1 Præsentation af Plastikkirurgisk afdeling Z, Odense Universitetshospital 3. 2 Præsentation af Sengeafsnit Z1 5

for August 2012

Indholdsfortegnelse 1 Præsentation af Plastikkirurgisk afdeling Z, Odense Universitetshospital 3 1.1 Organisatorisk præsentation 3 1.2 Afdelingens personale 4 1.3 Patient kategorier 4 1.4 Sygeplejefaglig præsentation 4 1.5 Uddannelsesmæssige forhold i afdelingen 4 1.6 Udvikling og forskning i afdelingen 4 2 Præsentation af Sengeafsnit Z1 5 2.1 Mål for sygeplejen 5 2.2 Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder 5 2.3 Organisering af sygeplejen 6 2.4 Afsnittets personale og samarbejdspartnere 6 2.5 Typiske patientforløb i afsnittet 7 2.6 Typiske patientsituationer i afsnittet 9 3 Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afdelingen/afsnittet 12 4 Afdelingens/afsnittets læringsmiljø 13 4.1 Rammer 13 4.2 Læring 13 4.3 Evaluering 14 5 Studierammer i afdelingen/afsnittet 14 5.1 Studietilbud 14 5.2 Anbefalet litteratur 16 5.3 Studieforløb / -ophold 16 5.4 Vagter 16 5.5 Litteratur i afsnit/ afd. 17 5.6 Vejledning 17 5.7 Klinisk undervisning 17 6 Studiemetoder og læringsredskaber 17 6.1 Studiemetoder og læringsredskaber i afdelingen. 18 6.2 Læringsstrategier 18

1 Præsentation af Plastikkirurgisk afdeling Z, Odense Universitetshospital Afdeling Z er en plastikkirurgisk afdeling. Afdelingen består af to sengeafsnit, et operationsafsnit med ambulatorium samt et Sårambulatorie. Afdeling Z behandler ca. 2300 indlagte patienter og ca. 7000 ambulante patienter om året. 1.1 Organisatorisk præsentation Afdelingen ledes og administreres af : Administrerende overlæge Morten Bischoff-Mikkelsen Oversygeplejerske Kirsten Lildholdt (er også oversygeplejerske for afd. K) Afdelingen råder over 4 afsnit: Sengeafsnit Z1, som modtager patienter indenfor det plastikkirurgiske speciale inkl. brandsårspatienter. Sengeafsnit Z2, Universitetscenter for sårheling. Afsnittet modtager fortrinsvis patienter med kroniske sår. Operationsafsnit Z-op. og ambulatorium, der modtager patienter fra alle afdelingens afsnit. Sårambulatoriet, der modtager ambulante patienter med kroniske sår. De enkelte afsnit ledes af afdelingssygeplejersker. Den daglige sygeplejefaglige planlægning i afsnittene bliver varetaget af afdelingssygeplejersken og dennes stedfortræder. Brystkirurgisk center (BKC), hvor patienter med brystkræft behandles er del af Afdeling Z. BKC er beliggende på Patienthotellet og tilknyttet Z1. Z 1, Plastikkirurgisk sengeafsnit Z 2, Universitetscenter for Sårheling Z Operation og ambulatorium Sårambulatoriet Uddannelsesansvarlig Sygeplejerske: Emilie Andrès Adresse Telefon Indgang 20 6. etage 6541 2451 Indgang 20 6. etage 6541 2449 Indgang 20 1. etage 6541 2456 Heden 9 6541 1129 Kløvervænget 8 4. sal 2154 9373 3

1.2 Afdelingens personale Afdeling Z's personale består bl.a. af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, sekretærer, udviklingssygeplejerske, projektsygeplejerske, fodterapeuter. Afdelingens faglige ressourcepersoner og nøglepersoner sikrer den faglige ajourføring indenfor hver deres område. Afdelingens personale samarbejder med fysioterapeuter, ergoterapeuter, talepædagoger, diætister, serviceassistenter, bioanalytikere samt læger og sygeplejersker fra andre afdelinger og fra andre sygehuse. Desuden samarbejdes med medicinalfirmaer, tolke, bandagister, socialrådgivere, psykologer og m.fl. - ikke mindst primær sektor. 1.3 Patient kategorier Afdelingen behandler og plejer patienter indenfor hele det plastikkirurgiske område, herunder patienter med brandsår, hud og modermærkekræft, tryksår, kroniske sår, kræft i mundhulen, brystkirurgi samt mange former for rekonstruktion efter skader og medfødte misdannelser. Afdelingen har lands- landsdelsfunktion, og modtager indkaldte og akutte patienter, voksne og børn fra hele regionen. Der indlægges patienter med behov for let-, intermediær- og intensiv- pleje. Indlæggelses tid og indlæggelsesforløb varierer meget. 1.4 Sygeplejefaglig præsentation Plejen af afsnittets patienter kræver stor faglig viden og handlekompetence inden for både instrumentel og ekspressiv sygepleje. Sygeplejen sker med baggrund i afdelingens Værdigrundlag og mål for sygeplejen, som du vil blive præsenteret for i introduktionsforløbet. Kompleksiteten i patienternes sygeplejeproblemer varierer meget. Sygeplejen spænder derfor fra den grundlæggende til den meget komplekse. 1.5 Uddannelsesmæssige forhold i afdelingen I afdelingen modtages Sygeplejestuderende på modul 1, 4, 6, 11 og 12, Radiografstuderende på modul 6, samt Social- og Sundhedsassistentelever på alle niveauer. Der er flere elever og studerende i afdelingen ad gangen. Der er ansat 4 kliniske vejledere i afdelingen (en på hvert afsnit), som har ansvaret for tilrettelæggelse og koordinering af alle uddannelsesforløb. Der udover er tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske ansat i Uddannelsesafdelingen på OUH. Uddannelsesafdelingens hjemmeside: http://www.ouh.dk/wm351530 1.6 Udvikling og forskning i afdelingen Afdelingen har ansat specialeansvarlige overlæger, med ansvar for hvert deres område, en udviklingssygeplejerske samt en forskningssygeplejerske. Der arbejdes med flere forsknings- og udviklingsprojekter relateret til såvel det lægefaglige og sygeplejefaglige område. Der udarbejdes årligt en rapport over afdelingens aktiviteter. Alle i afdelingen er involveret i projekterne på forskellig vis. 4

2 Præsentation af Sengeafsnit Z1 Sengeafsnit Z1 råder over 21 sengepladser. Afsnittet er døgnåbent og modtager såvel elektive (planlagte) som akutte patienter, fortrinsvis fra Region Syddanmark. Patientgrundlaget er meget varierende, og indlæggelsestiden af kortere eller længere varighed. Hovedparten af afsnittes patienter indlægges med forskellige former for cancer, f.eks. cancer i mundhulen, modermærkekræft (malignt melanom) eller andre former for hudcancer. Derudover indlægges en del patienter til brystrekonstruktion efter canceroperation eller medfødte misdannelser, samt patienter med bugvægsbrok og læsioner af bløddele. Desuden modtager afsnittet brandsårspatienter samt børn relateret til specialet. I særlige situationer vil der også være brystkirurgiske patienter fra BKC på Z1. 2.1 Mål for sygeplejen Sygeplejen i afsnittet tager udgangspunkt i Værdigrundlag og mål, Sygeplejen, Afdeling Z, Odense Universitetshospital samt Værdigrundlag, Plastikkirurgisk Afdeling Z, Odense Universitetshospital 2.2 Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder Kompleksiteten i de indlagte patienters sygeplejeproblemer varierer meget. Sygeplejen spænder fra den grundlæggende til den meget komplekse sygepleje. En del af patienterne har sår og hudtransplantater, som bliver observeret og i samarbejde med lægerne behandlet af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. En del patienter er i vid udstrækning fysisk selvhjulpne. Hos dem består den væsentlige del af sygeplejen af observation, information og vejledning. Andre patienter er sengeliggende og har derfor, udover observation, information og vejledning, behov for megen fysisk pleje. Dette betyder, at der er gode muligheder for at lære grundlæggende og kompleks sygepleje, hvor bl.a. følgende temaer er i fokus: hygiejne på en hospitalsafdeling ernæring og væskebalance respiration og cirkulation og temperaturregulering udskillelse af affaldsstoffer personlig hygiejne indlæggelsessamtalen præ-operativ forberedelse post-operative observationer lejring og mobilisering den smertepåvirkede patient samarbejde med pårørende planlægning af udskrivelsen og samarbejde med primær sektor dispensering og administration af medicin dokumentation af sygeplejen (elektronisk patientjournal) stuegang undervisning og vejledning 5

Af større områder inden for sygeplejen kan nævnes: pleje af patienter med mundhulecancer sufficient ernæring til patienter med ernæringssonde mestring af det ændrede udseende at få en malign sygdom sårpleje og pleje relateret til patienter med brandsår børns reaktion på indlæggelse og kommunikation og samarbejde med børn og deres forældre. 2.3 Organisering af sygeplejen Afsnittets ledelse: Afdelingssygeplejerske: Kristen Søgaard Afsnittet er inddelt i 2 plejeteams med fast tilknyttet personale. Det overordnede princip i plejeformen er kontaktsygepleje, men den enkelte patient vil opleve, at forskellige medlemmer af plejeteamet deltager i plejen. Det er patientens kontaktlæge og den tilknyttede (kontakt)sygeplejerske, der varetager stuegangen hos den enkelte patient. Stuegangen foregår som behovsstuegang. Den daglige arbejdstid for plejepersonalet er 8 timer, som udlignes på arbejdsplanen til 37 timer/uge. Sygdom meddeles til afdelingen på tlf.:6541-2451 tidligst muligt og senest kl. 7 på den første sygedag. Raskmelding meddeles på samme nummer senest kl. 12 dagen før, man igen starter i afdelingen. Personalemøder afholdes ca. hver 2. måned. Desuden afholdes jævnligt informationsmøder for det sygeplejefaglige personale i afsnittet. Faglige ressourcepersoner varetager praktiske, udviklingsmæssige og undervisende opgaver i forhold til visse patientforløb (f.eks. mundhulecancer og brandsår). Desuden er til nogle patientforløb knyttet nøglepersoner (f.eks. mundhulecancer og børn). Nogle funktionsområder har tilknyttet en nøgleperson: depotansvarlig, sikkerhedsansvarlig, hygiejneansvarlig og A-instruktører. 2.4 Afsnittets personale og samarbejdspartnere Afsnittets plejepersonale består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og en sygeplejesekretær. Personalets anciennitet er varierende. Afsnittet har tilknyttet to serviceassistenter. Til afdeling Z er også knyttet 3 faste fysioterapeuter. Fysioterapeuterne kommer i afsnit Z1 alle hverdage og i weekenden efter behov. Af øvrige samarbejdspartnere (se afsnit 1) skal desuden specielt nævnes diætist og logopæd. 6

2.5 Typiske patientforløb i afsnittet Da afsnittet modtager mange forskellige diagnosegrupper er nedenfor præsenteret 2 typiske patientforløb relateret til forskellige diagnosegrupper. 2.5.1 Modermærkekræft (Malignt Melanom) Patienten har fået fjernet et modermærke enten hos egen læge, speciallæge eller i afd. Z s ambulatorium. Dette er sendt til histologisk undersøgelse hos patologerne, og efter ca.10 hverdage er der svar på om modermærket er malignt (ondartet) eller benignt (godartet). Er der tale om et malignt melanom, tilbydes patienten behandling plastikkirurgisk afdeling, hvor der fjernes væv i yderligere afstand (re-excision). Kan denne operation ikke foregå i lokalbedøvelse, indkaldes patienten til indlæggelse på Z1. Patienten indlægges normalt dagen før operationen. På indlæggelsesdagen optages journal, der foretages indlæggelsessamtale med sygeplejersken og patienten taler med den læge, der skal opererer samt narkoselægen. Desuden skal patienten forberedes til operation, eksempelvis have taget blodprøver og EKG, målt puls og blodtryk, stikset urin, måles og vejes, taget mål til TED-strømper, og patienten skal orienteres om faste, bad og øvrige procedure i forbindelse med operation og indlæggelse. Afhængig af, hvor på kroppen det maligne melanom er lokaliseret, samt størrelsen af den opståede defekt lukkes operationsområdet på forskellig vis. Er det muligt lukkes defekten direkte eller den dækkes vha. lokal lap eller et delhudstransplantat Nogle patienter får i forbindelse med operationen foretaget en speciel undersøgelse (sentinel node), hvor man undersøger om kræften har spredt sig til lymfeknuderne. Ved direkte lukning af defekten kan patienten ofte udskrives dagen efter. Ved lukning med lokal lap eller delhudstransplantation forventes indlæggelse i ca. 2-10 dage afhængig af en individuel helhedsvurdering af patienten og operationsområdet. Prøver fra det område, hvor det maligne melanom har været og den/de fjernede lymfeknuder (sentinel node) sendes til histologisk undersøgelse. Det tager 10-14 dage før svaret på undersøgelsen foreligger. De fleste patienter får ved udskrivelsen en tid i Z-ambulatoriet, hvor operationsområdet tilses og der gives svar på de prøver, der er taget under operationen. Hvis der findes kræftceller i lymfeknuden tilbydes patienten at få foretaget glandelexairese (alle lymfeknuder og fedt i området fjernes). Operationen foregår i fuld anæstesi, og patienten genindkaldes til indlæggelse. Alle patienter tilbydes efterkontrol på onkologisk afdeling R i 5 år, samt yderligere kontrol hos egen læge i 5 år. Ved genetisk disposition livslang kontrol. 2.5.2 Mundhulecancer (Cancer Cavum Oris - CCO) Patienten er henvist fra speciallæge/ specialafdelinger, hvor man har fundet mistanke om mundhulecancer. Patienten er set i Z-ambulatorium, og indlægges derefter til udredning og vurdering med henblik på videre behandling, som kan være operation, strålebehandling eller en kombination heraf. 7

Mistanke om mundhulecancer betyder, at patienten skal udredes indenfor 24 timer. Aldersmæssigt er 95 % af patienterne over 40 år og medianalderen er 60 år. Udredning og behandling sker under indlæggelse, og ofte i 2 seancer afhængig af tumorstørrelse. 1. seance: I generel anæstesi undersøges mundhulen (eksploration), og der tages evt. en biopsi (prøve). Under indlæggelsen foretages også en række andre undersøgelser med henblik på at fastlægge, hvor stor tumor er, og om canceren har bredt sig (der foretages en stadieklassifikation). Evt. foretages sentinel node undersøgelse (se under 2.6.1.). Nogle patienter får også anlagt en gastrostomisonde (ernæringssonde). 2. seance: Patienten indlægges til operation, tumor exideres og der foretages rekonstruktion afhængig af tumors udbredning og lokalisation. Der kan rekonstrueres ved hjælp af direkte lukning, delhudstransplantation, forskellige stilkede eller frie lapper. Har undersøgelserne vist, at der er spredning til lymfeknuderne på halsen, foretages halsglandelexairese (se under 2.6.1.). Patienter opereret for mundhulecancer vil efter operationen ofte have problemer med at indtage almindelig mad pr. os. Desuden påvirkes deres talefunktion, og deres udseende kan være ændret i større eller mindre grad. I det postoperative forløb vil disse patienter ofte have, en perifer eller central venøs adgang (drop), så patienten kan få tilført væske og antibiotika, et blærekateter, så patientens væskeudgift kan monitoreres og en ernæringssonde, så patienten kan få tilført den nødvendige ernæring. Er der foretaget rekonstruktion med en fri lap, bliver lappen observeret både klinisk og maskinelt (mikrodialyse). Alle patienter der bliver tracheostomeret og/eller rekonstrueret med en fri lap betragtes som intensive patienter de første 3 døgn postoperativt. Alt efter tumors lokalisation og operationens omfang får nogle patienter anlagt tracheostomi i forbindelse med operationen. Patienten vejes dagligt, og mobiliseres fra dag 1. Når patienten er klar til udskrivelse, typisk 2-3 uger efter operationen, foretages en udskrivningssamtale med patienten og gerne sammen med pårørende. Alle patienter følges efter udskrivelse såvel i Z s ambulatorium. I sammenhæng med et af afdelingens udviklingsprojekter (CCO-projektet), er opstartet et sygeplejeambulatorium for patienterne efter udskrivelse. Projektets formål er at forbedre forløbet for patienter der indlægges til operation for mundhulekræft. Alle patienter får tid i dette ambulatorium samme dag som der er tid i lægeambulatoriet. 8

For nogle patienter vil der være behov for efterbehandling i form af postoperativ strålebehandling. Dette foregår i onkologisk regi. 2.5.3 Børn Z1 modtager børn, der skal behandles (opereres) indenfor afdelingens speciale. Z1 har ingen stuer indrettet specielt til børn, men indlæggelsen foregår som regel på en enestue. Der indlægges 1 forældre sammen med barnet, og forældreovernatning foregår på en drømmeseng ved siden af barnet. Barnet indkaldes til indlæggelse dagen før operationen. På indlæggelsesdagen optages journal og der tales med anæstesilæge og den læge, der skal opererer. Der laves indlæggelsessamtale, hvor indlæggelsesforløbet gennemgås, barn og forældre vises til rette på stuen og orienteres om de praktiske forhold under indlæggelsen. Ofte vælger forældrene derefter at tage hjem og møde med barnet fastende næste dag. På operationsdagen vil børn som hovedregel være først på operationsprogrammet. Barnet badet aftenen før operationen. Om morgenen på operationsdagen måles temperatur og barnet får armbånd og sygehustøj på. Skal barnet have lagt venflon pålægges efter aftale med Anæstesilægen lokalbedøvende creme (EMLA). Afdelingens personale følger altid børn til operationsgangen og senere fra opvågningsafdelingen tilbage til Z1. Forældre kan iført overtrækskittel følge med på operationsgang og -stuen til barnet sover. Medens barnet bliver opereret er forældrene på Z1. Efter operationen køres barnet på opvågningsafdelingen, og forældrene kan igen være hos deres barn. Når barnet er vågen kommer det tilbage til Z1. At have børn i afdelingen betyder at der skal være plads til både børn og forældre i hverdagen. Det er vigtigt at inddrage forældrene i plejen, og dialogen mellem barn, forældre og plejepersonale er essentiel for et godt samarbejde. Kendskab til børns normale udvikling og børns reaktioner på indlæggelse er et vigtigt grundlag for observation og pleje. 2.6 Typiske patientsituationer i afsnittet Nedenfor præsenteres nogle typiske patientsituationer den studerende kan møde i afsnit Z1. Situationerne er valgt således at både den grundlæggende og den mere komplekse sygepleje præsenteres. 2.6.1 Patientsituation 1 Patienten er dagen før blevet opereret og fået fjernet et malignt melanom (se 2.5.1.) på hø. underben(crus). Det har ikke været muligt at suturerer direkte, så patienten har fået taget delhud fra ve. lår (femur). Der er foretaget sentinel node, og fjernet 2 lymfeknuder i lysken. Her er sutureret direkte, og cikatrisen er dækket med mikropore (tyndt brunt papirplaster ). Transplantatet er pakket ind med en forbinding, og skal tilses 5. dagen efter operationen. Donorstedet (der, hvor huden er taget fra) på låret er ligeledes dækket med en forbinding. Donorforbindingen fjernes 10 dage postoperativt. Ud over den aktuelle diagnose er patienten frisk og selvhjulpen. Patienten skal af hensyn til transplantatet undgå at bruge hø. underben, og benet skal være eleveret. 9

Patienten skal i dag (1. postoperative døgn) hjælpes til rette med personlig hygiejne, øvrige sygeplejebehov skal identificeres, og der skal foretages de for afdelingen normale postoperative operationer. Vi hilser på patienten, og spørger til, hvordan patienten har det (smerter, kvalme mm.). Patienten har lidt ondt i donorstedet, men ikke mere end de smertestillende tabletter, der er ordineret til patienten kan tage. Ellers har patienten det godt. Vi observerer forbindingerne for gennemsivning, ser om det siver fra cikatricen i lysken og om der er tegn på infektion. Vi måler også en temperatur, hvis det ikke er gjort af nattevagten. Alt er i orden, og patienten har ikke temperaturforhøjelse. Vi tilbyder og serverer morgenmad, og patienten får morgenmedicin (smertestillende: typisk tbl. paracetamol 1g.). Medens vi er omkring patienten er vi også opmærksom på patientens reaktion på sygdom og behandling. Vi opfordre patienten til at spørge, såfremt der er nogle spørgsmål, patienten gerne vil have svar på. Nogle har vi selv kompetence til at svare på, andre må overlades til lægen i forbindelse med stuegang. Patienten vil gerne i bad. Vi reserverer tid i badeværelset, og kører patienten ud på en bækkenstol med lægstøtte til hø. ben, så det kan være eleveret. Vi forklarer patienten, hvorfor det er vigtigt i starten ikke at bevæge underbenet, hvor transplantatet sidder, og hvorfor benet ikke må komme nedad. Patienter har en venflon, som vi seponerer(fjerner)efter at have sikret os, at den ikke skal bruges til evt. antibiotica iv. Forbindingen over transplantatet må ikke blive våd (infektionsrisiko), så patienten får en plasticpose over. På låret fjernes yderforbindingen midlertidigt, da den inderste forbinding er vandtæt. Dette giver også mulighed for at tilse denne forbinding. Yderforbindingen virker som let kompression, og pålægges igen efter badet. Efter at have spurgt til om patienten mener at kunne klare badet selv og lagt det patienten skal bruge indenfor patientens rækkevidde inkl. klokkesnoren, aftaler vi, at patienten ringer når han/hun er færdig med badet. Det brune plaster skal pga. infektionsrisikoen tørres med en føntørrer, så det ikke er fugtigt. Medens patienten er i bad reder vi patientens seng og finder en fodskammel, så patienten kan sidde i stolen med benet oppe. Da patienten ringer, hjælper vi med det patienten ikke selv har klaret. Efter at have kørt patienten tilbage, tilbydes drikkevarer og evt. et stykke frugt. Samtidig er der nu mulighed for at tale ernæring, og evt. rygning med patienten. Det er vigtigt, at for sårhelingen, at få bl.a. proteiner og undgå rygning. Vi forlader patienten med en klokkesnor indenfor rækkevidde, og går til kontoret for at dokumenterer vores pleje og observationer i den elektroniske patientjournal og bestille en kørestol til patienten, så han/hun selv kan komme rundt i afdelingen. 2.6.2 Patientsituation 2 Patienten er tidligere mastectomeret og er set i ambulatoriet med henblik på rekonstruktion af brystet. Patienten er forelagt de muligheder og tilbud, der er for rekonstruktion, og har i samråd med lægen valgt en rekonstruktion med en fri lap (DIEP-lap) taget fra abdomen. Patienten har derfor overordnet været velforberedt på, hvad der skulle ske, og glædet sig til at få rekonstrueret brystet. 10

Det er nu 2. dag efter operationen, dvs. det er 2 dage siden patienten er opereret. Lappen (det rekonstruerede bryst), kontrolleres både klinisk og med et mikrodialyseapp. hver halve time. Patienten har desuden venflon i hånden (er ikke koblet til væske). Lappen har det fint. Abdomen, hvorfra lappen er taget, er dækket af en longet (mavebælte). Der er indlagt 2 sugedræn på abdomen og 1 ved lappen. Patienten er lejret med bøjede hofter og knæ for at aflaste cikatricen, der går på tværs af abdomen. Hun skal holde overarmen på den opererede side i ro. Patienten er træt og har smerter i cikatrisen på abdomen specielt når hun hoster. Hun synes det har været en stor omgang og værre end hun havde forventet, men hun er samtidig glad for at lappen er i orden, da hun ved, at der er risiko for tab af lappen. Patienten har dagen efter operationen haft kvalme, men har det nu meget bedre. Vagten overtages fra nattevagten. Vi kender patienten fra dagen før, og orienterer os hurtigt hos nattevagten om der er sket noget hos patienten, som kræver at vi går ind til patienten inden morgenrapporten. Det er der ikke. Alt er som det skal være og lappen er kontrolleret kl. 7 af nattevagten. Patienten har bedt om smertestillende kl. 6.00 og har fået sin morgenmedicin (inkl. smertestillende). Vi får/læser rapport i EPJ (den elektroniske patientjournal) og plejeteamet fordeler dagen opgaver mellem sig. Kl. 7.30 skal lappen igen kontrolleres. Patienten ligger og blunder, så vi siger forsigtigt godmorgen, tilser lappen og forlader stuen med besked om, at vi kommer igen om en ½ time. Efter morgenrapporten serveres der morgenmad. Vi går ind til patienten, spørger til patientens velbefindende, hvorefter vi kontrollerer lappen og orienterer patienten om at den stadig ser godt ud. Vi serverer morgenmad for patienten og aftaler, at vi kommer efter morgenmaden og hjælper med personlig hygiejne. Vi taler også med patienten om mobilisering. Det er patienten ikke begejstret for. Hun er bange for at det skal gøre ondt, og desuden synes hun det er svært at bevæge sig i sengen, så hun kan ikke overskue, hvordan hun skal kunne komme ud af den. Vi foreslår patienten, at hun efter den personlige hygiejne kan få noget smertestillende, hvile sig en ½ time, hvorefter fysioterapeuten kan vise hende, hvordan hun bedst kommer ud af sengen. Vi fortæller også patienten, at det er vigtigt, at blive mobiliseret, og at vi tager det lidt ad gangen, så kan vi se, hvor meget hun kan klare, når fysioterapeuten kommer. Patienten accepterer vores forslag, og vi går ud for at lave en aftale med fysioterapeuten. Lige efter morgenmaden kommer den læge, der har opereret patienten (kontaktlægen) og tilser patienten (stuegang). Vi følger med lægen ind til patienten. Derefter hjælper vi patienten med personlig hygiejne. I forbindelse hermed løsner vi longetten og tilser cikatrice og drænindstikssteder på abdomen. Det har sivet med lidt blod og de mecher (forbindinger), der ligger løst over cikatricen er gennemsivet et par steder. Vi fjerner de gennemsivede mecher, lægger rene på og lukker longetten. Da patienten samtidig hoster, viser vi hende, hvordan hun kan støtte bugmuskulaturen ved hoste, så det ikke gør så ondt. Samtidig fortæller vi at det er vigtigt, at hun får hostet godt igennem (så ophobning af sekret i lungerne undgås). Efter den personlige hygiejne, aftaler vi med patienten, at vi vil rede seng i forbindelse med mobiliseringen, og at hun nu kan hvile til fysioterapeuten kommer. Vi tilbyder patienten at få noget smertestillende, så det kan virke inden mobiliseringen. Det vil patienten gerne have, så 11

vi dispenserer og administrerer det smertestillende medicin patienten har fået ordineret som pn - medicin. Inden vi igen forlader patienten kontrollerer vi lap, sikre os at patienten har drikkevarer og kan nå klokkesnoren. 3 Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afdelingen/afsnittet Afsnittet er delt op i to teams (i dagligdagen kaldet blå og rød gruppe). De studerende er tilknyttet blå gruppe, som fungerer som studieenhed for de uddannelsessøgende på Z1. Den kliniske vejleder varetager den overordnede planlægning af studieforløbet, herunder individuel studieplan og eksamen. I det daglige vil de studerende udover den kliniske vejleder også vejledes af og følges med det øvrige personale. Den kliniske vejleder varetager patientplejen sammen med den/de studerende, og indgår der ud over ikke i plejen af afsnittes øvrige patienter. Den kliniske vejleder varetager en dag om ugen administrative opgaver. Denne dag lægges fortrinsvis på de studerendes studiedage. Den kliniske vejleder indgår som udgangspunkt ikke i vagtplanen. De studerendes deltagelsespligt er ifølge studieordningen 30 timer pr. uge i gennemsnit. Den studerendes tilstedeværelsestid i afsnittet aftales individuelt med den kliniske vejleder. Som udgangspunkt følger den studerende det øvrige personales daglige arbejdstid (8 timer/dag). Der tilstræbes en ugentlig studiedag, og de resterende 2 timer/uge kan enten afvikles som en dag, hvor den studerende går tidligt, eller samles til hele studiedage. Placeringen af studiedage aftales individuelt ud fra hensynet til den studerende og dennes læring. Den pædagogiske grundtanke er at alle er i besiddelse af viden og erfaring, der har formet deres holdninger og nuværende ståsted. Alle har således noget at byde ind med i et team, og alle kan have udbytte af hinandens ressourcer. Målet med undervisning/vejledning er i et samarbejde at styrke og udvikle den enkeltes faglige såvel som personlige ressourcer. Dette skulle gerne vise sig både i omgangstonen og lysten til at samarbejde både mono- og tværfagligt. Tilstedeværelsesplan for den første uge udarbejdes af den kliniske vejleder og sendes til den studerende ca. 2 uger inden studiestart i afsnittet. Den efterfølgende tilstedeværelsesplan udarbejdes i samarbejde med den studerende. Overordnet er hensigten med den kliniske del af sygeplejerske uddannelsen at skabe sammenhæng mellem teoretisk og klinisk kundskab. I den kliniske undervisning fokuseres på den kliniske dimension af sygeplejen mhp. udvikling og opnåelse af sygeplejefaglig handlekompetence i forhold til at udføre, formidle, lede og udvikle sygeplejen. Målene for de enkelte kliniske uddannelsesperioder fremgår af studieordningen og de derudfra udarbejdede uddannelsesplaner. Da de studerende i den kliniske del af uddannelsen skal lære i en sammenhæng, hvor det er patienternes situation, behandling og pleje, der er i forgrunden, tilstræbes via vejledning at støtte den studerende i også at fokusere på egen læring. Denne vejledning foretages primært af den kliniske vejleder. For nogle er det teorien og for andre er det den praktiske del af uddannelsen, der kan være udfordringen. Vi lægger fokus der, hvor vi i fællesskab finder det mest gunstigt for at den 12

studerende kan nå det forventede læringsudbytte og mål for den kliniske periode. Dette fokus skal synliggøres i de individuelle studieplaner, hvor den enkelte studerendes stærke og mindre stærke sider bringes frem i lyset, og vi fællesskab finder frem til de tiltag, der bedst muligt understøtter den enkelte studerendes læringsproces. Den kliniske undervisning og vejledning tilrettelægges ud fra den enkelte studerendes ståsted med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende, og ud fra en overbevisning om, at den studerende må gives mulighed for at praktisere den adfærd, som er udtrykt i det forventede læringsudbytte og mål for den kliniske periode. Det betyder konkret, at det tilstræbes at den studerende gennem deltagelse, gentagelse og øvelse får mulighed for at praktisere denne adfærd, og at undervisning/vejledning tilrettelægges således, at den både består af at udføre sygepleje og af refleksion over sygepleje. Den studerende får således mulighed for at udvikle sin evne til at lægge mærke til det betydningsfulde, væsentlige og subtile i hver enkelt plejesituation, handle i forhold hertil samt argumentere herfor. Den kliniske vejleder vil hjælpe den studerende med at orientere sig i den kliniske praksis ved bl.a. at organisere og planlægge undervisningen/vejledningen samt reorganisere, når noget nyt værdifuldt pludselig opstår. Vejlederen vil anspore og vise nye udviklingsveje for den studerende samt give feedback, så den studerende ved, om hun er på rette spor i sin faglige og personlige udvikling. Det kan her komme på tale, at der arbejdes skriftligt med udvalgte emner, hvis det skønnes bedst for udbyttet af undervisningen/vejledningen. 4 Afdelingens/afsnittets læringsmiljø Vi tilstræber, at elever og studerende i afdelingen udvikler sig fagligt og personligt. Vi arbejder med sygeplejeprocessen i dagligdagen og har alle forskellige indgangsvinkler til denne. Målet er, at alle uddannelsessøgende i afsnittet skal have pirret deres nysgerrighed under opholdet hos os og skal fastholde denne nysgerrighed gennem hele forløbet. Det er den studerendes eget ansvar at finde en metode, der lige netop passer den enkelte i denne sammenhæng. 4.1 Rammer I afdelingen findes et studierum, der er fælles med Z2. Der er her mulighed for at trække sig tilbage med litteratur og computer, for at gå i dybden med sine overvejelser eller finde svar på aktuelle spørgsmål. Der kan afsættes tid i dagligdagen til dette, for vi prioriterer studietid højt. Al ny viden er studierelevant og denne kan tilegnes på forskellig vis. Har man brug for at trække sig lidt tilbage med en bog, bruge tid til at tale med en patient eller en fagperson skal man bare lægge dette ind i sin daglige planlægning 4.2 Læring Vi mener at alle kan lære af hinanden uanset hvilken uddannelse man har. Dette gælder både elever, studerende og uddannet personale. 13

Den studerende vil derfor opleve at komme til at følges med forskellige fagpersoner, alt afhængigt af, hvad hun skal lære. Vi kan alle lære nyt og vi er meget interesserede i, at de uddannelsessøgende i afsnittet bidrager til den faglige udvikling i afsnittet. Har den studerende fordybet sig særligt i et sygeplejefagligt emne under en tidligere klinik eller får lyst til at gøre det, mens man er i afsnittet hos os, er man velkommen til at dele sin viden med andre. At modtage vejledning og at lære kan være en udfordring og vi hjælper gerne med forståelsen. Hvis der er uoverensstemmelser mellem krav og forventninger er vi meget åbne for at høre om dette og ændre på praksis i afsnittet. Afsnittets personale deler gerne deres viden med alle, der vil lytte og lære, men vil også gerne selv lære nyt. Ærlighed og hurtig feedback vægtes højt, både til og fra de studerende. Opstår der en situation, som det er godt at tale om i nuet, vil vi prioritere at gøre dette. Situationen kan også kræve at man vælger at drøfte den i en samtale med den kliniske vejleder. Både den studerende og det øvrige personale kan altid komme til den kliniske vejleder med et ønske om en samtale. 4.3 Evaluering Da vi i afdelingen er meget interesserede i at give de studerende den bedste mulighed for at lære, er vi også altid interesseret i feed back. Som redskab til evaluering og kvalitetsudvikling af afdelingens kliniske uddannelse anvendes Odense Universitetshospitals praksis for evaluering i Sygeplejerskeuddannelsen, som er udviklet i et samarbejde med UCL. (kan findes på: http://www.ouh.dk/wm342777 ). 5 Studierammer i afdelingen/afsnittet 5.1 Studietilbud For hver periode med kliniske studier udarbejdes med baggrund i gældende studie ordning og modulplaner mål samt studie- og evalueringsplaner. Der foreligger udarbejdede ugeplaner for de enkelte moduler. Disse danner rammen om den studerendes uddannelsesforløb i afdelingen. Det forventes, at den studerende deltager i følgende studieaktiviteter: 5.1.1 Portfolio Portfolioen er den studerendes studieredskab, som anvendes gennem hele den kliniske uddannelse. Portfolioen udgøres af en mappe, hvori den studerende samler materiale, som viser den studerendes anstrengelser, fremskridt og præstationer i forhold til målene for den kliniske uddannelsesperiode. I samarbejde med den kliniske vejleder er den studerende ansvarlig for, at portfolio anvendes. En ajourført portfolio er en vigtig forudsætning for, at den studerende kan modtage relevant og kvalificeret vejledning i sit studieforløb. Ved de planlagte samtaler tages der udgangspunkt portfolioen. 14

Som led i ugeplanen er, på baggrund af målene for det enkelte modul, givet forslag til skriftlig fremstilling/skriftligt arbejde. Den studerendes arbejde hermed vil typisk danne udgangspunkt for en refleksion, men er også tænkt at kunne indgå i den studerendes portfolio. 5.1.2 Studiesamtaler I den kliniske uddannelsesperiode, vil der typisk planlægges tre længere varende studiesamtaler, en forventningssamtale, en midtsvejssamtale/evaluering samt en slutevaluering. Derudover vil der min. hver anden uge afholdes en kortere studiesamtale med den kliniske vejleder, hvor der drøftes, hvordan den foregående periode er forløbet, samt hvilke planer den studerende har for den næste periode/ hvad den studerende vil arbejde med, hvorfor og hvordan. 5.1.3 Refleksion Refleksion kan overordnet ses som eftertanke og som et redskab til at lære at lære. Refleksion er forbindelsesled mellem erfaring, handling og læring. Teori og praksis forbindes og handling og læring kvalificeres. Refleksion bliver dermed en proces, hvor den studerende gennem eftertanke kobler viden og erfaring til handling og oplevelse, således læring finder sted. I forbindelse med dagligdagens opgaver foregår refleksion ofte som en naturlig eftertanke i forhold til de udfordringer der møder den enkelte. Denne form for refleksion søger vi i afsnit Z1 at understøtte ved at den studerende i hverdagen gives mulighed for at foretage refleksion tæt knyttet til den konkrete handling. Det betyder, at refleksionen foregår dagligt i den kliniske praksis sammen med den kliniske vejleder eller den vejleder/fagperson den studerende er sammen med, samt at der i hverdagen spørges ind til den studerendes tanker og overvejelser i forbindelse med de konkrete handlinger. Refleksion foregår både i handlingen og adskilt fra handlingen. At der er en tidsmæssig forskydning mellem handling/oplevelse og refleksion betyder, at der opnås mulighed for både tid og støtte til at stille spørgsmål, lade modsætninger komme til syne og bryde vante tankemønstre således situationen kan ses i en ny vinkel, hvilket kan medvirke til en ændret forståelse. I Z1 søger vi at styrke denne form for refleksion hos den studerende gennem (udfordrende)spørgsmål og dialog. I Z1 har vi ikke planlagt fast tid til refleksion, men søger at tilpasse dette til den enkelte studerende og dennes behov. Der vil altid være tid til refleksion med den kliniske vejleder. Er der flere studerende i afsnittet kan planlægges fælles refleksionstid. 5.1.4 Fælles klinisk undervisning I nogle uddannelsesforløb vil der være tilbud om at deltage i fælles klinisk undervisning sammen med andre sygeplejestuderende på OUH. Nogle fælles undervisningstilbud tilrettelægges af OUH s Uddannelsesafdeling. Disse undervisningstilbud samt deres øvrige materiale vedr. modul 4 kan du se på deres hjemmeside: http://www.ouh.dk/wm269228 I afdeling Z bestræber vi os på, at der vil være mulighed for at deltage i PBL seancer, hvor de studerende fra alle moduler i sygeplejeuddannelsen mødes til fælles refleksion og læring på tværs af de enkelte afsnit. De kliniske vejledere i afdelingen tilrettelægger i fællesskab forløbet og mindst en klinisk vejleder vil være til stede under de enkelte seancer. Du er selv ansvarlig for at komme af sted til undervisningen. 15

5.2 Anbefalet litteratur Det plastikkirurgiske speciale på sengeafsnit Z1 er meget bredt og omfatter mange forskellige patientforløb. Derfor forventes det ikke, at den studerende i løbet af den kliniske uddannelsesperiode i afsnittet møder alle specialets facetter og opnår et komplet kendskab til specialet. Den studerende vil møde forskellige diagnosegrupper/patientforløb indenfor det plastikkirurgiske speciale, men langt fra alle. Litteraturvalget må derfor tage udgangspunkt i de konkrete patientforløb og patientsituationer du møder, og vil være afhængig af målene for dit aktuelle studieforløb, men følgende litteratur kan umiddelbart anbefales: Wyller, Vegard Bruun (2008): Huden (kap. 17) I: Det sunde og det syge menneske, Gads forlag. (- eller anden litteratur omhandlende hudens anatomi og fysiologi) Loannou, Karen R. og Nørbøge, Lene: Sygepleje til plastikkirurgiske patienter, I: Nielsen, Birthe Kamp (red.): Sygeplejebogen 2 2. del kap. 19, Gads Forlag 2008 Esbensen, Bente Appel (red.) (2002): Mennesker med kræft sygepleje i et tværfagligt perspektiv København: Munksgaard Litteratur fra modul 3: ernæring + anatomi og fysiologi. Litteratur omhandlende præ- og postoperativ sygepleje. Med baggrund i målene for modul 4vil den studerende desuden skulle søge mere generel litteratur relateret til den sygeplejefaglige virksomhed. Den kliniske vejleder er gerne behjælpelig med yderligere litteraturanbefalinger på baggrund af den studerendes ønsker og behov i forhold til den konkrete praksissituation og refleksion herover. 5.3 Studieforløb / -ophold Overordnet forventes, at den studerende har viljen til at lære og viljen til at bevæge sig fra et sted til et andet. Dvs. vi forventer, at den studerende: - Er til stede i det omfang, der er aftalt med den kliniske vejleder. - Deltager i afdelingens studieaktiviteter og anvender arbejdsportfolio (er uddybet i afsnit 1.11) - Er villig til at blive set på og til at se på sig selv. - Lader sig vejlede og bruger sine vejledere som medspillere frem for modspillere. - Deltager i afsnitsfællesskabet. - Er aktiv og engageret i egen uddannelse. - Er loyal og ærlig overfor sine vejledere. - Vurderer tildelte arbejdsopgaver og siger til og fra. - Afslutningsvis skriftligt evaluerer uddannelsesforløbet. 5.4 Vagter Der er i Z1 mulighed for at deltage i alle typer vagter (dag, aften, nat). Det kræves ikke af den studerende, men kan blive anbefalet som led i uddannelsen. Det vil være muligt efter aftale at følge afsnittets patienter til undersøgelse og operation. Der er i uddannelsesforløbet også planlagt ophold på operationsgangen. 16

5.5 Litteratur i afsnit/ afd. I afsnittet findes et mindre udvalg af studierelevant litteratur. Der er mulighed for at læse denne litteratur i afsnittet, men det er ikke muligt at låne bøger med hjem. Afdelingens litteratur kan ikke forventes at være helt opdateret. I klinikbygningen ligger Videncentret, som er et offentligt forskningsbibliotek. Fra afdelingen er der via Videncentrets hjemmeside adgang til databaser og E-tidsskrifter indenfor sundhedsvidenskab, sygepleje og tilgrænsende fag. Der er mulighed for at anvende afdelingens internetadgang til studierelevant arbejde indenfor den aftalte tilstedeværelsestid. 5.6 Vejledning I den kliniske uddannelsesperiode, vil den studerende modtage vejledning fra den kliniske vejleder samt det øvrige personale. Vejledningen vil udmønte sig på forskellig vis, og kan bestå af: instruktion i den direkte sygepleje med henblik på at udvikle den studerendes kliniske færdigheder. individuel samtale / refleksion relateret til sygeplejeproblemer og dilemmaer. fælles refleksion i forhold til sygeplejen. at vejlederen udfordrer den studerendes forståelse, faglige argumentation og faglige skøn f.eks. ved gennemgang af patientforløb. vurdering af den studerendes faglige og personlige kvalifikationer i en given sygeplejesituation. at den studerende rådfører sig med vejlederen ud fra de spørgsmål og den undren, der dukker op. at vejlederen henviser til, hvordan den studerende søge informationer og viden om afdelingens sygepleje og behandling. 5.7 Klinisk undervisning 5.7.1 Undervisning sammen med afdelingens øvrige personale I afsnittet foregår der kontinuerligt undervisning af personalet, både som introduktionsundervisning til nyansat personale og på efteruddannelsesniveau. Afholdes disse undervisningsforløb medens du er i klinisk praksis hos os og det af den kliniske vejleder skønnes relevant, vil du blive tilbudt at deltage i undervisningsforløb af divergerende længde (timer til dage). 6 Studiemetoder og læringsredskaber I den kliniske del af uddannelsen er hensigten at: o Skabe sammenhæng mellem teori og praksis. o Skabe sammenhæng mellem viden, færdigheder og kompetencer. o Støtte den studerende i udviklingen af kompetencer i forhold til læring, selvstændighed og samarbejde, samt til at skabe faglig fornyelse. o Skabe mulighed for udvikling af, kritisk analytiske og refleksive kompetencer. 17

Hvilken metode er så den bedste, når det handler om at lære sygepleje? Hvilet studieredskab skal bruges? Det er afhængigt af hvad der skal læres og hvem der skal lære. Derfor tilrettelægges den kliniske undervisning i Z1 individuelt ud fra målene for det enkelte modul og den studerendes behov. 6.1 Studiemetoder og læringsredskaber i afdelingen. I studieordning og plan er fastlagt bestemte studiemetoder og studieredskaber den studerende skal anvende. Der ud over anvendes på Z1 ikke én bestemt studiemetode eller et bestemt studieredskab, men der tilbydes en bred vifte af studiemetoder, som efter drøftelse med den kliniske vejleder kan inddrages i læringsprocessen. Følgende studiemetoder og læringsredskaber anvendes typisk i afdelingen: - Mesterlære : at se på at blive set på gøre selv - Refleksion - Problembaseret læring (PBL) - Model for at lære praktisk sygepleje - Sygeplejeprocessen - Læringskontrakt - Mind map - Portfolio - Praksisbeskrivelse Den kliniske vejleder er selvfølgelig til rådighed med vejledning og forslag til den enkelte studerende. 6.2 Læringsstrategier Jævnfør Studieordningen (Kap.3, 8) søges den kliniske undervisning tilrettelagt med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende færdigheder.. For de enkelte moduler er i modulplanen fastlagt et læringsudbytte, den enkelte studerende forventes at have opnået når modulet er afsluttet. Da klinisk praksis er forskellig fra sted til sted, kan det ofte være svært at koble modulplanens læringsudbytte og mål til de konkrete handlinger i klinikken. Med henblik på at træne grundlæggende færdigheder og nærme sig læringsudbytte og mål for det enkelte modul foreslås bl.a. at den studerende i dagligdagen: - medvirker til at varetage den daglige sygepleje til den plastikkirurgiske patient - kommunikerer og interagerer målrettet i forhold til patienten - anvender sygeplejeprocessen som metode - anvender den elektroniske patientjournal til at dokumentere sygeplejen Vi glæder os til at samarbejde med dig om din uddannelse. 18