Bilag til socialudvalget vedr. udelivsprojekt. Billeder fra afholdte ture:

Relaterede dokumenter
Hvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2.

Værdighedspolitik FORORD

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Værdighedspolitik. Proces FORORD

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

K V A L I T E T S P O L I T I K

18. september #sundinaturen

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Hovedpointer fra interview med socialudvalget vedr. nyt plejecenter

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Titel: Stjernestunder 2018 Sagsnummer: A Mødet med naturen et middel til at styrke trivsel og netværk blandt småbørnsfamilier

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Oldekolle boligfællesskab til ældre med kognitive begrænsninger

Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out.

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

Forening af Frivillige Ergoterapeutstuderende (FAFE) pr. 1. februar 2012

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Mødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag...

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen -

Når teknologi fremmer deltagelse fase 1

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Ældre Sagens tilbud:

Helhedsskole på Issø-skolen.

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved

Værdighedspolitik

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Borgere i naturen. Evaluering af Naturstyrelsens samarbejde med Projektenheden Struer kommune

Korsvejens Skoles Vision

- en del af EKKOfonden BOTILBUD I ODSHERRED BOTILBUDDET BJERGESØHUS 1

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Lokale foreningshuse for børn, unge og familier

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Tværfaglighed & koordineret indsats

Generelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning.

Frivillighedspolitik. Bo42

Fritidshjem 1og 2 s pædagogiske læreplaner

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.

Aktivitets- og Frivilligcenter. Status 2018

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Børnemiljøvurdering 2016

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

OM LEVUK STU IDRÆT & FRILUFT BO-TRÆNING BOGLIGE FAG TEMAFORLØB STUDIETURE FACILITETER LEVUK STU

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune

Hjerneskadeområdet. Skredsande et botilbud til borgere med en erhvervet hjerneskade Socialpædagogisk støtte til borgere med erhvervet hjerneskade

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

DANSKE ÆLDRERÅD. Hosea Dutschke 12. november 2014

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

KREATIVITET - OG FILOSOFI

Tilsynsrapport for varslet tilsyn.

Aktiviteter på Pedershave

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder Baggrunden for pilotprojektet Formål Målgruppe...2

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej Holstebro

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

Funktionsbeskrivelse for udviklingsansvarlig, fysioterapeut eller ergoterapeut

SERVICEDEKLARATION SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM DEN GODE HVERDAG MED DEMENS? OG HVORDAN KAN DET BRUGES I PRAKSIS I SVENDBORG KOMMUNE?

Konceptforslag - Senior OL i Holstebro Kommune

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

Ombygningsbehovet i Regnbuen/ Regnbuen 2

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Socialpsykiatrisk dag- og døgncenter. Grundlaget for godkendelse som klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Aktiviteter og træning året rundt

Der arbejdes i tilbuddet ikke med skriftlig dokumentation eller registrering i relation til borgerne.

Transkript:

Bilag til socialudvalget vedr. udelivsprojekt Billeder fra afholdte ture: 1

Uddrag af projektbeskrivelsen: Baggrund: I aktivitetsområdet i Struer Kommune, implementerede man i 2013 brugen af COPM interview som ergoterapeutisk undersøgelsesredskab i plejeboliger, for at sikre beboernes trivsel. I den forbindelse fortæller mange beboere, at de gerne vil færdes mere ude, og at mange tidligere har været aktive i naturen. Hverdagen for langt de fleste, på kommunes ældrecentre/plejehjem og dagcentre, foregår indendørs og de fleste aktiviteter, der planlægges, er ligeledes indendørs aktiviteter. Dette skyldes de fysiske rammer, nogle af brugernes særlige behov og en forforståelse eller kultur på området. Det er bredt anerkendt at alle har godt af at komme ud i naturen. Det giver mulighed for at bevæge sig og få frisk luft. At være i naturen har betydning for menneskets velvære både fysisk, psykisk og socialt. Forskning viser bla. At selv korte udendørsophold giver nedsat puls og færre muskelspændinger, og at naturkontakt har positiv betydning for humøret, følelsen af overskud, velværet og selvtilliden (Adhemar, 2008) Desuden viser forskning at ældre, der kommer i naturen har færre tegn på depression, har et bedre helbred og bedre nattesøvn samt mindre risiko for at udvikle demens (Holm og Tvedt, 2001, Swane, 2004). Målgruppe: Beboere på plejecentre/hjem: ca. 300 personer. Borgere tilknyttet dagcentre: 60 personer Personale: Alle ansatte i aktivitet og demensdaghjem. Vi er en tværfaglig sammensat gruppe af medarbejdere: SSA, SSH, ergoterapeuter og fysioterapeut, samt medarbejdere ansat til rehabiliteringsprojekt i forbindelse med ældremilliarden. I alt ca. 40 personer. Pilotprojektet: Der blev planlagt ca. 10 ture på et år, hvor hele målgruppen blev inviteret. En ansat i aktivitetsområdet blev koordinator på projektet. Hun planlagde turen og stod for de praktiske opgaver. Evaluering: Målgruppen har udvist meget stor interesse for turene og der har været overvældende stor tilslutning til dem. Brugerne har overrasket ved at kunne mere end hvad personalet havde forventet og været mere deltagende. Antal planlagte ture: 12 Antal afholdte ture: 10 Antal deltager: i alt 300 personer Da indholdet på de afholdte ture var forskelligt, appellerede det selvfølgelig til forskellige deltagere. Dvs der har været en bruttogruppe på ca 5 personer der mere, eller mindre har været med hver gang og så har de resterende på turene, været forskellige fra gang til gang. Det har været ture med masser af naturoplevelser og en oplevelse af at overvinde grænser og prøve noget nyt, både for brugere og personale. Der er blevet rørt ved fisk, spist helt friske østers, spist brændenælder på bål, set gamle håndværk og meget andet. 2

På aktivitetsområdet er der, til tider, brugere, som vi kan have vanskeligt ved at tiltrække eller fastholde. Udelivstilbuddet har, fordi det er så anderledes end det vi normalt tilbyder, kunnet tiltrække og fastholde denne gruppe borgere. Det har også været tydeligt at brugerne har oplevet at være mere ligeværdige på turene. Brugere med demens kunne måske klare sig bedre fysisk og måske endda hjælpe til med opgaver som andre ikke kunne. Nogle har måske også en erfaring fra tidligere, der er interessant at dele med andre brugere. Det har været tydeligt, at der på turene skabes en følelse af fællesskab og fælles oplevelse. Pilotprojektet og samtaler med brugerne i forbindelse med turene har anskueliggjort, at brugerne gerne vil deltage mere aktivt i aktiviteterne med afsæt i naturen. Det er også blevet tydeligt, at hvis man kan kombinerer aktiviteterne i naturen og brugerens deltagelse på en fast lokalitet, vil det åbne mulighederne for et udeliv i endnu højere grad. Forslag til implementering: Med baggrund i erfaringerne fra pilotprojektet og en videre undersøgelse af hvilken betydning et aktiv udeliv kan have for borgernes trivsel, er det oplagt at videreudvikle projektet. Etableringen af en fast base for brugerne i naturen ville gøre det muligt at arbejde mere aktivt med samskabelse, ejerskab og kontinuitet i tilbuddet og der kan samarbejdes med andre grupper. Perspektivet ændres fra at brugerne er på besøg, - i naturen og hos landmænd mm. og til at naturen er til stede hele tiden, som en aktiv medspiller i brugernes hverdag. Gode erfaringer fra pilotprojektet omkring følelsen af ligeværd og fællesskab vil også danne grundlæg for at arbejde videre med disse områder. Grundlæggende ide: Den grundlæggende tanke bag projektet, er at skabe en base i naturen. Det skal bestå af fleksible og enkle rammer, som brugerne selv kan være med til at skabe og vedligeholde og dermed føle et stort ejerskab overfor. Det skal være fleksibelt, således at de fysiske rammer kan ændres, så de passer til den gruppe der bruger stedet på et givent tidspunkt. Der skal være mulighed for, at man kan samarbejde med mange forskellige grupper, og om mange vidt forskellige aktiviteter. Mål: At give mulighed for at gruppen af ældre på plejecentre og dagcentre kommer ud i naturen, ved at etablere et sted, hvor deltagerne er aktive i naturoplevelsen og deltagende i aktiviteter med naturen som afsæt. Projektet skal medvirke til at deltagerne: oplever at kunne følge med i naturens gang i løbet af året deltager i meningsfulde aktiviteter oplever nærvær, ro og tid til fordybelse opnår tryghed i at bevæge sig ude bliver nysgerrige på naturen oplever en følelse af frihed til at kunne bevæge sig i andre omgivelser indgår i nye relationer og føle ligeværd opnår at få viden og indsigt i ting der sker i naturen og med afsæt i naturen får frisk luft og lys får bedre fysisk formåen i forhold til balance, udholdenhed og styrke får en følelse af at magte udfordringer kan tilbydes specielle/smalle aktiviteter, da målgruppen er forholdsvis stor og en aktivitet behøver ikke mere end ca. 8 deltagere, for at kunne gennemføres er aktive deltagere i aktiviteterne og ikke tilskuere 3

får en følelse af at være medskabende af et nyt miljø oplever ejerskab Derudover skal projektet medvirke til at understøtte en kulturændring i personalegruppen, således at det bliver en naturlig del af hverdagen at tilbyde ældre borgere natur- og udeoplevelser. Fysiske rammer og adgangsforhold: Vi er blevet tilbudt at overtage et område beliggende i Bremdal, mellem boldbaner og Phønixgården. Det er en gammel skurvogn, som tidligere har været benyttet at en spejdergruppe i Bremdal. Vognen er placeret i et lille naturområde med træer og bålplads. Beliggenheden er meget hensigtsmæssig, da der er egnede adgangsforhold og området er forholdsvis centralt placeret i forhold til mange brugere. Stedet er noget forsømt og det vil være nødvendigt med følgende udbedringer, for at vi kan tage det i brug: Der skal etableres et toilet med adgang for kørestolsbrugere. Der er et køkken, som af hensyn til hygiejne ikke kan anvendes. Det fjernes og der opstilles et mindre og mere hensigtsmæssigt køkken. Komfur kan genbruges, og brugt køleskab evt. fra Solglimt, kan anvendes. Der etableres en rampe, som sikrer adgang for kørestolsbrugere. Der etableres en varmepumpe. Der isættes ekstra dør. Loftsreparation. Der etableres overdækket terasse. Der etableres vendeplads til handicapbusserne. Aktiviteter: Værksteds- og håndværksaktiviteter Vedligeholdelses opgaver Etablering af nye ting Madlavning Gåture Naturpleje Kreative aktiviteter Oplæsning og studiegrupper Crossfit og andre fysiske aktiviteter Samtalegrupper Styre- og idegruppe: Der etableres en styregruppe bestående af; Leder for aktivitetsområdet Leder for projektet En repræsentant for teknisk område Denne gruppe skal stå for etablering og drift at tilbuddet. 4

Der etableres en idegruppe for eksempel bestående af: Leder for projektet Brugere Frivillige Forskellige eksperter og ressource personer. Samarbejdspartnere Denne gruppe er en ad hoc gruppe, og skal dermed ændres løbende alt efter behovet. Samarbejdspartnere: Da målgruppen er beboere på plejehjem/centre og brugere af dagcentre/daghjem, vil personalet ansat i disse områder, være nærmeste samarbejdspartnere. Det er vigtigt at strukturen er så åben og fleksibel, at man hele tiden kan skabe nye samarbejdsrelationer. Aktiviteterne i projektet vil være bestemt af årstiden og de grupper og organisationer, der på et givent tidspunkt benytter stedet. Det skal også være muligt at inviterer andre grupper ind til at samarbejde til fælles glæde. Det kunne dreje sig om andre generationer; skoler, efterskoler, skoleskibe og børneinstitutioner. Endeligt skal der løbende etableres et samarbejde med forskellige ressourcepersoner og/eller grupper. Det vil dreje sig for midlertidige projekter og de involverede kunne være håndværkere, kunstnere, foreninger, klubber eller andre. Det vil ligeledes være naturligt at have et samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner som for eksempel VIA university college Holstebro. I forvejen har aktivitetsområdet studerende fra ergoterapeutuddannelsen i flere moduler, herunder også modulet for kvalitetsudvikling og ledelse. Visitering: Der vil være åbnet i tilbuddet 1-2 dage i ugen fra kl. 9.30-15.30. Tilbuddet vil være åbent året rundt, kun afbrudt af ferie/taxafrie perioder og umulige vejrforhold. Projektkoordinatoren planlægger et månedsprogram med faste (sæson-) arrangementer. Målgruppens medlemmer har mulighed for at tilmelde sig til forskellige dage/temaer. Det er projektkoordinatorens opgave at fordele målgruppen jævnt henover året. Ligeledes har projektkoordinatoren også mulighed for at inviterer andre grupper ind i projektet, hvor der er lejlighed og plads til det. Økonomi Etableringsudgifter jf. overslagspriser fra håndværkere, som er indhentet af servicekoordinator i teknisk drift og anlæg, samt inventar til både ude og inde: kr. 300.000 kr. Forventede årlige driftsudgifter (Forsikring, el, vand og afledningsafgift og renovation) kr. 22.000 kr. 5