Start med at spørge eleverne, hvad de ved om vandpiberygning og hvad de associerer med vandpiberygning

Start med at spørge eleverne, hvad de ved om vandpiberygning og hvad de associerer med vandpiberygning 1

Formål: giver eleverne et billede af, hvad dagen indeholder. 2

Formål: viser eleverne hvorfor det er vig>g at sæ@e fokus på lungerne. Fremhæv nogle af punkterne. 3

Alle dem som Metode: øvelsen fungerer som frugtsalat. Eleverne s>ller sig i en cirkel omkring dig. Du starter med at komme med et udsagn om lungerne fx jeg bruger lungerne, når jeg synger og alle, som udsagnet passer på, skal fly@e sig og finde en ny plads i cirklen det må ikke være pladsen >l venstre eller højre. Formål: eleverne bliver opmærksom på lungernes funk>on ved at komme med eksempler på, hvornår lungerne bruges. Redskaber: evt. stole >l alle på nær den i midten. Øvelsen kan også laves uden stole, hvor eleverne står tæt i en cirkel. OBS! Hvis der er >d kan du evt. lave sugerørsøvelsen mens de står i en rundkreds. Sugerørsøvelsen Formål: gør eleverne opmærksomme på, hvor vig>gt det er at kunne trække vejret ordentligt og hvad det vil sige ikke at kunne trække vejret ordentligt. Redskaber: et sugerør >l hver elev og evt. malertape >l næsen (ellers kan de bare holde sig for næsen) Metode: Eleverne får et sugerør. 4

Start med at spørge eleverne, hvad de ved om vandpiberygning og hvad de associerer med vandpiberygning 5

Vandpiberygning er en flere hundrede år gammel tradi>on. Det stammer oprindeligt fra Indien, hvor man begyndte at ryge det i slutningen af 1500tallet. Vandpiberygning er særlig udbredt i Mellemøsten, Indien og Pakistan. I Mellemøsten og Indien ryges vandpibe tradi>onelt af ældre mænd. Men bliver nu også brugt af unge og kvinder. Det er en del af den sociale organisering, da man o[est ryger sammen med andre. Vandpiberygning er blevet populært i Vesten især blandt unge. Det skyldes forskellige >ng bl.a.: 1. Det sociale aspekt ved vandpiberygning der opstår et fællesskab omkring vandpiben, men hygger sig med sine venner. 2. Tobakken >lsæ@es sød frugtsmag det smager sødere en almindelig tobak, så det er nemmere at ryge 3. Den ekso>ske kultur det forbindes o[e med Mellemøsten/Orienten, ferieminder, mys>kken, 1001 Nats Eventyr 4. Uvidenhed omkring risici ved rygning der er en udbredt forståelse om, at vandpiberygning ikke er skadeligt, da mange mener, at vandet renser røgen for evt. skadelige stoffer. I Mellemøsten ryges o[est den tradi>onelle tobak, som er ren tobak og har en skarp smag. Den mest udbredte tobak i Vesten er en kemisk frems>llet tobak, som er >lsat bl.a. søde frugtsmage og honning. Spørgsmål +l eleverne: Kan I komme på andre eksempler på produkter eller vaner, der kommer udefra enten via medier, film og ferieminder som anses for at være ekso>ske/spændende, evt. eksempler der ikke er godt for helbredet? Fx fascood kultur, almindelige cigare@er, da de kom på det danske marked, tøjs>l, musik osv. 6

Tobakken Tobakken indeholder niko>n, tjære, tungmetaller og kulmonodioxid. Vandpibetobak vs. cigare>er Mængden af tobak ved vandpiberygning er typisk 10-20 g og ved en cigaret 1 g. Afængigt af vandpibetype svarer en vandpibe >l 2-10 cigare@er. Mundstykket Mundstykket kan sprede smitsomme sygdomme fx tuberkulose og herpes Vandet Vandet opvarmes af kul så kan man inhalere røg/damp. Vandet renser ikke røgen for gi[stoffer, men er med >l at agøle røgen, så man kan få den længere ned i lungerne. 7

Formål: afliver 5 myter omkring vandpiberygning. Fokuser mest på Fakta. 8

Formål: afliver 5 myter omkring vandpiberygning. Fokuser mest på Fakta. 9

Formål: afliver 5 myter omkring vandpiberygning. Fokuser mest på Fakta. 10

FILM: Personlig historie fortalt af Mie Falch, som har fået tuberkulose af at ryge vandpibe. Mie fortæller i filmen om, hvad der skete og hvad det betyder for hendes hverdag i dag. Filmen varer ca. 2 minu@er. Linket >l filmen er indsat på billedet. Du kan også finde filmen her: h@ps:// www.youtube.com/watch?v=ultevlns9i4. OBS! Spørg evt. eleverne omved hvad tuberkulose er. Du kan bruge denne beskrivelse: Tuberkulose skyldes infek>on med en bakterie, der hedder Mykobakterium tuberkulosis. Bakterien slår sig fortrinsvis ned i lungerne, men kan sæ@e sig i alle organer og i knogler og lymfeknuder. Det er kun tuberkulose i lungerne, som er smi@efarlig. Bakterien vokser langsomt, og tuberkulose kan være flere år om at udvikle sig. Mere info på www.lunge.dk 11

Få eleverne >l at tale om Mies historie enten med sidemanden eller i klassen. Brug det som overgang >l forløbet om lu[ og lunger. 12

Spørg eleverne: Hvad er lu[ og forurening(og miljø)? få dem >l at være så konkrete så muligt og sæ@e ord på det. LUFTFORURENING En af årsagerne >l lungelidelser som KOL, astma og lungekræ[ er lu[forurening. Lu[forurening kan være mange >ng. Det kan stamme fra naturlige kilder som jordstøv, skovbrande og salt fra havet. Men lu[forurening kan også komme fra udstødningsgas fra biler, cigaretrøg og brændeovne. Det farlige ved lu[forurening er, at den ikke kan ses, og det kan derfor være en svær størrelse at forholde sig >l. Når lu[en trækkes ind i gennem næsen eller munden, opvarmes og fugtes den på vejen, så lu[en er varm, når den rammer lungerne. 13

Spørg eleverne hvad de ved omkring lungerne, så I kan tage udgangspunkt i deres viden. Hvor sidder Lungerne: Mennesket har to lunger og sidder bag ribbenene. Den højre lunge er delt i tre dele (lapper) og venstre i to. Venstre lunge er lidt mindre end højre, da hjertet tager lidt af pladsen. Der kommer 5-6 l lu[ ind i lungerne hvert minut. Lungerne har en stor overflade, der ville dække ca. 80 120 m 2, hvis de blev bredt ud. Det svarer >l en halv tennisbane. Den store overflade er altafgørende for optagelsen af ilt >l kroppens celler. Lungerne består af et bronkiesystem, der ligner et træ uden blade, men vendt på hovedet. Derfor kaldes det o[e for bronkietræet. Systemet starter med et stort bronkierør, der deler sig et utal af gange og ender i bi@e små lungeblærer (dem er der 300-450 millioner af). Det er her ilt (O 2 ) og kuldioxid (CO 2 ) transporteres (udveksles) mellem blodet og lungerne. Lungernes vigjgste opgave er at sørge for, at der kommer >lstrækkeligt med ilt ud i blodet og at perne affaldsstoffet kuldioxid, sådan at cellerne i hele kroppen kan få >lstrækkeligt med ilt >l at fungere. Denne udveksling sker gennem vejrtrækningen, der består af to processer indånding og udåndning. Lungerne er en del af et kredsløb. Hjertet pumper blodet rundt i kroppen bl.a. forbi lungerne. Når blodet kommer forbi lungerne sker udvekslingen mellem ilt (O 2 ) og kuldioxid (CO 2 ) sker. Ilten bliver transporteret rundt >l musklerne og kuldioxiden afleveres i lungerne og kroppen afskiller sig dere[er med kuldioxiden gennem udåndingen. Udvekslingen sker gennem alveolerne, idet alle lungeblærer er i kontakt med et meget lille blodkar (kapillær). Når lungerne fungerer, som de skal, kan hjertet pumpe mørkerødt og ilcaqgt blod fra kroppen via højre hjertehalvdel >l lungerne for at blive iltet. Og pumpe lyserødt og iltet blod fra lungerne via venstre hjertehalvdel ud i kroppen. Lungerne som filter Lu[en bliver sam>dig renset på vej ned gennem lu[røret, så de store par>kler bliver filtreret fra. Det sker ved vores fimrehår, som hjælper med at transportere par>klerne >lbage >l svælget. Men der er mange par>kler, som er for små >l at blive renset fra, og de ender nede i lungerne, hvor de ikke kan komme ud igen. Det er det, man kan se som sorte lunger 14

Risikofaktorer er forhold som øger risikoen for sygdom/dårligt helbred. De fleste risikofaktorer for lungerne har at gøre med lu[en Forurenet lu[ øger risikoen for lungesygdom, mens ren lu[ øger chancerne for sunde lunger. Lu[en kan være forurenet af fx tobak, trafik eller brændeovne. KRAN-stoffer er en betegnelse for de mest skadelige og farlige kemiske stoffer i arbejdsmiljøet. Afængig af deres skadelige virkninger opdeles KRAN-stoffer i fire kategorier: K = Kræ[fremkaldende R = Reproduk>onsskadende (skader fostret eller forringer evnen >l at få sunde og raske børn) A = Allergifremkaldende N = Neurotoksiske (skader hjernen og nervesystemet) Udendørs Par>kler i udelu[en kan stamme fra naturlige kilder som jordstøv, skovbrande og salt fra havet, men stammer også fra svovl- og kvælstofforbindelser fra udstødningsgasser fra trafikken og emissioner fra el-, varme- og industriproduk>on, som ved kemiske reak>oner i atmosfæren omdannes >l par>kler, såkaldte sekundære par>kler. De største lokale udslip kommer fra vejtrafikken, især dieselvarebiler og lastbiler og boligopvarmning, især brændeovne. Par>kler opdeles i tre størrelser: Grove (større end 2,5 μm), fine (mindre end 2,5 μm) og ultrafine (mindre end 0,1 μm i diameter) (1μm = 1 mikrometer = 1/1000 mm). Grove par>kler dannes typisk mekanisk, fx i form af vejstøv, dæk- og kørebaneslid, støv fra byggeak>viteter og jordstøv. Fine par>kler dannes ved udslip fra trafikkens udstødning og bremser, brændeovne samt sekundære par>kler dannet af svovldioxid og kvælstofoxider fra fyringsanlæg og trafik. Et væsentligt bidrag fås fra Centraleuropa, hvor disse gasser under langtransporten >l Danmark omdannes >l fine par>kler. Ultrafine par>kler dannes ved forbrænding, f.eks. i motorer eller ved industrielle processer. Den væsentligste kilde >l ultrafine par>kler i bylu[ er trafik, især udstødning fra dieseldrevne køretøjer. Større par>kler deponeres ved indånding højere oppe i lungerne og transporteres forholdsvis hur>gt bort fra lungerne og op >l svælget med overfladeslimlaget. De fine par>kler kan nå helt ud i lungeblærerne, hvorfra de kun langsomt pernes. De ultrafine par>kler på under 0,1 μm i diameter kan trænge ind i selve lungevævet og via blodbanen føres videre >l hele kroppen. Par>kler menes at virke helbredsskadende gennem påvirkning af lungevævet med forværring af astma og bronki>s >l følge. Nyere data tyder på, at de fine og især de ultrafine par>kler er de mest sundhedsskadelige, da de både har en virkning på lungevævet og kan påvirke blodets viskositet, blodkarrene, karfunk>onen og hjerterytmen. Undersøgelser har vist, at udsæ@else for udendørs lu[forurening kan medføre øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og lungesygdomme. 15

Cocktail-effekt Vi bliver påvirket af mange forskellige former for sundhedsskadelige par>kler i lu[en. Rygning, passiv rygning, forurening fra biler, par>kler fra svejsning og kemiske dampe på arbejdspladsen. Og det er en farlig blanding eller cocktail. Selv når påvirkningen fra de enkelte former er under grænseværdien for, hvornår vores sundhed er i fare, så er det kombina>onen, der skaber en alvorlig sundhedsrisiko. En undersøgelse viser, at hver perde, der o[e er udsat for støv i arbejdsmiljøet, ryger hver dag. Når man både ryger dagligt og er udsat for støv i arbejdsmiljøet, så udsæ@er man sine lunger for den værst tænkelige cocktail. Cocktail-effekt på arbejdspladser Tobak, røg og støv samt skadelige par>kler fra forurening og trafik øger risikoen for sygdom. Effekten er større end påvirkningen fra de enkelte forureningskilder. Det kaldes for cocktail-effekten. Nogle brancher er særligt hårdt ramt af den farlige cocktail af mindst to forskellige typer af forurenet lu[: 39 %, der arbejder i transportbranchen er udsat for farlig cocktail, 38 % i repara>onsbranchen 32 % i bygge- og anlægsbranchen 24 % inden for frems>lling Spørg eleverne: Kan I komme på andre sundhedsskadelige par>kler i jeres hverdag? 16

Brug 2 min. På hvert spørgsmål. De kan enten gøres i plenum eller i par. Formålet med de to spørgsmål er, at eleverne kommer i gang med at tænke over lu[forurening i deres hverdag 17

Når man udsæ@er sine lunger for lu[forurening fx støv, rygning (passiv og ak>v), trafikos, dampe osv. så ødelægger man de små blærer (alveolerne) i lungerne og lungerne bliver s>ve og man får mindre og mindre lungekapacitet. Ved vandpiberygning kan man trække røgen og de skadelige par>kler endnu længere ned i lungerne og ud i de små fine rør, da røgen er agølet og derfor nemmere at indhalere. Slut evt. af med at lave Ballon vs. Papirpose øvelse: Formål med øvelsen: Øvelsen viser forskellen på en sund og rask lunge (ballon) og en lunge med en lungesygdom (papirspose). En sund og rask lunge kan selv komme af med lu[en, mens en lunge med en lungesygdom, er ikke elas>sk nok >l at kunne komme af med lu[en. Øvelsen: 1. Tag en ballon og pust den op uden at binde >l. På samme måde fyldes vores lunger når vi trækker vejret ind. Slip ballonen og se at ballonens elas>citet gør, at lu[en kommer ud af sig selv. Vi bruger ligesom ballonen ikke så meget energi på at ånde ud. Syge lunger (fx e[er tobaksrygning) er som en ballon man har pustet op og glemt bag reolen. Når man finder den, er den slap og rynket. Og når man binder knuden op, er elas>citeten væk, og lu[en bliver ikke automa>sk presset ud. Ved syge lunger er det som en papirspose du puster op og slipper al lu[en bliver i posen. 2. Tag en papirspose. Pust lu[ i den og slip for åbningen. Beskriv hvad der sker med papirsposen. 18

19

HOLDNINGSLEG (ca. 15 minu>er) Formål: eleverne tager s>lling >l forskellige udsagn omkring sundhed og lunger og skal kunne argumenterer for deres holdninger. Metode: Lav en linje i klassen fx fra døren >l vinduet, hvor den ene ende er enig og den anden uenig. Du læser nogle holdningskort op fx man er selv ansvarlig for at holde sig sund, så skal eleverne fordele sig på linjen alt e[er hvor enige eller uenige de er. Du spørger ind >l, hvorfor de står, hvor de gør. Materialer: i onlinematerialet finder du holdningskort. De er lavet, så hvert kort har en forside med en udsagn og på bagsiden finder du baggrundsinforma>on om udsagnet. 20