Tilsynsrapport 2008 Udarbejdet af Tilsynsmyndigheden Gentofte Kommune
Indledning Tilsynet er gennemført med udgangspunkt i Gentofte kommunes tilsynsmanual for dag og døgntilbud på voksenområdet. Tilsynet blev gennemført med udgangspunkt i tilsynet fra den 20. april 2007, med særlig vægt på beboernes selvbestemmelse og indflydelse, samt tilbuddets formidling af teorier og metoder i arbejdet. I tilsynsbesøget deltog fra : forstander Nanna Nielsen, plejer Karin Lyngstrøm (sikkerhedsrepræsentant) Thomas Hjort, beboer, Birger Ljungberg, beboer. Tilsynet blev foretaget af Marianne Lincke Christiansen og Anne Nielsen fra Social & Handicap, Gentofte Kommune. er beliggende på Brodersens Allé 16 i Hellerup. Huset, der er opført omkring år 1900, har oprindeligt været bolig for en familie og er beliggende i et hyggeligt villakvarter. Botilbuddet består i dag af det oprindelige hus samt tilbygninger. Tilbygningerne er opført senere, og er nu efter endt ombygning/renovering i 2006 / 07 indrettet med 1-værelses lejligheder med køkken og bad til i alt 15 beboere. Botilbuddets er oprettet som et bofællesskab under lov om almene boliger, og hjælpen til den enkelte gives jf. 83 og 85 i Serviceloven. har siden 1990 fungeret som et bofællesskab for yngre og voksne sindslidende. Det er en selvejende institution, der er oprettet af Fonden Mariehjemmene. 1 Tilbudets fysiske rammer, deres egnethed og vedligeholdelse 1.1 De fysiske rammer (herunder egnethed til formålet) Tilsynsbesøget blev indledt med en rundgang i den nyrenoverede hovedbygning, der dels rummer boliger for beboerne dels nogle fællesarealer: stort fælles køkken med spisestue, billardrum, dagligstue med fjernsyn samt personalefaciliteter. Der blev lejlighed til at se tre af beboernes lejligheder. Lejlighederne fremstår meget forskellige, både hvad angår de fysiske rammer og den personlige indretning. Hele huset er nyrenoveret og alle byggearbejder er færdiggjort, og haven er næsten renoveret efter den store ombygning. Det er en meget vellykket renovering, der er foretaget med stor respekt for den gamle bygning fra begyndelsen af 1900 tallet, og både beboere og personale udtrykker stor glæde og tilfredshed med resultatet. Det oplyses, at levnedsmiddelkontrollen aflægger lovpligtige besøg, og at botilbuddets nyrenoverede køkken lever op til krav og standarder i henhold til gældende lovgivning på området. Det gælder også for så vidt angår krav om separat adgang for leverandører af madvarer samt temperaturforhold i køle og fryseskabe, der blandt andet indebærer krav om ugentlig kontrol. I et hensigtsmæssigt indrettet lokale er opstillet vaskemaskiner, der automatisk forsynes med den rigtige dosering af sæbe. 1
1.2 Seneste bygningssyn og planer for vedligeholdelse er en selvejende institution, og fonden der ejer ejendommen fører tilsyn med deres egne ejendomme. Alle ombygningsarbejder er færdiggjort, og det har været en gennemgribende renovering, der betyder, at der ikke p.t. er planer om yderligere initiativer. Tilsynsmyndigheden har intet at bemærke 1.3 Ulykkesberedskab, brandtilsyn og brandøvelser Der forefindes automatisk brandalarmeringsanlæg, der går direkte til Gentofte Brandvæsen (ABA-anlæg). Der har været brandøvelse den 26. april 2007. Brandalarmeringsanlægget er meget fintfølende, og der har været flere fejlmeldinger den sidste tid. Det medfører en stor udgift for, hvorfor det er blevet besluttet på et bestyrelsesmøde, at beboerne selv skal dække udgiften, såfremt de foranlediger en fejlmelding. Der har været orienteret mundtligt om dette på et beboermøde, men da beboerne endnu ikke er orienteret skriftligt om beslutningen, er den ikke effektueret. Fra forstander Nanna Nielsen side er der dog peget på, at anlægget må efterprøves én gang til, da fejlmeldingerne kommer, når beboerne laver mad i deres nye køkkener. I forbindelse med de nye boligindretninger, hvor den enkelte beboer har fået eget køkken, er der ikke opsat udsugning / emhætter, og det menes, at en sådan foranstaltning ville afhjælpe problemet. Der er udarbejdet beredskabsinstruks, brandinstruks, alarmeringsplan og evakueringsplan. Der er udfærdiget en kortfattet instruks, som er ophængt dels i rådighedsværelset, dels på opslagstavler i gangen og personalerummet. Tilsynsmyndigheden noterer sig, at det undersøges nærmere, om der skal opsættes udsugning for at forhindre, at alarmanlægges aktiveres ved madlavning. 1.4 Hygiejne og rengøringsstandard Beboerne får, hvis de ønsker det, hjælp af personalet til at rengøre egen lejlighed. En enkelt beboer ønsker ikke nogen hjælp, og personalet har ikke haft adgang til denne lejlighed siden genindflytningen i februar 2007. Det er personalets opfattelse, at denne lejlighed bliver misligholdt, men i dette tilfælde er det vigtigt, at beboeren oplever tryghed og indflydelse på eget liv, og at hun fortsat får sin medicin, og derved har muligheden for kontakt, hvis hun ønsker det. Der er ansat en rengøringshjælp, og der forefindes produktvejledninger til rengøringsartiklerne. Alle rengøringsmidler opbevares i nyopstillede låste skabe. Der findes rengøringsrum med rengøringsartikler/redskaber på hver etage. Tilsynsmyndigheden bemærker, at der med fordel kan udarbejdes en kortfattet instruks om brug af de enkelte midler til ophængning på indersiden af skabene. Tilsynsmyndigheden anbefaler, at der fremsendes en beskrivelse af den pædagogiske indsats i forhold til den beboer, hvis lejlighed der ikke har været adgang til. Derudover skal der være en beskrivelse af hvilke overvejelser der er gjort i forhold til at få rengjort lejligheden. 1.5 Kvalitetsstandard for 108-området (lever botilbuddet op til de formuleringer, der indgår i standarden?) er ikke omfattet af servicelovens bestemmelser om kvalitetsstandarder. 2
2 Målgruppe og indhold i tilbudet 2.1 Målgruppe og bruger/beboersammensætning Bofællesskabet har 15 boliger. Undtaget 2 beboere har alle diagnosen skizofreni, de to øvrige er diagnosticeret hhv. maniodepressiv samt Asperger syndrom. Den beboer, der har boet længst på stedet, har boet der i 19 år - andre har boet der i 2-4 år. Aldersgruppen er mellem 25 og 63 år. Gruppen passer godt sammen, alle taler godt sammen og beboerne oplever aldersforskellen som en gevinst, da det er meget sjældent, der er tvister mellem beboerne. 2.2 Aktivitetstilbud i botilbud Beboerne har selv indført fast gåtur hver aften efter maden. Nogle få beboere går også i weekenden. Efter opfordring fra beboerne har der indtil midt i januar været tilknyttet en diætist for at få omlagt beboernes kost. Der har været stor interesse for kurset, og kosten er nu blevet meget mere fedtfattig. Billardbordet bliver flittigt brugt af så godt som alle beboere.der arrangeres ferierejser to gange årligt. Nogle beboere rejser desuden med deres pårørende. Rejsemålet bestemmes af beboerne selv, og der rejses både i ind - og udland. Der arrangeres også nogle korttidsrejser for de beboere, der ikke magter at være af sted så længe. 2.3 Aktivitets- og beskæftigelsestilbud i dagtilbud ( 103 og 104) Bofællesskabet har ikke tilknyttet dagtilbud. 2.4 Bruger/beboer selvbestemmelse og indflydelse Beboerne på har indflydelse på flere forskellige områder. Da er ejet af en privat fond, er der en bestyrelse, der holder møder 4 gange om året. I denne bestyrelse har beboerne et fast medlem, som har status af observatør. Derudover bliver der afholdt beboermøde den 1. tirsdag i måneden kl. 19.30, og forstander Nanna Nielsen forsøger at være til stede hver gang. På mødet er der dels nogle orienteringspunkter, dels en runde hvor den enkelte kan ytre sig. Der er ikke mødepligt. For nylig har 2 beboere taget initiativ til at indkalde til et brugerrådsmøde uden personalets tilstedeværelse. Der er heller ikke mødepligt til dette møde. En beboer fortalte, at det var hans opfattelse, at der altid kom mere frem, når personalet ikke var til stede. Beboerne har en opfattelse af, at personalet syntes, det er ok. De har besluttet på brugerrådsmødet, at de hver gang vil komme med forslag til forbedringer, som viderebringes til personalet. Der er taget beslutning om, at der skal oprettes 2 bestyrelser, dels en servicebestyrelse som i hovedtræk skal bestå af nuværende bestyrelse, men hvor beboerne får en reel bestyrelsespost, og endvidere en boligbestyrelse hvor beboerne får majoriteten. Den vil bestå af 3 beboere, 2 medlemmer fra servicebestyrelsen og evt. en neutral rådgiver. Ud over disse møder var det tilsynsmyndighedens opfattelse, at der vistes stor respekt omkring den enkeltes selvbestemmelse i hverdagen. 3
Personalet har ikke umiddelbart adgang til beboernes lejligheder. Således kan beboernes lejligheder kun låses op af beboerne selv. Der forefindes en hovednøgle, således at personalet kan låse sig ind i lejlighederne, hvis der er mistanke om, at en beboer er i nød. 2.5 Hjælpen iht. SL 83 (Personlig hjælp, omsorg og pleje) og SL 85 (Optræning og udvikling af færdigheder/vedligeholdelse af færdigheder) Hvis en beboer har brug for hjemmesygeplejerske bliver vedkommende, visiteret som andre borgere i Gentofte Kommune. Det drøftes i øjeblikket om beboerne på skal have mulighed for at blive visiteret til hjemmehjælp ligesom andre borgere i Gentofte Kommune. Det kan betyde, at personalets opgave på bliver mere afgrænset og præcis og derved giver mulighed for større fokus på udvikling for den enkelte. 2.6 Forplejning Der laves aftaler med den enkelte beboer om hvilke serviceydelser, der købes. Beboeren skriver sig på til måltiderne eller fra, hvis man ikke deltager. Derudover betaler alle beboere et fast beløb til fællesudgifter herunder en fælles bus. Tilsammen betaler beboerne 750 kr. pr. mdr. for at have rådighed over bussen. 2.7 Brug af ledsagerordning Beboerne er ikke omfattet af bestemmelserne vedrørende ledsageordning iht. SEL 98. 2.8 Hjælpemidler har brugerne de hjælpemidler, de har brug for? En beboer er pt. indlagt på Tranehaven til genoptræning efter en knæoperation, og det er fortsat uafklaret, hvorledes pågældende kan komme tilbage, da ikke er indrettet til beboere med væsentlige bevægehandicap. 3 Medicinhåndtering 3.1 Opbevaring, udlevering, kvalitetssikring (herunder om der er brugere, der har ubehandlede behandlingskrævende lidelser) Der er udarbejdet retningslinier (marts 2007) om medicinhåndtering på, som følges nøje. Medicinskabet forefindes på lederens kontor. Det består af et skab, som er lager for alle beboeres medicin. Kun de 3 uddannede sygeplejersker har nøgle til dette skab. Det er lederen, der doserer i den enkelte beboers uge doseringsæske til 3 uger ad gangen. Det betyder, at hvis der er sket fejl i doseringen, kan det kun være lederens ansvar. Den enkelte beboers medicin opbevares, når den er optalt i uge doseringsæske, herefter i et andet medicinskab, som alt personale har nøgle til. 4
Beboerne bemærker selv, hvis der er sket ændring i doseringen eller nogle af pillerne har fået en ny farve, men ansvaret for korrekt dosering lægges ikke over på beboeren. Der er i det daglige medicinskab ophængt en særlig instruks med retningslinier for, hvordan den enkelte skal handle i forbindelse med fejlmedicinering, indtagelse af overdosis og en specifik handleanvisning i forhold til fejlmedicinering / indtagelse af en overdosis Leponex. Hvis der udleveres PN medicin noteres dette i den enkelte beboers cardex, hvor der også noteres observationer af virkningen. Det er meget sjældent, at der udleveres PN medicin, pt er det et halvt år siden, der sidst har været udleveret PN medicin. Der er 1 beboer der selv styrer sin PN medicin efter aftale med ordinerende læge. Tilsynsmyndigheden anbefaler at håndtering af PN medicin indskrives i retningslinierne for medicingivning på. 4 Magtanvendelser mv. forebyggelse, indberetning og opfølgning Der er ikke indberettet magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Rose Mariehjemmet er i besiddelse af Socialministeriets folder med oplysning om servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. 5 af bofælleskabets 8 fastansatte personale har den 19.september 2007 deltaget i undervisning om det juridiske grundlag i reglerne om magtanvendelse m.m. jf. servicelovens 124-137. Den 6. februar 2008 vil Social & Handicap komme med et mere praksisrettet oplæg på et personalemøde om reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. 5 Redskaber og metoder i arbejdet med brugerne 5.1 Nedskrevne pædagogiske målsætninger /metoder Der findes i Virksomhedsplanen fra 2004 2005 nedskrevne overordnede værdier og målsætninger for. Desuden har der været udarbejdet en kontrakt med Gentofte Kommune i 2005 med mange grundigt beskrevne mål, og der er udarbejdet en evaluering af disse mål i 2005. I 2006 / 07 har været under ombygning og alle har været genhuset. Der er et ønske om i 2007 / 08 at arbejde videre med de overordnede målsætninger og metoder. Tilsynsmyndigheden bemærker, at der med fordel kan udarbejdes nye målsætninger for arbejdet samt metodebeskrivelse for de teoretiske referencer, der beskrives i Tilbudsportalen: Recovery, relationsarbejde, ADL, Social færdighedstræning. 5.2 Handleplaner hvordan udformes de og inddrages i hverdagen? Alle beboere får tilbudt at få udarbejdet en handleplan, men enkelte beboere har ikke ønsket en sådan. Det oplyses, at handleplanerne er grundlaget for det daglige arbejde med beboeren, og at man ønsker at støtte beboeren i vækst ved at støtte op om de færdigheder, de har. På personalemøder formidles til kolleger, hvilke ting der arbejdes med omkring den enkelte beboer. 5
Der er p.t. lige introduceret en ny skabelon til de pædagogiske handleplaner, en skabelon hvor der lægger op til mere evaluering. Der blev udleveret 2 eksempler på handleplaner. 6 Kommunikation og brugerinddragelse 6.1 Hvordan arbejder tilbuddet med kommunikation? Den verbale dialog med beboerne er et hovedarbejdsredskab, og der arbejdes både med aktiv lytning og empatisk kommunikation, men der er ikke nedskrevet fælles arbejdsmetoder i forhold til kommunikationen. Værdigrundlaget på er, at der skal være en ligeværdig og god kommunikation med beboerne, som grundlag for at skabe udvikling. Tilsynsmyndigheden bemærker, at der ikke er beskrivet kommunikationsmetoder på. 6.2 Hvordan oplever brugeren, at der arbejdes med kommunikation? En beboer fortalte, at han havde været på kursus sammen med kontaktpersonen omkring problemer med at høre stemmer. Der havde efterfølgende været en god kommunikation om dette problem, og han var pt. faktisk blevet fri for at høre stemmer. Der henvises desuden til afsnittet omkring beboernes selvbestemmelse og indflydelse, hvor beboerne fortalte, at de selv havde taget initiativ til et brugerråd, der hver gang de har møde kommer med forslag til forbedringer, som videregives til personalet. Eksempelvis har det været beboernes ønske at få fokus på kost og motion. Det er ikke beboernes indtryk, at personalet havde noget imod, at de havde oprettet dette råd. 6.3 Brugerindflydelse (hvad gør tilbuddet for at sikre brugernes indflydelse og hvordan oplever brugerne at være inddraget?) Der er taget en beslutning om, at den enkelte beboer kan vælge ny kontaktperson 1 gang om året. Holdningen blandt personalet er, at fungerer kommunikationen ikke mellem kontaktperson og beboer, skal det være muligt at få en ny kontaktperson. Det er forstanderens opfattelse, at de enkelte beboere er gode til at ytre sig, hvis der er utilfredshed med noget. Beboerne oplever, at de er meget inddraget i hverdagen og bliver taget med i de beslutninger, der betyder noget for den enkelte. 6
7 Organisation og personale 7.1 Organisation (organisationsstruktur ledelse bestyrelse) er en selvejende institution med driftsaftale med Gentofte Kommune. Tilbuddet er organiseret under Social & Handicap Drift. Tilbuddets ledelse består af forstander og en stedfortræder. Herudover er der en bestyrelse på 7 medlemmer. Fem medlemmer er udpeget af Fonden, og to er politisk udpeget af Gentofte Kommune. Forstanderen deltager i møderne, men har ikke stemmeret. Desuden er der udpeget en repræsentant for både beboere og personalet. Disse har status af observatører. Der afholdes bestyrelsesmøde 4 gange årligt. Lederen af botilbuddet indgår i dialogmøder med ledelsen af Social & Handicap Drift samt ledere fra andre dag og døgntilbud i kommunen. Tilsynsmyndigheden har intet at bemærke 7.2 Personalesammensætning Normeringen er 8,5 fuldtidsstilling. Der er 9 faste og 8 timelønnede medarbejdere tilknyttet bofællesskabet. Alle medarbejdere har en relevant social/psykiatrisk uddannelse og erfaring dvs. Personalestaben består af: 3 sygeplejersker, 2 socialpædagoger, 1 afspændingspædagog, 2 plejere, 1 rengøringshjælp (flexjob) og 1 altmulig mand to gange ugentlig. Desuden er der tilknyttet en del tilkaldevikarer som p.t. fordeler sig med: 1 plejehjemsassistent, 1 socialrådgiver, 1 socialpædagog, 2 social - og sundhedsassistenter og 2 sygeplejersker. Der er personale døgnet rundt. Imellem kl. 23 og 07 er der en sovende rådighedsvagt. 7.3 Rekruttering og introduktion af nye medarbejdere Der er så godt som ingen udskiftning af personale, der er kun kommet en enkelt ny vikar til i det forløbne år. Der er udarbejdet et introduktionsprogram for nyt personale og for elever. I øjeblikket er der ved at foregå en revision af introduktionsprogrammet for elever. Forstanderen bemærker, at deres introduktionsprogram for nyt personale er af ældre dato, og at dette nok burde revideres. Tilsynsmyndigheden ønsker de reviderede introduktionsprogrammer tilsendt. 7
7.4 Fastholdelse af personalet herunder kompetenceudvikling og uddannelsesmuligheder Personalet modtager løbende supervision hver 4. uge af en ekstern supervisor. Personalet har i 2007 deltaget i forskellige enkeltkursusdage bl.a. om recovery, stemmehøring og stress / stresshåndtering. Desuden er der afviklet et kursusforløb over 10 gange, omhandlende kost og psykisk sygdom med deltagelse af både beboere og personale. Der er ikke udarbejdet en egentlig plan for kompetenceudvikling i personalegruppen. På medarbejderudviklings-samtalerne drøftes efteruddannelsen for den enkelte medarbejder. Forstanderen er opmærksom på, at det er en ledelsesmæssig udfordring, at have ansvar for udvikling af medarbejdere uanset hvor lange ansættelser, der er tale om. 7.5 Tilbuddets samlede personalepolitikker (sygefraværs- og sundhedspolitik, kriseberedskab ved vold eller ved trusler om vold, alkohol og rygepolitik, mobiltelefonpolitik m.fl.) s personalepolitik fungerer i samklang med Fonden Mariehjemmenes personalepolitik samt Gentofte Kommunes Personalepolitik. Der er udarbejdet rygepolitik samt alkoholpolitik. 8 Information og samarbejde udadtil 8.1 Serviceinformation/Hjemmeside Der findes en pjece og en hjemmeside - www.mariehjem.dk - som beskriver. Billederne på hjemmesiden er taget før renoveringen og er derfor ikke længere aktuelle. Forstanderen oplyser, at de i øjeblikket er ved at skrive kontrakt med en person, der skal lave ny hjemmeside for dem. Tilsynsmyndigheden anbefaler, at informationsmaterialet opdateres, og har noteret, at der er igangsat initiativer på området.. 8.2 Samarbejde med pårørende (evt. bruger/pårørenderåd/bestyrelse) Det er individuelt, hvor meget kontakt der er til pårørende, idet nogle beboere ikke ønsker, at personalet kontakter deres pårørende. Andre pårørende er meget involverede. Der holdes to fester årligt en gløggfest og en sommerfest, hvor de pårørende inviteres. 8.3 Klagesager Hvis en beboer har været utilfreds med forhold på, drøftes problemstillingen med personalet, herunder om forholdet skal formidles videre til forstander og evt. kommunen. Der er udarbejdet en klagevejledning, som blev udleveret til tilsynsmyndigheden. 8
9 Økonomi og administration 9.1 Retningslinier vedrørende beboernes økonomi Beboerne administrerer selv deres økonomi. Hvis der en beboer, der har behov for hjælp hertil, kontaktes dennes sagsbehandler, hvorefter der kan indgås en administrationsordning, som sikrer, at faste udgifter, som husleje m.v. bliver betalt. 9.2 Retningslinier ved brugernes betaling for kost, deltagelse i aktiviteter mv. På baggrund af en skriftlig information om indhold i og priser for de serviceydelser, man kan modtage som beboere i bofællesskabet, er der udarbejdet et skriftligt aftaleskema, hvor beboeren krydser af, hvilke måltider og øvrige ydelser, den pågældende ønsker at modtage og herefter skriver under på at ville modtage. Priserne er udregnet på månedsbasis og omfatter oplysninger om prisen på de enkelte måltider, rengøring af lejlighed og fællesarealer, administration af medicinindkøb og øvrige udgifter som tv-licens, avisabonnement, kaffe og te, fælles husholdningsartikler, udsmykning og tilskud til den fælles bus. Der betales forud for ydelserne. Hvis der er måltider, den enkelte beboer ikke har deltaget i, kan beløbet for den betalte kost refunderes den efterfølgende måned. Beboerne betaler selv for aktiviteter, de individuelt har tilmeldt sig. Når der arrangeres ferie, betaler beboeren for sin egen ferie, og betaler ledsagelse. Derudover har bofællesskabet en fond, som de kan søge om tilskud til aktiviteter. Midlerne fra denne fond gør, at det fortsat et meget billigt for den enkelte at tage på ferie. Opsamling på bemærkninger, anbefalinger og påbud Tilsynsmyndigheden har følgende bemærkninger: At der med fordel kan udarbejdes en kortfattet instruks om brug af de enkelte rengøringsmidler til at hænge op på indersiden af skabene. At der med fordel kan udarbejdes nye målsætninger for arbejdet samt metodebeskrivelse for de teoretiske referencer der beskrives i Tilbudsportalen: Recovery, relationsarbejde, ADL, social færdighedstræning. At der ikke er beskrevet fælles arbejdsmetoder for kommunikation på. 9
Tilsynsmyndigheden har følgende anbefalinger: At håndtering af PN medicinindskrives i s retningslinier for medicingivning. At der fremsendes en beskrivelse af den pædagogiske indsats i forhold til den beboer, hvis lejlighed der ikke har været adgang til. Derudover beskrives det hvilke overvejelser, der er gjort i forhold til at få rengjort lejligheden. At informationsmaterialet om bør opdateres. Det er samtidig noteret, at der er igangsat initiativer på området. Tilsynsmyndigheden har følgende påbud: Ingen påbud. Tilsynsrapporten godkendt den Kirsten Dennig Social og Handicapchef 10