Hvor er velfærden på vej hen?

Transkript

1 Hvor er velfærden på vej hen? Torben Tranæs, SFI og Formandskabet for Det Økonomiske Råd

2 Mediebilleder Nu da velfærdsstaten er under afvikling, skal vi måske genopdage bedsteforældrerollen som en forpligtende institution Journalist i stort dansk dagblad i marts, 2017

3 Bliver velfærd for dyrt i fremtiden? Dyrt, Ja! Men ikke nødvendigvis for dyrt

4 Velfærd bliver dyrt i fremtiden: Udfordringer I. Genopfind løbende offentlig service hvis rammerne holder for sunde offentlige finanser Produktiviteten stiger langsommere inden for service end inden for vareproduktion - det betyder at service-ydelser løbende bliver relativt dyrere ift. fysiske vare, og dermed at Offentlig service bliver løbende relativt dyrere at producere II. Sikre at rammerne holder Høj beskæftigelse og begrænset marginalisering

5 Rammerne for fremtidens velfærd Drift og udvikling af vores velfærdsmodel kræver: Grundforudsætning: sunde offentlige finanser - Beskæftigelsen skal vedblive at være høj så: Indkomst og overførselsindkomster - To udfordringer med overførselsindkomster: o Almindelige sociale forsikringsbehov og ydelser til velfungerende (under politisk kontrol) o Ydelser til marginaliserede (ikke under politisk kontrol) Hvordan ser det ud?

6 Beskæftigelsen har holdt niveau Pct Beskæftigelse og overførselsindkomstmodtagere, når en rystende stor del af befolkningen i den arbejds -dygtige alder står uden for arbejdsmarkedet. Professor NN Pct. i stort dansk dagblad Aug Beskæftigelse Personer på overførselsindkomst mens andel på overførselsindkomst er steget kraftigt

7 % 100 Beskæftigelsesfrekvenser for personer i alderen år ud fra højst fuldførte uddannelse 1986 til År Grundskole Faglært Videregående Total

8 100 Beskæftigelsesfrekvenser til 2013 for personer i alderen år % Grundskole uddannede, dansk oprindelse Efterkommere - Ikke-vestlige lande - Total År Indvandrere - Ikke-vestlige lande (alle)

9 Marginalisering, hvordan er udviklingen? Stabil udvikling for flertallet - men mange røde lamper: Der går fremad på flere områder o Ungdomskriminaliteten er faldende o Unges brug er alkohol og stoffer er faldende Det går den gale vej flere steder.. o Flere unge hjemløse o Flere psykisk sårbare unge o Flere unge misbrugere o..

10 Antagelse: Rammerne holder! Tilbage er den udfordring at: Velfærds-service bliver løbende dyre at producere Konsultation hos lægen, hjemmehjælp, osv. koster stadigt flere og bedre fx fjernsyn Spørgsmål: Er det muligt i fremtiden at fastholde: 1. Et konstant offentlig serviceniveau, og 2. En given økonomisk omfordeling? eller vil det blive så dyrt i øgede skatter, at det ikke er muligt?

11 Alternativerne o Tre mulige alternativer: a) Stigende skat (uændret velfærds service og off. ydelser) b) Mindre offentlig service (samme skat og off. ydelser) c) Lavere sociale ydelser (samme off. service og skat) o Hvad har vi hid til gjort? Og hvor er vi på vej hen? o Er der kun de 3 alternativer? o Og er alternativ a) reelt en mulighed?

12 Offentlige udgifter og offentligt forbrug Off. udgifter: Genm Pct. af BNP Indk. overførsler mia. kr. om året ned Off. forbrug /24 - Sundhed 6 8 7½ - Social 5 6 5½ - Uddannelse 5 5 4½ Skat i pct. af BNP ( ) ( ) 60 mia. kr. om året op

13 Det valgte alternativ har altså været Lavere sociale ydelser - og konstant skat og offentligt forbrug

14 Findes der andre løsninger? Navnlig: For given økonomiske omfordeling, er et konstant offentligt serviceniveau muligt? Ja! I princippet, men det er ikke enkelt I princippet kan følgende lade sig gøre samtidig: 1. At fastholde en ønsket indkomstfordeling 2. Uændret niveau for offentlig service 3. En skattebetaling som ikke reducerer arbejdsudbuddet - dog stiger skattetrykket (men evt. langsomt eller slet ikke)

15 Og hvis ikke skattetrykket skal stige Differentierede skatter, efter indkomst og betalingsvillighed Og/eller Differentieret brugerbetaling, efter nytte af ydelsen Hvordan gør man det?

16 Målrettet offentlig service Eksempler: o Minimere behovet (forebyggelse, rehabilitering, mv) o Betaling for ydelser o Deltagelse med egen tid o Præcise ydelser (Løs kun det egentlige behov) o Fleksible ydelser, halve og hele ydelser o Netværk omkring selvhjælp o Frivillige Men: pas på arbejdsudbudet

17 Konklusion To hovedudfordringer 1: Fastholde rammerne for velfærd: sunde offentlige finanser o Hvis rammerne skal holde, kræver det fokus på: o o Beskæftigelsen for lavt uddannede og indvandrere fra fattige lande Marginalisering 2: Lavere produktivitetsvækst i service-produktion udfordrere (også) offentlige service-produktion: (Baumol-udfordringen) o o Selv med stigende skatter som løsning er konstant offentlig service og et givent niveau for de sociale ydelser ikke en mulig vej frem.. Med mindre vi udvikler betalingen og produktion/levering af den offentlige service, så der bliver en tættere sammenhæng mellem: o Nytten af service, servicebehov og -forbrug, og betalingsevne Dvs. Målrettet offentlig service

18 En kæmpe udfordring de kommende årtier for det offentlige i almindelighed - og for kommunerne i særdeleshed

19