Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet i samarbejde med Pharmadanmark
Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Indhold: Side: 1. Rapportens hovedresultater 2 2. Formål med undersøgelsen 3 3. Undersøgelsens datagrundlag 4 4. Erhvervsstatus 4 5. Ansættelsesområde 8 6. Fagområde 10 7. Jobsøgning og ansættelse 16 8. Betydende faktorer ved ansættelse 21 9. Udenlandsophold 24 10. Studieophold 26 11. Tilegnede og efterspurgte kvalifikationer 27 12. Videreuddannelse 28 Nyudannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Tilrettelæggelse: Studieforvaltningen og Kommunikationsafdelingen. Det Farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet Universitetsparken 2 2100 København Ø Telefon 35 33 60 00 Rapporten offentliggjort første gang april 2008 Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 2
1. Rapportens hovedresultater I årene 2003, 2004, 2005 og 2006, dimitterede i alt 646 personer, heraf er der udsendt spørgeskema til 645 personer. I alt har 546 farmaceuter har besvaret det udsendte spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 85. Pr. 1.9.2007 var 52,8% af kandidaterne ansat i anden privat virksomhed (langt den overvejende del heraf i medicinal-, biotek- og medicoindustrien), 17,4% på apotek og 28,2% i det offentlige (i en tilsvarende undersøgelse fra 2003 var tallene 58%, 17% og 22%). Kun 0,7% af kandidaterne var uden job (for kvinderne, som udgør 72% af undersøgelsespopulationen, var ledigheden helt nede på 0,5%). Der er tale om mere end en halvering af ledigheden i forhold til 2003-undersøgelsen, hvor 1,5% var ledige. Gennemsnitligt 24 kandidater er pr år blevet ansat på landets apoteker. Det er en fremgang på 9% eller 2 pr. år i forhold til 2003-undersøgelsen. Der kan for første gang konstateres en større andel af mænd (21%) der finder ansættelse på apoteker end kvinder (16,5%). Der kan der for første gang konstateres en større andel af kvinder (54,5%) end mænd (51,5%), der finder ansættelse i den farmaceutiske industri. 70% af kandidaterne var pr. 1.9.2007 ansat i området dækket af den danske del af Medicon Valley (Storkøbenhavn). 27,5% får det første job uden at skrive en eneste ansøgning, mens 37% nøjes med at skrive mellem 1 og 5 ansøgninger før jobbet er i hus. 34% får første job uden at have været til samtale De mandlige kandidater skifter i højere grad end kvinderne job for at opnå lederstillinger, mere selvbestemmelse eller højere løn. De kvindelige kandidater skifter i højere grad end mændene job for at opnå et bedre matchende fagligt indhold eller skifter job af geografiske årsager. Kandidaterne mener, at studierelateret arbejde eller frivilligt studenterarbejde sideløbende med studiet er vigtigere for efterfølgende at få et job end eksamensgennemsnittet og specialekarakteren. Hele 38% angiver at studierelateret arbejde var af stor betydning eller af afgørende betydning for den første ansættelse. Tallet for det frivillige studenterarbejdes vedkommende er på 12%, mens henholdsvis kun 3% og 6% mener at eksamensgennemsnittet og specialekarakteren var af betydning for ansættelsen. De største misforhold mellem tilegnet viden (i løbet af uddannelsen) og efterspurgt viden (i jobsammenhæng) finder man på områderne generelle itfærdigheder, mundtlig formidlings- og præsentationsteknik, skriftlig formidlingsog præsentationsteknik hvor de nye kandidater ikke føler, de kan leve op til kravene på jobbet. Omvendt føler de sig mere end tilstrækkelig godt klædt på, når det gælder generel faglig viden og eksperimentelle færdigheder. For første gang i historien er der procentuelt flere kvinder end mænd, der kaster sig over en ph.d.-uddannelse: 13,8% af kvinderne var enten i gang med eller havde allerede afsluttet forskeruddannelsen pr. 1.9.2007. Det tilsvarende tal var for mændenes vedkommende 13,1%. I 2003-undersøgelsen var kun 9% af kvinderne i gang med eller havde afsluttet ph.d.-uddannelsen, mens det samme var tilfældet for 20% af mændene. I øvrigt viser undersøgelsen en tendens til, at farmaceuterne ansat i medicinalindustrien er på vej væk fra hardcore fagområder som analytisk kemi (1999: 8%; 2003: 5%; 2007: 2,5%), lægemiddelformulering og udvikling (1999: 10%; 2003: 8%; 2007: 6%), produktion (1999: 8%; 2003: 6%; 2007: 5,5%), farmakologi (1999: 5%; 2003: 4%; 2007: 2,5%) og over til mere administrative funktioner som registrering af lægemidler (1999: 17%; 2003: 19%; 2007: 26%), kvalitetssikring og kontrol (1999: 16%; 2003: 16,5%; 2007: 20%) og pharmacovigilance (bi- Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 3
virkningsovervågning), der med 7% nu ligger på en fjerdeplads over farmaceuternes hovedarbejdsområder i medicinalindustrien (pharmacovigilance indgik ikke som område i 2003- og 1999-undersøgelserne). 2. Formål med undersøgelsen Undersøgelsen af nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus er foretaget for Bachelor- og Kandidatstudienævnet på Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet og Pharmadanmark i efteråret 2007. I relation til BK-studienævnets løbende arbejde med at revidere og tilpasse farmaceutstudiet til de jobfunktioner farmaceutiske kandidater bestrider, til Fakultetets og Pharmadanmarks erhvervsvejledning for de kommende kandidater samt til Fakultetets markedsføringsarbejde over for potentielle studerende, er det undersøgelsens hovedformål at belyse følgende: Hvor kandidaterne finder ansættelse Hvilke fagområder kandidaterne arbejder med Kandidaternes jobsøgningsmønster Betydningen af kandidaternes specifikke valgfrie fag og fagområdet for specialeopgaven for deres ansættelse Betydningen af studierelateret erhvervsarbejde og frivilligt studenterarbejde i forbindelse med en ansættelse Betydningen af eksamensgennemsnittet og specialekarakteren for kandidaternes ansættelse Hvor mange der har været på udenlandsophold som en del af uddannelsen Udbyttet af studieophold på apotek Hvilke værdier farmaceuter vægter højst i forbindelse med ansættelse Hvilke kvalifikationer kandidaterne mener at have tilegnet sig i løbet af uddannelsen, og hvilke de mener arbejdsgiverne lægger vægt på Andelen af kandidater der går i gang med videreuddannelse (herunder ph.d.- uddannelse) En lang række af ovenstående spørgsmål er belyst både for kandidaternes første ansættelse og for den nuværende ansættelse (status pr. 1/9-2007). Den undersøgte gruppe farmaceuter er 1-4 år gamle kandidater (kandidater fra årgangene 2003-2006). Det erhvervsmønster, der fremkommer på baggrund af undersøgelsen, antages at vise tendenser, der kan tages som udtryk for de kommende års kandidaters erhvervsmuligheder. Undersøgelsen er varetaget af chefkonsulent Lærke Vester-Andersen, kommunikationschef Jesper Munck, overassistent Nicole Probst og projektkoordinator Ivalo Uhrskov Jensen i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af konsulent Jakob Bjerg Larsen (Pharmadanmark) og studieleder Tommy Nørskov Johansen. I rapporten henvises til tidligere tilsvarende undersøgelser, som blev udført i henholdsvis efteråret 1999 og 2003. Undersøgelserne omfattede i lighed med denne 1-4 år gamle kandidater. I 1999 indgik 470 personer, svarende til 94% af kandidaterne. Resultaterne er sammenfattet i rapporten Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus pr. 1. september 1999. I 2003 indgik 528 personer, svarende til 91% af kandidaterne. Resultaterne er sammenfattet i rapporten Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus pr. 1. september 2003. Begge rapporter kan læses på www.farma.ku.dk/publikationer. Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 4
3. Undersøgelsens datagrundlag I årene 2003, 2004, 2005 og 2006, dimitterede i alt 646 personer, heraf er der udsendt spørgeskema til 645 personer. I alt har 546 farmaceuter har besvaret det udsendte spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 85. Datagrundlag Kandidatår Kvinde Mand Total Antal % Antal % Antal % 2003 75 14% 37 7% 112 21% 2004 124 23% 43 8% 167 31% 2005 89 16% 32 6% 121 22% 2006 105 19% 41 7% 146 26% Total 393 72% 153 28% 546 100% Figur 3.1 Besvarelser fordelt på kandidatår og køn. 4. Erhvervsstatus Kandidaternes angivelse af deres erhvervsstatus i henholdsvis nuværende job (status pr. 1.9.2007) og første job. For 205 (38%) af kandidaterne er der med jobbet pr. 1.9.2007 tale om det første job. Mændene udgør en tredjedel af de nyuddannede farmaceuter, der blev ansat på apotekerne. Erhvervsstatus pr. 1.9.2007 Kvinde Mand Total Antal % Antal % Antal % Privat apotek 63 16,3% 31 20,4% 94 17,4% Anden privat virksomhed 204 52,6% 81 53,3% 285 52,8% Offentlig virksomhed 115 29,6% 37 24,3% 152 28,2% Arbejdsledig 2 0,5% 2 1,3% 4 0,7% Ikke arbejdssøgende 4 1,0% 1 0,7% 5 0,9% Total 388 100% 152 100% 540 100% Figur 4.1 Erhvervsstatus i nuværende job pr. 1.9.2007 (6 personer har ikke angivet erhvervsstatus). Erhvervsstatus første job Kvinde Mand Total Antal % Antal % Antal % Privat apotek 117 30,5% 46 31,5% 163 31% Anden privat virksomhed 149 39% 59 40,5% 208 39% Offentlig virksomhed 117 30,5% 41 28% 158 30% Total 383 100% 146 100% 529 100% Figur 4.2 Erhvervsstatus i første job (17 personer har ikke angivet erhvervsstatus). Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 5
Figur 4..3 sammenligner erhvervsstatus for det første job og det nuværende job. For at kunne sammenligne tallene fra figur 4.1 og figur 4.2 er arbejdsledige og ikke arbejdssøgende trukket ud af talmaterialet fra tabel 4.1. Procenterne er derfor og- så korrigeret (udregnet på de personer som var i arbejde). 60 53 50 39 % 40 30 20 31 18 30 29 Første job Nuværendee job 10 0 Privat apotek Andenn privat virksomhed Offentlig virksomhed Figur 4.3 Erhvervsstatus i første og nuværende job (status pr. 1.9.2007) Af figur 4.3 ses det, at 31% af de nyuddannede kandidater i første omgang søger ansættelse på apotek. I løbet af de første år ses et fald, således at 18% er ansat på apotek i nuværende job. På samme måde, om end i langt mindre målestok, ses en vandring fra offentlig virksomhed. Afgangen modsvares af en stigning inden for an- den privat virksomhed. Området anden privat virksomhed vil for mere end 4 år gamle kandidater yderlige- re øges til skønnet ca. 60%, da kandidater, som på undersøgelsestidspunktet er ph.d.-studerende (og dermedd angiver offentlig virksomhed som ansættelsesom- råde i dette undersøgelsesmateriale) efter endt forskeruddannelse i de fleste tilfæl- de søger ansættelse inden for Anden privat virksomhed. Her arbejderr de typisk med forskning og udvikling i den farmaceutiske industri. Med samme begrundelse blev det i 2003-undersøgelsen anslået, at det samlede antal farmaceutiske kandida- ter i anden privat virksomhed ville komme op på ca. 65%. Nyuddd annede farmac euters erhvervsstatus 2007 Side 6
I fig. 4. 4 sammenlignes nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus i 2007 (status pr. 1.9. 2007) med tilsvarende fra de to tidligere undersøgels ser i 1999 og 2003. Ar- bejdsledige omfatter alle personer, der har anført at være fuldtidsarbejdsledige. Ik- ke-arbejdssøgende er personer, som ikke søger job - eksempelvis grundet barsels- orlov/forældreorlov 60 52 58 52,8 50 40 30 20 18 17 17,4 26 22 28,2 1999 2003 2007 10 0 Privat apotek Anden privat virksomhed* Offentlig virksomhed 2,5 1,5 0,7 Arbejdsledig 1 1,5 0,9 Ikke arbejdssøgende Figur 4.4 Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus (procentvis fordeling). * Området anden privat virksomhed vil for mere end 4 år gamle kandidater yderligere øges til skønnet ca. 60% i 2007, da kandidater, som på undersøgelsestidspunktet er ph.d.-studerende (og dermed angiver offentlig virksomhed som ansættelsesområde i dette under- søgelsesmateriale) efter endt forskeruddannelse i de fleste tilfælde søger ansættelse inden for Anden privat virksomhed. I forhold til 2003-undersøgelsen er der sket en forskydning i retning af flere ansatte i offentlig virksomhed. 17,4% eller 94 personer fra de fire årgange har fundet ansættelse på private apo- teker. De svarer i gennemsnit til 24 personer pr. årgang, hvilket er en lille stigningg i forhold til 1999 og 2003, hvor 22 personer pr. årgang fandt ansættelsee på private apoteker. Procentuelt er der tale om en stigning på 9% i forhold til de to tidligere undersøgelser. Arbejdsledigheden er helt nede på 0,7, hvilket er mere end en halvering i forhold til 2003 (i 1999 var ledigheden på 2,5 og i 2003 på 1,5) til trods for, at der er blevet uddannet flere farmaceuter pr. år. Nyuddd annede farmac euters erhvervsstatus 2007 Side 7
60 53,3 52 2,6 52,8 50 40 29,6 28,2 30 20 20,4 16,2 17,4 24,3 Mand Kvinde 10 0 Privat apotek Anden privat virksomhed Offentlig virksomhed 1,3 0,5 0,7 Arbejdsledig 0,7 1 0,9 Ikke arbejdssøgende Total Figur 4.5 Erhvervsstatus pr. 1.9.2007 fordelt efter køn (procentvis fordeling). Geografisk placering af arbejdsplads Storkøbenhavn Nordsjælland og Bornholm Antal % 360 70% 28 5,5% Øvrige Sjælland og Lolland Falster Fyn Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland Udlandet i alt Norge Sverigee Schweiz Singapore England Belgien USA Total 444 23 10 9 11 11 17 9 3 1 1 1 1 1 513 8,5% 4,5% 2% 2% 2% 2% 3,5% 100% Figur 4.6 Geografisk placering af arbejdsplads Da 72% af de nyuddannede farmaceuter er kvinder, finder man stadig flere kvinder end mænd på landets apoteker. Men undersøgelsen viser for første gang, at ande- len af mænd, der finder ansættelse i apotekssektoren (20,4%) er større end ande- len af kvinder (16,3%). Der er her tale om en markant ændring i forhold til 2003- undersøgelsen, hvor 20% af kvinderne og kun 10% af mændene blev ansat på apo- lov øver indflydelse på disse tekerne. Gruppen ikke arbejdssøgende dækker over i alt 5 personer; 4 kvinder og 1 mand, hvilket bestyrker tidligere fremsatte formodning om, at barselsorlov og forældreor- data. Figur 4..6 viser, at hele 70% af farmaceuterne arbejder i den danske del af Medicon Valley-området (Storkøbenhavn). Kun 12,5% arbejder vest for Storebælt. Blandt de 3,5% der søger til udlandet, er langt de fleste ansat i Skandinavien. Nyuddd annede farmac euters erhvervsstatus 2007 Side 8
5. Ansættelsesområde I det følgende er de personer, som enten var arbejdsledige eller ikke arbejdssøgende (9 i alt) udeladt af materialet. Procenterne er derfor korrigeret (udregnet på de personer som var i arbejde og ikke på baggrund af samtlige besvarelser). Der indgår herefter 537 personer, hvoraf 8 personer ikke har svaret. Tallene stemmer derfor ikke helt overens med tallene i figur 4.4. Ansættelsesområde 1999 2003 2007 Antal % Antal % Antal % Farmaceutisk industri 225 49,8% 268 54,4% 284 53,7% Medicinal-/biotek-/medicoindustri 216 47,8% 263 53,3% 265 51.9% Naturlægemiddel-/kosttilskudsvirksomhed 9 2% 5 1,1% 9 1,8% Privat apotek 86 19% 87 17,6% 94 17,8% Anden privat virksomhed 6 1,3% 4 0,8% 1 0,2% Kemisk industri (inkl. Plastvirksomhed) 4 0,9% 4 0,8% 1 0,2% Levneds- og nydelsesmiddelindustri 2 0,4% 0 0% 0 0% Offentlig virksomhed 122 27,0% 115 23,3% 145 27,4% Sygehusvæsen 39 8,6% 40 8,0% 45 8,5% Lægemiddelstyrelsen 11 2,4% 17 3,4% 27 5,1% Miljø- og levnedsmiddelkontrol og -tilsyn, Miljøstyrelsen, Veterinær- og Fødevaredirektoratet og lign. 3 0,7% 3 0,6% 1 0,2% Arbejdsmiljøinstituttet/Direktoratet for Arbejdstilsynet 1 0,2% 0 0% 0 0% Universitet 59 13,1% 45 9,1% 48 9,1% Anden uddannelsesinstitution eller kursusvirksomhed 7 1,5% 10 2% 20 3,8% Anden offentlig virksomhed -- -- -- -- 4 0,7% Andet 13 2,9% 19 3,9% 5 0,9% Total 452 100% 493 100% 529 100% Figur 5.1 Ansættelsesområder De 5 største ansættelsesområder for farmaceuter er overført til figur 5.2. Tallene er sammenlignet med de tidligere to undersøgelsers resultater. Største ansættelsesområder 1999 2003 2007 Medicinal-/biotek-/medicoindustri 216 47,8% 263 53,3% 265 51,9% Privat apotek 86 19% 87 17,6% 94 17,8% Universitet 59 13,1% 45 9,1% 48 9,1% Sygehusvæsen 39 8,6% 40 8% 45 8,5% Lægemiddelstyrelsen 11 2,4% 17 3,4% 27 5,1% Figur 5.2 De fem største ansættelsesområder pr. 1.9. for nyuddannede farmaceuter i 1999, 2003 og 2007. I undersøgelsen angiver 70 personer at være ph.d.-studerende. Umiddelbart skulle man derfor antage, at det årlige antal ansættelser på Universitet skulle være højere end de 48, der fremgår af tabellen. Imidlertid vil de af universitetets ph.d.-studerende, som er eksternt ansatte, angive ansættelsesforhold i privat virksomhed/organisation. Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 9
Ansættelsesområde Kvinde Mand Antal % Antal % Farmaceutisk industri 208 54,5% 76 51,5% Medicinal-/biotek-/medicoindustri 203 53,5% 72 49% Naturlægemiddel-/kosttilskudsvirksomhed 5 1% 4 2,5% Privat apotek 63 16,5% 31 21% Anden privat virksomhed 0 0% 1 1% Kemisk industri (inkl. Plastvirksomhed) 0 0% 1 1% Levneds- og nydelsesmiddelindustri 0 0% 0 0% Offentlig virksomhed 109 28,7% 36 24% Sygehusvæsen 36 9,4% 9 6% Lægemiddelstyrelsen (Sundhedsstyrelsen i 95) 22 5,8% 5 3% Miljø- og levnedsmiddelkontrol -tilsyn, Miljøstyrelsen, Veterinær- og Fødevaredirektoratet og lign. 1 0,3% 0 0% Arbejdsmiljøinstituttet/Direktoratet for Arbejdstilsynet 0 0% 0 0% Universitet 34 8,9% 14 9,5% Anden uddannelsesinstitution eller kursusvirksomhed 12 3,2% 8 5% Anden offentlig virksomhed 4 1% -- -- Andet 1 0,3% 4 2,5% Figur 5.3 Ansættelsesområder fordelt på køn Der kan i perioden 2003-2007 for første gang konstateres en større andel af kvinder (54,5%) end mænd (51,5%), der finder ansættelse i den farmaceutiske industri. I 2003-undersøgelsen var det tilsvarende tal for kvinder 51% og for mænd 57%. Og da der også er en større andel af kvinderne, der ansættes i offentlige stillinger (28% mod 24%), er det som tidligere nævnt på apotekerne andelen af kvinder er mindre end tilsvarende for mændene: 16,5% mod 21%. Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 10
6. Fagområde Hovedarbejdsområder Nuværende job Første job Antal % Antal % Information, salg og marketing* 134 25,5% 198 38% Administration** 160 30% 111 21% Forskning og udvikling*** 116 22% 103 20% Produktion og kvalitetskontrol/-sikring 107 20% 88 17% Undervisning**** 12 2,5% 23 4% Total 529 100% 523 100% Figur 6.1 Hovedarbejdsområder i første og nuværende job * herunder privat apotek ** registrering, klinisk udvikling/afprøvning, pharmacovigilance m.m. *** inkl. VIP-ansatte på universiteter **** uden forskningspligt I figur 6.1 ses en tydelig vandring fra hovedarbejdsområdet information, salg og marketing (herunder apotek) mod især mere administrative funktioner (altovervejende i den farmaceutiske industri), når udviklingen fra første til senere ansættelser gøres op. Største fagområder 1999 2003 2007 Information om lægemidler og lign. * 19% 16% 18% Registrering af lægemidler og lign. 9,5% 12,5% 17% Kvalitetssikring/-kontrol 9% 10,5% 12,5% Klinisk afprøvning 9,7% 12% 8% Lægemiddelformulering og -udvikling 9,7% 7% 5,5% Produktion 5% 6% 5% Farmakologi 5,9% 5% 4,5% Salg og marketing 1,9% 4% 4,5% Pharmacovigilance -- -- 3,5% Analytisk kemi 6,2% 6% 3% Figur 6.2 De 10 største fagområder for nyuddannede farmaceuter 1999, 2003 og 2007. * En stor del af kandidaterne ansat på privat apotek vil afkrydse i Information om lægemidler og lignende. I tallene for 1999 er kandidater, der er ansat på privat apotek isoleret, og det er kun disse, der fremgår af 1999-tallet (i modsætning til de to senere undersøgelser, hvor kandidater, der arbejder med informationsopgaver også indgår). 2003- og 2007-tallene kan derfor ikke sammenlignes med 1999-tallene for dette fagområde. Farmaceuternes 10 største fagområder i 2007 sammenlignet med de to tidligere undersøgelsers resultater vises i fig. 6.2. Sammenligning af tallene mellem de enkelte undersøgelser (1999, 2003 og 2007) skal fortages med en vis forsigtighed, da enkelte fagområder er udgået og nye tilføjet (fx pharmacovigilance). Det kan flytte kandidaternes markeringer undersøgelserne imellem og dermed forskyde procentfordelingen. Tallene angiver i denne figur deres 1. prioriteringer (= det vigtigste fagområde i jobfunktionen). Af tabellen ses en tydelig forskydning fra hardcore forsknings- og udviklingsfunktioner i retning af mere administrative jobfunktioner. I en undersøgelse fra 1995 angav hele 10% af kandidaterne at have analytisk kemi som det vigtigste fagområde i ansættelsen. Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 11
I figurerne 6.3 og 6.4 har kandidaterne prioriteret deres 3 primære fagområder, både for det nuværende (status pr 1.9.2007) og det første job. Pilene i figur 6.3 markerer frem- eller nedgang i forhold til første job. Der er benyttet markeringen uændret (vandret pil), hvor den procentuelle forskydning er på ½% eller mindre. Fagområder - Nuværende job 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Antal % Antal % Antal % Information om lægemidler og lign.* 96 18% 50 10% 39 8% Registrering af lægemidler og lign. 90 17% 12 2% 16 3% Kvalitetssikring/-kontrol 68 12,5% 57 11% 40 8% Klinisk afprøvning 43 8% 16 3% 19 4% Lægemiddelformulering/-udvikling 29 5,5% 27 5% 16 3% Produktion 26 5% 30 6% 22 5% Farmakologi 24 4,5% 43 8% 42 5% Salg og marketing 25 4,5% 17 3% 29 6% Pharmacovigilance 20 3,5% 13 2,5% 11 2% Analytisk kemi 16 3% 23 4% 22 5% Klinisk farmaci 14 2,5% 20 4% 10 2% Biokemi 9 2% 9 2% 15 3% Medicinalkemi 11 2% 9 2% 6 1% Personaleledelse 9 2% 20 4% 23 5% Projektledelse 12 2% 48 9% 28 6% Undervisning 11 2% 44 8% 73 15% Administration 7 1% 38 7% 43 9% Fysiologi 3 0,5% 17 3,5% 11 2% Mikrobiologi 3 0,5% 6 1% 9 2% Toksikologi 1 0,5% 8 1,5% 3 0,5% Arbejdsmiljø 0 0% 1 0,5% 4 1% Miljøkemi 0 0% 1 0,5% 1 0,5% Andet 18 3,5% 13 2,5% 9 2% Total 535 100% 522 100% 491 100% Figur 6.3 Samlet oversigt over fagområder for kandidaternes nuværende job *En stor del apoteksansatte farmaceuter markerer i dette fagområde Den største forskydning i fagområder fra første til efterfølgende ansættelse sker på området information om lægemidler og lign., som 27,5% angiver som det primære fagområde i første ansættelsesforhold, mod 18% i anden omgang. Det er primært apoteksansatte og lægemiddelkonsulenters jobskifte, der ligger bag disse tal. Også områderne salg og marketing og undervisning samler flere farmaceuter i første omgang end senere i karriereforløbet. Skiftet sker især til områderne registrering, kvalitetssikring, klinisk afprøvning og produktion. I 2003-undersøgelsen angav 2% klinisk farmaci som det primære fagområde. Med 2,5% i denne undersøgelse lader det store, afgørende rykind af farmaceuter på området stadig vente på sig. Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 12
Fagområder - Første job 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Antal % Antal % Antal % Information om lægemidler og lign.* 148 27,5% 61 12% 42 9% Registrering af lægemidler og lign. 68 12,5% 11 2% 12 2,5% Kvalitetssikring/-kontrol 57 10,5% 56 11% 31 6,5% Salg og marketing 43 8% 40 8% 32 7% Farmakologi 25 4,5% 53 10% 51 10,5% Undervisning 23 4,5% 45 8,5% 68 14,5% Klinisk afprøvning 23 4% 9 2% 11 2% Lægemiddelformulering/-udvikling 20 4% 19 3,5% 11 2% Analytisk kemi 17 3% 35 6,5% 18 4% Produktion 17 3% 31 6% 25 5% Medicinalkemi 14 2,5% 8 1,5% 8 2% Pharmacovigilance 14 2,5% 13 2,5% 15 3% Biokemi 9 2% 9 2% 12 2,5% Klinisk farmaci 10 2% 23 4,5% 11 2% Administration 8 1,5% 29 5,5% 53 11% Fysiologi 4 1% 10 2% 12 2,5% Mikrobiologi 6 1% 9 2% 10 2% Personaleledelse 4 1% 19 3,5% 25 5% Projektledelse 5 1% 13 2,5% 18 4% Miljøkemi 1 0,5% 1 0,5% 4 1% Toksikologi 3 0,5% 4 1% 3 0,5% Arbejdsmiljø 0 0% 2 0,5% 5 1% Andet 17 3% 14 2,5% 3 0,5% Total 536 100% 514 100% 480 100% Figur 6.4 Samlet oversigt over fagområder for kandidaternes første job *En stor del apoteksansatte farmaceuter markerer i dette fagområde Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 13
Fagområder Kvinde Mand Antal % Antal % Administration 2 0,5% 5 3% Analytisk kemi 10 2,5% 6 4% Arbejdsmiljø 0 0% 0 0% Biokemi 5 1% 4 2,5% Farmakologi 17 4% 7 5% Fysiologi 1 0,5% 2 1% Information om lægemidler og lign. 67 17,5% 29 19% -Klinisk afprøvning 36 9% 7 5% -Klinisk farmaci 13 4% 0 0% Kvalitetssikring/-kontrol 46 12% 22 14,5% Lægemiddelformulering/-udvikling 24 6% 5 3% Medicinalkemi 7 2% 4 2,5% Mikrobiologi 2 0,5% 1 1% Miljøkemi 0 0% 0 0% Personaleledelse 6 2% 3 2% Pharmacovigilance 17 4% 3 2% Projektledelse 6 2% 6 4% Produktion 15 4% 11 7% Registrering af lægemidler og lign. 75 20% 15 10% Salg og marketing 13 3% 12 8% Toksikologi 1 0,5% 0 0% Undervisning 5 1% 6 4% Andet 14 4% 4 2,5% Total 383 100% 152 100% Figur 6.5 Fagområder i nuværende job fordelt på køn. Tallene angiver kandidaternes 1. prioritet (= det vigtigste fagområde i jobbet). Ser man på fordelingen af fagområder på køn, findes forskellene især inden for registrering af lægemidler (kvinder: 20% og mænd: 10 %), klinisk afprøvning (kvinder: 9% og mænd: 5%), mens området klinisk farmaci helt domineres af de kvindelige farmaceuter (kvinder: 4% og mænd: 0%). Heller ikke i 2003-undersøgelsen var der mandlige farmaceuter beskæftiget inden for området. Omvendt finder man en overrepræsentation af mænd inden for områderne salg marketing, administration og produktion. Hverken miljøkemi eller arbejdsmiljø virker som magneter for de nyuddannede farmaceuter. Ikke en eneste har fundet vej til disse områder, mens blot en enkelt beskæftiger sig med toksikologi. Det er en tilbagegang i forhold til 2003, hvor 4 kandidater angav toksikologi som hovedfagområde og i det mindste 2 kandidater kunne skrive miljøkemiker på visitkortet. Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 14
Fagområder i den farmaceutiske industri Af figur 5.1 fremgik det, at den farmaceutiske industri tegner sig for ansættelse af lidt mere end halvdelen af alle de nyuddannede kandidater. Den samlede oversigt over fagområder inden for den farmaceutiske industri fremgår af nedenstående figur: Fagområder i den farmaceutiske industri Nuværende job Første job Antal % Antal % Registrering af lægemidler og lign. 74 26% 52 18% Kvalitetssikring/-kontrol 58 20% 47 16,5% Klinisk afprøvning 40 14% 21 7% Pharmacovigilance 19 7% 11 4% Lægemiddelformulering/-udvikling 18 6% 13 5% Produktion 16 5,5% 10 3,5% Salg og marketing 10 3,5% 19 6,5% Projektledelse 8 3% 3 1% Analytisk kemi 7 2,5% 9 3% Farmakologi 7 2,5% 13 5% Information om lægemidler og lign. 7 2,5% 47 16,5% Personaleledelse 6 2% 1 0,5% Medicinalkemi 3 1% 5 2% Administration 2 1% 6 2% Biokemi 1 0,5% 2 1% Klinisk farmaci 1 0,5% 2 1% Mikrobiologi 1 0,5% 4 1% Arbejdsmiljø 0 0% 0 0% Fysiologi 0 0% 0 0% Miljøkemi 0 0% 0 0% Toksikologi 0 0% 1 0,5% Undervisning 0 0% 8 3% Andet 6 2% 9 3% Total 284 100% 283 100% Figur 6.6 Fagområder for nyuddannede kandidater ansat i den farmaceutiske industri. I den farmaceutiske industri er information om lægemidler springbrættet til andre fagområder. Hele 16,5% beskæftigede sig i første omgang med området, mens kun 2,5% betragtede det som det vigtigste fagområde i ansættelsen den 1.9.2007. Skiftet går mod registrering, kvalitetssikring, klinisk afprøvning og pharmacovigilance, som samtidig udgør de fire største arbejdsområder for farmaceuter i den farmaceutiske industri. Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 15
Fagområder i den farmaceutiske industri 2003 2007 1.9.2003 1.9.2007 Antal % Antal % Registrering af lægemidler og lign. 46 19% 74 26% Kvalitetssikring/-kontrol 40 16,5% 58 20% Klinisk afprøvning 50 21% 40 14% Pharmacovigilance -- -- 19 7% Lægemiddelformulering/-udvikling 19 8% 18 6% Produktion 15 6% 16 5,5% Salg og marketing 11 4,5% 10 3,5% Projektledelse 5 2% 8 3% Analytisk kemi 12 5% 7 2,5% Farmakologi 10 4% 7 2,5% Information om lægemidler og lign. 2 1% 7 2,5% Personaleledelse 7 3% 6 2% Medicinalkemi 3 1% 3 1% Administration 5 2% 2 1% Biokemi 1 0,5% 1 0,5% Klinisk farmaci 0 0% 1 0,5% Mikrobiologi 0 0% 1 0,5% Arbejdsmiljø 0 0% 0 0% Fysiologi 1 0,5% 0 0% Miljøkemi 0 0% 0 0% Toksikologi 0 0% 0 0% Undervisning -- -- 0 0% Andet 15 6% 6 2% Total 242 100% 284 100% Figur 6.7 Fagområder for nyuddannede kandidater ansat i den farmaceutiske industri 2003 og 2007 Tendensen i den farmaceutiske industri går især i retning af flere farmaceuter, der er beskæftiget med registrering og kvalitetssikring og kontrol mens færre end tidligere har klinisk afprøvning, analytisk kemi og lægemiddelformulering og udvikling som hovedfagområde. I 1999 angav 8% analytisk kemi og 10% lægemiddelformulering og udvikling som deres hovedfagområder. Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 16
7. Jobsøgning og ansættelse Første ansættelse 1999 2003 2007 Antal % Antal % Antal % Inden uddannelsens afslutning -- -- 225 43% 179 33,2% Mindre end 1 måned 272 58,5% 106 20% 124 22,9% 1-3 måneder 142 30,5% 130 25% 141 26,1% 4-6 måneder 35 7,5% 49 9% 64 11,9% 7-12 måneder 12 3% 10 2% 26 4,8% 13 måneder og derover 3 0,5% 1 0,5% 5 0,9% Har aldrig haft job -- -- 2 0,5% 1 0,2% Total 464 100% 523 100% 540 100% Figur 7.1 Antal måneder inden første ansættelse 82% af de nye kandidater har allerede inden for de første 3 måneder efter deres kandidatafslutning opnået deres første ansættelse. Hele 94% er i arbejde inden der er gået et halv år (ved ansættelse menes beskæftigelse af mere end en måneds varighed). 5% har måttet vente i mere end 7 måneder og kun 1% i 13 måneder eller mere på den første ansættelse. I 2003- og 2007-tallene indgår eventuel frivillig ledighedsperiode efter endt uddannelse (ferie, barsel, rejser m.m.) ikke. Første ansættelse. Årgang 2003-2006 2003 2004 2005 2006 Antal % Antal % Antal % Antal % Inden uddannelsens afslutning 32 29% 50 30% 42 35% 55 38,4% Mindre end 1 måned 20 18% 38 23% 24 20% 42 29,4% 1-3 måneder 34 30% 45 27% 36 30% 26 18,2% 4-6 måneder 19 17% 18 11% 12 10% 15 10,5% 7-12 måneder 5 4% 11 7% 6 5% 4 3% 13 måneder og derover 2 2% 3 2% 0 0% 0 0% Har aldrig haft job 0 0% 0 0% 0 0% 1 0,5% Total 112 100% 165 100% 120 100% 143 100% Figur 7.2 Første ansættelse fordelt på kandidatårgangene 2003-2006. At det skulle være blevet sværere for farmaceuter at få job siden 2003 synes der ikke at være belæg for i talmaterialet fordelt på de enkelte årgange, der indgår i undersøgelsen. Tværtimod får de senest dimitterede kandidater i undersøgelsen hurtigere job end nogensinde tidligere. Næsten 2 ud af 5 af 2006-årgangen havde job inden uddannelsen overhovedet var afsluttet, og andelen af kandidater, der får job mindre end en måned efter uddannelsens afslutning er stigende: 68% i 2006 mod 47% i 2003. Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 17
Påbegyndelse af jobsøgning Antal % Mere end 4 måneder før uddannelsens afslutning 27 5,5% 2-4 måneder før uddannelsens afslutning 146 29% 0-1 måneder før uddannelsens afslutning 153 30% Efter uddannelsens afslutning 179 35,5% Total 505 100% Figur 7.3 Påbegyndelse af jobsøgning Næsten to tredjedele (64,5%) begynder jobsøgningen inden kandidattitlen er i hus. Antal ansøgninger 2007 2003 Antal % Antal % Ingen 148 27,5% 162 31% 1-5 201 37% 212 40% 6-10 72 13,5% 63 12% 11-15 38 7% 32 6% 16-20 25 5% 14 3% 21-29 16 3% 14 3% 30-60 18 3% 12 2% Mere end 60 9 2% 6 1% Husker ikke 13 2% 8 2% Total 540 100% 523 100% Figur 7.4 Antal ansøgninger før det første job 27,5% af de nye kandidater i 2007-undersøgelsen fik det første job uden at have skrevet en eneste ansøgning, mens 37% nøjedes med at sende mellem 1-5 ansøgninger. Antal samtaler Antal % Ingen 183 34% 1-3 297 55% 4-6 40 7% 7-10 11 2% 11-15 3 1% Mere end 15 0 0% Total 534 100% Figur 7.5 Antal samtaler inden det første job Af figur 7.5 fremgår det, at 89% af kandidaterne højst har været til 3 samtaler inden de indledte karrieren på arbejdsmarkedet. Hele 34% af kandidaterne var end ikke til en egentlig jobsamtale før første ansættelse. Mønstret er en gentagelse af, hvad der gjorde sig gældende i 2003-undersøgelsen. Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 18
Jobsøgningsmønster Første job Nuv. job Antal % Antal % Stillingsannonce i avis 7 2% 11 2% Stillingsannonce i Pharma (tidl. Farmaceuten)/Fredag formiddag (elektronisk nyhedsbrev) 45 12% 56 11% Stillingsannonce i andet fagblad 4 1% 6 1% Stillingsannoncer på internettet 59 16% 150 29% CV-bank/database på internettet 25 6,5% 51 10% Uopfordret henvendelse fra arbejdsgiver 39 10% 47 9% Uopfordret henvendelse til arbejdsgiver 34 9% 45 9% Karriere-/jobmesse el.lign. 9 2% 10 2% Studiejob 15 4% 7 1,5% Personlige kontakter gennem kontakter fra studiet 38 10% 43 8,5% gennem kontakter uden for studiet 41 11% 38 7% Speciale 40 10,5% 15 3% Studieophold 17 4,5% 5 1% Praktikperioder på valgfrie studieenheder 1 0,5% 0 0% Internt jobskifte 1 0,5% 19 4% Andet 2 0,5% 8 2% Total 377 100% 511 100% Figur 7.6 Jobsøgningsmønster Vejen til et nyt job 69% søger job på anden vis end via stillingsannoncer, når de søger deres første job og 57%, når de søger deres nuværende job. 1/5 får deres første job via personlige kontakter - næsten en fordobling siden 2003. Ansættelsesform Første job Nuværende job Antal % Antal % Vikariat 140 42% 62 12% Fast stilling 102 30% 369 69% Tidsbegrænset ansættelse (inkl. ph.d.) 93 28% 103 19% Total 335 100% 534 100% Figur 7.7 Ansættelsesform. Vejen til en fastansættelse på arbejdsmarkedet sker i mange tilfælde via et vikariat eller en tidsbegrænset ansættelse. 70% af kandidaterne starter karrieren med et vikariat eller en tidsbegrænset ansættelse. Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 19
Antal ansættelser Antal % 1 ansættelse 205 38% 2-3 ansættelser 311 58% 4-5 ansættelser 22 4% 6-10 ansættelser 1 0% Mere end 10 ansættelser 0 0 Total 540 100% Figur 7.8 Antal ansættelser efter endt uddannelse I figur 7.8 ses antallet af ansættelser af mere end 1 måneds varighed efter endt uddannelse. Vigtigste værdier i jobbet Arbejdets tilrettelæggelse (fx flekstid, hjemmearbejdsplads, psykisk arbejdsmiljø) Fagligt miljø (fx faglig stimulerende sparring, karrieremuligheder) Virksomhedens organisering (fx at have ansvar, arbejde projektorienteret, være en del af stor / lille virksomhed) Løn og frynsegoder (fx løn, pension, medarbejderaktier, sygeforsikring og sociale aktiviteter) 1. prioritet 2. prioritet 129 24% 190 36% 339 63% 122 23% 61 12% 118 22% 7 2% 103 19% Total 536 100% 533 100% Figur 7.9 Vigtigste værdier i jobbet. I figur 7.9 har kandidaterne vurderet, hvilke værdier, der er vigtige for dem i deres ansættelse. Det ses, at det faglige miljø, fx fagligt stimulerende sparring og karrieremuligheder i første omgang er vigtigst for de fleste, men at muligheden for at have indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse herefter prioriteres højt. Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 20
Årsager til jobskifte Total Kvinde Mand Antal % Antal % Antal % Ønskede nye udfordringer 191 23% 124 24% 67 22% Ansættelsens udløb 133 16% 92 18% 41 14% Ønskede et job, der bedre matchede mine faglige kvalifikationer 86 10,5% 62 12% 24 8% Ønskede en bedre løn 72 9% 41 8% 31 10,5% Ønskede et job med mere ansvar 67 8% 39 7,5% 28 9,5% Geografiske årsager 54 7% 40 8% 14 5% Ønskede et job med mere selvbestemmelse 38 5% 19 3,5% 19 6,5% Personlige årsager 31 4% 18 3,5% 13 4,5% Ønskede større fagfællesskab med kolleger 28 3,5% 20 4% 8 2,5% Ville gerne arbejde internationalt 23 3% 13 2,5% 10 3% Ønskede et job med kortere arbejdstid 18 2% 9 1,5% 9 3% Ønskede en lederstilling 18 2% 3 0,5% 15 5% Arbejdsmiljømæssige årsager 16 2% 11 2% 5 1,5% Ægtefælle/samlever fik andet job 11 1% 9 1,5% 2 0,5% Ønskede et job med længere arbejdstid 2 0,5% 1 0,5% 1 0,5% Blev sagt op 4 0,5% 1 0,5% 3 1% Sygdom 0 0% 0 0% 0 0% Andre årsager 23 3% 13 2,5% 10 3% Total antal svar 815 100% 515 100% 300 100% Figur 7.10 Årsager til jobskifte. 335 kandidater svarede, heraf 224 kvinder og 111 mænd. Farmaceuterne synes generelt at være tilfredse med lønniveauet. I al fald vejer nye udfordringer og bedre matchende faglige kvalifikationer tungere i forbindelse med jobskifte end ønsket om bedre løn. Forholdsmæssigt flere mænd end kvinder motiverer jobskifte med ønsket om en lederstilling eller mere selvbestemmelse, mens kvinderne i højere grad end mændene ønsker bedre matchende fagligt indhold i stillingen eller skifter job af geografiske årsager. Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 21
8. Betydende faktorer ved ansættelse I dele af det følgende er ph.d.-studerende og ph.d. er udeladt af undersøgelsesmaterialet, idet fagområdet for de valgfrie fag og specialet i relation til det ansøgte hovedfagområde for ph.d.-studiet indgår som et af kriterierne ved tildeling af ph.d.- stipendierne. Hvor ph.d.-studerende og ph.d. er er udeladt, fremgår det af figurteksten. Valgfrie fags betydning for ansættelse Første job Nuværende job Antal % Antal % Ingen betydning 302 65% 286 62% Lille betydning 101 22% 127 28% Stor betydning 42 12% 40 9% Afgørende betydning 15 4% 6 1% Total 460 100% 459 100% Figur 8.1 Betydning af valgfrie fag for første og nuværende job (ekskl. ph.d.-studerende og ph.d. er) Af figur 8.1 ses, at 87% af kandidaterne tillægger valgfri fag ingen eller lille betydning for første ansættelse. Og endnu flere - 90% - mente ikke valgfagene havde haft den store betydning for det job, som var det aktuelle den 1.9.2007. Der er tale om en stigning i forhold til undersøgelsen i 2003, hvor 82% af kandidaterne tillagde de valgfri fag lille eller ingen betydning for deres første og nuværende job. Omvendt tillagde henholdsvis 6% og 4% af kandidaterne de valgfrie fag afgørende betydning i 2003 mod nu kun 4% og 1%. Specialeemnets betydning for ansættelse Første job Nuværende job Antal % Antal % Ingen betydning 358 74% 333 72% Lille betydning 53 11% 66 14% Stor betydning 37 8% 39 9% Afgørende betydning 34 7% 22 5% Total 482 100% 460 100% Figur 8.2 Betydningen af specialets fagområde for første og nuværende job (ekskl. ph.d.-studerende og ph.d. er). Hvad specialeemnet angår (figur 8.2), har det for 85% af kandidaterne i 2007 ingen eller lille betydning for første ansættelse. Tilsvarende tal ses i undersøgelsen fra 2003. 7% mener dog, at specialeemnet havde afgørende betydning for første ansættelse. Det skyldes sandsynligvis, at over halvdelen af de studerende udfører speciale uden for Fakultetet og derved allerede har skabt kontakt til erhvervslivet. Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 22
Udførelse af specialearbejde Antal % På et af Det Farmaceutiske Fakultets/DFUs institutter 247 45% I tilknytning til/i samarbejde med en virksomhed (varierende fordeling af praktisk udført arbejde i virksomhed/universitet) 156 29% Andet: 141 26% - Udenlandske hospitaler (9) - Danske hospitaler (33) - Udenlandske uddannelsesinstitutioner (27) - Universiteter generelt, inkl. KU (13) - Forskningsinstitutioner som ikke er tilknyttet til et universitet (6) Total 544 100% Figur 8.3 Udførelse af specialearbejde på eller uden for FARMA 55% af kandidaterne har skrevet speciale uden for Fakultetet, mens 45% har skrevet speciale på et af Fakultetets institutter. Andelen af studerende som skriver speciale uden for Fakultetet er steget lidt siden 2003, hvor tallet var på 53%. 21% af kandidaterne angiver, at deres speciale førte til job i den samme virksomhed efter endt uddannelse. Speciale-karakterer Antal % 13 46 9% 11 177 33% 10 179 33% 9 93 17% 8 33 6% 7 8 1,5% 6 2 0,5% Total 538 100% Figur 8.5 Specialekarakter (13-skalen). Specialekarakterens betydning Første job Nuværende job Antal % Antal % Ingen betydning 346 75% 355 78% Lille betydning 87 19% 81 18% Stor betydning 24 5% 18 4% Afgørende betydning 3 1% 2 0% Total 460 100% 456 100% Figur 8.4 Betydningen af specialekarakteren for første og nuværende job (ekskl. ph.d.-studerende og ph.d. er). 94% af kandidaterne tillægger specialekarakteren ingen eller lille betydning for første ansættelse. For nuværende job har det haft ingen eller lille betydning for 96% af kandidaterne. Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 23
Eksamensgennemsnit Antal % over 10,0 24 4,5% 9,0-9,9 79 15% 8,0-8,9 199 37,5% 7,0-7,9 194 37% 6,0-6,9 32 6% Total 528 100% Figur 8.7 Eksamensgennemsnit (13-skalaen). Eksamensgennemsnittets betydning Første job Nuværende job Antal % Antal % Ingen betydning 343 74,5% 347 76% Lille betydning 104 22,5% 93 20% Stor betydning 9 2% 13 3% Afgørende betydning 4 1% 4 1% Total 460 100% 457 100% Figur 8.6 Betydning af eksamensgennemsnittet for første og nuværende job (ekskl. ph.d.-studerende og ph.d. er). 97% af kandidaterne vurderer, at eksamensgennemsnittet har haft lille eller ingen betydning for første ansættelse, og 96% mener det samme mht. deres nuværende ansættelse. Betydning af studierelateret erhvervsarbejde Første job Nuværende job Antal % Antal % Ingen betydning 131 32% 174 43% Lille betydning 120 30% 121 30% Stor betydning 91 23% 75 19% Afgørende betydning 61 15% 31 8% Total 403 100% 401 100% Figur 8.8 Betydning af studierelateret erhvervsarbejde for første og nuværende job. 75% af kandidaterne har haft studierelateret erhvervsarbejde sideløbende med studiet. Figur 8.8 viser, at hele 38% af kandidaterne mener, at studierelateret erhvervsarbejde har stor eller afgørende betydning for deres første ansættelse, mens 27% mener det samme når det gælder deres nuværende job. Der er med andre ord en langt større andel af kandidater, der tillægger studierelateret erhvervsarbejde betydning for ansættelsen, end specialekarakteren og -emne samt eksamensgennemsnittet. Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 24
Betydning af frivilligt studenterarbejde Første job Nuværende job Antal % Antal % Ingen betydning 67 62% 64 60% Lille betydning 28 26% 28 26% Stor betydning 8 7% 13 12% Afgørende betydning 5 5% 2 2% Total 108 100% 107 100% Figur 8.9 Betydning af frivilligt studenterarbejde for første og nuværende job. Ca. 20% af kandidaterne har udført frivilligt studenterarbejde (fx IASTE og studenterpolitisk arbejde) i løbet af studietiden. Selvom det frivillige studenterarbejde tillægges mindre betydning for ansættelse end studierelateret erhvervsarbejde, vurderes det alligevel til at være af større betydning end eksamens- og specialekaraktererne. 9. Udenlandsophold Årsag til udenlandsophold Antal % Speciale 94 63% Alternativt studieophold 4 3% Valgfrie studieenheder 13 9% For at bestå studieophold på apotek 17 11% Obligatoriske studieenheder 2 1% IEASTE 14 10% Andet 4 3% Total 148 100% Figur 9.1 Studiemæssig årsag til udlandsopholdet (6 personer har angivet flere årsager). 142 af kandidaterne har været på ophold i udlandet som en del af uddannelsen, svarende til 26% af samtlige. Det er nøjagtigt samme andel som i 2003- undersøgelsen. Der er med andre ord tale om, at godt en fjerdedel af de studerende tager på udenlandsophold. Figur 9.1 viser årsagerne til udenlandsopholdene. Langt størstedelen er rejst til udlandet for helt eller delvist at skrive speciale. Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 25
Geografisk placering af udenlandsophold Antal % USA 37 25% Australien 36 25% Norden 24 16% Øvrige Europa 33 22% Afrika 13 9% Andet: 4 3% New Zealand 1 Canada 1 Indonesien 1 Brasilien & Sydafrika 1 Total 147 100% Figur 9.2 Geografisk placering af udenlandsophold (5 personer har angivet flere lande). I figur 9.2 er angivet i hvilket land kandidaterne var på udenlandsophold. Der er sket en stigning i interessen for USA og Australien, som i 2003-undersøgelsen var målet for henholdsvis 19% og 18% af de studerendes udenlandsophold. Varighed af udenlandsophold Antal % Mindre end 1 måned 7 5% 1-3 måneder 23 16% 3-6 måneder 75 52% 7-9 måneder 21 15% over 10 måneder 12 8% Ikke besvaret 6 4% Total 144 100% Figur 9.3 Varighed af udenlandsophold (2 personer har angivet mere end 2 perioder). Kandidaterne blev bedt om at beskrive deres vigtigste faglige udbytte af udenlandsopholdet. Ikke overraskende angav 37% af kandidaterne udvikling af deres faglige kompetencer som vigtigste udbytte, mens henholdsvis 13% og 14% svarede sproget og interkulturel kompetence. Derudover angav 10% forskningserfaring. Tiltag, der kunne have gjort det mere attraktivt at tage på udlandsophold Et fra Fakultetets side planlagt forløb eller pakke ved et andet universitet med klare meritordninger m.m. Antal % 155 48% Bedre studievejledning om udlandsopholdet under studiet 72 22% Bedre faglig vejledning om udlandsopholdet 50 16% Bedre økonomiske forhold under udlandsopholdet 37 12% Andet 7 2% Total 321 100% Figur 8.4 Tiltag, der kunne have gjort det mere attraktivt at tage på udlandsophold Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 26
10. Studieophold Type af studieophold Antal % Apotek 383 92% Andet 34 8% Svar 417 100% Figur 10.1 Type af studieophold Vigtigste udbytte af studieophold på apotek/sygehusapotek Når kandidaterne skal opgøre det vigtigste udbytte af studieopholdet på apotek, nævner de især: Fagspecifikke kvalifikationer/præparatkendskab (33%) Indsigt i apoteksbranchen/praktisk erfaring (29,5%) Kommunikation (med patienter/kunder og kolleger) (27%) Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 27
11. Tilegnede og efterspurgte kvalifikationer Figur 11.1 illustrerer, hvilke kvalifikationer kandidaterne i høj grad mener er efterspurgte på arbejdsmarkedet og hvilke kvalifikationer de i høj grad vurderer at have tilegnet sig gennem uddannelsen. De kvalifikationer, som de færdige kandidater i høj grad vurderer at have tilegnet sig i forbindelse med studiet på Fakultetet, og som også bliver efterspurgt i deres arbejdsliv, er blandt andet at kunne strukturere arbejdet effektivt, arbejde selvstændigt og arbejde under pres. Hvor der optræder tydelige misforhold mellem erhvervede og efterspurgte kvalifikationer, er der tale om en gentagelse af mønstret fra 2003-undersøgelsen: generelle it-færdigheder, mundtlig formidlings- og præsentationsteknik, skriftlig formidlingsog præsentationsteknik samt beherske fremmedsprog. Mere end tilstrækkeligt godt klædt på føler kandidaterne sig når det gælder generel faglig viden og eksperimentelle færdigheder. Samarbejde tværfagligt Løbende at tilegne sig ny viden Strukturere arbejdet effektivt Beherske fremmedsprog Arbejde projektorienteret Arbejde problemorienteret Arbejde selvstændigt Arbejde innovativt Arbejde under pres Hurtigt at trække det væsentlige frem Inddrage etiske hensyn i arbejder Foretage faglige vurderinger Efterspurgt Tilegnet Analysere komplekse faglige problemstillinger Eksperimentelle færdigheder Skriftlig formidling/præsentationsteknik Mundtlig formidling/præsentationsteknik Generelle IT-færdigheder Fagligt specifikke IT-færdigheder Træning i videnskabeligt arbejde Generel faglig viden Specifik faglig viden Figur 11.1 Efterspurgte og tilegnede kvalifikationer 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 28
Manglende kvalifikationer i farmaceutuddannelsen Kandidaterne blev spurgt om hvilke kvalifikationer de havde manglet i farmaceutuddannelsen. I alt svarede 176 kandidater (32%). 47 personer angav at de manglede fagspecifikke kvalifikationer, herunder bl.a. kliniske studier (8 personer) og kvalitetssystemer (6 personer). 36 personer mente, at de manglede træning i mundtlig formidling. Af andre (manglende) kvalifikationer angav 19 af kandidaterne projektledelse, 18 af kandidaterne IT-færdigheder og 17 kandidater sproglige mangler, hovedsagelig engelsk i både skrift og tale. 12. Videreuddannelse Ph.d.- udannelse 1999 2003 2007 Kvinde Mand Total Kvinde Mand Total Kvinde Mand Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Ph.d.-studerende 22 13,9 50 23,3 72 15,3 32 7,8 25 16,7 57 11 51 13,0 19 12,4 70 12,8 Afsluttet ph.d. 1 0,6 5 2,3 6 1,3 5 1,2 5 3,3 10 2 3 0,8 1 0,7 4 0,7 Total 23 14,5 55 25,6 78 16,6 37 9 30 20 67 13 54 13,8 20 13,1 74 13,5 Figur 12.1 Ph.d.-uddannelse fordelt på køn. Tallene dækker også over farmaceuter, der har erhvervet en ph.d.-grad på en anden uddannelsesinstitution. Der er for første gang en større andel af kvinder end mænd, der kaster sig over en ph.d.-uddannelse: 13,1% af mændene og 13,8% af kvinderne er påbegyndt eller har afsluttet et ph.d.-studium pr. 1. september 2007. I 2003-undersøgelsen var 20% af mændene og kun 9% af kvinderne i gang med eller havde afsluttet ph.d.- uddannelsen. I 1999-undersøgelsen gjaldt det for 25,6% af mændene og 15,5% af kvinderne. Den samlede indskrivning af ph.d.-studerende (74) har været større end i 2003- undersøgelsen (67), men mindre end i 1999-undersøgelsen (78). Videreuddannelse Antal % Ph.d.-studium 70 13% Afsluttet ph.d. 4 1% Hel masteruddannelse 10 2% Hel HD-uddannelse 28 5% Andet 27 5% Nej 390 74% Total 529 100% Figur 12.2 Videreuddannelse. Andet omfatter bl.a.: LIF-uddannelse/Medicademy, leder-/projektlederuddannelse samt klinisk videreuddannelse på Pharmacon. Af figur 12.2 fremgår det, at 26% af en årgang har gennemført eller er i gang med en videreuddannelse. 60% af disse har også deltaget i enkeltkurser. Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 29
Enkeltkurser Antal % Kursus ved dansk universitet (ikke del af masteruddannelse) 42 7% Kursus i Danmark ved anden udbyder* 167 28,5% Kursus ved udenlandsk universitet 15 2,5% Kursus i udlandet ved anden udbyder** 65 11% Del af masteruddannelse på dansk universitet*** 11 2% Del af HD-uddannelse 10 2% Andet 35 6% Nej 243 41% Total 588 100% Figur 12.3 Enkeltkurser (kortere videreuddannelsesforløb). * Kursus i Danmark ved anden udbyder dækker over følgende: Pharmakon, LIF/Medicademy, DIEU samt interne virksomhedskurser. ** Kursus i udlandet ved anden udbyder dækker over mere end 30 forskellige udbydere, som tilsammen udgør et bredt fagligt spektrum. *** Del af masteruddannelse på dansk universitet dækker primært over moduler fra MIND, MPRA (udbudt på FARMA). Figur 12.3 viser, at 54% af kandidaterne har gennemført et kortere uddannelsesforløb. Halvdelen af dem, som har svaret nej, har dog gennemført eller er i gang med at gennemføre en længerevarende videreuddannelse, og indgår således i figur 12.2. Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Side 30