Via University College. Kasper Ask Nielsen [AB92 FORDELE OG ULEMPER FOR HOVEDENTREPRENØREN]

2014 Via University College Kasper Ask Nielsen [AB92 FORDELE OG ULEMPER FOR HOVEDENTREPRENØREN]

TITELBLAD: RAPPORT TITEL: for hovedentreprenøren VEJLEDER: Navn: Sigurður Ólafsson (SIOL) E-mail: SIOL@via.dk FORFATTER: Navn: Kasper Ask Nielsen E-mail: kav578@hotmail.com DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: 167565 OPLAG: 1 stk. SIDETAL (à 2400 anslag): 31 sider 2

Abstract In connection to my education, I where assigned to write a report in my seventh semester, about something that had a connection to the building industry. I knew I wanted to write about law, and In my search for the problem statement I decided that it should be something, where I had a lack of understanding and knowledge. Therefore, I chose to write about the document called AB92 almindelige betingelser for arbejder og leverancer. This document is not a direct law but an agreed document that only takes on law like approach if both parties in a contract negotiation agrees that the document should apply. My interest in this document is whether or not it is a good idea for the contractor to use it, or if he is better off with the unwritten rules that apply to the construction area. Since there in Denmark is no laws that regulates the relation between a property owner and his contractor, besides these unwritten ones, I wanted to see how these matched against one another, and where a contractor should be extra careful. My problem statement is What are the advantages and disadvantages of the use of AB92 as a general contractor? Is this agreement sensible to use? What rules apply when AB92 is not adopted? Here illuminated through interviews with experienced attorneys in construction law. Because there is a limit in page amount, I decided only to use the first chapter in AB92 and then use the information I could get through interviews and by reading books to make a conclusion. It is clear to me, after making this report that this document stand as a clear advantage for the contractor in its pure form. However, it is also clear that trough the employer s right to change the rules and make derogations, it comes down to the single project to consider if AB92 is an advantage. With some employer s it could turn out not to be. 3

Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 3 BILLEDLISTE:... 5 1. INDLEDNING MED PROBLEMFORMULERING... 6 1.1. BAGGRUNDSINFORMATION OG PRÆSENTATION AF EMNE... 6 1.2 BEGRUNDELSE FOR EMNEVALG OG FAGLIGT FORMÅL... 6 1.3. PROBLEMFORMULERINGSSPØRGSMÅL... 6 1.4. AFGRÆNSNING... 7 1.5. VALG AF TEORETISK GRUNDLAG OG KILDER... 7 1.6. VALG AF METODE OG EMPIRI... 7 1.7. RAPPORTENS STRUKTUR OG ARGUMENTATION... 8 1.7.1 Interviewmetode... 8 1.7.2 Transskriptionsmetode... 9 1.7.3 Analysemetode... 9 1.7.4 Afgrænsning i analysen... 10 1.7.4.1 Meningskondensering... 10 1.7.5 Kildehenvisninger... 10 2. HOVEDAFSNIT... 11 2.1 HVAD ER AB92? EN GENNEMGANG... 11 2.1.1 lov med indflydelse på entrepriseret... 11 2.1.2 Hvordan har AB92 udviklet sig igennem årene?... 11 2.2 HVORDAN ER MAN SOM HOVEDENTREPRENØR STILLET UDEN AB92?... 13 2.2.1 Opbygningen af AB92... 13 2.2.2 Hvilke fordele og ulemper er der i forbindelse med afsnit A?... 13 2.2.2.1.1 1. stk. 1... 14 2.2.2.1.2 1. stk. 2... 17 2.2.2.1.3 1. stk. 3... 19 2.2.2.1.4 1. stk. 4... 22 2.2.2.1.5 1. stk. 5... 24 2.2.2.2.2 2. stk. 2... 27 2.2.2.2.3 2. stk. 3... 29 2.2.2.2.4 2. stk. 4... 30 2.2.2.2.6 2. stk. 6... 31 2.2.2.2.7 2. stk. 7... 34 2.2.2.3.2 3. stk. 2... 35 2.2.2.3.3 3. stk. 3... 36 2.2.2.3.4 3. stk. 4... 37 2.2.2.3.5 3. stk. 5... 38 2.2.2.5.1 5. stk. 1... 38 2.2.2.5.5 5. stk. 5... 39 3. KONKLUSION... 41 4. KILDELISTE... 43 5. BILAG... 45 4

Billedliste: Figur 1: Udvikling af Almindelige betingelser (Johansen 1999), med tilføjelser af Kasper Ask Nielsen 5

1. Indledning med problemformulering 1.1. Baggrundsinformation og præsentation af emne Denne rapport er udført som en del af pensum på 7. semester af bygningskonstruktøruddannelsen på Via University College i Århus. Rapportens overordnede emne er AB92, mens dybden i rapporten omhandler fordele og ulemper ved brugen af AB92 for en hovedentreprenør. Punktopstillingen i denne rapport er udført for at overskueliggøre hvilken paragraf der analyseres. Dvs. at når der ved 1 stk. 1 står anført 2.2.2.1.1 så definere de to ettaller at det er paragraf et stykke et. Ved 2 stk. 2 ser den derfor således ud, 2.2.2.2.2. I selve diskussionen kommer der så yderligere et tal på, i forhold til om det er teori, empiri eller en delkonklusion, heldholdsvis 1, 2 og 3. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Jeg vil undersøge og klarlægge hvilke fordele og ulemper der er ved brugen af AB92 for en hovedentreprenør. Det vil jeg fordi det kan give mig en forståelse for AB92, og en nødvendig viden, for at kunne arbejde med den. Målgruppen for min undersøgelse vil primært være studerende som jeg selv, der står overfor snart at skulle ud i praksis. Disse vil med fordel kunne drage nytte af en sådan rapport, for bedre at forstå hvad der sker, når man underskriver en kontrakt baseret på AB92. 1.3. Problemformuleringsspørgsmål Hvilke fordele og ulemper er der ved brugen af AB92 som hovedentreprenør? Er denne aftale fornuftig at benytte? Hvilke regler gælder når AB92 ikke er vedtaget? Her belyst igennem interviews med erfarne advokater på det entrepriseretlige område. Lov med indflydelse på entrepriseret Hvordan har AB92 udviklet sig igennem årene? Hvordan er man som hovedentreprenør stillet uden AB92? o Hvordan er opbygningen af AB92? o Hvilke fordele og ulempe er der i forbindelse med Afsnit A? o Hvad gælder når AB92 ikke er vedtaget? 6

1.4. Afgrænsning Da opgavens tidsramme er begrænset til 6 uger, har jeg valgt at begrænse antallet af interviewes. Jeg vil finde en del teori og empiri, men samtidig vil jeg interviewe mindst 2 personer, der er erfarne brugere af AB92 og det entrepriseretslige område. Dette speciale vil ikke være en fuldstændig dækning af AB92 og dets muligheder, men derimod en overskuelig måde at gennemskue hovedtrækkene i dokumentet og de overordnede fordele og ulemper, brugen af det medfører. Da dette speciale yderligere kun må bestå af cirka tredive sider, er det begrænset til kun at omhandle et af AB92 s afsnit, afsnit A. Dette er gjort for at kunne beskrive punkterne dybere, ud fra min egen undersøgelse af teori i bøger og på internettet, samt empiri fra informanterne i mine interviews, holdninger og meninger. Nogle punkter (paragraffer) i aftalegrundlaget er så igen udeladt fra specialet, idet de kun meget ringe bidrager til den egentlige konklusion. 1.5. Valg af teoretisk grundlag og kilder Dette speciale omhandler emner inden for entrepriseret, og altså lovstof, hvorfor mine teoretiske kilder hovedsageligt vil være primære og direkte afskrivning af, hvad loven eller AB92 formulerer. Jeg vil også benytte mig af dokumenterede værker og bøger såsom Entrepriseret af Hans Henrik Vagner af 2005, samt AB-udvalgets betænkning nr. 1246 og Mogens Hansen m.fl. i AB92 for praktikere. Der vil være en del teori der udspringer af min egen forhåndsviden, idet jeg igennem mit studie på nuværende tidspunkt allerede har opbygget en bred vifte af forståelse for emnet. Jeg vil, så vidt det er muligt, understøtte mine udsagn med henvisninger til brancherelevante udgivelser. 1.6. Valg af metode og empiri Jeg har valgt at skrive opgaven fra et hermeneutisk perspektiv, da min metode er et kvalitativ semi-struktureret interview og Hermeneutik er læren om fortolkning af tekster, (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 68). Og formålet med en hermeneutisk fortolkning er at opnå en gyldig og almen forståelse af en teksts mening. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 69) Jeg er samtidig interesseret i at underbygge mit teori afsnit, samt mine analyser, vedr. min problemformulering, ved at bruge voldgiftssager, som en del af mit empiriske udgangspunkt, hertil skal nævnes at alle KFE kendelser er fra Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomheds. 7

Ved ikke at have så mange informanter, håber jeg at kunne øge rapportens validitet, igennem referencer til afgjorte tvister. Ib Andersen skriver om interviews at I en sådan proces spiller sproget en central rolle, fordi dialogen er det centrale arbejdsinstrument, (Andersen, 2005, s. 198) Her ud fra forstår jeg, at informanten nødvendigvis ikke har samme forståelse af interviewspørgsmålet, som jeg har, og at jeg nødvendigvis ikke har samme forståelse af meningen af svaret, som informanten giver. Derudover har læseren af min rapport nødvendigvis ikke samme forståelse for indholdet som jeg har. Derfor bliver vores fortolkninger af tekster og samtaler ikke den samme, der bliver lagt vægt på fortolkerens forhåndsviden i forhold til det emne det bliver spurgt til, (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 69). Igennem denne rapport vil mine to interviews blive indført som størstedelen af min empiri. Derfor følger her en kort præsentation af mine to informanter. For hele deres introduktion omkring dem selv henvises til bilag 1 og 2. Min første informant er Advokat Søren Hammer Westmark, (i det følgende kaldet Søren) der har 10 års direkte erfaring med entrepriseret og som pt. arbejder ved et advokatfirma, der repræsentere bygherrer. Min anden informant er advokat Morten Færch, (i det følgende kaldet Morten) der har 8 års direkte erfaring med entrepriseret og som pt. arbejder ved en entreprenørvirksomhed, hvorfor han repræsenterer entreprenøren. 1.7. Rapportens struktur og argumentation 1.7.1 Interviewmetode Metoden jeg har valgt i den her opgave er et kvalitativ semi-struktureret interview, (Andersen, 2005, s. 168), da jeg vil gå ud og forsøge at forstå brugen af AB92, og dets anvendelse, ud fra erfarne brugers holdninger og meninger. Kvale definerer det semistrukturerede interview som: Et semistruktureret livsverdensinterview forsøger at forstå temaer fra den daglige livsverden ud fra interviewpersonernes egne perspektiver. Denne form for interview søger at indhente beskrivelser af interviewpersonernes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. 8

(Kvale & Brinkmann, 2009, s. 45) I problemformuleringen, spørger jeg ind til fordele og ulemper, belyst igennem erfarne brugere, noget der, ud fra det svar jeg forventer og det jeg spørger om, bedst bliver besvaret i et semi-struktureret interview, - et interview med både åbne og lukkede spørgsmål, hvor informanten ud fra sine egne oplevelser og forforståelse kan forklare sig. Årsagen til at jeg har valgt interview fremfor spørgeskema er til dels, at jeg ikke er interesseret i årsagssammenhænge der kan gøres op i mængder og tal kvantitativ, og at jeg med mit videnskabsteoretiske standpunkt har valgt den hermeneutiske (kvalitative) model, der lægger op til interview og fortolkning af den, (Kvale & Brinkmann, 2009). Ud fra mit videnskabsteoretiske standpunkt må jeg erkende, at interviewet og de svar jeg får, er noget der sker mellem informanten og mig, og at informantens brug af sprog og opfattelse af det samme, ikke nødvendigvis er den samme som jeg har. Jeg må derfor konstant reflektere over det jeg spørger om og hvordan jeg tolker svaret, således at jeg ikke lader min egen forforståelse gribe ind. Forforståelse er noget vi alle sammen har, vi fortolker hele tiden på ting vi sanser, og de forståelser vi skaber bliver skabt på baggrund af fordomme og tidligere erfaringer. Det skaber en cirkelslutning, fordi det der fortolkes bliver forstået ud fra en tidligere forståelse, som igen får indflydelse på nye fortolkninger. Se den hermeneutiske cirkel, (Andersen, 2005, s. 198). 1.7.2 Transskriptionsmetode Den metode jeg har valgt for at behandle de lange interviews, i snit 45 minutter, er en selektiv transskription, ud fra min problemformulering. Jeg vælger selv de kategorier der har relevans for min opgave og jeg vælger at undlade biord så som; øh, grin, pauser og gentagelser. Jeg vil kritisk vurdere mine transskriptioner, for på den måde at vurdere om min egen forforståelse har grebet ind, og ændret på informantens udsagn. 1.7.3 Analysemetode 1.7.3.1 Meningskodning Ud fra (Kvale & Brinkmann, 2009) vil jeg starte med at kategorisere mine transskriptioner i de kategorier jeg finder vigtige i forhold til min problemformulering, det vil være kategorier som har forbindelse til de enkelte bestemmelser i aftalegrundlaget i AB92 9

1.7.4 Afgrænsning i analysen 1.7.4.1 Meningskondensering Næste trin i min analyse er at give de meninger informanten har givet mig, en kortere mening. Eksempelvis, forkorte lange udsagn ned til kortere udsagn, dog uden at meningen af udsagnet går tabt. Jeg vil dog visse steder indsætte den direkte transskription da det kan give læseren en bedre forståelse for mit udsagn. 1.7.5 Kildehenvisninger På bygningskonstruktøruddannelsen har man valgt at placere kildehenvisningerne i parentes umiddelbart efter det pågældende tekststed. Dette følger konventionerne for Harvard Anglia referencesystemet. Og bruges derfor i dette speciale. 10

2. Hovedafsnit 2.1 Hvad er AB92? en gennemgang Jeg vurderer, at det bedste udgangspunkt for denne rapport, mulige læsere taget i betragtning, (se formål ovenfor), er en gennemgang af AB92. Jeg ønsker her at læseren bliver fortrolig med AB92 og dets historie, samt argumentationen vedr. behovet for aftalen, samt evt. love der sammen fletter med brugen af AB92. 2.1.1 lov med indflydelse på entrepriseret Når man snakker om AB92, er der tale om et agreed document, det vil sige en fælles aftale imellem brancheorganisationens forskellige parter. (AB92 1992 s. 2). Det er i den forbindelse vigtig at forstå, at der rent entrepriseretsligt ikke findes nogen lovmæssige forhold, der beskriver retningslinjerne imellem parterne i en entrepriseindgåelse. Her vil det i mangel af anden aftale være de almindelige formueretlige regler, der gør sig gældende. (Vagner, 2005) 2.1.2 Hvordan har AB92 udviklet sig igennem årene? Som nævnt ovenfor, har byggeriets parter, i samarbejde, udarbejdet et sæt almindelige betingelser, som bygherre og dennes samarbejdsparter kan benytte i forbindelse med kontraktskrivning. Disse almindelige betingelser har deres oprindelse tilbage i slutningen af 1800-tallet, hvor man i bygge- og anlægsbranchen oplevede en stigende efterspørgsel. Derfor opstod der et behov for en række standardiserede regler, som kunne benyttes i de opgaver, hvor staten var bygherre. Dette resulterede i en række forskellige forslag til et sæt almindelige betingelser. Ud fra statens forslag til et sæt almindelige betingelser udarbejdede arkitekt Hoffmeyer fra Aalborg i 1890 Almindelige Betingelser for Overtagelse og Udførelse af husbygningsarbejder i samlet eller delt Entreprise ved offentlig eller bunden Licitation samt Regler for de Fordringer, der i Almindelighed i Teknisk Henseende kunne stilles ved Udførelsen af almindelige forekommende Husbygningsarbejder og dertil hørende Materialeleveringer, AB1890. Allerede dengang var man klar over problematikken ved et dokument, der kunne beskrive eller definere både arbejder og leverancer, og det var derfor kun selve arbejdet der var defineret af AB1890. Det havde den betydning, at en bygherres ret til at foretage ændringer kun gjaldt for selve arbejdet og altså ikke for materialeleverancer. I 1915 udsendte Ministeriet for offentlige arbejder et sæt almindelige betingelser, AB 15, som var sammenskrevet fra de tidligere forslag og en videreudvikling af Hoffmeyers AB 1890. AB 15 blev efterfølgende revideret flere gange og kendes i dag som Almindelige 11

betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder, AB 92 (Johansen 1999). Udviklingen af Almindelige betingelser fremgår af Figur 2: 2010 Figur 1 Udvikling af Almindelige betingelser (Johansen 1999), med tilføjelser af Kasper Ask Nielsen Da byggeriet i samme periode har udviklet sig, har behovet for andre aftaleforhold medført at vi i dag har følgende agreed documents : - AB 92, almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed - ABT 93, almindelige betingelser for arbejder og leverancer ved totalentreprise i bygge- og anlægsvirksomhed - ABR 89, almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand - AB forbruger, almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbruger AB 92 tager ikke højde for entrepriseforhold, hvor aftalen omfatter både udførelse og projektering (totalentreprise). Til denne entrepriseform er der således udarbejdet en særlig standardaftale, ABT 93. Opbygningen af ABT 93 tager afsæt i AB 92, men er tilpasset entrepriseformens særlige vilkår. Seneste skud på stammen er standardaftalen AB-forbruger, som trådte i kraft 1. januar 2010. AB-forbruger bruges når der indgås aftale mellem en forbruger og en entreprenør om et nybyggeri, renovering eller ombygning. Denne aftale er gældende for arbejder over 3.000 kr. 12

2.2 Hvordan er man som hovedentreprenør stillet uden AB92? 2.2.1 Opbygningen af AB92 Dette bliver ikke en dybdegående beskrivelse af hele indholdet i AB92. I forhold til problemformuleringen, vil nogle punkter blive gransket mere and andre, idet disse er relevante for mit undersøgelsesspørgsmål vedrørende fordele og ulemper. Visse punkter i AB92, kan ikke defineres som en fordel eller ulempe, da disse, er reguleret ens med lovgivning og kun er bestemt i AB92. Der vil i stedet blive fokuseret på de punkter, hvor AB92 definerer en bestemt problematik, eller punkter, der er kendt for at have været årsag til tvister, og som de almindelige formueretslige regler definerer. AB92 er opstillet sådan, at det følger et typisk byggeprojekts faser, fra tilbud til aflevering og mangelgennemgang. Faserne inden tilbud, er kontraheret ved andre dokumenter, jf. ovenstående. Helt grundlæggende består AB92 af følgende punkter: A. Aftalegrundlaget B. Sikkerhedsstillelse og forsikring C. Entreprisens udførelse D. Bygherrens betalingsforpligtelse E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse F. Arbejdets aflevering G. Mangler ved arbejdet H. 1- og 5-års eftersyn I. Særligt om ophævelse J. Tvister (AB, 1992, s. 2) 2.2.2 Hvilke fordele og ulemper er der i forbindelse med afsnit A? I dette, det første afsnit beskrives aftalegrundlaget. Her er beskrevet hvor AB92 finder sin anvendelse, og hvordan de forskellige parter skal agere, og hvilke forpligtelser de har over for aftalen og hinanden. Punkterne fra dette afsnit er fremhævet herunder, og er på baggrund af min teoriindsamling beskrevet lige under. Videre er min egen analyse, ud fra de empiriske data jeg har samlet igennem voldgiftsager, og interviews indskrevet i forlængelse af teorien. (Alle fremhævede paragraffer, og underpunkter i de følgende afsnit er fra AB92, medmindre andet er angivet). 13

2.2.2.1.1 1. stk. 1 Almindelige betingelser finder anvendelse på aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. I forhold til undersøgelsens hovedspørgsmål, der kun kan besvares igennem en gennemgang af flere punkter, vil dette punkt blive gransket i forhold til leveranceområdet, og vurderet i forhold til om det er en fordel eller ulempe at bruge AB92 i den forbindelse. 2.2.2.1.1.1 Teori Hertil skal det noteres, at diverse forfattere, advokater og lign., beskriver hvordan dokumentet ikke egner sig som grundlag for leverancer, bl.a. (Vagner, 2005). Det er dog med denne paragraf muligt at bruge det. Som regel vil en leverance blive defineret af leverandørbranchens egne bestemmelser/betingelser, eller af købeloven, fordi evt. brug af AB92 vil betyde mange omskrivninger, og ændringer, jf. betænkning nr. 1246 s. 14 fra AB-udvalget, her beskriver udvalget at hvis AB skal ændres/tilpasses til leverance området, vil det gå ud over reglernes entrepriseretlige brugbarhed. Det er dog ifølge AB-udvalgets vurdering, jf. ovenstående betænkning s. 14, sådan at man allerede benytter aftalen ved betonelementer, og bygherreleverancer. I forhold til det retslige ved et byggeprojekt er der generelt to muligheder, enten at lade de almindelige formueretlige regler ligge til grund for projektet, med de problematikker det kan medføre, eller at benytte dokumenter som AB92. Dette gør sig også gældende i forholdet mellem entreprenøren og hans underentreprenører. I forholdet entreprenør, leverandør vil det være købeloven eller branchensvilkår, der som sådan er dennes pendant til AB92. Det fremgår af købelovens 2, stk.1 at Bestilling af genstande, som først skal fremstilles, anses i denne lov for køb.. Yderligere er der angivet i 2, stk. 2 at Loven gælder ikke for opførelse af bygning eller andet anlæg på fast ejendom.. Herved illustreres problemstillingen, om hvorvidt AB92 skal bruges som aftalegrundlag for både arbejder og leverancer. Et stort problem for entreprenøren kan opstå hvis han i kontrakten med bygherren har skrevet under på AB92, men i aftalegrundlaget med leverandøren har benyttet dennes egne bestemmelser/betingelser eller købelovens vilkår. Her vil han komme i klemme i forhold til reglerne om mangelansvarets ophør jf. (Vagner, 2005) kap. 8 pkt. 4.5.1.1 14

Købeloven giver entreprenøren 2 års reklamationsret over for leverandøren, dog højst 10 år, fra det tidspunkt hvor entrepriseaftalen blev indgået, jf. (Vagner, 2005) kap. 8 pkt. 4.5.1.2, hvori beskrives, hvordan flere afgørelser definerer at: Det må antages, at fristen løber fra det tidspunkt hvor bygherren som led i den daglige brug af arbejdet burde have konstateret manglen. (Vagner, 2005) Det bliver således betragtet, at hvis en bygherre konstaterer mangler 6 år efter afleveringen af sit byggeri, kan entreprenøren stadig være bundet af forældelsesfristen idet den definere igennem ovenstående citat, at hvis fejlen ikke blev mulig at se før 6 år efter kan bygherren stadig gøre krav på entreprenørens mangelansvar, dog højst 10 år efter entrepriseaftalens indgåelse. AB92 stiller til gengæld entreprenøren med 5 års total mangelansvar. Der skelnes her mellem den professionelle bygherre og en forbruger, Jf. nedenstående teori til 5. Man kan altså ikke stille en forbruger dårligere ved aftale udfra AB92, men kun den professionelle bygherre. Ligeledes skal nævnes at det i forhold til mangelansvaret aldrig bliver entreprenøren der hæfter for fejl ved materialer, bestemt af bygherren selv. Som hovedentreprenør vil der, som regel, i projektet være defineret hvilke materialer der skal bruges, hvorfor fejl, i leveret materiale, grundet uegnethed, ikke kan være entreprenørens problem, jf. U 1987.412, (Vagner, 2005) s 179. 2.2.2.1.1.2 Empiri Leverancer er som sådan et meget komplekst område, hvor man som entreprenør skal passe meget på. I mit interview med Morten beskrev han hvordan den største udfordring ved at benytte AB92 som aftalegrundlag ved leverancer er at ikke alle leverandører nødvendigvis er bekendte med AB92 og de konsekvenser det medfører. Morten: ja altså, mest synes jeg det fordi at det handler i min verden om risiko og hvor placerer man risikoen billigst. Hvis du har en leverandør som måske ikke har alt sin leverance til byggebranchen men måske også leverer en masse til private, så er det min erfaring at det kan også være en udenlandsk 15

leverandør, det er måske faktisk et bedre eksempel, at man så hvad skal man sige tvinger din leverandør til at have et andet aftalegrundlag end man normalt opererer efter så afstedkommer det efter min opfattelse den situation at alting bliver uforholdsmæssigt meget dyrere. Kasper: okay så lægger de en masse Morten: fordi så tænker de, hvad er det her for noget vi har med at gøre er vi her bedre eller dårligere beskyttet i forhold til vores normale byggelov Kasper: ja okay Morten: eller det kunne være noget internationalt køberet, hvad med reklamationsregler kan vi overskue det her, kender vi retspraksis, ved vi hvad der sker kender vi overhovedet AB92, har vi nogensinde set den før, kender vi konsekvensen af den. Og så er det min opfattelse så vil man begynde at blive en smule risiko forskrækket som leverandør, og derved bliver prisen uhensigtsmæssig. Kasper: Det kan der sandsynligvis være noget om Morten: det tror jeg kan være et vigtigt argument for at man vælger sine kampe som entreprenør i forhold til at pådutte at en leverandør skal bruge AB92, som aftalegrundlag i modsætning til hvad de er vant til. I dette tilfælde med risiko virker det klart mest fornuftigt at bruge leverandørens eget aftalegrundlag. Men hvis man er i en situation hvor man er underlagt AB92 overfor bygherren, bør man selvfølgelig sørge for at de bestemmelser, eksempelvis omkring mangelansvar, man har til bygherren bliver videreført i kontrakten til leverandøren. I den forbindelse snakkede Morten om at ikke at benytte AB92 i sin helhed men blot nogle paragrafer. Kasper: ja, jamen jeg synes også lidt jeg kan læse mig til at det passer ikke sammen de to ting der, leverancer og så AB92, der er som du siger nogle bestemmelser der i, men dem kan man jo altid vælge skal gælde i en anden form for kontrakt Morten: ja, lige præcis, eller lave en meget specifik henvisning til at AB92 ikke er gældende i sin helhed, men at man alene har påtaget sig reklamationsansvaret for eksempel, eller andre ting som måtte være relevante 16

2.2.2.1.1.3 Delkonklusion Det kan være svært at definere dette punkt som en fordel eller ulempe, idet punktet ikke bestemmer, at man skal bruge AB92, men blot henviser til at man kan. Det er selvfølgelig en fordel for entreprenøren at han har mulighed for at gøre AB92 gældende ved leveranceaftaler, og derved sikre sig, at betingelserne overfor bygherren, bliver videreført i forholdet til leverandøren. Ydermere, har entreprenøren mere reklamationsret gennem AB92 end gennem købeloven, da det umiddelbart må være svært at definere hvornår en mangel bør opdages, og derved fra hvilken dato 2 års reglen træder i kraft, igennem 10års reglen. Man er dog hele tiden nødt til at vide om det er en professionel bygherre eller en forbruger. Som entreprenør kan man nemlig ikke fjerne forbrugerens 10 års reklamationsret, igennem AB92. Som entreprenør er det derfor en fordel at benytte AB92 over for sine leverandører i forhold til mangelansvaret og reklamationsreglerne. I tilfælde hvor bygherren er en forbruger, og man opdager en fejl som ikke kunne være synliggjort, eller opdaget, før en given tid, måske 6 år efter aflevering, vil det være en ulempe med AB92, da entreprenøren så ikke kan gøre krav på erstatning over for sin leverandør. Så hvis bygherren er en forbruger, bør man ikke benytte AB92 over for sine leverandører, eller i så fald man gør, bør man afvige 32, ved at definere et mangelansvar på 10år. I denne situation vil nok AB-forbruger være aftalt som grundlag i stedet. I en situation med en professionel bygherre, bør man som Morten er inde på vælge leverandørens egne bestemmelser og vilkår, og så få reglerne omkring mangelansvaret strikket ind i disse. Eller evt. henvise til dele af AB92 som gældende. 2.2.2.1.2 1. stk. 2 Ved leverancer skal»bygherren«forstås som køberen og»entreprenøren«som sælgeren. Ved underentrepriseforhold skal»bygherren«forstås som hovedentreprenøren og»entreprenøren«som underentreprenøren. 17

2.2.2.1.2.1 Teori Punktet definerer parternes betydning i en byggesag indgået på AB92, og det er en fordel for både entreprenøren, bygherren og leverandøren at dette er defineret, da man ellers kunne forestille sig en del forvirring. Tilbage i AB72, var punktet defineret således: Stk. 2 ved leverancer er i de nedenstående bestemmelser bygherren at forstå som køberen og entreprenøren som sælgeren. (AB72 1 stk.2) AB-revisionsudvalget ønskede at styrke anvendelsen af AB92 i underentrepriseforhold, hvorfor de tilføjede det nuværende tekst til stk. 2 Ved underentrepriseforhold skal»bygherren«forstås som hovedentreprenøren og»entreprenøren«som underentreprenøren.. På den måde er brugen af AB92 blevet mere anvendelig ved underentrepriseaftaler, og der bør ikke opstå misforståelser. 2.2.2.1.2.2 Empiri Jeg har igennem min søgen i voldgiftsregistreret ikke kunnet finde tvister der udspringer af en misforståelse i forbindelse med underentrepriser. Og mine informanter har heller ikke nævnt problemstillingen. 2.2.2.1.2.3 Delkonklusion Dette punkt formodes skrevet for at flere skulle bruge AB92 i underentrepriseforhold. Hvilket der, specielt for hovedentreprenøren, er fornuftigt da han så sikre sig, at de krav bygherren har overfor ham, bliver videreført til hans underentreprenører. I forhold til om det er en fordel eller ulempe er dette nok et punkt som kun er relevant netop fordi man benytter et dokument som AB92, for hvis man ikke brugte et sådant ville man falde tilbage på de entrepriseretlige regler. I den forbindelse kunne man med stor sandsynlighed forestille sig at en dommer vil vurdere at aftalen man har, ligger så tæt op ad AB92, at den vil blive lagt til grund for kendelsen. Derfor kan dette punkt ses som en fordel, da det skaber overblik over hvem der referer til hvem, og giver hovedentreprenøren en bedre mulighed for at indgå leveranceaftaler, idet bygherren jo reelt giver entreprenøren ret til at agere som bygherre overfor sine underentreprenører. 18

2.2.2.1.3 1. stk. 3 Stk. 3. Fravigelse af betingelserne gælder kun, når det tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fravigelse skal ske. 2.2.2.1.3.1 Teori Grundlaget for AB92 er en afbalancering imellem byggeriets parter, således at alle bliver nogenlunde lige stillet. (Dette er dog en af de ting som denne undersøgelse vil forsøge at afdække, om det er en fordel at bruge AB92). Selve dokumentet og dets punkter er udformet således at den risiko en part må bære er den ydelse han leverer. AB-revisionsudvalget beskriver det således I AB-sammenhænge må balancen ligge i at parterne bærer risikoen for det, de er nærmest til at kunne påvirke.. (AB-revisionsudvalget, 1993, s. 17) Det der forstås herved er, at dokumentet som udgangspunkt ikke bør blive ændret da det derved flytter balancepunktet. 2.2.2.1.3.2 Empiri I mit interview med Søren, fortalte han hvordan hans firma har udarbejdet deres egen AB92 med meget få ændringer og tilføjelser. Ligeledes var det hans vurdering at man ikke så tit så ændringer og tilføjelser til AB92. Søren: altså jeg synes ikke jeg har erfaring faktisk med det, det synes jeg ikke. Det er svært for mig at sige, jeg synes ikke det er så tit at man ser ændringer og tilføjelser. Jeg tror måske det var der jeg fortalte at vi har lavet nogle AB92 for en klient der bygger rigtig meget hvor vi har lavet nogle forskellige ændringer og tilføjelser til AB92, det var så ikke mig der lavede dem, så jeg kan ikke huske dem i detaljer men det er ikke ret lang tid siden at jeg skulle bruge dem i en sag, og der kan jeg da bare huske at jeg tænkte det ikke var nogle voldsomme ændringer der var lavet. I dette tilfælde er det spændende at mit interview med Morten, udmundede i en lidt anden retning. De er grundlæggende enige i, at der ikke længere fra rådgiveres side forsøges på at lave vidtgående fravigelser. Morten gav dog et eksempel omkring paragraf 2 stk. 2 hvor han havde oplevet nogle kreative fravigelser. Morten: og selvom man virkelig ser mange kreative forsøg på at bygherren fraskriver sig den forpligtigelse, og skriver, blandt andet ser man fravigelser som er entreprenøren er enig i at udbuddet er klart og entydigt, så, og nogle 19

gange bekræfter at der ikke er noget uforudset og man er i stand til at afgive tilbud som ikke må forventes at give anledning til justeringer på grund af udbudsmaterialets kvalitet, eller du ved ud af den dur. Kasper: ja Morten: men der er voldgiftsnævnet ret stringent i forhold til de ting, er det hvert fald min opfattelse at der glemmer man hvad parterne har aftalt og så kigger man på hvad der står i AB, at det simpelthen er et af de forhold man har sagt at det kan man ikke som bygherre, man kan ikke fraskrive sig den forpligtigelse til at udbuddet skal være klart og entydigt det er helt grundlæggende. Ligeledes omkring vedståelsesfristen i paragraf 3 stk. 5, hvortil Morten havde oplevet fravigelser på op mod et år. Morten: jeg ser ofte, at jeg synes vi tvinger vores underentreprenører til en meget længere vedståelsesfrist, end det der fremgår af AB92, men det er typisk fordi vi er pålagt fra bygherren, at de kan ikke nå at vurdere vores tilbud på de her relativt korte tilbuds vedståelsesfrister med AB92. Kasper: men det, nu har vi jo set nogle oppe på skolen der var udfyldte med fravigelser og sådan, hvor man siger, okay der står 20 dage her, og så skriver bygherren 60 dage. Morten: ja det ser man meget ofte, jeg har set helt op til et år. At man skal vedstå sit tilbud helt op til et år. Kasper: det var relativt lang tid. Morten: det er relativt lang tid, og specielt hvis man ikke får en indeksregulering. Men som beskrevet ovenover, så er begge informanter enige om, at man sjældent ser et hjemmestrikket dokument. Morten: neej, det synes jeg faktisk ikke så ofte at jeg se. Det kan også være fordi den type sager jeg beskæftiger mig med nu, er typisk sager der har en entreprisesum på langt eller hvert fald over 100 millioner, og der er det typisk altid de professionelle rådgivere, det vil jeg sige når vi arbejder i det segment med de aktører så er det meget sjældent at man ser sådan et hjemmestrikket et, jeg vil sige næsten aldrig man ser hjemmestrikket, det er meget stringent 20