Af Simon Skov Fougt Niveau 8.-10.klasse Varighed 14-18 lektioner Faglige mål I dette forløb er fokus på det fandenivoldske i litteraturen det vil sige en række fra perioder, s er kendetegnet ved at være fandenivoldske på hver deres måde altså s udfordrer det etablerede. Målet med forløbet er dels at give eleverne en forståelse for, at kunsten litteraturen er en måde at udforske det forbudte på, dels at sætte synet på dem s generation i perspektiv. Unge har altid udfordret det etablerede. Dermed handler dette forløb især fortolkning af. Eleverne skal udvikle forståelse for litteraturen s en mulighed for at afsøge udfordre grænser bruge begrebet fandenivoldsk til at forstå have indblik i litterære perioders særlige kendetegn kunne analysere, fortolke i genrer fra perioder udvikle deres genrekendskab til især lyrik forholde sig til tage stilling til problemstillinger kunne fremlægge deres oplevelser, meninger holdninger gennem udtryksformer tilegne sig større viden bevidsthed sprlige. Faglig baggrund Helt tilbage fra det gamle Babylonien, kring år 1800 f.kr., er der kilder, der viser, at unge generationer har udfordret de ældre. Der klages over dovenskab spr, liges den berømte filosof Sokrates ca. år 450 f.kr. er citeret for et udsagn, der ligeså godt kunne være sagt i dag: De unge er forkælede, uopdragne utaknemmelige, jf. indledningen. Denne tendens fortsætter videre op i historien, pointen er, at unge altid har udfordret det etablerede. Samtidig har kunsten litteraturen været en måde for de mere etablerede kunstnere til at få luft på måder. Derfor tegner der sig et billede i litteraturhistorien af perioder, hvor litteraturen kunsten udfordrer normer går forrest. Til dels med folkeviserne (kap ), mere tydeligt i barokken med den såkaldt verdslige barok (jf. kap. 2), udtalt i ekspressionismen, modernismen i dag. Men forfatterne er ikke kun unge. Litteraturen kunsten bliver en måde, hvor det er mere tilladt at udfolde sig, end det er i det daglige liv, selv div. straffesager sagsanlæg er dinerende, jf. barokken, ekspressionismen fx Bitterfissen Bethany Yayha Hassan i dag. I dette forløb skal eleverne udvikle forståelse for litteraturen s en måde at udforske rykke grænser, de skal forholde sig til, hvor man de synes, grænsen går. Side 1 / 1
Overblik over forløbet Alle kapitler bortset fra indledningen, s bør være udgangspunktet, kan udelades, hvis der ønskes et kortere forløb. I dette forløb anbefales det, at alle arbejder med de samme kapitler, da en væsentlig pointe i forløbet er udviklingen gennem nedslag i de perioder. Faglige mål Indledning Præsentation af de faglige mål for forløbet Hans Nordrup: Vers (1710) (verdslig barok) (0,2 ns.) Uffe Holm: Piger i dag (2012) (standup) (0,3 ns.) Fandenivoldske folkeviser Ukendt: Lave Jon (Folkevise) (1,7 ns.) Fandenivoldsk barok Ludvig Holberg: Gravskrift over Helle (1749) (lyrik, verdslig barok) (0,3 ns.) Johan Herman Wessel: Smeden bageren (1775) (lyrik, verdslig barok) (1,3 ns.) Fandenivoldsk ekspressionisme T Kristensen: Det blstrende slagsmål (1920) (lyrik) (1,0 ns.) Rudolf Broby-Johansen: STRIDSMÆND FOR DET VI ELSKER (1922) (lyrik) (0,8 ns.) Fandenivoldske firsere Catharina Corvu, Conny Lustrup, Mads Laursen Vig Erik Mortensen: De vilde firsere eller fattigfirserne (fagartikel) (2003) (2,9 ns.) Michael Strunge: Ca (1981) (lyrik) (0,4 ns.) Klaus Rifbjerg: Inde mellem træerne (1988) (lyrik) (0,8 ns.) Stadig fandenivoldsk? UFO & Yepha: Hver dag (2003) (rap) (1,8 ns.) Bitterfissen Bethany: Cirkus Amalie (2012) (bl) (2,2 ns.) I kapitlet lægges der op til, at eleverne selv kan skrive bls. Vær opmærks på, at bls s blger.c mv. er offentlig, mens blgen i elevintra er lukket kan tilpasses former for adgang. Det anbefales, at der skrives i et lukket forum. Videndeling: Afslutning: Evaluering: Oplæg til videndeling, hvis eleverne har arbejder i grupper med kapitler. Citat- fotocollageportræt af den fandenivoldske ungd i dag. Oplæg til evaluering af forløbet. Side 2 / 2
Links til assistenter Følgende assistenter indgår i forløbet: Skriv din egen rap Rapanalyse Aktantmodel Personkarakteristik Lyrikanalyse Evaluering Forslag til parallel (prøveform A) Johan Herman Wessel: Herremanden (1775) (Lyrik, verdslig barok) (0,8 ns.) Rudolf Broby-Johansen: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (lyrik (1922) (ikke en del af ilitt.dk). T Kristensen: Landet Atlantis (lyrik (1920) (ikke en del af ilitt.dk). Michael Strunge: DISCO (1980) (lyrik) (ikke en del af ilitt.dk). Den Gale Pose: Spændt op til lir (rap) (1998) (1,2 ns.) Suspekt: Ruller tungt (rap) (2011) (1,2 ns) Bitterfissen Bethany: Great expectations (Store pikeksperter) (bl) 2012) http://bitterfissen-bethany.dk/2012/03/great-expectations-store-pikeksperter/ Forslag til fordybelsesråder (prøveform B) Fandenivoldsk Ungd Rap Forslag til videre læsning Jørgensen, J.N. Quist, P: Unges spr. Hans Reitzel 2008 Willumsen, Grethe: Fuck hvor taler de unge grimt. Folkeskolen nr. 45 2006, p. 18-20 http://www.folkeskolen.dk/objectshow.aspx?objectid=44453 Side 3 / 3
Fremstilling Læsning Dansk: Færdigheds- vidensmål (efter 9. klassetrin) Kpetenceråde Kpetencemål styrer regulerer sin læseproces r s betydning i deres kontekst udtrykker sig forståeligt, klart varieret i skrift, tale, lyd billede i en form, der passer til genre situation Fase kildekritisk bruger ekspertproduceret indhold planlægge gennemføre faser i gennemføre målrettet kritisk selvstændigt formulere en afgrænset opgave organisere samarbejde fremstilling tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt Færdigheds- vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprforståelse Tekstforståelse Sammenhæng afsenderforhold genrer på internettet faser i kildekritisk søgning s afsender målgruppe skaffe sig overblik over s opbygning afgøre, hvordan en tekst skal læses afsenderforhold målgruppe genretræk multimodalitet førlæsestrategier variere læsehastighed bevidst efter læseformål ordkendskab i læse kplekse danske lånte ord hurtigt sikkert læse kplekse hurtigt sikkert mellem ordgenkendelse læsehastighed morfemer i låneord stavemåde betydning af ord i alle s sprlige betydningen af ord begreber i relation til s oprindelse anvende ord udtryks betydning til at forstå kplekse sprlige sociolekter formelt spr ordvalgets betydning for budskabet sammenfatte informationer fra elementer i sammenfatte informationer fra flere forstå kplekse tekstelementers opbygning funktion sammenstilling af informationer fra flere vurdering af s formål perspektiv sætte ind i mulige udfald af beskrevet i kritisk s udsagn på baggrund af kontekst mellem tekst kontekst opstilling af scenarier systematisk undersøgelse af Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation evaluering opgave- problemformulering produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper deadlines kplekse fremstillingsprocesser indsamle oplysninger disponere indholdet forberede større disponere layoute stof så det fremmer hensigten med produktet spørgeteknikker observationsmetoder research, optagelse skitser målrettede dispositions- formidlingsmetoder udarbejde opinions- ekspressive fremstille større fremstille ende i genrer stilarter argumenterende reflekterende, grafisk design efterproduktion varierede udtryksformer målrettet målgrupper sprlig stil forholdet mellem produktion genre sprlig stil genretræk registrere korrigere egne andres fejl korrigere s layout fremstille med korrekt grammatik layout sprlig korrekthed layout af genrer korrekt grammatik, stavning, tegnsætning layout layoute, så det fremmer kmunikationen lancere større opstille mål for nye fremstillingsprocesser formidlingsformer PR lancering evalueringsmetoder Side 4 / 4
Kmunikation Fortolkning Kpetenceråde Kpetencemål Fase Færdigheds- vidensmål Oplevelse indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering forholder sig til kultur, identitet spr gennem systematisk undersøgelse diskussion af litteratur andre æstetiske deltager reflekteret i kmunikation i kplekse formelle sociale 3 formulere egne oplevelser sansninger i æstetisk spr følge forløb kposition i kplekse reflekteret indleve sig i s univers s grundlag for fortolkning argumentere informere analysere samtaler deltage aktivt, åbent analytisk i dial æstetisk sprbrug kplekse fortællestrukturer kpositioner fortolkningsorienterede læsestrategier undersøge samspillet mellem genre, spr, indhold virkelighed undersøge s flertydighed gennemføre en målrettet analyse af en tekst genrer, spr, symbolik, forfatter, værk fortæller fortællerpålidelighed betydningslag i analysemetoder forståelsesstrategier fortolke egne andres fremstillinger af identitet i foretage flertydige fortolkninger bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen identitetsfremstillinger fortolkning sammenstilling af undersøgelsens elementer s form fortolkninger af en tekst s udsagn kvalitet vurderingskriterier vedrørende form læserpositioner vurderingsmetoder vedrørende s kvalitet sætte i relation til aktuelle problemstillinger sætte i perspektiv til litterær kulturel tradition udvikling gennem litteraturhistorisk læsning Dansk litteraturs kanon sætte i relation til mulige fremtidsperspektiver at sætte i relation til aktuelle problemstillinger kulturelle litterære perioder Dansk litteraturs kanon at sætte i relation til mulige fremtidsperspektiver Dial Krop drama It kmunikation Spr kultur Sprlig bevidsthed etiske bruge iagttage spørgsmål kmunikere med norsk argumentations- kroppen s krop udtryk for vedrørende kmunikationsetik svenskere letforståelig form nordmænd svensk i informationsformer udtryk identitet holdninger i spr kmunikation på internettet retoriske, talehandlinger positionering demokratisk dial bruge kropsspr stemme tilpasset kmunikationssituationen analysere eget andres kropsspr kropslige retoriske mellem situation, kultur kropsspr vælge digitale teknolier i forhold til situationen betydningen af digitale kmunikationsteknolier for eget liv fællesskab digitale teknoliers kmunikationsmuligheder en mellem digitale teknolier kmunikation begå sig bevidst i sprligt kplekse kmunikere aktivt i sprlige kulturelle i en globaliseret verden sprlige normer gangsformer i mellem situation, kultur spr iagttage, hvordan vi danner forestillinger verden med ord spr karakterisere spr i sprlig modalitet nuancer i spret sprets virkning spr sprbrug, sprets variation funktioner Side 5 / 5