Modeller for organisering og finansiering af en udvidelse af Roskilde-Hallerne 22. november 2007 I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne. Udgangspunktet er Vision 2015, og hovedsigtet heri er at udvikle Roskilde-Hallerne til en moderne virksomhed, der bedre end nu og med en større kapacitet løser traditionelle kommunale opgaver af samme slags som i dag. Endvidere kan der jvf. Vision 2015 være et ønske om at skabe bedre udstillings- og konferencefaciliteter, ligesom evt. udbygning med kontorer og hotelfaciliteter kan komme på tale. Et nyt stort stadion i Rådmandshaven (omtalt i Vision 2015) er ikke omtalt her, men kan inddrages i de tre modeller, hvis det ønskes. De tre hovedmodeller er følgende: 1. Kommunal finansiering og fortsat overvejende kommunalt ejerskab. 2. Privat finansiering af og ejerskab til alle nye faciliteter og køb af kommunens andel af Roskilde-Hallerne og fornødne kommunale arealer. 3. Blandet finansiering og blandet ejerskab kommunal og privat. Ad 1: Kommunal finansiering og fortsat overvejende kommunalt ejerskab. Modellen, der bygger på rent kommunalt ejerskab af Roskilde-Hallerne eller en fortsættelse af den nuværende organisation, er umiddelbart mest interessant, såfremt Hallerne alene ønskes udbygget med rent kommunale aktiviteter i form af flere spilleflader og klubfaciliteter. Kommunen har dog mulighed for også at udbygge med udstillings- og konferencefaciliteter, såfremt der efter erhvervsfremmelovgivningen af Tilsynet og Erhvervs- og Byggestyrelsen kan opnås tilladelse hertil med baggrund i et ønske om erhvervsfremme. Det vurderes, at en sådan tilladelse bør kunne opnås. Evt. yderligere udbygning med kontor- og hotelfaciliteter kan ikke foretages af kommunen, men kan i givet fald realiseres ved, at kommunen udbyder jord til salg til disse formål i umiddelbar nærhed af Roskilde-Hallerne. Disse faciliteter må i givet fald drives rent privat af en selvstændig virksomhed, som er uafhængig af driften af Roskilde Hallerne. Om modellen bemærkes i øvrigt følgende: Det kendte koncept med hovedvægt på idræt og kultur kan fortsætte inden for kommunalfuldmagtens rammer som i dag. Kommunen vil ikke kunne forestå og derfor heller ikke udvide omfanget af kommercielle aktiviteter med hjemmel i kommunalfuldmagten.
Kommunen vil stadig ikke kunne drive restaurationsvirksomhed, som fortsat skal bortforpagtes. Kommunalfuldmagten hjemler heller ikke mulighed for kommunal etablering og drift af restaurationsfaciliteter og et hotel. Tilsvarende gælder for f.eks. opførelse af lokaler til erhvervsaktiviteter i tilknytning til udvidelsen med det sigte at forbedre finansieringsmulighederne og eller driftsgrundlaget og i øvrigt at fremme positive synergieffekter. Kommunen kan med hjemmel i erhvervsfremmeloven efter indhentning af fornøden tilladelse hos Tilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen etablere og varetage driften af udstillings- og konferencefaciliteter, som anvendes til erhvervsmæssige formål, som f.eks. kongresser, konferencer og publikumsmesser. Kommunen må også etablere restaurationsfaciliteter i den sammenhæng, men kommunen må ikke selv drive restaurationen svarende til i dag. Finansiering: Rent kommunal finansiering inden for den økonomiske ramme, som der er politisk vilje til. Ved låntagning til den kommunale investering skal der deponeres efter de almindelige regler. Provenu ved evt. salg af jord til hotel og kontorformål kan selvsagt medgå til finansiering af den kommunale del af det samlede projekt. Fordele og ulemper ved modellen Fordelene er, at der fortsat er fuldt kommunalt ejerskab af Hallerne og dermed fuld kontrol med, hvad Hallerne anvendes til. Ulemperne er, at modernisering og udvidelse af Hallerne fuldt ud skal finansieres af kommunen, samt at en række mulige synergieffekter ved samdrift af Haller, restaurant, hotel og kontorfaciliteter ikke umiddelbart kan etableres. Ad 2: Privat finansiering af og ejerskab til alle nye faciliteter og køb af kommunens andel af Roskilde-Hallerne og fornødne kommunale arealer. I denne model overlades det til private investorer at modernisere og udvide Roskilde- Hallerne med nye spilleflader, klubfaciliteter, konferencefaciliteter og evt. kontorer og hotelfaciliteter. Kommunen trækker sig helt ud af Hallerne og sælger på markedsvilkår de nuværende Roskilde-Haller til de private investorer, der herefter driver det samlede kompleks. Kommunen indgår en lejeaftale med det private konsortium om benyttelse af Hallerne til kommunale idrætsformål og evt. andre kommunale formål. Modernisering og udvidelse af Hallerne efter denne model er selvsagt afhængig af, at der findes private investorer, der er villige til at investere penge i et sådant samlet idræts- og kongrescenter mv. Kommunens salg af jord til udvidelse af Hallerne vil skulle ske ved offentligt udbud.
Det vil næppe være lovligt at udbyde grunde med den klausul, at der på grundene skal opføres et samlet kompleks med spilleflader, konferencefaciliteter samt hotel og kontorer, hvis det vil kunne føre til en pris ved kommunens grundsalg, som er presset ned, fordi der er et krav om opførelse af f.eks. en potentielt underskudsgivende multiarena. Under alle omstændigheder skal det sikres ved udbuddet, at grunde og faciliteter i sin helhed sælges til markedspris, så kommunen ikke kan beskyldes for at subsidiere de private investorer. Der vil dog formentlig kunne opnås tilladelse til, at kommunen sælger de nuværende Roskilde-Haller til markedspris uden udbud til et privat konsortium, hvis konsortiet har erhvervet de øvrige grunde til gennemførelse af det samlede projekt. Om modellen bemærkes i øvrigt følgende: Kommunen lejer sig ind i de nu privatejede faciliteter for at skabe rammer til de ønskede kommunale aktiviteter, der ligger inden for kommunalfuldmagten. Ikke aktuel. Finansiering: Privat. Udbud: Udgangspunktet for salg af projektet, faciliteterne og grundarealerne er et klart formuleret driftskoncept. Dertil kommer en lokalplan og tinglyste servitutter om anvendelse af de købte kommunale faciliteter og grundarealer. Salg af kommunale grunde skal i offentligt udbud for at sikre at de erhverves i åben konkurrence og på markedsvilkår, så der ikke er tale om et indirekte tilskud til en erhvervsvirksomhed. Salg af Roskilde-Hallerne skal ligeledes ske til markedspris, og man vil formentlig kunne opnå tilladelse til at sælge uden offentligt udbud. Det vil imidlertid være vanskeligt at gennemskue, om salgsprisen i realiteten indebærer et skjult tilskud til køberen, hvis man ikke kender markedsprisen på de enkelte elementer, der indgår i handlen. Der bør under alle omstændigheder foretages en særskilt vurdering af de enkelte elementer. Det vil med andre ord sandsynligvis være en svært gennemskuelig og nemt kritisabel handel. Deponering: Når kommunen lejer sig ind i private faciliteter i stedet for at bygge og finansiere selv, skal kommunen deponere et beløb, der svarer til værdien af det lejede. Hele eller dele af det provenu, kommunen vil få ved jordsalg og salg af de nuværende faciliteter, vil således skulle deponeres.
Fordele og ulemper ved modellen. Fordelene vil være, at kommunen ikke vil skulle bidrage til finansieringen. Tværtimod vil kommunen få et provenu ved salg af grunde og faciliteter. Ulemperne vil være, at kommunens indflydelse på, hvad der skal foregå i Hallerne begrænses til indholdet i den lejekontrakt, der skal indgås med konsortiet, og at der vil kunne blive tale om deponering ved kommunens brug af faciliteterne. Ad 3: Blandet finansiering og blandet ejerskab kommunal og privat. I denne model indgår kommunen i et konsortium sammen med private investorer. Konsortiet opfører og driver en del af det samlede kompleks. Kommunen har som nævnt ovenfor efter erhvervsfremmelovgivningen og efter indhentet tilladelse fra Tilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for at skyde penge i konferencefaciliteter samt under alle omstændigheder i idræts- og kulturfaciliteter. Kommunens indskud kan suppleres med midler fra private investorer, som kommunen danner et selskab sammen med til opførelse og drift af denne del af det samlede bygningskompleks. Kommunens indskud kan bl.a. bestå af dele af eller hele værdien af de nuværende Roskilde-Haller og eller solgte grundarealer. Kommunen må antagelig ikke bidrage til opførelse og drift af hotelvirksomheden og slet ikke kontorfaciliteter. Dette skal dog undersøges nærmere i relation til den tilsvarende konstruktion omkring f.eks. Odense Kongrescenter, hvor der er etableret hotel i tilknytning til det samlede kompleks. Såfremt kommunen ikke må indgå i opførelse og drift af hotel mv., vil dette skulle etableres rent privat i tilknytning til idræts- og kongrescenteret efter udbud af en grund til formålene. Provenu herfra kan kommunen selvsagt vælge at bruge til yderligere indskud i den del af komplekset, som drives i fællesskab med private investorer. Såfremt det ikke lykkes at finde en privat investor, der vil gå ind i et konsortium sammen med kommunen, bliver modellen identisk med det, der er skrevet under den kommunale model, jf. ad 1. Om modellen bemærkes i øvrigt Kommunens investering kan koncentreres om de aktiviteter, der svarer til det nuværende koncept med hovedvægt på idræt og kultur, og som kan rummes inden for
kommunalfuldmagten spilleflader med tilhørende faciliteter,(depotrum, omklædning mv.) og klublokaler. Kommunen vil ikke kunne indgå i drift af restaurations- og hotelvirksomhed i henhold til kommunalfuldmagten, som heller ikke giver mulighed for kommunalt engagement i etablering og drift af et hotel. Tilsvarende gælder for f.eks. opførelse af lokaler til erhvervsaktiviteter i tilknytning til udvidelsen med det sigte at forbedre finansieringsmulighederne og eller driftsgrundlaget og i øvrigt at fremme positive synergieffekter. Loven hjemler mulighed for at kommunen engagerer sig i etablering og drift af udstillings- og konferencefaciliteterne og i etablering af restaurationsfaciliteter, men næppe hotelvirksomhed Deponering: Hvis kommunen optager lån for at finansiere sin del af udvidelsen, skal der deponeres efter gældende regler. Det skal derimod undersøges nærmere, om kommunen vil skulle deponere ved brug af idrætsfaciliteter mv., når kommunen har indskudt midler i konsortiet, der opfører og driver faciliteterne. Der vil i givet fald ikke blive tale om fuld deponering. Fordele og ulemper ved modellen. Fordelene er, at der evt. kan blive tale om privat medfinansiering, og at kommunen ved sit medejerskab har større indflydelse, end der kan opnås gennem en lejekontrakt som i den rent private løsning (model 2). Ulemperne er, at der ikke opnås fuld indflydelse som i den kommunale model, da evt. private investorer må antages at ville kræve indflydelse på driften. Synergieffekter kan ikke høstes i fuldt omfang, da kommunen ikke må indgå i drift af hotel og kontorudlejningsvirksomhed, ligesom det fortsat vil være nødvendigt at udlicitere restauranten i centeret. Det kan måske blive vanskeligt at finde en investor, der vil indgå sammen med kommunen i det konsortium, der skal drive multiarena og konferencefaciliteter. Afslutning: Den eller de modeller, man ønsker at arbejde videre med, bør under alle omstændigheder forelægges for Tilsynet og igennem Tilsynet også for Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvad angår anvendelse af erhvervsfremmeloven. Der tages forbehold for nye oplysninger, der måtte fremkomme i forbindelse med belysningen af, hvorledes man har løst tilsvarende problemer omkring Odense Kongrescenter mv. herunder problematikken vedr. etablering af et hotel. Det juridiske grundlag for ovenstående findes i Juridisk Afdelings notat af 22. oktober. Mogens Raun Andersen, Finn Kittelman og Kaj Knudsen