Spørgsmål og svar om ældreplejen. Agenda 2006: FOA og ældreplejen

F O A F A G O G A R B E J D E Spørgsmål og svar om ældreplejen Agenda 2006: FOA og ældreplejen

Ældrepleje i fokus Den danske ældrepleje kom igen på den offentlige dagsorden, da Danmarks Radio i maj 2006 offentliggjorde optagelser med skjult kamera fra det københavnske plejehjem Fælledgården. Nogle af optagelserne var chokerende især for folk, der ikke er tæt på ældreplejen i forvejen. På andre plejehjem var reaktionen: Det kunne lige så godt have været optaget her. Vi har råbt op i årevis over nedskæringer, manglende normeringer og omsorgssvigt. Og vi har slet ikke skjult, hvem det går ud over. I dette lille hæfte har FOA samlet en række fakta-oplysninger om den danske ældrepleje. Hvad koster den? Hvad får medarbejderne i løn? Hvor tit er medarbejderne syge? Er området omfattet af tidstyrranni? Hvad synes de ældre? Agenda 2006: FOA og ældreplejen er udgivet i forbindelse med FOA-konferencen fredag den 9. juni 2006 i Nationalmuseet om kvalitet i ældreplejen. ISBN: 87-90418-80-8 Redaktion: Jens-Jørgen Krogh og Ib Lindstrøm Ibsen Tryk: FOA Den 08. 06. 2006 Omslag: Joe Anderson Oplag: 250 www.foa.dk

Indhold HVAD KOSTER ÆLDREPLEJEN SAMLET SET?...4 HVOR MANGE ANSATTE HAR ÆLDREPLEJEN?...4 HVOR MANGE ÆLDRE MODTAGER HJÆLP?...5 HVAD KOSTER DE ANSATTE I ÆLDREPLEJEN SAMLET SET?...6 HVAD FÅR DE ANSATTE I LØN?...6 HVOR MANGE ÆLDRE HAR VI I DANMARK?...6 HVORDAN ER ARBEJDSMILJØET I ÆLDREPLEJEN?...7 HVAD MED ARBEJDSSKADER OG FØRTIDSPENSIONER?...9 HVAD VED VI OM SYGEFRAVÆRET?...10 HVORDAN ER TILFREDSHEDEN HOS BRUGERNE?...11 KAN MAN FASTHOLDE MEDARBEJDERNE OG REKRUTTERE NYE?...11 HVAD ER OMFANGET AF TIDSREGISTRERING I ÆLDREPLEJEN?...12 HVAD VED VI OM ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE OG DELTID?...13 HVORDAN ER UDDANNELSESNIVEAUET OG ANDELEN AF UFAGLÆRTE?...14 ER DER HÆNDER NOK I FREMTIDEN?...15 ER DER ELEVER NOK TIL AT DÆKKE FREMTIDENS BEHOV?...16 ER ÆLDREPLEJEN ET VELEGNET ARBEJDSSTED FOR NYDANSKERE?...17 HVAD MED ÆLDREPLEJEN NÆSTE ÅR?...18 3

Hvad koster ældreplejen samlet set? Det korte svar er: Cirka det samme som værdien af skattestoppet 203.000 borgere modtager hjemmehjælp i Danmark, og små 100.000 medarbejdere er beskæftiget på ældreområdet, oplyser KL. 17.000 danskere bor på plejehjem, og 51.000 i ældreboliger. KL har opgjort de samlede udgifter til ældreområdet altså også til administration, bygninger mv. Tallene for nettodriftsudgifterne ser ud som følger: 2004: 29,1 mia. kr. 2005: 29,4 mia. kr. 2006: 29,3 mia.kr (budgettal) Hvor mange ansatte har ældreplejen? Det korte svar er: En ansat for hver 9. ældre Tallet for ansatte er steget de senere år. Det samme er antallet af ældre over 80 år, som er den gruppe, der modtager mest ældrepleje. Tallene for FOA-grupperne er: Ændring i pct. Faggruppe 2000 2004 Social- og sundhedsassistenter mv. 25442 26436 4 Hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere mv. 42199 44537 6 Kostforplejning og tilb. af måltider 4043 4203 4 Rengørings- og køkkenhjælp 5556 4820-13 total 79240 82000 3 Kilde: Danmarks Statistik -Note: I de to nederste rækker kan der også optræde personale, der er organiseret andet steds end FOA 4

Samtlige ansatte i ældreplejen inklusiv administrativt personale ændring 2000 2004 i pct. Samtlige ansatte 94424 99006 5 Kilde: Danmarks Statistik Som det fremgår af figurerne er antallet af ansatte i ældreplejen steget i opgørelsesperioden 2000 2004. De grupper, der typisk organiseres i FOA, står for en forholdsvis mindre stigning end de øvrige grupper, der er beskæftiget inden for ældreplejen. Hvor mange ældre modtager hjælp? Det korte svar er: Hver fjerde Tallene fra Danmarks Statistik er lidt halv-gamle: Varig hjemmehjælp, antal modtagere fordelt efter modtagerens alder 2000 2001 2002 Ændring i pct Under 67 år 28.887 29.515 29.898 3 67-79 år 65.812 65.134 64.600-2 80+ år 103.727 106.609 108.770 5 I alt 198.426 201.258 203.268 2 Kilde: Danmarks Statistik, den sociale ressourceopgørelse Antallet af borgere, der trækker massivt (mere end 20 timer ugentligt) på den varige hjælp er iflg. Danmarks Statistik steget med 6 pct. i den tilgængelige opgørelsesperiode (fra 2001 til 2002). Populationen over 80 år er den mest plejekrævende gruppe idet cirka hver anden i den aldersgruppe modtager praktisk og/eller personlig bistand. 2000 2001 2002 2003 2004 Antal ældre over 80 år 208837 213567 216582 216989 218365 Udvikling i pct. 2 4 4 5 Kilde: Danmarks Statistik 5

Hvad koster de ansatte i ældreplejen samlet set? Det korte svar er: Det samme som udgiften til det aktuelle tværministerielle it-projekt Det fælleskommunale løndatakontor opgør i marts 2006 den årlige lønudgift for social- og sundhedspersonale (de 82.000 FOA-medlemmer) til 1.465.283.000 kroner det er altså ca.1,5 milliarder pr. år Samtlige kommunalt ansatte oppebærer en løn på 8.818.774.000 kroner - altså knap 9 milliarder kr. årligt. Hvad får de ansatte i løn? Det korte svar er: Omsorgsarbejde er lavt lønnet især i forhold til ansvaret Landgennemsnittet i marts 2006 for de to største grupper i ældreplejen er følgende tallene er fra Det fælleskommunale Løndatakontor: Social- og sundhedsassistenter: 22.042 kr. om måneden tallet er inklusive alle tillæg, men eksklusiv pensionsindbetaling. Social-og sundhedshjælpere: 20.582 kr. om måneden tallet er inklusive alle tillæg, men eksklusiv pensionsindbetaling. Gennemsnit for hele gruppen i ældreplejen: 20.228 kr. om måneden tallet er inklusive alle tillæg, men eksklusiv pensionsindbetaling. Det lavere tal skyldes, at ufaglærte oppebærer lavere løn. Hvor mange ældre har vi i Danmark? Det korte svar er: Hver syvende dansker er ældre Danmarks Statistik giver et præcist svar. Fremskrivningen til 2015 er Danmarks Statistiks skøn, som løbende justeres. 2006 2015 Antal danskere på 65 år og derover 821.701 1.023.160 6

Hvordan er arbejdsmiljøet i ældreplejen? Det korte svar er: Det går ret skidt Tal fra Arbejdsmiljøinstittuttets omfattende undersøgelse (2005) taler et klart sprog: Medarbejderprofilen i ældreplejen: har en høj anciennitet og er mellem 40 og 60 år (Kilde: AMI-rapport 2005) blandt de 18-29 årige vil 60 % inden for 5 år forlade arbejdspladsen og 36 % vil helt forlade området 66 % af de 57 årige vil forlade arbejdet inden de bliver 62 år. En stor del af de yngre medarbejdere regner ikke med at være i det nuværende job om 5 år. Medarbejdernes syn på ældreplejen: God ledelse og gode udviklingsmuligheder, samt høj grad af fleksibilitet og indflydelse på arbejdet får flere til at overveje fortsat ansættelse inden for området. Fleksibilitet, medbestemmelse, kvalitet i arbejdet og ledelsesmæssig opbagning anses for centralt 50 % mener der er tid til at være fleksibel og at de får ledelsesmæssig opbakning. 50 % mener ikke det er tilfældet Hjælpergruppen har de dårligste betingelser. Opfattelsen af at kunne yde kvalitet i plejen er generelt lavest i de største kommuner. Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen: Sammenligner man medarbejdere i ældreplejen med danske lønmodtagere generelt er der: Flere der ofte oplever et højt arbejdstempo Flere der oplever høje krav om at skjule følelser og meninger Flere der oplever en lav grad af indflydelse (især blandt de med den korteste uddannelse) Højere grad af mening i arbejdet, men lavere grad af involvering i arbejdspladsen På arbejdspladser udsættes 19,5 % for fysisk vold blandt alle lønmodtagere udsættes 3,9 % for vold. 32,4 % udsættes for trusler blandt alle lønmodtagere er det 7,9 %. 8 % udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed primært fra brugere blandt alle lønmodtagere er det 3 %. 7

Fysisk arbejdsmiljø, arbejdsbetingede sygdomme og hospitalsindlæggelser: Ryg-arbejdsulykker, der opstår som følge af løft og forflytning af klienter, er et stort problem. 32-40 % af de anmeldte arbejdsskader blandt medarbejdere inden for sundhedssektoren skyldes uhensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med klientforflytninger. 36 % forflytter nogen gange eller ofte alene, når der burde være to. 36 % har indenfor de sidste 7 dage oplevet smerter og besvær i nakke og skuldre 51 % har haft ondt i bevæge apparatet indenfor de sidste 12 måneder. I perioden 1999 til 2004 er der sket en 10-dobling af anmeldelserne af psykiske lidelser indenfor social- og sundhedssektoren. Også hudsygdomme udgør et væsentligt problem. (Kilde DTU-undersøgelse 2006) Kvinder ansat inden for hjemmepleje ligger væsentligt over gennemsnittet, hvad angår hjertesygdomme og sygdomme i bevægeapparatet. Arbejdsmiljøinstituttet har beregnet at 31 % af de iskæmiske hjertesygdomme hos kvinder, kan tilskrives arbejdsmiljøet. Dette betyder, at de i princippet kan forebygges. Kilde: Hvor andet ikke er angivet er kilden til omstående fakta: Arbejdsmiljøinstituttet 8

Hvad med arbejdsskader og førtidspensioner? Det korte svar er: Det er mere end dobbelt så slemt som gennemsnittet For medlemmer af FOA er risikoen for at få en arbejdsskade over dobbelt så stor sammenlignet med alle andre grupper i arbejdsstyrken i Danmark. FOA medlemmer udgør 6 procent af arbejdsstyrken, men har 14 procent af alle skadesanmeldelser. Disse tal rummer alle typer af skader, lige fra løfteskader til ulykker såsom fald og andet. Efter en faldende tendens i 2002 og 2003 for både FOA og andre grupper på arbejdsmarkedet anerkendes der nu stadigt flere arbejdsskader i kølvandet på den nye arbejdsskadereform. Tallen er opgjort i pct 16 14 12 10 8 6 4 2 0 FOAs andel af arbejdsstyrken FOAs andel af arbejdsskaderne Figur: Arbejdsskader er. overrepræsenteret med 130 pct. hos FOAs medlemmer Kilde: FOA-rapporten - Undersøgelser af Arbejdsskader i FOA (2003) Risikovurdering i pct. 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Risiko for førtidspension hos befolkningen som helhed Risiko for førtidspension hos FOAs medlemmer Figur: Relativ risiko for førtidspension. Kilde: FOA-rapporten - Undersøgelse af førtidspensionister i FOA (2002) 9

Hvad ved vi om sygefraværet? Det korte svar er: Området har rekord i fravær De ansatte inden for social- og sundhedsområdet har i snit 16 sygefraværsdage årligt. De kortest uddannede har mere sygefravær end ansatte med længere uddannelse inden for området. Eksempelvis har social- og sundhedshjælpere i snit mere end 17 sygefraværsdage mens social- og sundhedsassistenter i snit har godt 13 sygefraværsdage. De ældste medlemmer har mest sygefravær. De medlemmer der har et dårligt forhold til deres ledere har 3 gange så meget sygefravær som dem, der har et godt forhold til deres ledere. De medlemmer, der mener, at de har gode udviklingsmuligheder på jobbet har halvt så mange sygefraværsdage i f.t. dem, der ikke synes udviklingsmulighederne er gode. De medlemmer som er utilfredse med arbejdet har mere end dobbelt så mange sygefraværsdage som dem der tilfredse med arbejdet Årsager til sygefravær sygefravær pga arbejdsmiljøforhold sygefravær p.g.a.influenza, infektioner, forkølelse o.s.v. Kilde: Sygefravær blandt FOAs medlemmer, april 2004 udgivet af FOA Hvis det arbejdsmiljøbetingede sygefravær reduceres til det halve i ældreplejen, vil det svare til at tilføre området cirka 1.000 nye medarbejdere. En netop gennemført undersøgelse af sygefravær i ældreplejen (juni 2006) antyder, at sygefraværet er steget siden sygefraværet og dets årsager blev belyst i en rapport som FOA offentliggjorde i 2004. Imidlertid er den seneste opgørelse ikke landsdækkende og derfor kan sammenligninger ikke umiddelbart drages ligesom de bagved liggende årsager heller ikke er belyst på samme måde. 10

Hvordan er tilfredsheden hos brugerne? Det korte svar er: De ældre er tilfredse KL og Finansministeriet gennemførte i januar 2005 en landsdækkende undersøgelse af brugertilfredsheden med ældre-sektoren. Generelt er de ældre tilfredse. Mere end tre ud af fire er tilfredse med hjemmehjælpen. 90 procent er tilfredse med personalet i plejeboliger og på plejehjem. På alle områder, hvor KL og Finansministeriet har spurgt, er brugerne mere tilfredse end utilfredse. Kan man fastholde medarbejderne og rekruttere nye? Det korte svar er: Nej - alarmklokkerne ringer meget kraftigt Helt nye oplysninger fra FOAs egne medlemsundersøgelser (Medlemspulsen) viser, at 45 procent af de ansatte i ældreplejen overvejer at søge væk. Det tilsvarende tal ved en undersøgelse i 2005 var på 43 procent. For FOA-medlemmer under 40 er det hele 63 procent, der angiver, at de overvejer helt at forlade området. Begrundelserne for at søge væk er for ringe løn og for dårlige arbejdsvilkår. Otte ud af ti angiver, at lønnen er for dårlig. Seks ud af ti angiver, at arbejdet er for hårdt fysisk og psykisk. Tre ud af ti peger på for dårlig ledelse og for lidt individuel råderum. Betydeligt flere angiver, at det er blevet sværere at få fat i uddannet personale. I 2005 sagde færre end tre ud af ti, at det var meget svært at rekruttere nye kolleger. I 2006 angiver mere end fire ud af ti, at de er meget svært. Undersøgelsen baserer sig på 800 besvarelser. 11

Hvad er omfanget af tidsregistrering i ældreplejen? Det korte svar er: Hver anden ansat måles og vejes dagligt 44 pct. af FOA-medlemmer, der er ansat i ældreplejen er omfattet af en eller anden form for tidsregistrering og kontrol i deres daglige arbejde. Figur: Forskel på opfattelser som funktion af tidsregistrering/kontrol 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Arbejder i borgerens eget hjem og mener at kommunene kan yde bedre omsorg og pleje til samme pris Det hænder at jeg ikke er tilfreds med den service, jeg yder borgeren Min arbejdsdag er stramt styret af andre Der er for lidt råderum for medarbejderne Uden tidsregistrering Med tidsregistrering eller anden form for kontrol Kilde: FOAs rapport Tidsregistrering og kontrol i ældreplejen oktober 2005. Fakta: 43 pct. af de ansatte i ældreplejen overvejer at skifte til et helt andet jobområde denne overvejelse optræder i højere grad hos yngre end for ældre medarbejdere i ældreplejen. De væsentligste begrundelser for at overveje jobskifte er prioriteret: Lønnen er for dårlig Arbejdet er hårdt fysisk Arbejdet er hårdt psykisk. Hver 8. medarbejder i ældreplejen finder ikke at omgivelserne viser respekt for det arbejde de udfører. (Kilde: FOAs rapport Tidsregistrering og kontrol i ældreplejen oktober 2005.) 12

Hvad ved vi om arbejdstilrettelæggelse og deltid? Det korte svar er: Ældreplejen er gennemsyret af deltidsansættelser Deltidsarbejde er meget udbredt i ældre-sektoren. Arbejder deltid Arbejder fuldtid Pct. 65 35 Blandt de der arbejder deltid ses følgende: Har selv valgt deltid Er tvunget til at arbejde deltid Pct. 75 25 Fakta: Gennemsnitsarbejdstiden for deltidsansatte er 30,3 arbejdstimer pr. uge Medlemmer med de korteste uddannelser inden for social- og sundhedsområdet, arbejder i højere grad deltid. Eksempelvis arbejder 69 pct. af social- og sundhedshjælperne deltid mod 57 pct. af social- og sundhedsassistenterne. 80 pct. af de deltids ansatte afviser ikke at arbejde mere, under de rette forhold. 20 pct. siger at de ikke kan klare at arbejde fuld tid. De ældste medlemmer peger i langt højere grad på at de ikke kan klare at arbejde fuldtid. Hos faggruppen sygehjælpere der har et højt alderssnit peger hele 56 pct. på at de ikke kan klare fuld tid Hvad peger de deltidsansatte på at der skal til for at arbejde mere: Bedre løn siger 38 pct. Ændrede forhold på arbejdspladsen siger 26 pct. (eks. angives bedre ledelse, fleksibel arbejdstid, større indflydelse og nye arbejdsopgaver) Ændrede forhold i hjemmet siger 14 pct. (eks. angives bedre arbejdsdeling mellem kønnene og børn er blevet store) Arbejdspotentialet, hvis de deltidsansatte, der under de rette omstændigheder er villige til at gå op i tid, arbejder 2 timer yderligere pr. uge, svarer til 2.300 fuldtidsstillinger. Kilde: FOAs rapport: Deltidsarbejde blandt FOAs medlemmer, september 2004 13

Hvordan er uddannelsesniveauet og andelen af ufaglærte? Det korte svar er: De ufaglærte er i fremmarch Fig. 1. Samlet antal års uddannelse i ældreplejen 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 2000 2001 2002 2003 2004 Hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere mv. Social- og sundhedsassistenter mv. Sygeplejersker Den samlede uddannelsesmængde i ældre plejen er svagt stigende. Fig. 2. Forskydning i faggrupper 2000-2004 35000 30000 25000 20000 15000 10000 Sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Sygehjælpere Hjemmehjælpere 5000 0 2000 2001 2002 2003 2004 Der sker en forskydning i mellem de faggrupper der er beskæftiget med den direkte ældrepleje. Fakta: Ikke uddannede medarbejdere beskæftiget inden for ældreplejen Cirka hver sjette, der er beskæftiget inden for ældreplejen, er ikke uddannet. De ikke-uddannede er beskæftiget i korte perioder idet 2 ud af 3 forlader deres stilling i ældreplejen inden for det første års ansættelse. Kilder: FLD og Danmarks Statistik 14

Er der hænder nok i fremtiden? Det korte svar er: Det kommer til at knibe kraftigt Andelen af ældre stiger hvert år. Det modsatte er tilfældet med personer i den erhvervsaktive alder. 150 0-64 år 65-66 år 67-79 år 80+år 140 130 134 130 120 110 100 90 80 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 105 98 Befolkningsudvikling kilde Danmarks Statistik Fakta: I 2015 vil der i forhold til 2005 være 210.700 flere personer over 65 år Ved hjemmehjælpsfrekvenser svarende til i dag betyder det forøgede gruppe af ældre, at der vil være 27.600 flere modtagere af varig hjemmehjælp Antallet af personer i den erhvervsaktive alder daler i samme periode Det øgede antal ældre betyder at der i forhold til i dag bliver brug for ekstra 4.700 ansatte i ældreplejen. Tallet bygger på en rationalisering idet der er antaget, at andelen af den tid hjemmehjælperne bruger til andet end pleje, kan reduceres fra 33 pct. i dag til 25 pct. Kilde: Beregningerne er foretaget af FOA 15

Er der elever nok til at dække fremtidens behov? Det korte svar er: Nej Tilgangen af elever til social- og sundhedsuddannelserne fra 1995-2004 viser faldende tendens. Social- og sundhedshjælperuddannelsen: I 1997 maksimal tilgang 8.303 i 2004 var tilgangen 6.447. Social- og sundhedsassistentuddannelsen: I 2000 maksimal tilgang 4.339 i 2004 var tilgangen 3.221 Kilde: Undervisningsministeriet Tilgangen til social- og sundhedsområdet (social- og sundhedshjælpere og assistenter) har de seneste år stort set været stagnerende. Der kompenseres således ikke for den demografiske udvikling og det er ikke taget i betragtning at der er flere og flere plejekrævende ældre. Fakta om elever der fuldførte en social- og sundhedsuddannelse fra 1995-2004: Social- og sundhedshjælperuddannelsen: I 1998 fuldførte flest 6.940 i 2004 fuldførte 4.610 Social- og sundhedshjælpere der har fuldført en uddannelse, har været faldende frem til 2003, men der er en lille stigning i 2004. Social- og sundhedsassistentuddannelsen: I 1999 fuldførte flest 3.530 i 2004 fuldførte 2.531 Social- og sundhedsassistenter der har fuldført en uddannelse har været faldende frem til 2003, men stagnerende i 2004. Dimensionering (Det aftalte omfang for elevbestanden på social- og sundhedsuddannelserne): Det generelle billede på både social- og sundhedshjælperuddannelsen og assistentuddannelsen, er, at dimensioneringsforpligtigelsen ikke efterleves. Der er generelt set ansøgere nok til, at dimensioneringen kan opfyldes. For social- og sundhedsuddannelserne mangler statistik, der viser overgangsmønstre fra endt uddannelse til beskæftigelse som færdiguddannede. AMI er i gang med at følge en uddannelseskohorte for at klarlægge disse overgangsmønstre 16

Er ældreplejen et velegnet arbejdssted for nydanskere? Det korte svar er: Ja, området skriger på arbejdskraft FOAs medlemmer siger i medlemsundersøgelsen: Udsagn om nydanskere pct. Nydanskere er mindst lige så dygtige som andre 66 Jeg er indstillet på at yde en ekstra indsats for at sætte nydanskere ind i arbejdet 85 Mentorordninger for nydanskere er en god ide 78 Jeg stiller samme krav til kolleger, uanset om de er nydanskere 88 Det er en vigtig forudsætning for at fungere på arbejdspladsen at man taler godt dansk 84 Det er en vigtig forudsætning for at fungere godt på arbejdspladsen, at man tager del i det sociale 15 Kilde: FOAs rapport Integration inden for social- og sundhedsområdet, 2004 Fakta: 15 pct. af social- og sundhedselever har anden baggrund end dansk Skoleledere peger på, at endnu flere med anden baggrund kan optages, hvis de forinden modtager særlige for-forløb, med sprogundervisning, almene fag og mentorordning. Kvinder med indvandrerbaggrund har lav erhvervsfrekvens At få endnu flere nydanskere ind i ældreplejen kræver en ekstra indsats økonomisk idet en betydelig del fra denne gruppe ikke her og nu har de nødvendige forudsætninger. Gennemsnitsudgiften for at gøre en bredere gruppe af kvinder med indvandrerbaggrund parate til at tage en social- og sundhedsuddannelse er i runde tal 500.000 kroner pr. person. Det beløb skal sættes overfor evt. passiv forsørgelse gennem en betydelig del af personens liv i den erhvervsaktive alder. Det vil koste cirka 1.500.000 kroner Det danske samfund vil over de 34 år, der går indtil de i modellen kalkulerede nydanske profiler alderspensioneres, spare cirka én million kroner pr. person. Det forudsætter en investering på ½ million kroner nu. 17

Hvad med ældreplejen næste år? Det korte svar er: Kommunerne vil spare igen En netop gennemført budgetrundspørge til de nye kommuner viser, at hver fjerde kommune overveje at spare på ældreområdet i 2007. Kun hver syvende kommune tilkendegiver, at de overvejer udvidelser. Samtidig tilkendegiver tre ud af fire kommuner, at de forventer at behovet for personlig hjælp og pleje til ældre vil stige næste år. Det er analyseinstituttet Epinion, der for FOA har gennemført undersøgelsen. Procentandel Der er overvejelser om at spare på ældreplejen 27 procent Der er overvejelser om udvidelser på ældreplejen 15 procent Ingen overvejelser om hverken at spare eller udvide 58 procent Total 100 Procentandel Vi forventer, at behovet stiger 75 procent Vi forventer uændret behov 23 procent Vi forventer, at behovet falder 2 procent Total 100 18

FOA præsenterer i denne publikation en række tal og facts fra ældreplejen. Disse tal og facts er hentet fra en bred vifte af steder. Danmarks Statistik, KL, forskellige ministerier, FOAs egne opgørelser m.v. Ældreområdet knytter der sig stor interesse til og nogen gange tegnes der billeder ud fra enkeltsituationer og udsagn fra enkeltpersoner. FOA ønsker med tal og facts at aflevere et mere veldokumenteret og omfattende billede af ældreplejen. FOA er af den opfattelse, at denne publikation samler nogle af de centrale oplysninger således, at interesserede kan orientere sig og få et bredere og mere velfunderet billede af et helt centralt område i det danske velfærdssamfund. Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk