2.1 Fakta om rettigheder

2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private billeder eller beskeder på mobilen. Børn og unge har også ret til ikke at blive mobbet og drillet for eksempel på grund af deres køn, deres seksualitet eller deres udseende. Kendskab til rettigheder er således et vigtigt element, både når det handler om at forebygge krænkelser, overgreb og mobning, og når det handler om at styrke børn og unges kompetencer til at kunne reagere, hvis de oplever, at deres egne eller andres rettigheder krænkes. Kendskab til rettigheder har også et demokratisk perspektiv. For at kunne deltage i det demokratiske fællesskab er det vigtigt, at man kender sine rettigheder, og ved hvordan man ad demokratisk vej kan ændre på forhold, som man ikke er tilfreds med, eksempelvis i skolen, i lokalmiljøet og i samfundet generelt. Hvis eleverne eksempelvis oplever, at der på deres skole er behov for en fælles indsats for at reducere mobning i forhold til køn og seksualitet, er det vigtigt, de kender både retten til at blive hørt og retten til ikke at blive diskrimineret, og at de kender de handlemuligheder de har, hvis de gerne vil skabe forandringer på skolen. De seksuelle rettigheder Alle børn og unge i Danmark har en række rettigheder, som den danske stat har forpligtet sig på at overholde og sikre eksempelvis gennem lovgivningen og gennem den måde myndighederne arbejder på. Disse rettigheder er beskrevet i Børnekonventionen. Børnekonventionen og børns rettigheder udspringer af FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder, som er rettigheder alle mennesker over hele verden har. På baggrund af Børne- og Menneskerettighederne har organisationen IPPF (International Planned Parenthood Federation) formuleret det, der kaldes de seksuelle rettigheder. De seksuelle rettigheder er rettigheder, der handler om krop, seksualitet, sundhed, privatliv og familieliv. De seksuelle rettigheder er også forankret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som modsat FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder er juridisk bindende for Danmark og de andre lande i Europarådet. Henvisninger til undervisere www.ippf.org Engelsksproget hjemmeside for International Planned Parenthood Federation Læs om IPPF s erklæring om de seksuelle rettigheder på http://ippf.org/resource/ippfs-sexual-rights-declaration www.menneskeret.dk/menneskerettigheder Læs om Menneskerettighedserklæringen, Børnekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med videre. Henvisninger til elever www.boerneinfo.dk/børnekonventionen Læs om børn og unges rettigheder og hvad rettighederne betyder for børn og unge i deres hverdag. www.rettentilmig.dk Undervisningsmateriale om de seksuelle rettigheder til elever i folkeskolens ældste klasser. www.megafonen.redbarnet.dk Red Barnets skolewebsite om børn og unges rettigheder www.sexlinien.dk Søg på seksuelle rettigheder www.sexfordig.dk Find opslag om de seksuelle rettigheder i Sexikon og film om de seksuelle rettigheder under film og seksuelle rettigheder. I Rettighedsmodellen, som du finder på de følgende sider i dette afsnit, har vi skitseret sammenhængen mellem FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, Børnekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og De seksuelle rettigheder. Uge Sex Temamateriale 7.-9. klasse 10

2.1 fakta om rettigheder...fortsat fra forrige side DE SEKSUELLE RETTIGHEDER Artikel 1: Ret til lighed, lige beskyttelse af loven og frihed fra diskrimination baseret på køn og seksualitet Det betyder: At unge har ret til ikke at blive diskriminerede på grund af deres køn og deres seksualitet, for eksempel ved at andre taler om dem i et nedsættende sprog. Artikel 2: Ret til medbestemmelse for alle, uanset køn eller seksualitet Det betyder: At unge har ret til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til temaer om sundhed og seksualitet. Artikel 3: Ret til at leve, frihed, personlig sikkerhed og kropslig integritet Det betyder: At unge har ret til selv at bestemme over deres egen krop og for eksempel til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb. Artikel 4: Ret til privatliv Det betyder: At unge har ret til at have et privatliv, som deres forældre ikke blander sig i uden væsentlig grund. Artikel 5: Ret til personlig autonomi og til retslig anerkendelse Det betyder: At unge har ret til selv at vælge deres seksualitet og til at udforske deres seksualitet. Og at unge har ret til at leve i et samfund, hvor lovene anerkender dem som selvstændige individer. Artikel 6: Ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed Det betyder: At unge har ret til at mene, hvad de vil, om sex og seksuelle emner. Artikel 7: Ret til sundhed og til at nyde godt af fordelene af videnskabelige fremskridt Det betyder: At unge har ret til rådgivning om prævention og sexsygdomme, og at de for eksempel har ret til at få adgang til de nyeste præventionsformer. Artikel 8: Ret til uddannelse og information Det betyder: At unge har ret til at få seksualundervisning i skolen, og at unge har ret til at kunne finde oplysninger om sex, sexsygdomme, prævention, abort mv., for eksempel på nettet. Artikel 9: Ret til selv at vælge, om man vil indgå ægteskab eller ej, om man vil stifte familie samt ret til at bestemme, om man vil have børn, hvordan, hvornår og med hvem Det betyder: At unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være kærester med eller giftes med, og at unge har ret til at bruge prævention og til at få abort. Artikel 10: Ret til at staten lever op til sit ansvar Det betyder: At unge har ret til at leve i et samfund, der anerkender og overholder deres seksuelle rettigheder. Kilde: Sexual Rights: An IPPF declaration. IPPF 2009 (www.ippf.org). Oversat og bearbejdet af Sex & Samfund. Uge Sex Temamateriale 7.-9. klasse 11

rettighedsmodellen FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDER Indeholder 30 artikler, der beskriver universelle rettigheder, som alle mennesker i hele verden har. Artiklerne dækker borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Erklæringen blev vedtaget af FN i 1948. Artiklerne er ikke juridisk bindende for landene i FN, men landene er forpligtet på at arbejde for, at alle mennesker får overholdt deres menneskerettigheder.fn s menneskerettighedsråd er med til at overvåge, om landende opfylder deres forpligtelser. FN s BØRNERETTIGHEDS- KONVENTION Børnekonventionen består af 54 artikler, der beskriver konkrete rettigheder, som børn og unge i hele verden har. Rettighederne præciserer, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer. Lande, der har underskrevet og ratificeret* konventionen, har forpligtet sig på overholde og sikre børns rettigheder gennem lovgivningen og den måde, som myndighederne (eksempelvis politi, daginstitutioner, skoler, socialforvaltninger) arbejder på. Konventionen blev vedtaget af FN i 1989. Danmark ratificerede* konventionen i 1991. DEN EUROPÆISKE MENNESKE- RETTIGHEDSKONVENTION Indeholder en række centrale borgerlige og politiske rettigheder, som er juridisk bindende for de stater, der har ratificeret* konventionen. Konventionen er et eksempel på, hvordan landene i Europarådet har forpligtet hinanden på at sikre de grundlæggende menneskerettigheder for deres borgere. Konventionen blev vedtaget i 1950 af Europarådet. En domstol er med til at kontrollere, at medlemslandene overholder menneskerettighederne. DE SEKSUELLE RETTIGHEDER De seksuelle rettigheder er formuleret af en international organisation, der hedder IPPF (International Planned Parenthood Federation ). IPPF er en global organisation, der blandt andet arbejder for at sikre og fremme seksuelle rettigheder for alle. ¹ En konvention er en traktat, som indgås mellem forskellige stater. Når en stat har ratificeret en international konvention, har staten forpligtet sig på at overholde konventionen og sikre, at landets lovgivning ikke er i modstrid med konventionens rettigheder. En konvention bliver på den måde bindende for den enkelte stat. Lande, der ikke overholder en konvention, udsætter sig for kritik fra FN og måske andre medlemslande i FN, men også egne borgere, interessegrupper og medier kan kritisere regeringen, hvis den ikke lever op til de menneskerettigheder, staten har tilsluttet sig. De seksuelle rettigheder tager udgangspunkt i Børne- og Menneskerettighederne og handler om rettigheder i forhold til krop, sex, seksualitet, privatliv og familieliv. De seksuelle rettigheder er altså også rettigheder, som de lande, der har underskrevet FN s Menneskerettighedskonvention og ratificeret¹ Børnekonventionen, er forpligtet på at sikre. Uge Sex Temamateriale 7.-9. klasse 12

2.2 Fakta om lovgivning Børn og unges kendskab til lovgivningen vedrørende krop, sex, seksualitet og kommunikation på nettet er, sammen med kendskabet til rettighederne, et vigtigt fundament i forebyggelsen af krænkelser og overgreb. Børn og unge skal dels vide, hvad man må og ikke må inden for lovens rammer, og de skal have kendskab til, hvad de kan gøre, hvis de oplever, at de selv, eller nogen de kender, står i en situation, hvor nogen gør noget ulovligt. En række bestemmelser i straffeloven kan desuden ses som eksempler på, hvordan børn og unges seksuelle rettigheder er implementeret i den danske lovgivning. Det drejer sig eksempelvis om lovgivning i forhold til den seksuelle lavalder, billeder og tekst på nettet, seksuelle overgreb og grooming (en voksen opbygger et tillidsforhold til et barn, typisk via internetchat eller mobiltelefoni, med henblik på senere at begå overgreb mod barnet). Om billeder og tekst på nettet Når man bruger de sociale medier på nettet, og når man sender billeder via telefonen og internettet, er der en række regler og love, man skal være opmærksom på. Det er eksempelvis ulovligt At tage billeder af andre i private situationer eksempelvis at tage billeder til en fest, hvor nogen optræder helt eller delvist nøgne og lægge billederne på nettet eller sende dem til vennerne i en sms. At lægge private billeder af andre på nettet uden deres tilladelse. Den seksuelle lavalder I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år. Det betyder, at det er forbudt og strafbart for n person over 15 år at have samleje med én under 15 år. Loven om den seksuelle lavalder er lavet for at beskytte børn og unge under 15 år mod seksuel kontakt og seksuel udnyttelse fra personer, der er voksne eller meget ældre end dem selv. At bruge andre folks billeder på nettet uden deres tilladelse. At skrive en grov løgn om andre på nettet At skrive private og følsomme oplysninger om andre på nettet uden deres tilladelse. Kilder: Sikkerchat.dk og Når overgrebene går verden rundt om billeder af seksuelle overgreb på børn og unge, Red Barnet, 2013 Hvis man er under 15 år og har samleje med en anden person, der også er under 15 år, bliver man ikke straffet, hvis de begge har lyst til sex med hinanden. Men det ændrer ikke ved, at den seksuelle lavalder er 15 år. Hvis samlejet sker imod den enes vilje, er det vigtigt, det bliver opdaget, for så kan begge personer få hjælp. Det er forbudt for en voksen der står i et autoritetsforhold til en ung under 18 år at have sex med den unge. Dette gælder for eksempel, hvis man er den unges forælder, stedforælder, plejeforælder, værge, lærer, pædagog, træner og så videre. Det gælder også hvis den unge er over 15 år og selv gerne vil have sex med den voksne. Kilder: Sexlinien.dk, Boerneinfo.dk og Familieadvokaten.dk Uge Sex Temamateriale 7.-9. klasse 13

2.2 Fakta om lovgivning...fortsat fra forrige side Grooming Grooming er situationer, hvor en voksen via internettet skaber et tillidsforhold til et barn eller en ung person med henblik på at få en seksuel kontakt. Det er eksempelvis grooming Hvis man lokkes til at strippe eller onanere foran et webkamera. Hvis man lokkes til at mødes fysisk med den voksne for at gøre noget seksuelt. Hvis den voksne forsøger at give én en følelse af skyld eller ansvar for det der er sket, og man på den måde bliver lokket til at gøre det samme igen. Grooming er strafbart - også selvom barnet ikke har mødt den voksne fysisk. Kilde: Politi.dk, Traeneren.dk, Sikkerchat.dk Billeder af seksuelle overgreb på børn Det er ulovligt og strafbart at opsøge og at se på billeder af seksuelle overgreb på børn (ofte omtalt som børneporno) og at have det på sin computer. Det er også strafbart at videresende eller på anden vis udbrede billeder af seksuelle overgreb på børn. Overgrebsbilleder er for eksempel: Fotos af personer under 18 år, der præsenteres i seksuelle stillinger enten alene eller sammen med andre. Filmoptagelser af personer under 18 år, der har et seksuelt indhold eller som fokuserer på barnets kønsdele. Computerfremstillede billeder, der er så livagtige, at de ligner rigtige børn. Seksuelle krænkelser og overgreb på børn Alle former for seksuelle overgreb på børn under 18 år, som begås af voksne er strafbare. Et seksuelt overgreb kan være mange ting. Det er eksempelvis et overgreb Hvis et barn tvinges til samleje eller forsøg på samleje. Denne type overgreb defineres som henholdsvis voldtægt og forsøg på voldtægt. Hvis en voksen rører et barn seksuelt for eksempel på kønsorganerne eller på en måde, der giver den voksne seksuel lyst og tilfredsstillelse. Hvis en voksen viser sig nøgen for barnet på en seksuel måde. Hvis et barn bliver tvunget til oralsex eller seksuel tilfredsstillelse med hænderne. Seksuel chikane Der findes også andre typer af krænkelser, der kan have en seksuel karakter, for eksempel seksuel chikane. Et eksempel på det kan være, hvis voksne, man er i kontakt med i skolen, i forbindelse med fritidsaktiviteter eller fritidsjobs, kommenterer på ens krop og udseende på en ubehagelig måde eller rører ved ens krop på en måde, man ikke bryder sig om. Seksuel chikane er også ulovlig. Når børn krænker børn Børn og unge kan også krænke eller begå overgreb på andre børn og unge. Det kan eksempelvis være situationer, hvor børn eller unge tvinger andre børn eller unge til oralsex eller berøring af seksuel karakter. Der kan også være tale om voldtægt det vil sige at barnet eller den unge tvinger et andet barn eller en ung til samleje. Det er rigtig vigtigt, at den slags bliver opdaget, så begge parter kan få den hjælp de har brug for. Kilde: Januscentret.dk, Boerneinfo.dk og Socialstyrelsen.dk Kilder: Boerneinfo.dk, Sikkerchat.dk og Når overgrebene går verden rundt om billeder af seksuelle overgreb på børn og unge, Red Barnet, 2013 Uge Sex Temamateriale 7.-9. klasse 14