Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted?

Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på Simon Bentholm Hansen Speciale Sommer 2011 Medievidenskab Syddansk Universitet Vejleder: Heidi Philipsen 208.010 anslag (inkl. figurer) 99 normalsider

Indholdsfortegnelse 1.0 Introduktion 3 1.1 Problemformulering 5 1.2 Struktur 6 2.0 Overordnet teori 8 2.1 Afgrænsning og begrebsafklaring 10 2.2 Videnskabsteoretisk udgangspunkt 11 2.3 Forskningsoversigt 12 2.4 Metodologi 14 2.4.1 Anvendte metode(r) og indsamling af empiri 15 2.4.2 Tolkning og analyse af empiri 17 2.4.3 Kodning og signaturforklaring 18 3.0 Teknologi vs. Kultur - deterministiske tendenser 22 3.1 Mediets in-der-welt-sein og modsatrettet kausalitet 23 3.2 Dynamiske responsive processor over multiplekse tidsskalaer 24 4.0 Facebook overordnet 26 4.1 Konvergens 26 4.2 Mobilitet 27 4.3 Objektdeling 29 4.4 Det sociale medie 31 4.4.1 Identitetsprojekt 31 4.4.2 Social kapital 33 4.5 Facebooks økologi 34 4.5.1 Det digitale netværkssamfund 35 4.5.2 Flow i netværket 38 5.0 Politikernes (strategiske) kommunikation 40 5.1 Dialogisk kommunikation 41 5.1.1 Facebook - den dialogiske kommunikations matrix? 42 5.1.2 Politikerinitieret dialog? 43 5.2 Troværdig kommunikation 45 Side 1

5.2.1 Individuelle og fælles netværksnarrativer 48 5.2.2 Hvem sagde noget? 50 5.3 Politikernes troværdigheds- og autenticitetsstrategier på Facebook 53 5.3.1 Det kommunikerende jeg 53 5.3.2 Objektdelingens distribuerede ethosforhandling 55 5.3.3 Konsonant kommunikation 58 5.3.4 Sags-ethos-kontinuumet 59 5.3.5 Situationelt konstituerende og transcenderende ethosforhandling 60 6.0 Netværket 63 6.1 Hvorfor politisk kommunikation i netværket? 64 6.2 Netværks(re)aktioner overordnet 65 6.3 Responsive monologiske netværksreaktioner 67 6.3.1 Heterogent socialt netværk med homogent informationsflow 68 6.3.2 At kommunikere kommunikation 70 6.4 Autoteliske dialogistiske netværksreaktioner 71 6.4.1 Netværksfælleskaber 75 6.4.2 Det autonome ekskluderende fællesskab 78 6.4.3 Det autonome selvregulerende og selvrekursive netværk 79 6.5 Analytiske forbehold og nuanceringer 81 6.5.1 Tid i netværket 82 6.6 Facebook som online demokrati? 83 7.0 Konklusion 86 8.0 Perspektivering 90 Abstract 91 Litteraturliste 93 Efterfølgende vedlagt: Bilag 1-6 samt bilag LL N1-N31, LB N1-N11, VS N1-N16, HT N1-N9, MV N1-N17 1. Vedlagt er endvidere en cd med ovenstående bilag i bedre opløsning, samt bilagene LL 1-31, LB 1-11, VS 1-16, HT 1-9, MV 1-17 og screenshots fra hver indsamlingssession, sorteret i mapper efter politiker. 1 Forklaring følger i specialet. Side 2

1.0 Introduktion Facebook giver enhver mulighed for at kommentere Margrethe Vestagers live opdateringer fra folketingssalen, tilkendegive sympati for Helle Thorning-Schmidts brødbetyngede forklaring om en Polo leaset i Tyskland med et synes godt om klik (SGO) og videredistribuere billeder fra Lars Løkke Rasmussens besøg hos Obama. Men er dette udtryk for hypermedieret transparent demokrati med horisontal magtstruktur eller et kollektivt accepteret kontinuerligt kommunikativt røgslør? Skaber politikernes tilstedeværelse på Facebook nærhed, dialog, transparens og interesse hos den enkelte deltager i demokratiet, eller flytter den overkommunikerende politiker fokus fra demokratiets egentlige formål og skaber en hyperreel virkelighed, der overstiger den virkelige virkelighed, de demokratiske deltagere burde forholde sig aktivt til? In time, those Unconscionable Maps no longer satisfied, and the Cartographers Guilds struck a Map of the Empire whose size was that of the Empire, and which coincided point for point with it (Borges, 1998: 160). I forfatteren John Luis Borges On Exactitude in Sciences fantastiske univers daterer dette videnskabeligt minutiøse folkefærd sig til år 1658, og synkront med Borges egen flirt med idealismen vågner de efterfølgende generationer op og indser, at en repræsentation, der er ækvivalent, hvis ikke identisk, med det repræsenterede, ikke er synderligt bevendt. Som Borges returnerer til den magisk realisme, overleveres kortet til naturen, The Desert of the West, hvor resterne i dag habiteres af dyr og tiggere (Ibid). I den poststrukturalistiske fortolkning af Borges fortælling udført af sociologen Jean Baudrillard i bl.a. Simulacra and Simulation (1994) frasiger de efterfølgende generationer sig imidlertid ikke repræsentationen som distinktionen mellem denne og virkeligheden udviskes, tværtimod hyldes den. Ifølge Baudrillard har menneskeheden gennemløbet to epoker ( simulacra ): naturalismen og produktionismen, som tilstræber henholdsvis rekonstruktion af verden i Guds billede og, som Prometheus i den græske mytologi, at frigøre og materialisere energi til menneskeheden. Det tredje og præsente simulacra, som Baudrillard særligt sætter fokus på i sin forskning i den amerikanske kultur, er baseret på flow af information med et mål om den totale operationalitet og kontrol. En hyperreal virkelighed, der imiterer virkeligheden så minutiøst, at den, grundet manglende distinktion til det repræsenterede, ophører med at eksistere (og derved overstiger det hyperreal simulacra virkeligheden); i hvert fald for de eksistenser, som beboer denne. I stedet for autenticitet har beboerne fået kopier, og erfaringer er udskiftet med Side 3

observationer gjort gennem mere eller mindre metaforiske skærme, som når 300 timers live nonstop broadcasting af An American Family (1971), ender med at udgøre en nations kollektive referentielle praksis (Baudrillad, 1994: 27). Intet er virkeligt og alting er blevet erstattet af simulacra og simulation (Ibid: 20-23) som det så tydeligt visualiseres i The Matrix (1999), hvor Neo står i et stort uendeligt hvidt ingenting efter afkobling fra det hyperreal matrix, som befolkning lever i, og Morpheus med velfunderet eklekticisme kobler Baudrillards og Borges begreber med udtalelsen: Welcome to the desert of the real. 2 Rent kartografisk står i dag Google Earth som et eksempel på en hyperreal virkelighed, der nedbryder tidligere faste, kedelige konventioner om tid og rum, og lader den enkelte rejse jorden rundt, se alle kendte og ukendte seværdigheder og sågar holde øje med egen baghave. Nu skal Borges ikke nødvendigvis tages bogstaveligt, og Baudrillard (forud for sin tid) retter heller ikke primært fokus mod kartografien, men mod kulturelle fænomener som de sociale medier, hvor det link, der går forud for enhver interaktion, er præetableret til samtlige friends, followers, etc. Den ekstreme overrepræsentation af det enkelte individ, som det kunne argumenteres for foregår på eksempelvis Facebook, medvirker til en afmystificering af individet, gennem en såkaldt dobbelt obskønitet (Baudrillard, 1992: 38), som gennem hyldest af det hyperreal menneske blotlægger det virkelige (offline) menneske og gør dets eksistens til en desert of the real (Ibid: 31-58). 3 Eller som Marshall McLuhans nok mest berømte citat opsummerer det: The medium is the message (McLuhan, 1964/1994: 7). Det er i midlertidig langt fra alle, der deler Baudrillards medienegativistiske apokalyptiske samfundsdiagnose, og formålet med denne indledning er ligeledes ikke at referere, angribe eller forsvare diagnosen, men derimod at indramme den polariserede debat, som relativt nye mediefænomener til alle tider synes at skabe. Andre teoretikere hylder det digitaliserede mediebilledes frie informationsflow og forudsiger den længe ventede online demokratiske offentlighed, den deraf følgende horisontale magtstruktur og individets endegyldige fuldbyrdelse af egenkontrol og indflydelse. Så tidligt som 1994 blev Amsterdams digitale by, De Digitale Stad, launch et, med det formål at skabe et nyt netværk for Amsterdams offentlige digitale kultur. I dette netværk, der i høj grad kan ses som en forløber til Facebook, kunne hver resident skabe sit eget 2 The Matrix, 1999, klippet kan ses her http://www.youtube.com/watch?v=tgbviheiskm (lokaliseret d. 27/6-2011). 3 Hvorvidt Baudrillard ser mediebilledet som årsag eller symptom på den menneskelige deroute skal ikke uddybes her. Side 4

hjem, uploade billeder, udtrykke følelser, kommentere debatter, organisere protester og stemme online om De Digitale Stads politik (Van den Besselaar, 2001: 280-288). Hvorvidt Baudrillard og skaberne af The Matrix eller idékvinderne bag De Digitale Stad, Caroline Nevejan og Marleen Stikker (verdens første virtuelle borgmester), har monopol på den korrekte perception af det senmoderne menneskes plads i en gennemmedieret virkelighed synes hverken relevant eller muligt at besvare. Derimod er det tydeligt, at de hver især er repræsentanter for de dikotomiske tilstande, der præger både lægmands debatter og det akademiske felt med, hvad professor i demokratisk politisk kultur, Henrik Kaare Nielsen, kalder [...] uklarheder, kortslutninger og dækningsløse generaliseringer (Nielsen, 2007: 115). 1.1 Problemformulering En blank afvisning eller tilkobling til en af ovennævnte poler vil formentlig ikke vise sig særlig frugtbar dét at lægge sig fast på en given deterministisk kausalitetskæde vil være en barriere for eventuelle empiriske overraskelser. Det er i stedet nødvendigt at undersøge, hvorledes politisk kommunikation på Facebook faktisk foregår samt hvad der er konstitueret af Facebooks egenskaber som medie. Derfor lyder problemformuleringen således: Hvordan influerer det sociale medie Facebook den kommunikation, der udføres på politiske profiler op mod folketingsvalget 2011? Ovenstående formulering rummer, udover et meget eksplicit post-fænomenologisk standpunkt om forholdet mellem medier og kulturen, 4 også en empirisk samt metodisk rammesætning for nedenstående. Rent empirisk arbejder jeg med en afgrænset periode, en måneds facebookkommunikation, op til det kommende folketingsvalg. Jf. denne afgrænsning af empirien er det ikke dette specialets perspektiv komparativt at udrede hvorvidt (og hvorledes) facebookkommunikationen er anderledes op mod et folketingsvalg. Som jeg vil anskueliggøre, er forskningen inden for sociale medier, herunder særligt Facebook, i nogle tilfælde stærkt præget af traditionelle fagskel og i andre af [...] fallacy of simpel location (Whitehead, 1997: 58), så det er samtidig grundtanken, at det afgrænsede felt 5 4 Som uddybes og diskuteres i afsnittet Teknologi vs. kultur; deterministiske tendenser. 5 I Bourdieusk forstand. Side 5

omhandlende Facebook også kan bidrage til en bredere forståelse af det generelle fænomen online sociale netværks services (SNS). 2011 bringer med sikkerhed et dansk folketingsvalg, det første siden Obama i 2008 blev valgt til USAs præsident. Ifølge sociologen Manuel Castells formåede Obama bl.a. via SNS at mobilisere en af vælgergrupperne, som traditionelt har haft lav valgdeltagelse (Castells, 2009: 381). Som medieanalytiker antager jeg, at den (kommende) danske valgkamp, blandt andet inspireret af dette, vil sprede sig til de sociale medier. Dette er et felt hvor politikere, kommunikationsrådgivere og sågar vælgerne stadig er relativt uprøvede. Ovenstående problemstilling er tilgået ud fra to arbejdsteser omhandlende både politiker-til-vælger-, vælger-til-politiker- samt vælger-tilvælgerkommunikation: 1) Uanset om politikerne fastholder den traditionelle top-down kommunikation eller ej, er Facebook mere end blot en ny transmissionskanal, og mediets strukturelle samt kommunikative egenskaber vil derfor påvirke både den strategiske kommunikation og receptionen heraf. 2) Kommunikativ deltagelse på en politikers facebookside handler i videre udstrækning om social ageren end deliberative demokratiske processer. 1.2 Struktur Efter denne korte gennemgang af strukturen i nedenstående, følger i afsnit 2 en gennemgang af den mest essentielle teori. Herefter følger en kort afgrænsning og begrebsafklaring, en udspecificering af det videnskabsteoretiske udgangspunkt samt en forskningsoversigt, primært indeholdende de mest signifikante studier inden for feltet internettet. Dernæst følger i afsnit 2.4 en gennemgang af den anvendte metode til indsamling af empiri, pragmatiske og videnskabsteoretiske overvejelser herom samt en eksplicitering af de kategoriseringer, der er anvendt til at skabe en visuel repræsentation af den store mængde empiri. Den visuelle repræsentation indeholder både kvalitative og kvantitative elementer. Repræsentationerne er benævnt netværksanalyser. De er at finde i bilagene og i højere opløsning på medfølgende cd. I afsnit 3 udredes teoretisk forholdet mellem medie og kultur gennem nedslag i en række forskellige forskningstraditioner. Herigennem vil dette speciales perspektiv på sammenspillet medie og sociologiske tendenser blive præsenteret. I afsnit 4 følger et perspektiv på Facebooks mediemæssige egenskaber, hvorigennem der argumenteres for en revurdering/revitalisering af McLuhans glemte begreb medieøkologi (McLuhan 1977/2004: 271) i forlængelse af dette speciales forståelse af Side 6

kultur-teknologi-forholdet. Afsnit 5 beskæftiger sig primært med top-down-kommunikationen fra politiker til bruger i netværket gennem dialog mellem empiri og teori omhandlende (strategisk) troværdig kommunikation og retoriske strategier. I afsnit 6 fokuserer jeg på netværkets reaktioner i empirien, dog til stadighed i dialog med teorien. Inden konklusionen i afsnit 7 bliver resultaterne udsat for en bredere generalisering gennem refleksion over større makrosociologiske tendenser præsenteret i teorien. I afsnit 8 slutter jeg med en kort perspektivering, som blandt andet rummer metodiske og empiriske refleksioner. Side 7

2.0 Overordnet teori Da undertegnede er tilhænger af at facilitere et flow i læsningen uden konstante afbrydelser, (Csikszentmihalyi, 1993: 197), vil det for en stor del af teoriens vedkommende gøre sig gældende, at denne bliver udfoldet og anvendt samme sted, hvorved også eksemplificering med empirien gøres enklere. Dog præsenteres de mest anvendte teorier/teoretikere kort i dette afsnit. Overordnet anvender dette speciale de to sociologer Baudrillard og Castells som en form for metateoretisk motivationsramme, idet de antager hver deres dikotomiske og kompromisløse position, der i mødet med pragmatismen ofte rammes af hård virkelighed. Således skete det eksempelvis med Baudrillards påstand om, at Golfkrigen var en [...] fake war, deceptive war, not even the illusion but the dissilusion of war (Baudrillard, 1995: 68). Denne påstand pirkede til den amerikanske patriotisme, 6 men formålet var at pointere, at USA kæmpede en moderne kirurgisk virtuel krig, mens irakerne kæmpede en traditionel, og at disse to krige aldrig mødtes, hvilket, da vindere, tabere, etik og moral skulle opregnes, resulterede i et behov fra begge sider om at kommunikere en grusom/heroisk krig, som aldrig fandt sted (Ibid: 61-70). Nu er det ikke ærindet at diskutere Golfkrigen her, men eksemplet tjener det formål at konkretisere en gennemgående pointe i Baudrillards forfatterskab: at kommunikation om eksistens er gående mod (og undertiden overstigende) eksistensens substans, hvilket i Krystallens Hævn 7 begrebsliggøres med dobbelt obskønitet (Baudrillard, 1992: 39). Castells ideal om netværkssamfundet er mindst lige så utopisk i sin udformning, idet hans neomarxistiske beskrivelser af sociale bevægelser i det post-industrialistiske samfund ofte tager udgangspunkt i irreduktible sociale dynamikker, som anvendes til argumentation for bl.a. netværkssamfundet på både et metafysisk og et meget konkret plan. Dette gør sig f.eks. gældende i hans analyse af Obamas valgkampagne på de sociale medier, hvor de store monetære bidrag skabt herigennem bliver et empirisk fokus for Castells, mens begreber som power for the powerless (Castells, 2009: 366) udredes metateoretisk uden sammenligning med andre valgkampagners forsøg på at gøre Obama kunsten efter. At de monetære bidrag til Obama i høj grad flyder som informationer i det space of flow, som er de sociale medier, bliver for Castells et argument for den online valgkampagnes sociokulturelle effekt (Ibid: 389-396). Omend Castells 6 Se f.eks. Norris, 1992. 7 Titlen i sig selv rummer, som hele værket, et angreb på Gilles Deleuze og dennes positivistiske perspektiv på simulacras means of difference, som førerende til positiv udfordring af det etablerede (f.eks. Deleuze,1989 & 1995). Side 8

anerkender traditionelle magtpositioner i samfundet, giver netværketssamfundets udformning i sin ultimative konsekvens den enkelte borger total autonomi til at tilkoble sig det informationelle flow, denne ønsker (Ibid: 429). Castells ser i høj grad internettet som værende en teknologisk udvikling med netværkssamfundets idealer indlejret (Castells, 2001:26), og i modsætning til Baudrillards kommunikationssyn, mener Castells, at medieret kommunikation fører til fysisk ageren; kommunikationen skaber policy change gennem responsive change of mind processor mellem magthavere og offentligheden (Castells, 2009: 334-335). I tråd med beskrivelser af mulighederne for en teknologisk kulturrevolution vil professor i medievidenskab og kommunikation, Nick Couddry, også blive anvendt. Dette gælder særlig hans nyeste værk Why Voice Matters (2010), idet han heri bl.a. følger Castells tænkning og beskriver, hvorledes den enkelte borgers mulighed for at blive hørt i space of voice er det eneste, som kan gøre op med mere end 30 års neoliberalistisk markedsdiktatorisme (Couldry, 2010: 21-43). Udover dette anvendes stærkt medievidenskabsfaglige traditionelle forskere som Jay David Bolter & Richard Grusin og deres Remediation (1999), som synes at have modtaget en del (berettiget) kritik, 8 og derfor suppleres disse med bl.a. teori fra lektor i medievidenskab, Bo Kampmann Walther. Rent sociologisk anvendes og diskuteres de traditionelle dramaturgiske begreber fra sociologen Erving Goffman samt Pierre Bourdieus kapitalformer og nytænkning af disse hos bl.a. professor Robert Putnam. Den primære analyse af de enkelte interrelationelle kommunikationer i empirien, som er grundlag for netværksanalyserne i bilagene, er udført og kategoriseret på baggrund af medievidenskabs professor Jens E. Kjeldsens teori om moderne retorik og lingvisten Norman Faricloughs kritiske diskursanalyse. Dette er ikke udtryk for en større tilslutning til den ideologikritiske socialkonstruktivisme, men et resultat af at Fairclough har nogle pragmatiske redskaber til analyse af kommunikativt indhold. Hans lettere problematiske dialektiske forhold mellem diskursiv og social praksis 9 vil i den kontekst ikke være en fejlkilde, idet hans begreber anvendes i en meget tekstlig konkret kontekst; perspektivering til større makrosociologiske processor sker med andre teoretikere såsom førnævnte Kjeldsen, sprogforsker Herbert P. Grice og sociolog Jürgen Habermas. Kjeldsens retorik anvendes endvidere til at udrede forskellige elementer af den meningsdannelse hos recipienten (Kjeldsen, 2008: 115-124), som finder sted under 8 Bl.a. af Bolter selv, se f.eks. Bolter, 2007. 9 Se f.eks. Jørgensen og Philips, 1999: 101-102. Side 9

ethosforhandling i top-down-kommunikationen fra politikerne. Kjeldsens ethosbegreb er, modsat retorikkens traditionelle, dynamisk og handler [...] om mottagernes vurdering av avsenderens troverdighet (Ibid: 116). Sidst skal nævnes, at selvom den svenske interaktionsforsker Per Linell i sit forfatterskab ikke forholder sig meget til medieret interpersonel kommunikation, danner hans perspektiv (særligt i Rethinking Language, Mind and World Dialogically (2009)) på mellemmenneskelig betydningsdannelse gennem et opgør med subjekt-objekt dikotomien grundlag for en del nye teoretiske koblinger, idet det interaktionistiske paradigme, som i nedenstående også vil tælle Sune Steffensen og Stephen Cowley, stort set er fraværende i medievidenskaben. 2.1 Afgrænsning og begrebsafklaring Helt konkret forholder dette speciale sig til meget lokale kommunikative fænomener på de givne politikeres facebooksider og vil herigennem afsøge de kommunikative strategier og sociologiske (inter)aktionsmønstre, som bl.a. opstår grundet Facebooks egenskaber som medie. Dette meget specifikke felt synes at rumme uudtømmelige mængder af perspektiver, som bør analyseres. Derfor anvendes en del sociologiske, politologiske, kommunikative og medievidenskabelige teorier, uden videre uddybning, idet en ontologisøgende teoretisk udregning ved ethvert anvendt begreb i sidste ende vil begrænse resultaterne. I forlængelse af dette skal det pointeres, at det nært forestående folketingsvalgs indvirken på f.eks. diskurser og mængden af kommunikation ikke vil blive redegjort for, da et sådant studie ville kræve en empirisk indsamlingsperiode på mere end et halvt år. På trods af empiriens afgrænsning er der stor sandsynlighed for, at de analyserede fænomener ikke blot er lokale (tidsligt og rumligt), men kan siges at rumme en del non-locality (Steffensen & Cowley, 2010: 332), idet de udvalgte politikere er partiledere for de største partier (som anvender facebookkommunikation). For at undgå at det kun er resultater af analysen af top-downkommunikationen, som har elementer af ikke-lokalitetsprincippet, vil analysen af netværkenes reaktionsmønstre blive sammenholdt med en del af teorien og forskningen inden for feltet politisk kommunikation på de sociale medier. Det skal endvidere pointeres, at det eneste formål med anvendelse af termerne sociale netværkssider/services, computer mediated communication (CMC) eller endnu bredere new media er at differentiere medierne fra traditionelt envejskommunikation, hvor beskueren blev anset som passiv modtager. Omend opgøret med denne terminologi synes relevant, 10 får det ikke plads 10 Se f.eks. Hansen, 2011: 7-18 og Gauntlett 2008: 151. Side 10

her, da dette i den dialogiske fremgangsmåde med teorien ville skabe sproglige forvirringer. Dette gør sig principielt også gældende for terminologien omhandlende de almindelige brugere på Facebook, som benævnes med brugere, borgere, noder 11 etc., alt efter hvilken terminologi der anvendes i den teori, der primært anvendes i det givne afsnit, og ellers benyttes det rimeligt neutrale recipient. 2.2 Videnskabsteoretisk udgangspunkt Problemformuleringens udtalte post-fænomenologi afslører naturligvis dele af det videnskabsteoretiske udgangspunkt. Mere specifikt danner det mundaniserede individ i fænomenologiens epistemologi (Kockelmans, 1994: 82-91 & Husserl, 1891: 37) det helt centrale ontologiske grundlag for nedenstående både i konkret forståelse af relationelle meningsdannende processer og i den analytiske og aksiologiske konsekvens heraf. 12 Det er dog langt fra hele Edmund Husserls fænomenologi, der danner grundlag for nedenstående, idet den eksistentielle fænomenologi hos bl.a. Husserls elever Maurice Merleau-Ponty, som søger ophævelsen af dualismen (eksistentialisme (Merleau-Ponty, 1994: 20)) og Martin Heidegger, der afdækker fænomenernes gøren i verden (fundamentalontologi (Heidegger, 1971: 174)), synes mere relevant i dette speciale. Endvidere er det husserlske intentionalitetsbegreb (Husserl 1891: 72) med årene blevet en smule fragmenteret, hvorved f.eks. skellet mellem fænomenologiske betragtninger og de mere specifikke hermeneutiske analyser synes forsvindende lille, som når fænomenologen Lawrence Ferrara udvikler en musikalsk-analytisk metode med repetitive åbne lytninger (Ferrara, 1984: 359-365). Altså ekstreme eidetisk reduktioner, hvis ultimative konsekvens synes drevet af ønsket om at udsige apodiktiske domme, hvilket netop var Husserls grundlæggende kritik af samtiden (Hussel, 1891: 74). Den holistisk dialogiske tradition præger også nedenstående, i det der bl.a. anvendes dennes syrebadsmetafor på metateoretisk basis for at skabe kohærens (ikke at forveksle med holistisk multiperspektivisme). Holismen tager sit grundlæggende udgangspunkt i den fragmenterede anerkendelse af objekter i et simpelt systemteoretisk perspektiv, som Ludwig von Bertalanffy udførte i 1945 med sin skelnen mellem summative komplekser og konstitutive komplekser. Holismen forholder sig til sidstnævnte i det perspektiv, at elementers relationer relaterer sig til andre 11 Fordanskning af Castells terminologi. 12 Mere om dette i afsnittet Metodologi. Side 11

relationer, og herigennem opstår en helhed, som redefinerer det enkelte elements funktion/form (Bertalanffy, 1969: 54) gennem komplekse (organiserede som uorganiserede), dynamiske og responsive processer. Denne tænkning bør ikke forveksles med kompleksitetsteorien, og ligeså skal den holistiske ontologi ikke forveksles med holipsisme, hvor kun helheder eksisterer (Rorty, 1995: 29-35). Den holistiske epistemologi er fuldt kompatibel med fænomenologiens subjekt-opfattelse, hvoraf Linell udvikler begrebet interworld (den relationelle sammenhæng mellem det perciperende individ og dennes omverden), som metaforisk skal gøre op med dikotomien mellem subjektivisme og objektivisme (Linell, 2009: 145-161). Den momentvise anvendelse af socialkonstruktivistiske termer i nedenstående skal forstås i denne videnskabsteoretiske ramme og ikke som et udtryk for eklekticisme. Selvom den holistiske epistemologi ikke tilslutter sig det socialkonstruktivistiske paradigme, ophører eksempelvis diskurser ikke med at eksistere. Den aksiologiske konsekvens af disse bliver blot, at diskurser ikke udelukkende determineres af sociale og diskursive praksisser, som Fairclough ellers ville udtrykke det (Fairclough, 1995: 60). 13 Kort sagt er det specifikke videnskabsteoretiske udgangspunkt en symbiose af holismens realistiske paradigme og fænomenologiens epistemologi og (oprindelige) intentionalitet, hvor der ikke gøres falske forhåbninger om at opnå essentialistisk evidens, men i stedet anerkendes partikularismen i al mellemmenneskelig interrelationel eksistens og analytisk virksomhed heraf. 2.3 Forskningsoversigt Forhåndenværende speciale inddrager forskning fra en mængde mere og mindre fagspecifikke felter, og for at undgå en altomfattende forskningsoversigt, som dækker både nye medier, retorik/ interaktionistisk lingvistik, sociologiske tendenser, dialogisk og strategisk kommunikation samt demokratiske og samfundsfaglige felter, fokuseres herunder på feltet SNS og politik, hvorefter faglige traditioner samt litteratur i de ovennævnte felter vil blive præsenteret undervejs i det omfang, det synes relevant og kan bidrage til indsigten. In the early years of the twenty-first century, both in the US and in the world at large, politicians were reluctant to trust the fate of their campaigns to the internet (Castells, 2009: 389). Nogle af de første studier af sammenhæng mellem internetbrug og politik var derfor fokuseret på, hvor politisk aktiv brugere var offline sammenlignet med deres internetvaner. Ikke overraskende fandt man, at sociorekreativ anvendelse af internettet havde en negativ indflydelse på politisk aktivisme. Til 13 Det skal endvidere pointeres, at dele af holistiske felt er begyndt at genoverveje den kritiske diskursanalyse. Side 12

gengæld viste studierne blandede resultater mht. be- eller afkræftelse af Putnams gennembrydende revidering af Bourdieus kapitalbegreber i Bowling Alone The Collapse and Revival of American Community (2000) (Shah, Kwak, & Holbert, 2001: 141-162; Wellman et al., 2001: 442-452; Putnam 2000: 31-47). Efterfølgende fulgte studier med fokus på online sociokulturelle og politiske aktiviteter af bl.a. Kaye & Johnson og Moy et al., som konkluderede, at politisk online aktivitet har indflydelse både på politisk behaviour og attitude (Kaye & Johnson, 2006: 159), samt (og retrospektivt mest signifikant) at politisk online aktivitet både er informationelt og socialt motiveret (Ibid: 147-161 14 ; Moy et al., 2005: 571-586). I dansk kontekst var Jakob Linaa Jensen absolut også banebrydende, da han i 2004 indleverede sin ph.d. dissertation, som fokuserede på online politiske debatter med habermaske deliberative demokratiske processor som en uopnåelig målestok (Jensen, 2006: 59-61). Indtil omkring 2006 forholdt studierne sig primært enten til konkret vælgerageren i debatfora designet til politisk deltagelse, eller, som det kan eksemplificeres ved f.eks. medie- og kommunikation professor, Peter Dahlgrens, artikel fra 2005, til internettet som rumlig metafor indeholdende en potentiel ny offentlig sfære. Dog gør Dahlgren sig ingen teknorevolutionistiske tanker og modererer bl.a. Habermas idealer til et mere realistisk paradigme: High standards are useful and necessary to define directions, even if we realize that reality often falls short of the ideals (Dahlgren, 2005: 156). Herefter opstår en del fokus på den politiske aktivitet på platforme designet til social networking, der for langt de flestes vedkommende er meget deskriptive, kvantitative studier som f.eks. hos Vassia Gueorguieva, der dog også forudsiger den kommende online Obama-effect (Gueorguieva, 2008: 296), Yeon-Ok Lee og Han Woo Park, der på baggrund af Yahoo-data beskriver anvendelsen af internettet i den sydkoreanske valgkamp (Lee & Park, 2010: 30-47), samt lingvisten Presley Ifukor, der anvender samme kvantitative tilgang til det nigerianske valg (Ifukor, 2010: 398-408). Herefter indtræder naturligvis den føromtalte Obama-effekt (Castell, 2009: 391), og det akademiske felt synes at flyde over af mere og mindre kreative studier, som kvantitativt forsøger at give forklaringen på denne. Det er for omfattende at referere blot en procentdel af disse, men blandt de mere signifikante hører f.eks. Jody C. Baumgartner og Jonathan S. Morris samt Homero Gil De Zúniga, Eulália Puig-I-Abril og Hernando Rojas studier af nyhedsflowet på SNS og dets uopfyldte potentiale i forbindelse med politisk deltagelse (Baumgarten & Morris, 2009: 33-38; Zúniga, Puig- 14 Se f.eks. også Kaye & Johnson 2004, og Johnson & Kaye 2003 for casespecifikke studier. Side 13

I-Abril & Rojas, 2009: 560-564) og den forskningsmæssigt dimentrale modsætning fra Karin Knorr Cetina, som laver en funktionel symbolistisk analyse af Obamas online artefakter (Cetina, 2009: 130-137). Selvom hans teori vil blive uddybet grundigt senere, skal her nævnes Castells netværksperspektiv, som primært anvendes til udredning af Obamas fundraising i SNS (Castells, 2009: 364-410), idet denne synes at have inspireret en række af følgende studier: David Wills and Stuart Reeves studie af SNS politiske informationsflow i britiske sammenhæng (Will & Reeves, 2009: 268-274) (hvis repræsentation af kvantitative data har inspireret dette speciales metode) samt medieforskerne Monika Ancu & Raluca Cozma, som med en sociologisk kvalitativ interviewundersøgelse finder, at online politisk deltagelse næsten udelukkende er forhandling af social kapital (Ancu & Raluca, 2009: 574). I forlængelse af den akademiske produktivitet omkring Obama-effekten opstår i 2010 med f.eks. Jay G. Blumler og Stephen Coleman nogle metateoretiske, refleksive artikler omhandlende de (ofte negative) effekter, SNS har på den politiske kommunikation fokuserende på tabet af journalistikken som [...] a key mediating role between politicians and citizens, not translating one into the language of the other as if they were distant tribes, but helping both to recognize what the other has to endure (Blumler & Coleman, 2010: 152). Et interessant modperspektiv til ovenstående gives bl.a. af Couldry, der gennem flere kvantitative og indholdsanalytiske studier beskriver netop journalistikken som barrieren for den ideelle politiske kommunikation (f.eks. Couldry, 2010: 130; Couldry, Livingstone & Markham, 2007: 111-127). Slutteligt skal nævnes et relativt nyt større kvantitativt studie udført af Zhang et al., som i den grad bakker op om Ances & Ralucas resultater, idet konklusionen lyder: [...] reliance on social networking sites such as YouTube, Facebook, and MySpace was positively related to civic participation but not to political participation or confidence in government (Zhang et al., 2010: 86-87). 2.4 Metodologi Feltet politisk kommunikation i online SNS har, som gennemgået ovenstående, primært været præget af kvantitative analyser suppleret med en del studier, som metareflekterer over disses resultater. Metodevalg og analyse af empirien i dette speciale ligger i forlængelse af Husserls tanker, men differentierer sig ved at følge Heideggers og Merleau-Pontys videreudvikling og udbredelse af fænomenologien til det menneskelige ontologiske felt. Et autoritært forhold til Side 14

empirien er ikke nødvendigvis problematisk for fænomenologiens fader, Husserl, idet descriptio allerede er scriptio (Husserl, 1891: 72). Denne påstand er siden blevet fejltolket 15 i en mængde sammenhænge, idet Gottlob Frege gengiver denne scriptio løsrevet fra den transcendentale fænomenologiske filosofi (som Husserl endnu i 1890 erne kun lige havde grundlagt), og fejler derfor fundamentalt i at forstå, hvorfor beskrivelsen allerede er erkendelse (Olesen, 2006: 35). Den anvendte metode er valgt og udviklet med bevidsthed om, at den vil blive anvendt partikularistisk; som en tolkning af tolkninger. Andre analytikere kunne have fået andet ud af empirien, men med en holistisk abduktivt funderet læsning med denne In-der-Welt-Seinerkendelse, hvori åbenhed over for verden består af erkendelsen af eksistens (Heidegger, 1971: 39), skabes en validerende dialog mellem subjekt (undertegnede), empiri og anden teori, som ikke burde skabe modstridende resultater i det tilfælde, at andre analytikere anvendte samme empiri. Dette kan uddybes med sociologen William Thomas teorem, som også danner grundlag for den holistiske aksiologi, der kan opsummeres til, at hvis subjekter definerer situationer som virkelige, er disse virkelige i deres konsekvenser (Merton, 1995: 380). Analytikerens position og analysens processer påvirker altså ikke blot repræsentationen af objektet, men tillige objektet selv. 2.4.1 Anvendte metode(r) og indsamling af empiri Ovenstående burde i undertegnedes optik i den grad diskvalificere Karl R. Poppers krav om metodens enhed for [...] såvel naturvidenskaberne som samfundsvidenskaberne (Popper, 1957/1996: 170), men fra 70 erne og frem er opstået en ny humanistisk version af metodens enhed (Langer & Beckmann, 2005: 199). Som professor David Silverman skriver, synes de humanistiske fags metodologi at have opbygget en tradition, hvor kvalitative metoder betragtes som det eneste rigtige, mens kvantitative har fået påklistret mærkatet bad research (Silverman, 2000: 1). Denne tradition indeholder et ensidigt fokus, og Silverman fremhæver endvidere at [...] the choice between different research methods should depend on what you are trying to find out (Ibid). Dette speciales metode kobler netop den kvantitative og den kvalitative, da der adopteres elementer fra onlinemarkedsforsker Robert Kozinets netnografiske analyse; en terminologi, der opstår i dét, Kozinets benævner etnografisk kvalitativ online metode (Kozinets, 2006: 134). Den kvalitative del kan i Kozinets metode f.eks. være fields notes eller observation af brugeren via webcam (Kozinets, 1998: 366), men da dette speciales fokus er den interaktionistiske online ageren og ikke 15 Se bl.a. Olesen, 2006: 30-41. Side 15

den individuelle brugeroplevelse, er denne del udeladt. I stedet er en stringent indholdsanalytisk tilgang anvendt for at kvalificere analysemetoden, idet den interaktionelle kommunikation er i fokus. Dataindsamlingen været fokuseret på statusopdateringer og interaktioner på facebooksiderne fra fem partiledere. Disse fem er fra de største partier der anvender facebookkommunikation, og er nogenlunde ligeligt fordelt over det politiske spektrum: Lars Løkke Rasmussen (V), Lars Barfoed (C), Margrethe Vestager (B), Helle Thorning Schmidt (A) og Villy Søvndal (F). 16 Indsamlingen er systematisk foretaget to gange dagligt (kl. 10 og kl. 16) over en måned (7/3-11 til 7/4-11). Idet facebookkommunikation er asynkron samt emergent, er hver eneste kommunikation på siderne blevet gemt i et dokument, hver tråd for sig, da trådene potentielt ændrer sig undervejs med sletning eller redigering af kommentarer og statusopdateringer. 17 Således er al interaktion på de fem politikeres facebooksider fra d. 7/3-11 til 7/4-11 arkiveret i specialets bilag, som for overblikkets skyld endvidere er navngivet efter politiker og statusopdateringsnummer. 18 Kozinets fokus på at indsamle den indholdsmæssige udveksling mellem brugere er således adopteret, mens den egentlige kvalitative indblanding i denne udveksling er udeladt. I stedet er der fokuseret på kvalitativ tolkning af indholdet, som naturligvis indeholder de partikularistiske fejlkilder; fejlkilder som ikke elimineres i Kozinets metode, disse er blot placeret andetsteds. En konkretiserende analogi til neurofysiologiens tredje bølge kunne drages, da det her intet formål tjener at betragte de enkelte hjernecellers evner, idet anvendelse af disse er bestemt af emergente synaptiske koblinger, som er situationelt transcenderende og præprogrammeret til nogle givne mest sandsynlige reaktionsmønstre (Raastad, Enríquez-Denton & Kiehn, 1998: 10252). Nedenstående fokuserer på de mere eller mindre emergente interaktionistiske koblinger brugerne imellem og på den delte (shared) betydningsdannelse af verden, disse udtrykker i koblingerne (Linell, 2009: 13). Juridisk er der ingen problematik i at tilgå, gemme og gengive data fra politikernes facebooksider, da disse er offentligt tilgængelige. Dog bør der rent forskningsetisk stilles spørgsmålstegn ved at være professional lurker i mellemmenneskelige interaktioner (Kozinets, 2002: 65). I hans tidlige metodologi er Kozinets ikke i tvivl om, at forskeren skal afsløre 16 Herefter blot Løkke, Barfoed, Vestager, Thorning og Søvndal. Valgt for at undgå sammenfald med andre brugeres efternavne i de respektive netværk. 17 Disse er at finde i bilag LL 1-31, VS 1-16, HT 1-9, MV 1-17, LB 1-11, på medfølgende cd, hvor der også er vedlagt screenshots fra hver politikers side ved hver indsamling, således eksempler kan visualiseres. 18 Bilag LL 1 svarer altså til Løkkes 1. statusopdatering og så fremdeles. Side 16

sin tilstedeværen, men efterfølgende er dette blevet revideret til et ideal, som kun bør udføres i fald det ikke påvirker resultaterne. Ifølge Kozinets bør forskeren efter endt indsamling dog altid give sig til kende i netværket (Kozinets, 2006: 136), hvilket også er gjort i dette speciales tilfælde. Som Kozinets ligeledes anbefaler er brugerne i specialet anonymiseret, via initialer (ibid). 19 2.4.2 Tolkning og analyse af empiri Da de indsamlede data er af betragtelig mængde (88 statusopdateringer og 9621 kommentarer) opstår et behov for deductive coding (Ibid: 159), og da statusopdateringernes indhold i det følgende er analyseret med retorikken og det dialogiske kommunikations paradigme, opstår dette behov primært med kommentarerne. Kozinets beskriver kodningen som en tre-trins-raket, hvor flere forskningsassistenter krydsrefererer deres systemiske kodninger af to omgange og derudaf opretter en kategorisering og slutteligt udfører den endegyldige kodning (Kozinets, 2009: 161). En lignende tilgang har lingvisten Peter E. Jones i sin kritik af den kritiske diskursanalyse, idet han beskriver dennes kategoriserende indholdsfokus som uden evne til at producere: [...] any critical purchase on communicative processes and actually get in the way of a proper appreciation of how we communicate in real life situations (Jones, 2007: 338). Ved at trække på den systemisk funktionelle lingvistiks sprogforståelse fra bl.a Michael Halliday (1985) foreslår Jones en relativistisk tilgang, hvor flere forskere ekskommunikeret (og hermeneutisk) analyserer den samme empiri og derefter kun anvender de dele, der er enighed om. Jones (ad hoc-) løsning er grundet ressourcemæssigt omfang ikke en mulighed i dette speciale. I stedet er der udført en kategorisering på baggrund af elementer fra den kritiske diskursanalyse (omend kritikken af denne ikke er helt ubegrundet) og retorikken. Herefter har den enkelte kommentars primære tilhørsforhold i denne kategorisering ført til en farvekodning i netværksanalyserne. 20 Det er især i denne proces, partikularismen kommer til udtryk, men kategoriseringen af kommentarerne skal primært bruges til at spore større tendenser i reaktionsmønstret og kun i meget få tilfælde anvendes på micro- eller picoscale niveau (Cowley, 2010: 48). Sporingen af tendenser i reaktionsmønstret indeholder også partikularisme, idet empirien behandles efter de meningskondenserende principper (Kvale, 2000: 189; Holliday, 2009: 89-112). 19 Eksistensen af disse og deres kommentarer skal dog kunne verificeres i bilagene, og her de nævnt med deres profilnavne. Da der er tale om bilag på cd er disse dog kun synlige for en stærkt begrænset (forsknings)kreds, og ikke direkte publiceret, hvilket er minimumskravet i Kozinets high standards (Kozinets, 2009: 135). 20 Se bilag LL N1-N31, VS N1- N16, HT N1-N9, MV N1- N17, LB N1-N11. Findes også på medfølgende cd i højere opløsning. Side 17

Datamængden gør det umuligt (og relativt ufrugtbart) at arbejde på mindre niveauer såsom den konversationsanalytiske metode, som Linell iøvrigt mener, er ligeså prækonstitueret af de lingvistiske koder som diskursanalysen, hvilket videnskaberne må acceptere, fordi de altid er en del af den interworld, de undersøger (Linell, 2009: 188-198). 2.4.3 Kodning og signaturforklaring Dette afsnit har til formål at præsentere, hvorledes netværksanalyserne, som er en visuel model af den interaktionistiske kommunikation, der opstår på baggrund af 88 statusopdateringer, skal læses. Med inspiration fra Wills & Revees og naturligvis Castells og Kozinets er de 88 netværksanalyser udført, således at de enkelte kommentarer illustreres med en cirkel og en linje til den/de kommentarer, den primært forholder sig til (Wills & Revees, 2009: 274). I nogle enkelte tilfælde forholder kommentaren sig ikke direkte til nogen eksisterende diskurs og er mest ud i rummet (Jensen, 2006: 142-156) ofte helt uden for kontekst eller metareflekterende over facebookkommunikation. Disse kommentarer er ikke forbundet til andre med linjer. For samtidig at vise den asynkrone kommunikationsbevægelse i tid symboliserer de stiplede ringe trådens tidsmæssige udvikling fra centrum og ud, således at alt inden for første stiplede ring sker inden for en time efter den oprindelige statusopdaterings (centrum) publicering etc. I Figur 1 ses en udvidet forklaring af netværksanalysens elementer. 21 21 Undertegnede skal gerne medgive, at det ikke i alle tilfælde er lige overskueligt, men det manglende visuelle respræsentationsredskab i litteraturen, som kombinerer kvantitet, kvalitet, interrelationelle forhold og tid har gjort, at et sådan måtte udvikles til lejligheden. Manglen skyldes måske netop kompleksiteten i det, som skal repræsenteres. Side 18

FIGUR 1 De enkelte kommentarer, som er placeret i ringene efter tid, således det i langt de fleste tilfælde er muligt at se rækkefølgen i talerækken, er kodet i kategorier, som har fået hver sin farve. Disse er opstået på baggrund af de mest hyppigt forekommende kommentarer i dialog med bl.a. Faircloughs kritiske diskursanalyse samt retorikken. I tråd med Faircloughs tænkning er en holistisk deskriptiv tekstanalyse ikke anvendt, men der er fokuseret på den interrelationelle interpretative anvendelse af de analytiske elementer, som giver mening for metoden (Fairclough, 1992: 61). Der er altså for hver kategori nogle diskursive og retoriske egenskaber, som er fremtrædende i kommentarerne. Idet der er flere diskursive praksisser i netværket på samme tid, og disse tillige ændrer sig over tid, giver det ikke mening at kode top-down, altså efter politikerens diskurs. Derfor er hver enkelt kommentars kodning bestemt ud fra dens forhold til diskursen (samt nogle gange diskursiv praksis) på den kommentar i netværket, den primært forholder sig til. Kategorierne er som følger:! Den rene tilslutning til diskursen: ofte indeholdende hyldest af diskurs samt eksplicit! udtrykt sammenfald mellem initial ethos 22 og den ethos, teksten tilbyder (Kjeldsen, 2009: 22 Ethosbegrebet uddybes yderligere i afsnittet Hvem sagde noget?. Side 19