Læsepolitik Skolen på Duevej

Relaterede dokumenter
Handleplan for læsning på Stilling Skole

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Handleplan for læsning Virring Skole

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

Læseforståelse 3. årgang

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Læse-skrivehandleplan

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Læsehandlingsplan. Formål

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra klasse

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Læsehandleplan 2011 / 2012

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Handleplan for læsning

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Den kompetente læser

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

Fra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, klasse

VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Hadbjerg skoles handlingsplan for læsning

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Handleplan for læsning

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Læsehandleplan for Ellemarkskolen

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:

Læsepolitik TRELLEBORG FRISKOLE

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Læsepolitik for Christianshavns skole

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

HANDLEPLAN FOR LÆSNING OG SKRIVNING PÅ JOHANNESSKOLEN

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Læsepolitik for Snedsted Skole

STATUS 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Er meget sikker. Har et meget stort/stort/rimeligt/mindre alment og fagligt ordforråd og talemåder

Læsebånd Friskolen Østerlund

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læseflow i 3.kl. København 6. august Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Københavns Professionshøjskole

Handleplan for læsning

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK

Handleplan for læsning på Holmsland Skole

På Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( kl)

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

Handleplan for læsning

Status for sprog og læsning i indskolingen

Læsning til mellemtrinnet

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

TESTHANDLEPLAN

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Transkript:

Læsepolitik Skolen på Duevej 1

Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen samt muligheden for at forme sit eget liv. Hvorfor læser vi? Er det fx for: at opleve en god historie? at fremstille noget i køkkenet? At lære noget nyt om dit yndlingsdyr? Afhængigt af hvilke formål der er med læsning af genren og læsekravene, er der forskellige måder at læse forskellige typer af tekster på. Med andre ord, det er ikke ligegyldigt, hvordan du læser en tekst. På Skolen på Duevej mener vi, at det er vigtigt, at eleverne ved hvorfor de skal læse en tekst og dermed ved, hvordan de skal læse teksten. Det er en vigtig forudsætning, at eleverne får viden om læseformål og udvikler færdighed i brug af forskellige som fx brainstorm og mindmap. Opbygning af gode og sikre læsefærdigheder er afgørende som grundlag for oplevelser, indsigt og personlig udvikling. På Skolen på Duevej vil vi udvikle elevernes læsning og fastholde glæden ved at kunne læse igennem hele skoleforløbet. Sikre læsefærdigheder er et nødvendigt middel til at bevare læselysten. Desuden skal eleverne beherske læsning på et niveau, der sætter dem i stand til at læse tekster for at tilegne sig ny viden. På Skolen på Duevej organiserer vi læse- og skriveundervisning på følgende måde: Der læsetestes på 0. klassetrin via små opgaver, som fokuserer på begrebsapparat, bogstavkendskab og ordforråd Alle elever screenes i 1. klasse med fokus på bogstavkendskab og sproglig opmærksomhed, og elever, som har behov for støtte, inddeles i små hold og arbejder med dét, der er behov for Tidlig læsehjælp tilbydes de elever, der har svært ved at knække læsekoden og består af ½ times individuel undervisning 4-5 dage om ugen efter fastlagt model Læsevejlederen orienterer på forældremøder på 3. og 4. klassetrin, hvor der gøres rede for, hvordan forældre kan understøtte deres barns videre læseudvikling Alle klasser læser i perioder i løbet af skoleåret minimum 15 minutter om dagen på eget niveau, samt individuelt hvor eleverne støttes (der vælges fokuspunkt, fx faglig læsning eller hastighed) Lærerne aftaler med de enkelte elever, hvad der læses På de ældste klassetrin trænes oplæsning Skriftlighed er en del af læseundervisningen På mellemtrin/udskoling tilstræbes det, at der læses en bog om ugen. Under handleplaner og evaluering er det angivet på hvilke klassetrin, der testes kommunalt og med nationale test Faste bibliotekstimer Læsevejlederen orienterer og sparrer/vejleder løbende dansk- og faglærerne 2

viden, spørgsmål og svar) Tekststrukturell e virkemidler i Bh. kl. - 2. kl. Epik Drama Lyrik Berettende Informerende Instruerende Læseforståelses Brainstorm Ordkendskabs-kort Tankekort VØL Styrkenotat Tørresnor Tekstopgaver i matematik Regnehistorier Genfortælling Rollelæsning/ replikker Overskrift (rubrik) Billeder/illustrationer Afsnitsoverskrifter (mellemrubrik) Layout, illustrationer Undervisningsvejledning børnehaveklassen, fx: Bruge barnets viden om verden Brug af VØL-skema Dialogisk oplæsning Brug af ordkort Samtaler i klassen Sprogforståelse Ordkendskab Specifikt i dansk: Handlingsbro Ordafkodnings : - Fonologiske - Analogiske - Morfologiske - Gætte Yderligere arbejdes der med: - Børneskrivning (Lydret stavning) - Målrettet fonologisk arbejde (Bogstavlyd) - Lydering (lydmetode) -Helordslæsning/ Helordsgenkendelse Læseplan 1. - 2. kl. fx Før-, under- og efterlæseaktiviteter Målrettet arbejde med afkodnings. Læse 100 ord pr. minut Gentaget læsning Makker læsning Præcisionslæsning Højtlæsning 3

viden, spørgsmål og svar) Tekststrukturelle virkemidler i 3. - 4. kl. Epik Drama Lyrik Berettende Informerende Instruerende Genreskrivning Kolonnenotat Procesnotat Nøgleord Begrebskort Referat Resumé Mindmap Tidslinje De fire roller Læselog Semantiske kort Specifikt i forhold til dansk: Berettermodel Aktantmodel Meddigtning Fodnote Diagrammer Faktaboks Lære- og fagbogens opbygning Layout, illustrationer Læseplan 3. - 4. kl. fx: Før-, under- og efterlæseaktiviteter Mere målrettet arbejde med læseforståelses (hukommelsesstrategi, organiseringsstrategi, elaboreringsstrategi og overvågnings) Læse 150 ord pr. minut Genrelæsning og genreskrivning Oplæsning Læsning på linjerne (forståelsesniveau) Kunne drage logiske slutninger Sikker og automatiseret afkodning 4

viden, spørgsmål og svar) Tekststrukturelle virkemidler i 5. - 6. kl. Argumenterende Faktion Begrebskort Påstand bevis/argumentation Problem virkning årsag forslag til løsning Tabeller Grafer Kort Lære- og fagbogens opbygning Multimodale tekster (Fx skærmtekster) Læseplan, 5. - 6. kl. fx: Introducere forskellige læseteknikker (punktlæsning, skimning/overblikslæsning, nærlæsning) Bevidsthed om læseformål, læsemåder, genrekendskab, Brug af grafiske til udvikling af overblik og tekstindsigt Benytte forskellige læseforståelses før, under- og efter- læsning af fiktive tekster og ikke fiktive tekster (fx aviser, fagblade, fagbøger, brugsanvisninger, opskrifter, skærmtekster) Læse 200 ord pr. minut Oplæsning Læsning mellem linjerne (tolke) 5

viden, spørgsmål og svar) Tekststrukturelle virkemidler i 7. - 9. kl. Regulerende (fx lovtekster) Notatteknik Læsedagbog Skema for den argumenterende genre Opsummering og repetition/vedligeholdelse af tidligere anvendte Sproglig koncentration Læseplan 7. - 9. kl. fx Argumentere, dokumentere og begrunde, Bevidsthed om hensigtsmæssige læsemåder (genre, krav, læseformål) Fagfaglig læsning prioriteres gennem en bevidst, systematisk anvendelse af hensigtsmæssige Læse 250 ord pr. minut Oplæsning Læsning - bag ved linjerne Igennem hele skoleforløbet og i alle fag arbejdes der med repetition af tidligere anvendte. Teamet planlægger i fællesskab, hvilke der arbejdes med i forskellige perioder, og læsevejlederen står til rådighed for ing/medundervisning i klassen. 6

Evaluerings- og testmuligheder Bø. Kl. - 2. kl: Læseevaluering på begyndertrinnet 1.-3. Klasse: LUS 1. kl.:* OS 64 samt nationale test, læsning 2. kl.:* OS 120, ST2 samt nationale test, læsning* 3.kl.: ST 3 samt SL 60 samt nationale test, læsning 4.kl.: ST 4 samt SL 40 samt nationale test, læsning* 5.kl.: ST 5 samt LÆS 5 samt nationale test, læsning 6.kl.: ST 6 samt TL 1 samt nationale test, læsning* 7.kl.: ST 7 samt TL 2 samt nationale test, læsning 8.kl.: ST 8 samt TL 3 samt nationale test, læsning* 9.kl.: ST 9 samt nationale test, læsning De traditionelle test, som er mærket med en *, rettes af støttecenteret. Øvrige test retter dansklæreren selv. De nationale test, som er mærket med en *, er obligatoriske. De nationale test kan yderligere anvendes på frivillig basis på samme klassetrin, som de er beregnet til samt på klassetrinnet før og efter. Hver elev kan tage en national test i alt tre gange. Testene gennemføres ved, at eleverne besvarer dem på en computer over nettet. 7