Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud kan anvende til at måle og sammenligne den faglige kvalitet. Kataloget indeholder syv redskaber. Du kan læse mere på www.fm.dk\kvalitetsoplysninger 1
Om projekt faglige kvalitetsoplysninger I projektet om faglige kvalitetsoplysninger udvikler ministerier, KL og kommunerne redskaber, som alle kommuner frivilligt kan anvende til at udvikle kvaliteten i dagtilbud. Redskaberne kan måle og dokumentere resultaterne af den faglige indsats, når alle kommuner fra 2011 skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud hvert andet år. Redskaberne giver viden om kvaliteten af dagtilbuddenes kerneydelse. Viden som medarbejdere og ledere i det enkelte dagtilbud kan bruge i det løbende arbejde med at udvikle kvaliteten i dagtilbuddet. Denne viden kan også anvendes af politikere, forvaltning og borgere. Oplysningerne om den faglige kvalitet kan fx anvendes i forbindelse med forvaltningens opfølgning på kvaliteten, kommunalbestyrelsens prioriteringer og af forældre i dialogen med deres dagtilbud, eller når de skal vælge mellem flere dagtilbud. De syv redskaber i kataloget er: 1. Børnemiljøtermometer og relationsværktøjer 2. Farvel til dagtilbud og goddag til skolen 3. Læringshjul til dialog og vurdering af børns kompetencer 4. Metafortællinger om børns sproglige udvikling 5. Måling af børns sociale og læringsmæssige kompetencer (HPA) 6. Sprogvurdering af børn i 3-års alderen, inden skolestart og i børnehaveklassen 7. Temperaturmåling Pilotkommuner afprøver redskaberne Der deltager i alt 26 engagerede kommuner i projektet, ligesom en række eksperter er involveret i udviklingen af redskaberne. I hver kommune deltager 3-4 dagtilbud, der dels er med til at udvikle de konkrete redskaber, dels afprøver redskabet i praksis. For alle redskaberne har det være målet, at de skal være meningsfulde, enkle og kunne anvendes i naturlig sammenhæng med det daglige pædagogiske arbejde, herunder de pædagogiske læreplaner. De deltagende kommuner løfter en stor opgave med at udvikle redskaber, der møder de behov, som politikere, forvaltning, dagtilbud og borgere har. Fase 1 Projekt-etablering Fase 2 Udvikling af redskaberne Fase 3 Afprøvning af redskaberne Fase 4 Evaluering af redskabernes nytte december 2009 februar 2010 august 2010 oktober 2010 Afprøvningen er i øjeblikket i fuld gang i dagtilbuddene. Det betyder også, at der tegner sig et klarere billede af indholdet og det potentielle udbytte, som redskaberne giver. 2
For at understøtte anvendelsen af redskaberne er der udarbejdet skriftlige vejlednings- og støttematerialer, som beskriver redskabets indhold og muligheder. For at undgå, at arbejdet med kvalitetsoplysninger bliver unødvendigt tidskrævende, er der udviklet et simpelt it-redskab, som opbevarer og bearbejder de indsamlede oplysninger. Når afprøvningen er afsluttet til oktober evalueres erfaringerne med redskabet. Primo 2011 vil redskaberne blive stillet til rådighed for landets dagtilbud. Nedenfor kan du kan læse mere om de enkelte redskaber, og hvilke typer kvalitetsoplysninger de kan bidrage med. Børnemiljøtermometer og relationsværktøjer Børnemiljøtermometeret undersøger, hvordan børnene har det, når de er i dagpleje, vuggestue, børnehave, aldersintegreret institution eller fritidshjem. Børnemiljøtermometeret og relationsværktøjer giver viden om og indblik i, hvordan børnene har det, og danner dermed udgangspunkt for, at pædagogisk personale, ledere og forældre får et fælles grundlag for at vurdere og have dialog om udviklingen af kvaliteten i det enkelte dagtilbud. Nedenfor vises den samlede vurdering af børnemiljøet i et dagtilbud. Redskabet viser vurderingen på en skala fra 1-10, hvor 10 er det højeste. Dog skal tallene analyseres og forstås i forhold til det enkelte dagtilbud. Figur 1 Uddrag fra værktøjet 3
Overbliksbilledet præsenterer børnegruppens samlede vurdering af børnemiljøet i det enkelte dagtilbud. Når børnemiljøet er blevet kortlagt, har dagtilbuddene fået viden om, hvilke områder der kan arbejdes nærmere med. Redskabet kan dermed give anledning til pædagogisk refleksion over, om børnemiljøet og den pædagogiske praksis understøtter hele børnegruppens udvikling, trivsel og læring. Redskabet giver også mulighed for at følge udviklingen over tid således, at dagtilbuddet løbende kan følge indsatsen. I forhold til forvaltningen kan redskabet anvendes til at vurdere og sammenligne dagtilbuddenes børnemiljø og til at følge udviklingen i deres arbejde for et godt børnemiljø. Hermed kan redskabet indgå som grundlag for identifikation af og opfølgning på tværgående indsatsområder i kommunen og for de enkelte læreplanstemaer i dagtilbuddet. Det samlede resultat af arbejdet med børnemiljøet kan anvendes i dialog med forvaltningen samt ved tilsynsbesøg. Farvel til dagtilbud og goddag til skolen Redskabet giver oplysninger om den faglige kvalitet inden for sociale kompetencer, sproglig udvikling, kulturelle udtryksformer og værdier samt alsidig personlig udvikling. Farvel til dagtilbud, goddag til skolen leverer viden og tegn, der understøtter, at børn mellem 4 og 7 år bliver robuste og forandringsparate, så de har forudsætninger for en god og tryg overgang fra dagtilbud til folkeskole. Pædagogisk personale, lærere, ledere og forældre får med redskabet et fælles grundlag for at vurdere og have dialog om barnets og børnegruppens robusthed og forandringsparathed ved overgangen fra dagtilbud til skole. De får desuden et grundlag for at vurdere, hvordan dagtilbuds og skolers praksis og samarbejde understøtter udvikling af robusthed og forandringsparathed. Redskabet kan anvendes til at vurdere, hvor det enkelte barn står i forhold til at få en god overgang til skolen. Robusthed og forandringsparathed varierer fra barn til barn, men med Farvel og Goddag er det muligt tidligt at stille skarpt på de områder, hvor nogle børn har en særlig udfordring. Herefter kan pædagoger og forældre i dialog arbejde målrettet i barnets børnehave for at udvikle robusthed og forandringsparathed yderligere. Ved overgangen til skolen giver redskabet nyttig viden, som i dialog med forældrene kan formidles til skolen. Vurderingerne for de enkelte børn giver samtidig et billede af, hvor dagtilbuddets samlede børnegruppe står. Det giver dagtilbuddet mulighed for at forholde sig til, om der er særlige områder af robusthed eller forandringsparathed, dagtilbuddet bør være mere opmærksomme på. Eksempelvis hvis børnegruppens samlet set vurderes at udvikle selvværd på et lavere niveau end tilsvarende dagtilbud i kommune. 4
Figuren nedenfor er baseret på vurderinger af de enkelte børn. Den viser først, i hvor høj grad børnegruppen indikeres at være robust og dernæst, i hvilken grad børnegruppen indikeres at have selvværd. Figur 2 Børnegruppens robusthed og selvværd Børnegruppens robusthed, samlet set Børnegruppens selvværd Redskabet indeholder også, at dagtilbud og skoler foretager en selvevaluering af deres evne til at fremme robusthed og forandringsparathed hos børnene. Både i form af pædagogisk praksis, tværgående samarbejde og samarbejde med forældrene. Forvaltning og politikere får her en mulighed for at se andelen af medarbejdere og ledere, der vurderer, at man er på rette vej og også, hvis man lokalt oplever, at der er et område, man bør blive bedre til at håndtere. Læringshjul til dialog og vurdering af børns kompetencer Redskabet giver oplysninger om den faglige kvalitet indenfor alle seks læreplanstemaer, dvs. sociale kompetencer, sproglig udvikling, kulturelle udtryksformer og værdier, alsidig personlig udvikling, krop og bevægelse samt natur og naturfænomener. Redskabet anvendes når børnene er på vej mod halvandet år, tre år og seks år. For hvert læreplanstema er der opstilles tre mål for børnenes kompetencer. Til hvert mål knytter sig tre tegn på børnenes kompetencer. Pædagogisk personale og forældre skal hver foretage en vurdering af det enkelte barn på de tre mål under hvert læreplanstema. Resultaterne indføres i et såkaldt dialoghjul, som giver et overblik over barnets kompetencer. Dialoghjulet inddrages i forbindelse med forældresamtaler, og skal derved medvirke til at inddrage og skabe ansvar hos forældrene. Dialoghjulet er på næste side illustreret i eksempel for 3-årige. 5
Figur 2 Dialoghjul der viser barns kompetencer for hvert læreplanstema På dagtilbudsniveau giver redskabet mulighed for at få en profil af de enkelte børns kompetencer på alle seks læreplanstemaer. Ved hjælp af et læringshjul for alle dagtilbuddets børn, kan man også få et samlet oversigt over børnegruppens kompetencer på læreplanstemaerne. Profilen kan give anledning til refleksion over, hvilken pædagogisk praksis, og hvilke mulige indsatsområder der kan være nyttige fremover. Redskabet gør det også muligt at sammenligne med, hvordan børnegrupper i andre dagtilbud klarer sig, ligesom det er muligt at sammenligne med forældrenes vurdering af børnenes kompetencer. Redskaber giver derudover oplysninger om, hvor mange børn, der vurderes at nå de definerede læringsmål, herunder hvor mange børn der har særlige udfordringer. Dette er ikke mindst vigtigt for det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. 6
Metafortællinger om børns sproglige udvikling Redskabet kan bruges til at dokumentere udviklingen i børns sproglige kompetencer og karakteren af det sprogpædagogiske læringsmiljø, der fremmer denne udvikling. Metafortællingsredskabet består af tre delprodukter; læringshistorier, metafortællinger og evalueringsfællesskab. På nuværende tidspunkt er der udviklet redskab og eksempler til læringshistorier og 1. generation af redskabet til metafortællinger. Metafortællingen fortæller om både børns læring og læringsmiljøer. Metafortællingen tydeliggør de pædagogiske refleksioner, og viser hvordan det pædagogiske personale bedst fremmer børns sproglige udvikling, og danner grundlag for at udvikle antagelser om sammenhænge mellem læringsmiljøer og sproglige fremskridt i børnegruppen. På den måde kan metafortællinger bruges til løbende at udvikle dagtilbuddets læringsmiljø. Fortællingen udarbejdes i det enkelte dagtilbud på baggrund af læringshistorier, som er skrevet af personalet. Metafortællingen bliver til i en samtale i personalegruppen om læringshistorierne, men det er udpegede personer som fx lederen af dagtilbuddet, en deltagende pædagog eller en pædagogisk konsulent, der skriver selve metafortællingen på baggrund af samtalen. Figur 3 Faserne i metafortælling Metafortællingen bruges til at skabe dialog både mellem det pædagogiske personale i dagtilbuddet og mellem forvaltning, politikere og forældre. Et sådan dialogforum kaldes et evalueringsfællesskab. Medarbejdere på forvaltningsniveau og kommunalpolitikere kan bruge metafortællingerne til at få en dybere indsigt i kvaliteten af dagtilbuddenes læringsmiljøer og af resultaterne i form af børnegruppens sproglige udvikling. Kvantitative data fra andre redskaber til sprogvurdering kan indgå i udarbejdelsen af metafortællingerne. På den måde kan metafortællingerne være med til at koble kvanti- 7
tative data til kvalitative drøftelser om børnenes læring og give forvaltning og politikere input til, hvordan de understøtter læringen og læringsmiljøet i kommunens dagtilbud. Måling af børns sociale og læringsmæssige kompetencer (HPA) Redskabet giver oplysninger om den faglige kvalitet inden for følgende læreplanstemaer: Sociale kompetencer, sproglig udvikling, kulturelle udtryksformer og værdier, alsidig personlig udvikling samt natur og naturfænomener. HPA-redskabet giver viden om de 3-6-åriges personlige, sociale og læringsmæssige kompetencer, som er afgørende for børnenes livschancer. Redskabet er bygget op om 62 spørgsmål, som er inspireret af internationale redskaber til at afdække børns kompetencer. Ud af de 62 spørgsmål er der 25 spørgsmål, som er identiske med spørgsmålene i det internationalt anerkendte redskab SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire), som anvendes i en række danske forskningsprojekter og evalueringer. De 62 spørgsmål er inddelt i 15 faktorer (såsom koncentration og selvstændighed, mestring, matematik mv.), som dækker alle læreplanstemaer undtagen temaet krop og bevægelse. Redskabet bygger på besvarelser for hvert barn i dagtilbuddet, som danner grundlag for at tegne et samlet billede af de forskellige aldersgruppers kompetencer eller spredningen af en eller flere kompetencer inden for en aldersgruppe. Det pædagogiske personale og ledelsen kan dermed vurdere, om den pædagogiske praksis understøtter de forskellige aldersgruppers udvikling, trivsel og læring i dagtilbuddet. Eksempelvis kan et resultat være, at børnegruppen samlet vurderes at udvise højere nysgerrig udfordring og initiativ, end det er tilfældet for børn i kommunens øvrige dagtilbud. Et andet resultat kan være, at der tegner sig et billede af, at der er mindre spredning i, om børnene udviser nysgerrig udfordring og initiativ. Dette vil kunne læses i figurer som nedenstående eksempel. Figuren viser børnegruppens fordeling i procent ud fra, hvor ofte børnene i børnegruppen udviser nysgerrig udfordring og initiativ (den blå figur). Den grønne tabel til højre viser, hvor mange procent højere eller lavere dagtilbuddets resultat er indenfor den enkelte kategori, sammenlignet med gennemsnittet for de øvrige dagtilbud i kommunen. Figur 4 - Nysgerrig udfordring og initiativ (3-årige) 8
I det enkelte dagtilbud giver redskabet mulighed for at tegne en profil af børnenes kompetencer på de 15 faktorer. Det er desuden muligt at sammenholde resultaterne med tidligere resultater, således at personale og ledelse kan følge op på, om en ændring i den pædagogiske praksis i forhold til udvalgte områder fører til, at børnegruppens samlede trivsel øges, og om udvikling og læring styrkes. I forhold til forvaltningen kan redskabet tegne en samlet profil af aldersgruppernes kompetencer på de 15 faktorer på tværs af dagtilbuddene med både et gennemsnit og en fordeling. Hermed kan redskabets resultater indgå som grundlag for forvaltnings og politikeres identifikation af og opfølgning på tværgående indsatsområder i kommunen. Sprogvurdering af 3-årige, inden skolestart og i børnehaveklassen Redskabet giver oplysninger om den faglige kvalitet indenfor læreplanstemaet sprog, og kan benyttes som udgangspunkt for de forskellige lovpligtige sprogvurderinger i dagtilbud og børnehaveklassen. Redskabet giver viden om alle børns sproglige udvikling på forskellige alderstrin, herunder også tosprogede børn. Redskabet fungerer som et samlet materiale til at vurdere alle børns sprog i 3-års alderen, inden skolestart og i børnehaveklassen. Resultaterne fra sprogvurderingen kan hjælpe dagtilbuddet til at tilrettelægge den pædagogiske indsats med henblik på at understøtte alle børns sproglige udvikling og understøtte folkeskolens undervisning frem mod de første trinmål. Redskabet består af en række tests, som skal give et samlet billede af barnets kompetencer i forhold til forskellige dimensioner af sproget. Nedenfor ses eksempelvis et uddrag af en test af 3-årige børns udtale af sproglyde. Figur 5 Vurdering af sproglyde (3-årige) 9
Materialet vil bygge på eksisterende sprogvurderingsmaterialer og udarbejdes af forskere fra Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet. For at sikre en høj validitet afprøves materialet i ti kommuner. På baggrund af denne afprøvning blandt en stor gruppe af tilfældigt valgte børn, udregnes aldersspecifikke normer. Normerne anvendes til at fastlægge grænserne for, hvornår et barn falder i en bestemt indsatsgruppe. Disse grænser baseres på, hvordan eksempelvis de børn, der har flest sproglige udfordringer og færrest sproglige udfordringer scorer i testen. Resultaterne af sprogvurderingerne kan for det første give et billede af det enkelte barns sproglige kompetencer. Børnene inddeles i forskellige indsatsgrupper (eksempelvis børn med behov for en særlig eller en fokuseret indsats), ligesom det er tilfældet med det eksisterende sprogvurderingsmateriale til 3-årige børn. Ligeledes kan resultaterne samles til at give et billede af den samlede børnegruppe i et dagtilbud, en børnehaveklasse eller samlet for kommunen. I den forbindelse vil der være mulighed for at sammenligne resultaterne mellem forskellige børnegrupper, mellem forskellige dagtilbud og mellem forskellige kommuner, så man kan se, om man har flere eller færre børn med sproglige udfordringer end andre dagtilbud/kommuner. Endelig giver sprogvurderingsredskabet mulighed for at følge resultaterne over tid, både for det enkelte barn, og for den samlede børnegruppe. Eksempelvis kan man i en kommune få et billede af, hvor mange af de børn, som ved 3-års-vurderingen havde behov for særlig støtte til deres sproglige udvikling, ikke længere har dette behov ved skolestart. Temperaturmåling Temperaturmålingen belyser de seks temaer i de pædagogiske læreplaner, dvs. alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, kulturelle udtryksformer og værdier, krop og bevægelse, natur og naturfænomener. Herudover belyser Temperaturmålingen lærings- og udviklingsmiljø, personalets faglige kompetencer og ledelse til understøttelse af personalets faglige arbejde. I Temperaturmålingen indsamles dokumentation fra flere forskellige kilder, som tilsammen belyser de seks temaer i de pædagogiske læreplaner, lærings- og udviklingsmiljø, personalets faglige kompetencer og ledelse til understøttelse af personalets faglige arbejde. For hvert læreplanstema er der udviklet mål, som udtrykker ønskede tilstande. For hvert mål er der udviklet tegn, som kan vise om børnegruppen er i gang med at udvikle kompetencer inden for de seks temaer. Tegnene danner grundlag for personalets observationer af børnegrupper af 2-årige og 4-årige. Temperaturmålingen indeholder også mål og tegn for et godt lærings- og udviklingsmiljø og personalets faglige kompetencer, samt mål og tegn for ledelse i relation til personalets faglige arbejde. Disse belyses ved, at personale, dagtilbudsledelse, forældre og forvaltningsledelse besvarer spørgeskemaer med spørgsmål, som er formuleret ud fra de fastsatte tegn. 10
Figur 6 - Eksempel på mål og tegn vedr. sproglig udvikling fra observationsskema Redskabet giver et samlet billede af dagtilbuddet, idet det både giver et billede af det miljø, børnene færdes i og et billede af resultatet af den pædagogiske praksis. Gennem redskabet opnås på dagtilbudsniveau en profil af hhv. de 2-årige og de 4- åriges udvikling og kompetencer i forhold til de fastsatte mål og tegn. Denne vises som gennemsnit for observationsgrupperne og giver et samlet billede af, hvorvidt børnegruppen udviser de observerede tegn. Denne profil kan give anledning til refleksion over, hvorvidt man med den pædagogiske praksis understøtter hele børnegruppens trivsel, udvikling og læring. For at styrke mulighederne for refleksion er der også mulighed for at sammenligne med gennemsnittet for samme aldersgruppe i kommunens øvrige dagtilbud, ligesom der er mulighed for at sammenligne med resultaterne fra tidligere målinger. Disse resultater kan endvidere sammenlignes med forældrenes, personalets og ledelsens vurdering af lærings- og udviklingsmiljøet, personalets faglige kompetencer og ledelse i forhold til understøttelse af det faglige arbejde. Dette giver mulighed for at undersøge om der på nogle områder er forskelle mellem forældrenes, personalets og ledelsens vurdering. Samt om der kan være en sammenhæng til de tegn, børnene udviser. På kommunalt niveau er der mulighed for at få en profil af dagtilbuddenes samlede resultater for hvert af de seks temaer i de pædagogiske læreplaner, samt profiler, der sammenholder forældrenes, personalets og ledelsens vurdering af lærings- og udviklingsmiljø, personalets faglige kompetencer og ledelse i forhold til understøttelse af det faglige arbejde. 11