Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder 1. Dagsordenen siden velfærdskommissionen 2. Det demografiske pres og udgiftspresset 3. Hvordan gør man velfærdskommissionens beregninger forkerte? 4. Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Netværksmøde 8. februar 2012 Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab
Hurtige skift i problemopfattelser... Velfærdskommissionen, 2004: Der er ingen tvivl: Det danske velfærdssamfund har et finansieringsproblem. Hvis vi ikke foretager os noget, får vi med sikkerhed flere udgifter end indtægter i den offentlige sektor på længere sigt National strategirapport om det danske pensionssystem, 2002: Det danske pensionssystem vurderes som velafbalanceret... Hvis målet om nedbringelse af den offentlige gæld samtidig realiseres, skønnes... indretningen af pensionssystemet at være robust ift. aldringen af befolkningen. (Socialministeriet, Finansministeriet, Økonomi-og Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet)
2005/2010-Planen flere ældre øger udgifterne noget (4-5 pct. af BNP) finansiering: afvikle statens gæld, spare renter (=4-5 pct. af BNP) Mellemregningerne gik ikke op: finansministeriel prosa Økonomisk Oversigt dec. 2005: de centrale mål i 2010-planen (er) nået, også selvom instrumenterne... måske ikke præcist flugter med de krav, der er opstillet. (bl.a. blev olieproduktionen fordoblet over 2-3 år, og prisen steg...) Men man var forud for 2010-planens hovedmål: Nedbringelse af gæld og renteudgifter. 2010-målet nået i 2007.
1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Det gik egentlig rigtig godt 1993-2007 70 Samlede offentlige udgifter, offentligt konsum samt renter og overførsler til husholdningerne i pct. af BNP. Reelt faldt udgifterne 11 procentpoint af BNP 60 50 40 30 20 10 0 saml off udg pct BNP renter + ovf hush pct BNP off forbrug pct BNP
Danske demografi er formidabelt god
Fertilitet og middellevetid 2009. Eurostat + Stat yearbooks Middellevetid Fertilitet Mænd Kvinder Island 2.23 79.8 83.8 Norge 1.98 78.7 83.3 Sverige 1.94 79.4 83.5 Danmark 1.84 76.9 81.1 Frankrig 2.00 78.0 85.0 UK 1.94 77.8 81.9 Holland 1.79 78.7 82.9 Tyskland 1.36 77.8 82.8 Østrig 1.39 77.6 83.2 Schweiz 1.50 79.9 84.6 Italien 1.42 79.3 84.7 Spanien 1.40 78.7 84.9 Polen 1.40 71.5 80.1 Japan (2008) 1.37 79.3 86.1 USA (2007) 2.12 75.4 80.4 Rusland (2010) 1.58 63.0 74.9 PAS PÅ FERTILITETEN. DET ER IKKE EN SELVFØLGE!!
Ældrebrøk 2050 [ 65år+ / (15-64-årige) ] kilde: Eurostat.
Verdens bedste pensionssystem 1. Ingen andre sikrer så høje minima (svarer reelt til max. dagpenge) 2. Ingen andre sikrer så høj lighed på sigt 3. Ingen andre er så billige for staten = Forbud mod forandringer! Svaghed: Den sammensatte marginalskat er kritisk høj. =Forbud mod blot at tænke på brugerbetaling for hjemmehjælp o.l.
Pensionsbomben 1960-2003 en fuser antal folkepens. udgifter til folkepens. % af BNP 1960 *) 468.000 4.4 1970 582.000 5.6 1980 683.000 5.8 1990 706.000 5.3 1995 712.000 5.2 2003 710.000 4.5 *) fuld folkepension først indført 1964-1970 Kilde: Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi. Juni 2005.
Forkert sprogbrug: Fremtidens pensionister ofte forsørgere (2011-tal) Indk.skat af pensionsudbetalinger Pensionstillæg modregnes (32 pct. af indk. > 62.500 for enlige) Folkepens. grundbeløb en slik: 5.552 kr / md. Break-even for enlig: 199.246 kr Lavere for gifte/samlevende Så er pensionister overskudsforretning allerede på indkomstskat (Plus Moms, afgift, ejend.skat >35.000 kr til service) (HUSK dog: Lige ved at få et marginalbeskatn.problem: Pensionsafkastskat 15 pct. + Skat af pens + fradrag folkepens. Investeringsråd: Investér IKKE i pensionsopsparing. Politisk råd: IKKE brugerbetaling for hjemmehjælp)
I Danmark er pensionen ikke noget problem Danske finansministre lykkelige Det er alene sundhedsudgifter og plejeudgifter, politikerne behøver bekymre sig om
0 20 40 60 80 100 120 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040 2041 2042 2043 2044 2045 2046 2047 2048 2049 2050 Aksetitel Ældre og andre aldersgrupper 2011-2050. Danmark 80+ 65-79 15-64 0-14
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040 2041 2042 2043 2044 2045 2046 2047 2048 2049 2050 0,45 Ældrebrøk Danmark: 65år + / 15-64 år 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 ældrebrøk 0,15 0,1 0,05 0
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040 2041 2042 2043 2044 2045 2046 2047 2048 2049 2050 Aksetitel 1600000 Antal 65-79 årige og 80+ årige 1400000 1200000 1000000 800000 80+ 65-79 600000 400000 200000 2011 2050 Antal 65-79 årige 705.276 895.391 +190.000 Antal 80+ årige 228.505 566.482 +338.000 Ældre i alt 933.781 1.461.873 +528.000 Befolkning 5.560.628 6.139.618 +679.000 0
Velfærdskommissionens beregninger Uændret serviceniveau ift. behov Servicebehov følger alderen: Uændret servicebehov for 70-årige, 80- årige, 90-årige osv. Realismen i dette blev diskuteret Aldersmodel vs. restlevetidsmodel
Bedre at ødelægge beregningsforudsætningerne! Dvs. Reducere plejebehov på et givet alderstrin (=plussumsspil velfærd + besparelse) 1. Bedst: Mindre forfald i fysisk formåen (sundhedsfremme, forebyggelse) 2. Næstbedst: Bedre udnyttelse af fysisk formåen (rehabilitering)
Vi kender problemet fra social ulighed Resterende antal leveår med god helbredstilstand: 30-årig ufaglært (m/k) 30-årig videregående udd. 30 år 42 år Dvs. en 60-årig ufaglært har samme alder som en 72-årig med videregående uddannelse
Forebyggelse, sundhedsfremme = Den langsigtede strategi Glemt af Velfærdskommissionen Men ikke (helt) af Christiansborg. Kommunerne tildelt en vigtig rolle, som de er ved at finde ud af at udfylde. Problem: Når kommunerne er under pres, kan dette blive nedprioriteret: Vi venter til i morgen. Sådan tænker borgerne Kollektivt er det ikke smart. Det ser dog ud til, at kommunerne tager opgaven alvorligt.
Problemet med fx rygning er ikke, at folk dør af det (eller ikke kun!) Men at de kan få rigtig mange år med nedsat livskvalitet Og øget behov for offentlig hjælp = Ældreudfordringen er først og fremmest en udfordring om at sikre ældre et bedre liv!
Rehabilitering ( når skaden er sket ) Store bestræbelser på at gøre folk mere selvhjulpne og dermed spare ældreservice Vende de ældre i døren Og hjælp til gamle kunder Egentlig var det en målsætning tilbage i tiden. Som blev sparet væk
Evalueringer peger på, at der er en del penge at spare (hvis man ikke allerede har skåret ind til benet!) Men vigtigt ikke kun at fokusere på besparelserne Risiko for, at det kan blive en dårlig undskyldning for en urimeligt stram visitation i en sparetid Der er helt klart potentiale for plussumsspil Men så bør man også undersøge ældres tilfredshed og livskvalitet før og efter, når man evaluerer, ikke kun besparelsen