for denne strækning er godt økologisk potentiale, faunaklasse 4, men tilstanden er moderat økologisk potentiale. Det fremgår på webgis kortene, at der ikke er målopfyldelse for denne strækning. Udsættelsen skyldes mangel på faglig viden mht. til fjernelse af spærringerne. Lyngby - Taarbæk Kommune mener som oven for nævnt ikke, at det fremover bør overvejes at fjerne spærringerne i Mølleåen. Det bemærkes, at der i Naturstyrelsens oversigt over operationel overvågning af vandløb, ikke fremgår at denne strækning skal overvåges eller undersøges. Lyngby- Taarbæk Kommune mener dette vil være nødvendigt for at kunne vurdere, om der sker målopfyldelse og for at kunne vurdere effekten af Miljømilliardprojektet. Mølleåen mellem Nymølle og Øresund Miljømålet for denne strækning er godt økologisk potentiale, fauna klasse 4, og tilstanden er godt økologisk potentiale, derfor er der allerede opnået målopfyldelse (Fig. 4). Samtidig er ønsket om fjernelse af spærringerne på denne strækning udskudt til næste planperiode (Fig. 5). Der mangler en begrundelse herfor. Figur 4. Ikke målopfyldelse i vandløb 2015 målopfyldelse i vandløb 2015 Figur 5. Udskyldelse af tidsfrist på grund af spærringer 4

1.3 Søer Alle søer beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune har målsætningen god økologisk tilstand. Der er kun krav til indsats for Fuglsangssø, mens der ikke er krav til indsats i kommunens øvrige søer i denne planperiode. Dog er der bemærkninger til følgende søer: Fuglsangssø Fuglsangssø er målsat med god økologisk tilstand, men tilstanden er moderat økologisk tilstand, det vil sige, der skal ske en indsats. Indsatsen er biomanipulation, i dette tilfælde opfiskning af karper, da karperne i søen sandsynligvis medvirker til at fastholde søen i en moderat tilstand. Det skal dog bemærkes, at der i Naturstyrelsens oversigt over operationel overvågning af søer ikke fremgår, at søen skal overvåges eller undersøges, da den er under 5 ha. Det betyder, at det ikke kan dokumenteres, at der er en effekt af en biomanipulation, med mindre kommunen selv overvåger søen. Furesø Furesø er målsat med god økologisk tilstand og dette mål har været opfyldt fra 2005-2009, og det forventes at målet også er opfyldt i 2015. Dette skyldes muligvis at søen er blevet iltet i årrække og måske også en øget kvælstoffjernelse. Iltningsprojektet er kun finansieret til og med 2012. Det kan ikke udelukkes, at når iltningen ophører, at det vil være nødvendigt med en yderligere indsats over for den eksterne belastning. Der er derfor blevet nedsat en arbejdsgruppe mellem Furesø, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommuner, som skal arbejde videre med, hvad der skal ske med Furesø efter 2012. Gruppen skal bl.a. beskæftige sig med belastningsopgørelser, udarbejdelse af en sømodel og iltningsproblematikken efter 2012. Lyngby-Taarbæk Kommune opfordrer Naturstyrelsen til at indgå i dette arbejde med eksempelvis supplerende undersøgelser således, at det fremover bliver muligt at administrere den fremtidige tilstand på baggrund af konkret viden. Lyngby-Taarbæk Kommune forventer, at en restaurering af Furesø efter 2012 medfinansieres af Staten. Kollelev mose Det fremgår af det tekniske baggrundsnotat samt at kort på webgis, at søerne er målsat med god økologisk tilstand og tilstanden i dag vurderes at opfylde målet, hvorfor der ikke er behov for yderligere indsats i oplandet til søerne. Af vandplanen fremgår imidlertid, at der kun er delvis målopfyldelse, og at der er tidsfristforlængelse på grund af tekniske årsager og manglende viden. Lyngby-Taarbæk Kommune vurderer, at man ikke på nuværende tidspunkt kan udtale sig om, hvorvidt der vil være målopfyldelse i 2015, idet der stadig er overløb til søen, som skal afskæres / reduceres. Der er de sidste par år set en svag stigning i fosforkoncentrationen, formentlig som følge af overløb, eller måske fordi aluminiumsbehandlingen er aftagende. Det skal ligeledes påpeges, at der er 3 søer i Kollelev Mose, hvoraf den ene ikke er blevet aluminiumsfældet, denne sø har stadig en stor pulje af ortho-p. Lyngby-Taarbæk Kommune vurderer derfor, at der ikke er målopfyldelse og at en tidsfristforlængelse vil være fint i tråd med, at kommunen vil monitere bassinerne indtil effekten af afskæring / reduktion af overløb er kendt. Herefter vil eventuelle tiltag kunne iværksættes og inddrages i den efterfølgende vandplan. Stokkerup Dam Af vandplanens s. 18 fremgår, at der ikke er opstillet miljømål for bl.a. Stokkerup Dam, men af webgis kort fremgår, at Stokkerup Dam er målsat med god økologisk tilstand, og at nuværende tilstand er moderat økologisk tilstand. Lyngby-Taarbæk Kommune vil gerne have oplyst, om der skal ske en indsats. 1.4 Spildevand RBU punkter på webgis kortene er forkerte, f.eks. er overløb ved Strandvejen placeret et stykke ude i Øresund, mens overløb ved Furesøen er placeret et stykke inde i land. Det er blevet afklaret sammen med Naturstyrelsen, at det skyldes, at der er indberettet i to forskellige koordinatsystemer. Dette vil Lyngby-Taarbæk Kommune få rettet således, at alle koordinater er i Euref 89. Rettelserne vil blive sendt til Naturstyrelsen. 5

Lyngby-Taarbæk Kommune har ikke eksisterende spredt bebyggelse inden for det udpegede område og derfor ikke forventer nogen indsats i forhold til dette. Det fremgår dog af webgis kortet, at der er spredt bebyggelse. Dette er blevet drøftet ved møde med Naturstyrelsen. Se desuden det vedlagte notat fra Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S. 1.5 Grundvand Det har på baggrund af vandplanens materiale været uklart, hvor den præcise reduktion af vandindvinding skal ske for, at der kan ske målopfyldelse af de kvantitative krav på grundvandsområdet. For at konkretisere det opgjorte reduktionsbehov helt ned på boringsniveau er der uarbejdet et notat med tilhørende tabeller. Det fremgår af dette materiale, at der i Lyngby-Taarbæk Kommune er stillet krav om en reduktion i vandindvindingen fra boring DGU nr. 201.3758 med 15 % samt en reduktion på 64 % ved afværgeboringen DGU nr. 201.3918. I modelberegningen er den angivne reduktionen af indvindingen fra boringerne sket med henblik på en målopfyldelse i Tibberup Å (udspringer i Smørmosen i Gladsaxe kommune og løber ud i Roskilde fjord) samt en målopfyldelse i Gentofte Rende (udløb i Gentofte sø). Det fremgår af baggrundsnotatet (figur 3.4 ), at Lyngby- Taarbæk Kommune ligger delvist inden for det område, der kaldes undtagelseszonen, hvor der ikke skal ske reduktion i vandindvinding grundet risiko for indtrængning af grundvand i lavtliggende bygninger. Det betyder, at de ovenfor beskrevne reduktioner af grundvandsindvindingen i Lyngby- Taarbæk Kommune alligevel ikke kommer i spil. Generelle bemærkninger til den udførte modelberegning. Der er i modelberegningerne flere parametre, der resulterer i en stor usikkerhed på det konkrete resultat om reduktion af vandindvinding på boringsniveau. Sammenhæng mellem indvinding og vandføring samt nuværende indvindingsfordeling mellem kildepladser og boringer er ikke tilstrækkelig deltaljeret til at konkludere, at der skal foretages reduktioner på så deltaljeret et niveau. Kravværdierne til medianminimumsvandføringer; er ikke kvalitetssikret tilfredsstillende. Oplysningerne om medianminimum er dels baseret på egentlige målinger, dels interpolationer samt på baggrund af beregninger. Hvilket betyder, at resultatet af modelberegningerne bliver for usikre. Modelberegningerne er udført med et grid inddelt i felter på 500 m. Dette giver en stor usikkerhed på de endelige resultater specielt i relation til minimumsvandføring i små vandløb. Alle boringer indenfor en radius af 5 km af et vandløb vurderes at påvirke et vandløb. Indvindingen tilknyttet et vandindvindingsanlæg er i modellen fordelt ligeligt mellem alle aktive boringer. Dette er sjældent tilfældet i virkeligheden, hvor der kan være stor forskel på indvindingen fra de forskellige boringer tilknyttet et anlæg. Der er ikke overensstemmelse mellem de boringer, som reelt er aktive og de boringer der i databasen er markeret som aktive. Der er i modellen ikke taget højde for boringer, hvorfra der potentielt kunne indvindes en større mængde vand uden at påvirke overfladevand uhensigtsmæssigt. Det endelige resultat af arbejdsgruppens arbejde afventes, hvorfor et fyldestgørende høringssvar ligeledes vil afvente arbejdsgruppens afrapportering. Der savnes i vandplanen en mere overordnet vurdering af, hvordan samspillet mellem grund- og overflade vand vil påvirke hinanden. Det er et faktum, at der i fremtiden på grund af klimaforandringerne i højere grad vil være behov for at nedsive regn- og overfladevand. Samtidig vides at grundvandsstanden formentlig vil stige. Selvom der ikke i vandplanerne for denne planperiode er indarbejdet kriterier for klimaforandringerne, vil det være nødvendigt at tage højde 6

for dem og vurdere, hvorvidt nedsivning reelt er en mulighed, hvis grundvandstanden samtidig stiger. 2 Bilag 2.1 Lyngby-Taarbæk Forsynings bemærkninger 7