EKSEMPELSAMLING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING AUGUST 2016 Høringsudgave
FORORD Denne eksempelsamling indeholder eksempler på ombygning af vejanlæg, så der kan køre modulvogntog i dem. Eksempelsamlingen er en del af vejregelserien for planlægning og projektering af vejanlæg for modulvogntog hvilken består af følgende: Planlægning og projektering for modulvogntog i vejanlæg - Håndbog Planlægning og projektering for modulvogntog i vejanlæg - Projekteringsvejledning Planlægning og projektering for modulvogntog i vejanlæg - Eksempelsamling Dette materiale afløser Modulvogntog - Foreløbig projekteringsvejledning til anvendelse i forsøgsperioden, marts 2009. Håndbog, Projekteringsvejledning samt Eksempelsamling er udarbejdet under vejregelgruppen Veje og stier i åbent land, som i perioden havde følgende sammensætning: Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet (formand) Ulrich Bach, COWI (fagsekretær) Anders Aagaard Poulsen, Rambøll Anne Marie Gejlager, Vejdirektoratet Anne Eriksson, Vejdirektoratet Carsten Møller, Silkeborg Kommune Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet Kristian Larsen Nørgaard, Vejdirektoratet Marianne Rask, Vex Consult Stig V. Jeppesen, Sweco Danmark Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Petra Schantz, Vejdirektoratet Under vejregelgruppen var der nedsat en arbejdsgruppe til at forestå processen og i samarbejde med opgavens faglige rådgiver udarbejde materialet. I arbejdsgruppen deltog: Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet (formand) Carsten Møller, Silkeborg Kommune Agner Holmbjerg, Vejdirektoratet Anders Gaardbo, Vejdirektoratet Lone Hansen, Vejdirektoratet Petra Schantz, Vejdirektoratet Sweco Danmark var faglig rådgiver ved udarbejdelsen af materialet. 2 August 2016
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 4 1.1 Baggrund 4 1.2 Indhold 4 1.3 Eksemplificering 4 2 EKSEMPEL 1. 3-GRENET PRIORITERET KRYDS 5 2.1 Det eksisterende kryds 5 2.2 Kørekurver 5 2.3 Ombygninger 6 2.4 Det ombyggede kryds 6 3 EKSEMPEL 2. 4-GRENET SIGNALREGULERET KRYDS 7 3.1 Det eksisterende kryds 7 3.2 Kørekurver 8 3.3 Ombygninger 8 3.4 Det ombyggede kryds 8 4 EKSEMPEL 3. 1-SPORET 3-GRENET RUNDKØRSEL 9 4.1 Den eksisterende rundkørsel 9 4.2 Kørekurver 9 4.3 Ombygninger 10 4.4 Den ombyggede rundkørsel 10 5 EKSEMPEL 4. 2-SPORET 4-GRENET RUNDKØRSEL 11 5.1 Den eksisterende rundkørsel 11 5.2 Kørekurver 11 5.3 Ombygninger 12 5.4 Den ombyggede rundkørsel 12 6 EKSEMPEL 5. BYPORT MED KRYDSNINGSHELLE 13 6.1 Den eksisterende byport 13 6.2 Kørekurver 14 6.3 Ombygninger 14 6.4 Den ombyggede byport 14 August 2016 3
1 INDLEDNING 1.1 Baggrund Dette er en eksempelsamling, der tjener som en hjælp for projektering af ombygning af vejanlæg under hensyntagen til passage af modulvogntog (MVT benyttes efterfølgende som forkortelse) og deres arealbehovskurver. Eksempelsamlingen knytter sig til håndbogen og projekteringsvejledningen Planlægning og projektering for modulvogntog i vejanlæg. Den henvender sig til projekterende, der beskæftiger sig med udformning af vejstrækninger og -kryds, hvor der skal køre MVT. 1.2 Indhold Der er udarbejdet 5 eksempler for følgende typer af vejanlæg. Eksempel 1. 3-grenet prioriteret kryds Eksempel 2. 4-grenet signalreguleret kryds Eksempel 3. 1-sporet 3-grenet rundkørsel Eksempel 4. 2-sporet 4-grenet rundkørsel Eksempel 5. Byport med krydsningshelle Hvert af disse eksempler er gennemgået og beskrevet i hver af de følgende 5 kapitler. 1.3 Eksemplificering Hvert eksempel er gennemgået og beskrevet efter følgende disponering: 1. Det eksisterende vejanlæg 2. Kørekurver 3. Ombygning 4. Det ombyggede vejanlæg Der henvises til tegning 101-105 samt tegning 801-1 - 805-1 med kørekurver. Vejdirektoratets typetegninger for MVT ombygninger kan findes på nedenstående hjemmeside: http://ts.vejdirektoratet.dk/sitepages/modulvogntog.aspx 4 August 2016
2 EKSEMPEL 1. 3-GRENET PRIORITERET KRYDS 2.1 Det eksisterende kryds Det eksisterende kryds er udformet som et 3-grenet prioriteret kryds i åbent land. Der er etableret midterhelle på primærvejen samt et venstresvingsspor. På sekundærvejen er der etableret en dråbehelle efter vejreglernes anvisning. Køresporsbredden er 3,5 m og kantbanen har en bredde på 0,5 m. Tilslutningskanterne er dimensioneret, så et sættevognstog (SVT) køremåde A(15 km/h) kan passere krydset som tilgængelighedskrævende køretøj. Figur 2.1 3-grenet prioriteret kryds. 2.2 Kørekurver Der er tegnet kørekurver for modulvogntog køremåde A (15 km/h). Kørekurverne er tegnet således, at hjulene kører op til kantlinjen i den vejside, hvor der ikke foretages ændringer i geometrien. August 2016 5
2.3 Ombygninger Der etableres overkørselsareal i begge krydshjørner. Denne ombygning er nødvendig når MVT foretager højresving fra henholdsvis sekundærvejen og primærvejen. Venstresving fra primærvejen kræver at primærhellen i samme side bliver afkortet som følge af slæbekurven. Venstresving fra sekundærvejen kræver at primærhellen i modsatte side af venstresvingssporet bliver afkortet, ligeledes som følge af slæbekurven. 2.4 Det ombyggede kryds I det ombyggede kryds er der mere areal i krydsområdet på grund af afkortning af hellerne. Denne ændring vurderes ikke at have betydning for trafiksikkerheden. Ved etablering af overkørselsarealer i krydshjørnerne vil hastigheden ved højresving ikke stige, da bilisterne ikke må køre på overkørselsarealet. Ved etablering af sideudvidelse i stedet for etablering af overkørselsarealer, kan hastigheden ved højresving stige. Risikoen for, at der er plads til to biler ved siden af hinanden bag vigelinjen stiger, så de tager oversigt ad primærvejen fra hinandens førere. Dette er ikke ønskværdigt i forhold til trafiksikkerheden. 6 August 2016
3 EKSEMPEL 2. 4-GRENET SIGNALREGULERET KRYDS 3.1 Det eksisterende kryds Det eksisterende kryds er udformet som et 4-grenet signalreguleret kryds mellem to større trafikveje i et byområde. I krydset færdes der ud over motorkøretøjer også cyklister og fodgængere. Der er både højre- og venstresvingspor i alle vejgrene og busstoppested langs frafarten ved alle vejgrene. De enkelte krydshjørner er udformet forskelligt i forhold til placering af cykelsti, antal venstresvingsspor, udformning af heller, cykelshunts, krydsningsheller m.m. Krydset er dimensioneret efter et sættevognstog køremåde A (15 km/h). To sættevognstog fra hver sin retning kan passere hinanden ved venstresving. Figur 3.1 4-grenet signalreguleret kryds. August 2016 7
3.2 Kørekurver Der er tegnet kørekurver for MVT køremåde A (15 km/h) for alle svingbevægelser. Der er valgt en svingradius, så MVTs kørsel bedst er blevet tilpasset mellem hellerne i krydset. Ved venstresving kan de to MVT fra hver sin retning passere hinanden på samme tid. I den tilfart, hvor der er to venstresvingsspor kan der køre et MVT i inderste svingspor og en lastbil (LV) i yderste svingspor på samme tid. 3.3 Ombygninger På tre ud af de fire vejgrene er de nødvendige ombygninger af mindre omfattende karakter og består alene af sideudvidelser. Ændringen har følgende konsekvens, at konflikten mellem en venstresvingende cyklist, som venter foran stoplinjen, og et højresvingende MVT skal forhindres. Dette kan gøres ved at indføre et bestemt faseforløb i signalreguleringen. Det skal sikre, at en grøn højresvingspil i krydset ikke tændes, når der kan holde cyklister og vente på at færdiggøre deres venstresving med ligeudkørsel. På den ene vejgren er ombygningerne mere omfattende, da det er nødvendigt at flytte fodgængerfeltet væk fra krydset, for at opretholde en bredde af støttepunktet for fodgængere på 2 m. Dette medfører, at hele vejgrenens tilslutning skal flyttes tilbage, med ændringer af afmærkningen og tilpasning af cykelshunt på krydshjørnerne til følge. Ændringen har følgende konsekvenser: Buslommen i frafarten afkortes. Det skal sikres at denne stadig har tilstrækkelig længde til at rumme de busser, der forekommer her. Stoplinjen flyttes tilbage. Det medfører at rømningstiden i krydset bliver længere. Det kan føre til, at mellemtiderne i signalanlægget skal forlænges og, at kapaciteten i krydset falder lidt. 3.4 Det ombyggede kryds Det ombyggede kryds er som beskrevet ovenfor blevet større, eventuelt med lidt nedsat kapacitet til følge. Derudover er ombygningen af krydset så minimal at den almindelige trafikant næppe vil bemærke en forskel. 8 August 2016
4 EKSEMPEL 3. 1-SPORET 3-GRENET RUNDKØRSEL 4.1 Den eksisterende rundkørsel Den eksisterende rundkørsel er 3-grenet med cirkulationsspor. Der indgår tre forskellige cykelløsninger. Det er cykelbane, cykelsti og tilbagetrukket cykelsti. Dette er alene gjort i dette typeeksempel for at vise de forskellige løsninger for ombygning. En rundkørsel med alle tre cykelløsninger er i praksis ikke hensigtsmæssig. Køresporsbredden er 3,0 m og kantbanen har en bredde på 0,5 m. Radius til midterøens begrænsningslinje er 7,5 m, radius til cirkulationsarealets indre begrænsningslinje er 12,2 m, og radius til cirkulationsarealets ydre begrænsningslinje er 18,7 m. Dette er sammenhængende værdier for sættevognstog (SVT) som dimensionsgivende typekøretøj og specialkøretøj (SK) som tilgængelighedskrævende typekøretøj, jf. håndbogen Rundkørsler i åbent land, marts 2015. Figur 4.1 Eksisterende 1-sporet 3-grenet rundkørsel. 4.2 Kørekurver Der er tegnet kørekurver mellem alle vejgrene. Kørekurverne er tegnet med hjulene ud til kantlinjerne på de steder, hvor det giver mening. Der er i dette eksempel regnet med kørselsmanøvrer således at der opstår forskellige ombygningsmuligheder i de enkelte vejgrene. August 2016 9
4.3 Ombygninger I frafarten, hvor der er cykelbane, er kørekurven flyttet tæt på hellen så kantlinjen overskrides. MVT må ikke overskride en kantlinje, der ligger mellem kørebanen og en cykelbane, så cykelbanen flyttes, og der sideudvides, så cykelbanen kan forlægges. I frafarten, hvor der er tilbagetrukket cykelsti, etableres der overkørselsareal. Der kan også etableres sideudvidelse i stedet for. I frafarten, hvor der er cykelsti, flyttes cykelstien tilbage, så der bliver plads til et overkørselsareal / sideudvidelse. Cykelstien trækkes tilstrækkeligt tilbage til, at der kan etableres venteareal ved krydsningen. 4.4 Den ombyggede rundkørsel Den ombyggede rundkørsel vil, hvis der vælges etablering af overkørselsarealer frem for sideudvidelser, stadig fremstå med smalle kørespor. Så medvirker de til at holde hastigheden nede, hvilket er til fordel for især cyklisterne. Ved etablering af venteareal forbedres forholdene for cyklisterne. Der er ikke ændret på de overordnet geometriske forudsætninger for rundkørslen. 10 August 2016
5 EKSEMPEL 4. 2-SPORET 4-GRENET RUNDKØRSEL 5.1 Den eksisterende rundkørsel Den eksisterende rundkørsel er 4-grenet med 2 cirkulationsspor og regnes beliggende i åbent land. På den overordnede vej er der 2-sporede til- og frafarter og på den underordnede vej 1-sporede tilog frafarter. Rundkørslen har en radius af midterøen på 20 m og en bredde af yderste og inderste cirkulationsspor på henholdsvis 4,6 m og 4,1 m. Der er etableret trompethelle på alle vejgrene. Figur 5.1 2-sporet 4-grenet rundkørsel. 5.2 Kørekurver Ved kørsel i det yderste cirkulationsspor med MVT er der samtidig regnet med kørsel med en lastbil (LV) i det inderste cirkulationsspor. Der er benyttet køremåde A (15 km/h) for både MVT og LV. Hvor der er markeret køremåde B i en indrammet firkant er der regnet med MVT køremåde B (5 km/h). Dette er alene gjort i dette typeeksempel, så der kan sammenlignes den nødvendige ombygning ved køremåde A og B. August 2016 11
5.3 Ombygninger I til- og frafarterne er det nødvendigt at gøre trompethellen smallere i alle vejgrene ved køremåde A (15 km/h). Dette medfører tilretning af kantlinjer og spærreflader. Bredden af det yderste cirkulationsspor ændres fra 4,6 m til 5,3 m og bredden af det inderste cirkulationsspor fra 4,1 m til 4,3 m. Dette medfører en sideudvidelse ind mod midterøen. Midterøens radius er efter ombygningen på 19,1 m. Denne ombygning har den konsekvens, at hastigheden for gennemkørsel kan stige lidt, da forsætningen mindskes. På den vejgren, hvor der er vist køremåde B (5 km/h), er det ikke nødvendigt at foretage ændringer, da ubrudte kantlinjer i denne situation må overskrides af MVTs arealtillæg. 5.4 Den ombyggede rundkørsel Cirkulationsarealet i den ombyggede rundkørsel bliver større, med lidt højere mulig hastighed til følge, som beskrevet ovenfor. 12 August 2016
6 EKSEMPEL 5. BYPORT MED KRYDSNINGSHELLE 6.1 Den eksisterende byport Den eksisterende byport består af en forsætning af kørebanen omkring en krydsningshelle. Her skal lette trafikanter krydse vejen, fordi stiforløbet ændres på hver side af hellen. På den ene side er der en dobbeltrettet cykelsti i den ene vejside og på den anden enkeltrettede cykelstier i begge vejsider. Køresporsbredden er 2,9 m og kantbanerne har en bredde på 0,3 m. Krydsningshellen har en bredde på 4,0 m. Figur 6.1 Byport med krydsningshelle med løsning 1 (ti venstre) og 2 (til højre). August 2016 13
6.2 Kørekurver Der er tegnet to forskellige løsninger. Løsning 1 Kørekurven tegnes, så ændringer af hellen undgås. Det er regnet med kørsel helt op til kantlinjen omkring hellen med hjulene. Løsning 2 Der er regnet med kørsel, så der alene foretages ændringer i hellen. Der er kørt helt tæt på de ydre kantlinjer med hjulene. Der er forudsat køremåde A (15 km/h) i begge tilfælde. 6.3 Ombygninger Løsning 1 Der etableres overkørselsarealer i alle fire ydre hjørner. Der kan ligeledes alternativt etableres sideudvidelser; men det medfører, at andre bilister kan passere byporten med en højere hastighed. Køresporsbredden udvides fra 2,9 m til 3,25 m ved krydsningshellen. Cykelstien skal forlægges ved en sideudvidelse for at opretholde bredden, fordi overkørselsarealet / sideudvidelsen lægger beslag på det eksisterende stiareal. Løsning 2 Krydsningshellen indsnævres og der etableres overkørselsareal på arealet mellem den eksisterende og den ombyggede smallere helle fra begge kørselsretninger indtil krydsningen. Dette sikrer, at hastigheden holdes lav ved forbikørsel. Overkørselsarealet kan undlades således at der udelukkende sideudvides; men herved stiger hastigheden igennem byporten og effekten af byportens fartdæmpning mindskes. 6.4 Den ombyggede byport Ved begge løsninger vil byporten fortsat have en fartdæmpende effekt, hvis der etableres overkørselsarealer. Løsning 1 Da der sideudvides til cykelstierne er denne løsning mere arealkrævende. Det nødvendige areal hertil er ikke nødvendigvis til stede. Løsning 2 Hastigheden ud ad byporten kan stige, da der her sideudvides. Denne løsning er til gengæld ikke mere arealkrævende. 14 August 2016
Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk EAN 9788793248380